You are currently browsing the tag archive for the ‘life’ tag.
I en uge af svært varierende livskvalitet, er det godt med en omgang blogmæssige lyspunkter. Dels de 6 år som blogger, og dels torsdagens fund på kioskhylden. Mit Salva sjal er i Hendes Verden og se bare, det er søreme på forsiden! Dejligt lyspunkt, og så blev jeg mindet om, hvor hyggeligt et blad det faktisk er (købte selvfølgelig et blad med hjem som souvenir).
Så hvis du har overvejet at strikke Salva er her en nem måde at få fingrene i opskriften.
Husk også, at I stadig kan være med i trækningen af 6-år-som-blogger gaverne. Bare læg en kommentar på fødselsdagsposten.
Just a quick post to let the Danish and those with Danish language skills know that my Salva shawl is in the magazine Hendes Verden this week (it came out Thursday), and it even made the cover, which was a really nice surprise when I hunted for a souvenir mag to take home with me.
Also remember you can still be in the draw for the 6-years-of-blogging-gifts. Just leave a comment on the birthday blogpost.
Noget af sensommersyningen gik med at lave bukser til drengene. Det er jo sådan en hyggelig aktivitet. Det var første gang, jeg syede bukser til LB, og jeg bestemte, at jeg ville lave et brødresæt, med matchende bukser til både MM og LB.
I’ve sewn several pants this early fall, it is such a relaxing activity, and I like making clothes for the boys. This time, I wanted to make a pair of matching pants for both MM and LB.
LBs blev færdige først, og han har brugt dem en del gange. Jeg brugte smækbuksemønsteret fra “Børnetøj, du selv kan sy 0-4 år” af Elsebeth Gynther, men valgte blot at lave dem til almindelige bukser med elastik i livet.
I finished LB’s pants first, and he’s used them quite a lot. I used a pattern for long pants (of the sort that goes up the chest and is fastened with buttons over the shoulder) from my old book of children’s clothes, but I chose to shorten them to be a normal pair with elastic waistband.
MMs bukser er det sædvanlige Minikrea posebuksmønster, men denne gang i str. 116 (som han dog vokser). Jeg har syet kantebånd rundt om lommernes kanter, som en fin lille detalje. Begge bukser er allerede flittigt brugt, og jeg må indrømme, at jeg synes det er vældig hyggeligt, når de sådan har matchende bukser på.
MM’s pants are made from my usual Minikrea baggy pants pattern, but this time I chose a bigger size (I keep wondering at the rate with which he grows). I edged the pockets with a gingam binding, which I thinks gives the pants a really neat look. Both boys have worn the pants several times, and I must admit that I think it’s rather sweet, when they have matching pants.
Efter at MM er begyndt i børnehaven, og i sæsonen, hvor han ikke er pakket ind i flyverdragt, er jeg startet på en ny periode som mor. Nemlig “mor til dreng med hul på bukseknæene” perioden. Den er vist ganske almindelig for småbørnsmødre (piger såvel som drenge). Det første hul blev lappet med en fin gravemaskinelap, købt i dyre domme i en stofbutik. Det andet hul medførte en anden reaktion, nemlig “jeg kan da bare lave nogle lapper selv”. For et hurtigt regnestykke i hovedet fortalte mig, at lapper i indkøbspris hurtigt ville løbe op.
After MM has started kindergarden, and especially in the season where he isn’t all covered in a fullsuit, I’ve realised I have begun a new period of my life. The “mother of a boy with holes on his trouser knees” period. I believe it to be quite common (among mother of girls as well as boys). The first hole got a neat digger patch, bought at full price in a fabric store. The second hole got a rather different reaction. I thought “I can make patches myself”, because a quick calculation told me that storebought patches soon would outprice the pants themselves.
Frem med de kraftige bomuldsstoffer fra lageret og lidt strygevlieseline. Jeg klippede nogle former af stoffet og syede dem på vlieselinen og klippede kanten pæn. Strygesiden af vlieselinen vender selvfølgelig stadig udaf, så man kan stryge lappen henover hullet. Nu har jeg så et lille lager af lapper klar og parat til de næste mange huller uden anden udgift end lidt tid og stof fra lageret. MM er godt tilfreds med krokodillelappen på det andet knæ, så dette lille projekt er vist en ren win-win.
A quick dig in the stash unearthed the heavy cotton fabric and some iron on interfacing (I believe it’s called vlieseline in English too). I cut shapes of the fabric and sewed them on the interfacing, making sure that the iron on surface still was turned outwards, so the patches easily can be ironed on. An hours worth of sewing later I got a neat little stash of ready to use patches. And MM is happy with the crocodile patch on the second knee, so the project is a pure win-win in my eyes.
Tak for alle de gode kommentarer på kjoledilemmaet. Jeg tror, jeg strikker to gode strikkeprøver og lader det være op til mine weekendrejsefæller. Hvafornogle? Jo, jo, vi er 9 strikkere fra Copenhagen Knitters gruppen på Ravelry, der tager med Oslobåde ud i de store bølger (håber, vinden løjer lidt af) her til eftermiddag, for så skal vi på strikkecruise! Det bliver så hyggeligt, gør det! Jeg har pakket i min store taske, ikke fordi mit tøj fylder meget, men der skulle jo være plads til alle projekterne.
Thank you for all the good comments on my dress dilemma. I think, I’ll knit up two samples (one in single and one in double yarn) and ask my weekend travel companions for a vote? Weekend-who? Well, as it happens 9 of us knitters from the Copenhagen Knitters group on Ravelry will be going on the Oslo Ferry out on the waves (I really hope the wind drops a bit) this afternoon. We are going on a weekend knitting cruise! It will definetely be fun and I can hardly wait. I’ve packed my luggage in my big bag, not because my clothes take up much space, but I needed the room for all my wips.
Når nu Magen var så venlig at køre en god del af vores sommerferietur til Østrig, så var det mindste jeg kunne gøre vel at bruge noget af den dejlige motorvejsstrikketid til at strikke sokker (per standard ægteskabskontrakt) til ham.
As the Mate was kind enough to drive a good deal on our summer vacation to Austria, the least I could do was to use some of the wonderful motorway knitting time to knit socks for him (per standard mariage contract).
Det blev også en sjov måde at dokumentere noget af ferien på. Således har sokkerne spist is på cafe i Saltzburg (hvor man kunne få de originale Mozartkugler), set høje bjerge ved Rauris, nydt haven ved og slottet Belvedere i Wien, spist kager på kursted i Wien og selvfølgelig også nydt afslapning med OL i tv.
It also ended up being a fun way to document some of the vacation. The socks have had ice cream at a cafe in Saltzburg (where you could get the original Mozart kuglen too), seen high mountains at Rauris, enjoyed the garden and castle of Belvedere in Vienna, eaten cakes, and of course enjoyed relaxing while watching the olympics in tv.
- Habby Hubby socks (Ravelry project page)
- Opskrift/Pattern: min standard sock, dog med 3r, 1vr rib / my standard sock, though with a k2, p1 ribbing.
- Garn/Yarn: Socks that Rock mediumweight, col. frosty, 141 g
- Pinde/Needles: 2½mm
Jeg elsker simple sokker til rejsestrik. Garnet er for øvrigt noget jeg vandt i påskekyllingejagten på Blue Moon Fibre Arts blog tilbage i april måned. Stædighed giver nogle gange gevinst. Magen fik lov til at vælge farven på gevinstgarnet, og så måtte sokkerne jo også være til ham.
I love simple socks for travelling knitting. The yarn is something I won in the Easter chicken hunt at the Blue Moon Fibre Art’s blog back in April. Stubbornness Tenacity pays of sometimes. The Mate got to choose the colour of my yarn winnings, and so the socks too had to be for him (or so at least he reasoned).
I lørdags kørte jeg cykelløbet Odense-København, den “korte” distance på 189 km i forhold til dem, der startede i Aarhus. Jeg havde selvfølgelig en sok med i oppakningen og fik faktisk også strikket en meget lille smule på ruten.
This Saturday I rode the bike race Odense-Copenhagen, which was the “short” distance being only 189 km compared to the distance from Aarhus. I of course brought a sock in my gear, and I actually also managed to knit a very little during the day.
Sokken blev startet i s-toget på vej ind til DGI-byen, hvor jeg skulle med en bus mod Odense klokken alt for tidligt om morgenen. Jeg filosoferede lidt over ironien i at køre i bus i et par timer for at sætte sig på en cykel og cykle tilbage igen.
I started the sock in the S-train going to the DGI-byen, where I was to take a bus to Odense at an early hour. I spent a bit of time thinking about the irony of riding a bus for a couple of hours only to get a chance to get on a bike to ride back again.
Der var god tid til at få strikket i startområdet, da starten først gik efter kl. 12. Jeg var nervøs for, hvordan turen skulle gå, så jeg var glad for mit strikketøj på det tidspunkt. Det var godt til at få mig til at slappe af.
There was plenty of time to knit in the starting area, as we started at 12 and were ready by 10. I was rather nervous at that point, wondering how the ride would go, so I was happy to have my sock and to be able to knit to calm my nerves.
Da vi først kørte, så gik det rigtig godt. Jeg havde gode ben, cyklen trillede godt og vejret var tæt på det perfekte (let overskyet, 20 grader og rygvind). Cykelturen over Storebæltsforbindelsen må være en af de største cykeloplevelser jeg nogensinde har haft. Det var fedt!!! (vi måtte ikke stoppe, og jeg var ikke lige frisk på at forsøge at tage et billede med fødderne klikket i pedalerne)
As soon as we got away, all things went well. I had strong legs, the bike rolled well, and the weather was perfect (slight overcast, 20 degrees C, and the wind in the back). The ride across the Great Belt bridge must be one of the best rides in my life. It was utterly cool!!! (we weren’t allowed to stop, so sadly no pictures before the rest just after)
Jeg kom i mål efter 11 timer inkl. pauser, og selvom jeg måske gerne ville have haft kørt hurtigere, så er jeg bare glad og lykkelig over, at jeg kom hele vejen hjem. Det er en dejlig følelse. Sokken bliver strikket i String Theory Photon Self Striping garn, herligt garn i gode farver og så er der glimmer i!
I made it to the end in 11 hours including rest stops, and though I’d like to have biked faster, I’m just happy to have completed the whole trip. It is a great feeling. The sock is knit in String Theory Photon Self Striping yarn, a wonderful yarn in great colours and as an added plus, it got sparkles!
Det bliver nok nærmere 8 til 16, men under alle omstændigheder er i dag den første arbejdsdag tilbage efter barsel. Jeg glæder mig rigtig meget, men det bliver også hårdt ikke at skulle være sammen med LB hele tiden. Det har været en meget, meget skøn tid på barsel. Nu venter arbejdslivet og de mere cerebrale udfordringer, som jeg egentlig har savnet ganske grumt. Det bliver godt, kan jeg mærke.
Actually, it probably will be more of a 8 to 4 working hours, but in any case today is the first day back on work after maternaty leave. I have been looking very much forward to this, but it will also be difficult not to be with LB all the time. I have really and utterly enjoy this leave. Now work life awaits, and the more cerebral challenges becons (oh my, how I’ve missed such things). I’m certain that it will be good.
a soothing rythm
needles clicking
the yarn is gliding through my fingers
stitch by stitch by stitch by stitch
I relax
feel the tension of the day ease
the anxiety and fear of life and love lessen
by the simple magic of creating
my heart beats
slower to the rhytm of my knitting
my thoughts turn inwards to the core of my soul
hope is in the making
without this
my hands feel at a loss
rest is in the rhytm, the rhytm makes me rest
my knitting therapy
This is one of the posts of the the Knitting & Crochet Blog Week . You can find more blogs participating in the fun by googling 3KCBWDAY5. If you have come here as part of the Knitting & Crochet Blog Week, thank you for visiting.
Ahhhh… ferie er nu en rar ting. Påskeferien er atter blevet tilbragt i det norske, hvor vi dog ikke kom ud på påskeski… der var en utidig mangel på sne. MM brokkede sig nu ikke, for han var glad så længe han bare kunne kravle og hoppe og løbe rundt på de isede småklatter, der var tilbage. Jeg brugte det meste af ferien på at være så langsom og dvask som overhovedet mulig, delsvis på grund af en forkølelse, delvis bare fordi det var ferie. Men nu venter strikkedeadlines og opskriftskrivning og meget andet, så når det sidste chokoladepåskeæg er sat til livs, vil jeg kaste mig over pindene igen.
Ahhh… vacation is a wonderful thing indeed. The Easter holiday has yet again seen our family go to Norway, though this time we had to do without the usual skiing, since there was very, very little snow. MM didn’t complain since he was happy as long as he could crawl, roll, jump and run on the compacted and iced bits that were left. I used most of the vacation to be as slow and lazy as possible, partly because I had a cold, partly just because I could (see: holiday). But now knitting deadlines and pattern writing becons, so after I have consumed the last chocolate egg, I’ll dig out the needles and get going.
Det er sjovt som en lille rejse kan tappe mange kræfter, især når man rejser med en lille baby. LB og jeg har været en smuttur i Nuuk og besøge min mor, hvilket var fantastisk, hyggeligt, koldt og meget smukt. Det var smukt vejr på ankomstdagen og afrejsedagen. Ind imellem var der både hård frost, kraftig blæst og megen sne, men så har jeg sådan set også oplevet Nuuk i alle dens vinterafskygninger. Jeg elsker Grønland, og jeg kan godt forstå, at min mor holder meget af at være flyttet derop, og jeg glæder mig allerede til, at vi skal derop igen en gang ude i fremtiden.
It is interesting in a strange sort of way how much energy you can use up during a rather short journey, especially when you travel with a little baby. LB and I have been a couple of days in Nuuk to visit my mother. The trip was fantastic, lovely, cold and utterly beautiful. The weather was sparkling and clear on both the travel days. In between there were heavy frost, hard wind and lot of snow, but then, as my mother said, I’ve seen Nuuk in all its winter ways. I love Greenland, and I have no problems understanding why my mother has fallen in love with her new home. I already look forward to another visit sometime in the future.
lykkefanten.com 
