You are currently browsing the tag archive for the ‘yarn’ tag.
Jeg har i al stilhed begået et nyt design for Englegarn, i deres absolut skønne merinogarn. Det er et babytæppe inspireret af patchwork og af den ofte brugte nordiske stjerne. Tæppet måler ca. 1 x 1 m.
Though the blog has been silent, the design proces has still been going on, and I’ve recently completed a new design for Englegarn using their absolutely wonderful merino yarn. It is a baby blanket inspired by patch work and the ofte used “Nordic” star. The blanket measures approximately 3 feet on each side.
Det var et godt design for mig, for jeg havde brug for en succesoplevelse, og det fik jeg så. Nogle gange kan jeg gå i stå og synes, at det er vældig meget op ad bakke i en designproces. Men denne gang klappede alting (ok, jeg blev ret tidspresset til sidst, men man kan vel heller ikke få det hele), og tæppet blev rent faktisk sådan som jeg havde tænkt det fra allerførste håndtegnede skitse – hvor ofte sker det lige?
It is a good design for me in many ways, as I really needed a succes at that time, and that was what I was given. Sometimes I can get really stuck in a design proces, and either abandon the project or really have to fight it. But this time everything was wonderful (ok, not the deadline – but I guess you can’t have everything), and the blanket ended up being just as I had hoped when I drew those first sketches on my paper – how often do that happen?
Tæppet er strikket i små lapper, som så er syet sammen. Meget ligesom mit Six’es tæppe. Det er ren terapistrik – man skal lige strikke én lap mere. Jeg synes, det så vældig sjovt ud, da jeg spændte lapperne ud, så det billede måtte I også lige have. Så vidt jeg kan se på Englegarns hjemmeside er tæppet ikke kommet helt ud på hylden endnu, men jeg skal nok sige til, når det er der. I mellemtiden vil jeg hygge mig med endnu en designopgave i det skønne, skønne garn.
The blanket is knit as individual pieces, which are then sewn together. It’s a lot like my Six’es blanket. It’s pure potato chip knitting – you just want to knit one more patch. I really liked how it looked, as I blocked the small patches before sewing them together, so I included that picture as well. As far as I can see, it isn’t yet up on Englegarn’s homepage, but I’ll give an update when it is. In the meantime, I’ll be cozy with another design job in the rather addictive yarn.
Det er ved at være et godt stykke tid siden, at nogen sidst har set strik her på kanalen. Det er der sådan set en meget god årsag til, for jeg har nemlig stort set ikke strikket noget i det sidste halve år. Det har været rigeligt at se til med flytning, ny chef, nye institutioner til børnene, og livet i al almindelighed, og strikning og jeg har bare ikke klikket i den tid. Jeg har i stedet haft en heftig affære kørende med symaskinen, der både har været varm og villig og god til hurtig tilfredsstillelse. Men jeg har nu savnet strikningen alligevel, den der nydelse ved bare at snuppe en pind i ny og næ og se noget vokse (langsomt) frem fra pindene. Så da jeg pakkede til Grønland, bestemte jeg mig for at finde det mest luksuriøse projekt frem og se, om det ikke kunne lokke gløden frem igen.
It has been rather a long time since anybody saw any knitting on this channel. This has a good reason, since I’ve hardly knitted during the last six months. There have been a lot going on with moving into our now house, adjusting to a new boss at work, getting the boys settled in their new daycare and kindergarten and so on and so forth. Knitting and me hit a hard patch and couldn’t seem to get along. Instead I’ve had a rather hot romance going with the sewing machine, who above all else could give me some quick satisfaction. But still, I’ve missed knitting, missed the slow and steady, missed seeing beautiful things grow quietly on the needles. So when I packed my things for our summer vacation in Greenland, I decided that I would give knitting a chance, and dug out the most luxurious project I could imagine in an attempt at finding the passion again.
Valget faldt meget naturligt på det moskusgarn, jeg tog med hjem fra mit sidste besøg i Nuuk. Blødt som en sommersky. Det var lidt sværere at bestemme mig for, hvad det skulle blive til, men efter lidt søgen rundt på Ravelry, faldt valget på Rock Island af Jared Flood (der har en af mine yndlingsblogs Brooklyn Tweed). Let, luftigt, enkelt og meget, meget smukt. Jeg er nu næsten færdig med kanten og glæder mig til at komme i gang med inderdelen af sjalet. Det er ikke en stormende romance, men gløden er ved at genfinde sig i strikningen.
The yarn choice was rather easy. I naturally picked out the qiviut (musk ox) yarn I brought with me home from my last visit in Nuuk. It’s soft as a summers cloud. I had rather more difficulty in deciding what to knit with it, but after som pattern browsing on Ravelry, I chose the Rock Island shawl by Jared Flood (who has one of my favorite blogs Brooklyn Tweed). Light and airy, simply and yet utterly beautiful. At the moment, I’m almost finished with the edge and am looking forward to beginning the centre of the shawl. It’s not a stormy romance, but the glow and love has definetely reappeared in my knitting.
-
Jeg elsker gåturene i området omkring vores nye hjem, det er dejligt at være tæt på sø og skov igen. / I love the walks in the area close to our new home. It is wonderful to be close to woods and lakes again
- Påskeskivejret var fantastisk / The weather for the Easter ski trip in Norway was wonderful
- Jeg fik ikke stået meget på ski, men fandt ud af, at man godt kan strikke liggende fladt på ryggen i sengen / I didn’t get to ski much, but found out that I’m able to knit while flat on my back in the bed
- En slags selvportræt i håndspundet broderigarn / A kind of self portrait in handspun yarn
- Man skal fejre udpakningen af den sidste flyttekasse med maner / It seemed right to celebrate the unpacking of the last of the boxes in style
- Nyt lækkert garn fra Englegarn at lege designe med / New lovely yarn from Englegarn to play design with
Årets Tour de Fleece sluttede i søndags sammen med “de France” versionen, men jeg krydsede først min personlige målstreg mandag aften, da jeg tvandt det sidste garn i min Tour. Det har været en overraskende produktiv Tour i år. Det er lykkedes mig at spinde lidt (eller meget) de fleste dage, og det kan ses på resultatet. At jeg så stadig har en god portion uld liggende er en helt anden ting, men i det mindste er fiberlageret blevet reduceret noget.
Tour de Fleece 2012 ended last Sunday alongside the “de France” version, but I didn’t cross my personal finish line before Monday evening, when I plied and wound the last yarn of my Tour. It has been a surprisingly productive Tour this year. I’ve managed to spin a little (or a lot) most days, which resulted in a pretty pile of yarn. That I still have a good portion of wool lying about is a subject for another day, but at least the fibre stash has been reduced somewhat.
Jeg har spundet 4 forskellige garner i løbet af Touren. Øverst til højre er det tretrådede corriedale/lincoln garn fra denne blogpost, som jeg spandt det meste af tilbage i Tour de Fleece 2010. Nederst til højre, er fem toner gråt Finnwool garn, som jeg også har vist tidligere. Øverst til venstre er et lækkert og blødt garn, der består af en tråd blue faced leichester i en mørk brun og en tråd blå merino/alpaca blanding, der blev tvundet sammen. Det sidste garn er det orange/brune nederst til venstre. Det er rambouillet, hvilket var første gang jeg spandt den type uld. En dejlig oplevelse og garnet er blødt og “elastisk”. I alt har jeg spundet og tvundet 698 g fibre og fået 1647 m dejligt garn ud af det. Nu skal jeg så bare finde ud af, hvad jeg skal strikke af sagerne.
I’ve spun 4 different yarns during the Tour. To the top right is the 3-ply corriedale/lincoln yarn from this blog post, which I mostly spun the singles for during the Tour de Fleece in 2010. On the bottom right are the five shades of grey Finnwool yarn, which also has been featured on the blog. On the top to the left is a very soft and wonderful 2-ply yarn, which consists of one single of blue faced leichester in a dark brown and one single blue merino/alpaca mix, which where then plied together. The last yarn is the orange/brown on the bottom left. It is rambouillet wool, which was my first experience with this breed. A wonderful experience it was, and the yarn is soft and bouncy/springy. The final tally is that I’ve spun and plied 698 g of fibre into 1647 m of yarn. Now the challenge has become to find out what to knit of the goodies.
“Hun gispede af nydelse, når hun mærkede de silkebløde, grå hår, der gled mellem fingrene på hende…”
“She gasped with pleasure by the sensasion of the silky, grey hairs as they slipped through her fingers…”
Nu handler det så slet ikke om middelmådig litteratur (men for et rigtig godt grin kan jeg anbefale at søge #irishshadesofgrey på Twitter), men derimod om dejlige, uldne fibre. Jeg er nemlig blevet færdig med en større etape af min personlige rute på Tour de Fleece. Det handler om en portion Finnwool fra Öland, som jeg fik af en god ven for noget tid siden. Jeg fik tre bundter i en råhvid, en lysegrå og en mørkegrå.
As a matter of fact this post does not touch on the subject of shoddy literature (though I can recommed a seach of #irishshadesofgrey on Twitter for a good laugh), but rather it is about nice woollen fibres. I have completed another leg of my personal Tour de Fleece course. This time I’ve spun a portion of Finnwool from Öland, which was gifted to me by a good friend some time ago. I had three bundles, a creamy white, a light grey and a dark grey.
Jeg besluttede, at jeg ville prøve at spinde garnet i 5 nuancer, sådan at overgangene mellem de naturlige nuacer blev brudt. På den måde har jeg fået syv fed totrådet garn. 2 er helt hvide, 1 er med en tråd hver af hvid og lysegrå, 1 er helt lysegråt, 1 er med en tråd af lysegråt og mørkegråt, og 2 er helt mørkegrå.
I decided that I would try to spin the fibre into a yarn with 5 nuances, thus blending the natural breaks between the colours. This way I’ve gotten seven skeins of a 2-ply yarn. 2 skeins are all white, 1 is with one ply in white and the other in light grey, 1 is all light grey, 1 is with one ply in light grey and the other in dark grey, and two are all dark grey.
Resultatet er blevet rigtig godt synes jeg selv. Jeg er vild med den blide overgang mellem de forskellige portioner, og jeg glæder mig rigtig meget til at strikke med det, når Touren er ovre. Jeg tror, det kunne blive til et rigtig flot lille sjal. Der var en del snavs og plantefibre i ulden, men det meste røg ud under spinderiet. Det færdige garn er dejlig blødt, så mit forsøg på et “woollen” garn gik hvis meget godt. Den samlede vægt af garnet er endt på 285 g, og der er i alt 637 m (se mere på garnets lagerside på Ravelry).
The result is rather good, if I may say so. I really, really love the soft transition from one skein to the next, and I look forward to knitting with it when the Tour is over. I think it would be very pretty in a little shawl. There were rather a lot of vegetable matter and such in the wool, but most was picked out during the spinning. The finished yarn is lovely and soft, so my attempt at a “woollen” yarn seems to have worked. The finished total weight of the portion is 285 g, and there are 637 m of yarn (see more on the yarn’s stash page on Ravelry).
Jeg er i gang med touren, men ikke på cykel, men med spinderok. “Tour de Fleece” er nemlig i gang igen. Mit mål er at spinde mest muligt af mit fiberlager i et forsøg på at reducere pladskravet (garn fylder mindre end fibre). Første garn er færdigt, men det var også lidt snyd, for jeg havde spundet en del af singlerne tidligere.
I’ve begun the tour, not on bike, but with my spinning wheel. “Tour de Fleece” has begun again! My goal is to spin as much of my fiber stash in an attempt to reduce the containment problem (yarn take up less room than fibre). The first Tour yarn is done, though I cheated a bit since some of the singles had been spun some time ago.
Nogle gange bliver jeg frygtelig inspireret af en farve, andre gange en farvekombination. I det sidste stykke tid har jeg ikke kunne lade være med at kigge på gul og grå og allerhelst sammen. Selvom foråret er i fuld sving, og farverne er kommet igen i naturen, i træerne og græsset og blomsterne, så synes jeg den klare kontrast mellem gul og grå er fantastisk. Som så ofte før betyder en farveforelskelse, at jeg har mindst fire ideer til designs, men som ofte før er der jo lige et par andre ting, der først skal klares. Men så kan man da heldigvis bare kigge på det dejlige garn og nyde farverne og inspirationen.
Sometimes I am suddenly and fiercely inspired by a colour, other times by a colour combination. Lately I’ve been unable to look at grey and yellow (or gold) and preferably together. Even though spring is in full swing and the colours have returned to nature, in the trees, the grass, and the flowers, I still think the sharp contrast between yellow and grey is marvelous. As so often before, a love of a colour means that I have at least four ideas for designs swarming in my head, but just as usual I have a lot of other things to knit and write first. Luckily, I can still enjoy the lovely yarn, the beautiful colours, and the whirlwind of inspiration.
This is the first post of the the Knitting & Crochet Blog Week . You can find more blogs participating in the fun by googling 3KCBWDAY1. If you have come here as part of the Knitting & Crochet Blog Week, thank you for visiting.
En af de allersjoveste ting ved at være designer er, at man får lov til at lege med en masse virkelig lækkert garn. Nogle gange får man endda lov til at lege med garn, der ikke kan købes i butikkerne endnu. Se det er da en slags luksus. Sådan en oplevelse har jeg haft i sidste uge, hvor jeg fik fingre i et par nøgler af Filcolanas nye garn Cinnia, der kommer i butikkerne til sommer.
One of the absolutely most enjoyable things by being a designer is getting to play with a lot of really gorgeous and wonderful yarn. Sometimes you even get to play with yarn, which isn’t even out in the stores yet. That makes you feel special. I had such an experience last week, where I got my hands on a couple of skeins of the new yarn in the Filcolana family, Cinnia, which will reach the stores this summer.
Cinnia er et mellemtykkelse garn, dvs. tykkere end Arwetta og tyndere end Peruvian. Det er 100 procent merino og blødt som en barnenumse. Garnet er et såkaldt “high loft” (aner faktisk ikke, hvad det hedder på dansk), hvilket betyder, at maskerne står fantastisk skarpt frem.
Cinnia is a dk weight or heavy fingering weight yarn, i.e. thicker than Arwetta and thinner than Peruvian. It is 100 percent merino and soft as a baby’s bottom. The yarn is a high loft yarn, which means that the stitch definition is absolutely brilliant.
Der gik ikke mange øjeblikke fra jeg havde garnet i hånden, til at jeg var hjemme og slog op. For det passede lige til en ide til et par halvhandsker, der havde rumsteret i baghovedet i et stykke tid. Der gik under et døgn og så var de færdige, og jeg brugte mindre end et nøgle til parret. Jeg har kaldt opskriften for “Asta”, fordi jeg synes de er søde og feminine og fine … sådan som den Asta, jeg kender. Opskriften kommer senere på året Filcolanas hjemmeside, men jeg skal selvfølgelig nok sige til herinde også.
It didn’t take long from I had the yarn in my hands to my casting on. It so happened that I had an idea for a pair of fingerless gloves for which the yarn was ideal. It took less than a day from cast on to finish and I used less than one skein for this pair. I’ve named them “Asta”, because I think they look sweet and pretty and feminine, just like the Asta I know. The pattern will appear later in the year at Filcolana’s homepage, but I will of course let you know in here as well.
Dette er den sidste post om produktionsgangen på Hjelholts Uldspinderi (første post kan findes her, og anden post er her). Både karteværket og selfaktoren fra de sidste poster står i samme lange rum, men efter garnet er spundet til en tråd, flytter vi over i et andet rum på spinderiet. Herinde står to maskiner, der er de afsluttende led i produktionen. Først er der tvindemaskinen, der som navnet antyder tvinder trådene sammen til garn. I videoen herunder er det det fantastiske farveskiftegarn, der er ved at blive tvundet. Det kræver noget koncentration, idet det gælder om, at få farverne til at ligge helt præcist, sådan at overgangene bliver fine og der ikke opstår blandinger, hvor den ene tråd er lys og den anden mørk. Man kan se på de store ruller med tvundet garn, at overgangene ligger fint og flot.
This is the last post about the production line on Hjelholts Uldspinderi (first post can be found here, and the second here). Both the carding machine and the selfaktor are in the same long room, but after the fibre has been spun into singles, the production moves to a different room, where the last two machines are situated. First there is the plying machine, which as the name suggests plies the singles into a yarn. In the video underneath it is the beautiful colour change yarn, which is being plied. This takes some concentration to set up, at they need to make sure the singles line up so that the transitions are smooth and no barberpoles happen.
Den sidste maskine er haspemaskinen, der vinder det tvundne garn op i hasper eller fed. Maskinen er programmeret til at køre et bestemt antal omgange, sådan at alle fedene bliver lige store.
The last machine is the winding machine, which winds the yarn into hanks. The machine is programmed to turn a certain number of rounds, such that all hanks will be of equal size.
Efter garnet er vundet op i fed, bliver det vasket og tørret, så det er blødt og lækkert, når man køber det. Da vi var færdige med at kigge på alle de spændende maskiner og havde købt lidt lækkert garn med hjem, gav Henrik, der er indhaveren af Hjelholts Uldspinderi og fjerde generation i familievirksomheden, os en lille fårehundedemonstration. Bag spinderiet har han en lille bitte flok får, som kun bruges til at træne hundene med, for som Henrik siger, så giver de hverken god uld eller godt kød, men de er snu, og derfor gode at træne hunde på. Det var spændende at se hundene (og Henrik) i arbejde.
Afte the yarn has been wound into hanks, it is washed and then dried, so it is soft and wonderful when you buy it. When we were done watching all the fascinating machines and had bought a wee stash of yarn (ahem), Henrik, the current owner of Hjelholts Uldspindri and fourth generation in the family business, gave us a demonstration of his sheep dogs. Behind the mill he has a tiny flock of sheep, which are only used to train sheep dogs, because as Henrik says, they have neither good wool or good meat, but they are cunning and thus good to train the dogs on. It was exciting to see the dogs (and Henrik) at work.
Det var uden tvivl en af de mest inspirerende og garnfyldt dage, jeg har haft, og jeg håber, I også har nyt min lille serie. Jeg kan også anbefale at smutte over på Signes blog og se nogle af alle hendes smukke billeder fra turen.
It was without a doubt one of the more inspirering and yarn filled days, I’ve ever had, and I hope you have enjoyed my little series as well. I can also recommend to pop over on Signe’s blog and enjoy some of her beautiful photographs of our trip.
Hermed andet afsnit i fortællingen om processen med at spinde garn på Hjelholts Uldspinderi (første afsnit er her). Efter karteprocessen bliver de store ruller med pladegarnet bliver sat over på Selfaktoren, et langt, smukt uhyre af maskine, der klarer den faktiske spinden af garnet.
Thus the second part of the story of the yarn production process at Hjelholts Uldspinderi (first part is here). After the wool has been carded and the pencil roving is rolled up on big rolls, these rolls are put over on the Selfaktor, a long, beautiful, piece of machinery, which does the actual spinning of the yarn.
Spindeprocessen foregår på den måde, at den forreste del af maskinen kører ud i rummet på nogle skinner, idet den trækker noget af pladegarnet af rullen. Derefter “låses” den udtrukne længde fast, ved at de grå stålvalser klemmes sammen, og tråden spindes ved at de forreste ruller snurrer rundt og giver garnet “tvist”. Når tråden er drejet det rigtige antal omgange, drejes de nyspundne tråde op på rullerne, idet maskinen kører tilbage til udgangspunktet. I princippet er det præcis det samme der sker, som når man sidder og spinder ved sin spinderok eller på sin håndten, men her sker det bare i et noget større omfang og temmelig meget hurtigere (og mere jævnt?).
The spinning process starts with the front part of the machine driving out on a couple of tracks, whereby it winds out a lenght of pencil roving from the rolls. Then the roving is “locked” by the grey steel drums just to the front of the rolls of pencil roving. Twist is then added by spinning around the small rolls on the front of the machinery. When the machine has added the pre-programmed number of twists, the singles are rolled up on the front rolls, as the machine drives back into the start position. In principle it’s exactly the same that happens when you spin yarn on a spinning wheel or spindle, just on a much grander and faster scale (and more smooth?).
lykkefanten.com 