You are currently browsing the tag archive for the ‘yarn’ tag.

IMG_1659

Det er faktisk ikke så tit, at jeg køber garn mere (lageret er sådan set også velvoksent nok uden min hjælp – tror stadig nogle gange, at det yngler inde bagerst i skabet). Men så er der nogle gange, hvor det er helt umuligt at modstå fristelsen. En sådan gang var i mandags, hvor jeg var inde og besøge [g]uld’s pop-up butik på Fredericiagade i København.

It not often I buy yarn anymore (one of the reasons is that the Stash is rather well grown as it is – I still think it breeds new skeins at the back of the closet). But sometimes, it’s just impossible to resist. One of those impossible times was Monday, where I went to visit [g]uld’s pop-up store in Copenhagen.

IMG_1657

[g]uld er et foretagende, som jeg synes er helt fantastisk. Passionen for plantefarvning og de variationer, det giver – at man aldrig kan vide sig sikker på, præcis hvilken farve man får op af gryden – det er da spændende, næsten magisk. Anne og Louise er så også nogle ualmindelig søde mennesker, der synes at trives bedst med at øse af deres erfaring og tips og tricks. Jeg glæder mig rigtig meget til, at jeg til efteråret får mulighed for at lege med indigo under kyndig vejledning fra en af dem.

[g]uld is a wonderful enterprise. They show and share the passion for natural dyes and the variations that yields – you never know precisely what colour you’ll get from the dye pot – that is exciting, almost magical. Anne and Louise are also utterly sweet people, who seems to thrive on sharing their love for the craft and the tips and tricks of their trade. I am really looking forward to having the opportunity for playing with indigo with one of them this fall.

IMG_1663

Noget af det jeg holder allermest af ved plantefarvet garn er, at farverne på en eller anden måde alle passer sammen. Jeg brugte (næsten) urimelig lang tid på at finde ud af hvilke farver jeg skulle have i alpacaen og havde egentlig mest lyst til et par stykker af hver. Det lykkedes mig dog at begrænse mig, så jeg “nøjedes” med at købe fire smukke fed alpaca og 2 skønne i New Zealand lammeuld. Nu skal jeg så bare lige finde ud af præcis, hvad de skal bruges til – men det bliver helt sikkert fantastisk.

One of the things I love the most with plant dyed yarns is that the colours all seem to fit one another. I spent an (almost) unreasonable time figuring out what colours to get in the alpaca, and honestly I’d have loved to just get two of each. Somehow I managed to temper myself and only buy four beautiful skeins of alpaca and two utterly gorgeous in New Zealand lambs wool. Now I just need to figure out exactly what to use the for – but I’m pretty sure it’s going to be great.

IMG_1662

IMG_1568

Jeg er begyndt at samarbejde med en ny garnproducent – Mohair by Canard. Derfor har jeg fået et par lækre bunker garn og en bestilling på at lave et par design af nogle små ting, fx huer eller håndledsvarmere eller lignende. Det er altså en opgave med rimelig frie rammer.

Jeg har før tænkt, at prøve at dokumentere processen omkring et design fra start til slut, og her er en oplagt mulighed. Så jeg håber, at her jeg har et godt emne til en lille flok blogposter hen over sommeren.

I have begun working with a new yarn company – Mohair by Canard. This is why I’ve gotten a couple of lovely piles of yarn and a request that I design a couple of “small thing”, hats, gloves, mittens or similar. It’s in other words a job with a good deal of freedom.

I’ve previously thought about documenting my process of designing from beginning to end, and now seems to be a perfect time. I hope to be able to write several blog posts during the summer as the work progresses.

IMG_1569

Jeg har ikke prøvet at strikke med Mohair by Canard garnerne før, så jeg ved ikke rigtig, hvordan de vil opføre sig på pindene. Jeg ved om mig selv, at jeg har nemmere ved at finde på nye design, hvis jeg ved, hvordan garnet føles, når det bliver strikket op. Så det første, der skulle gøres i forbindelsen med dette design var helt klart at strikke nogle strikkeprøver på lidt forskellige pindetykkelser.

I haven’t tried knitting with the yarns from Mohair by Canard before, so I don’t really know how they will behave as a knitted fabric. I’m a designer, who works best with familiar yarns, where I have a pretty good idea how a stitch pattern or idea will work out as a knitted piece. So the first job for me with this yarn was to knit a few swatches on a couple of different needle sizes.

IMG_1574

De første strikkeprøver er egentlig bare til at lære garnet at kende. Samtidig får jeg også altid nogle gode ideer, imens jeg strikker (hvilket kan være pænt træls, når jeg kæmper for at få et stykke evighedsstrik færdig, men i dette tilfælde er det et rent plus). Når disse to simple prøver i glatstrikning er færdig (og har været i bad), tror jeg, at jeg vil afprøve et par af ideerne, der først og fremmest handler om noget vævestrik.

The first swatches don’t serve a particular design purpose, they are mostly to get to know the yarn and how it feels. At the same time, my brain seems to think that the best time for getting new design ideas is while I’m knitting (that can be pretty frustrating, if you a slogging along on a never-ending wip, but in this case it’s a boon). When these two simple swatches are done (and have been washed), I think I’ll try out a couple of the aforementioned ideas – mostly they were about slip-stitch patterns.

Jeg havde besøg af Charlotte Kaae for nogle uger siden, og på et tidspunkt faldt snakken på at spinde garn (jeg har en rok stående i stuen, så emnet er ikke helt unaturligt). Vi gravede mit lille lager af håndspundet garn frem og kiggede på det. Det viste sig at være en ganske farlig ting at gøre, for håndspundet garn er nu engang ufattelig lækkert på sin egen særegne måde.

Charlotte Kaae came for a visit a couple of weeks ago, and during that visit we fell to talking about spinning yarn (I have a wheel standing in my living room, so the subject isn’t too far fetched). We dug out my little stash of handspun yarn to look at and pet. That turned out to be highly tempting, as handspun yarn is a most glorious thing in its own wicked way.

cym2

Jeg kunne ikke modstå fristelsen og fandt et par fed garn frem af bunken. Ved hjælp af lidt søgning i min Ravelry (hurra for de informationer, man får gemt derinde) kan jeg se, at det var et garn, jeg har spundet tilbage i 2012. Det er to-trådet, hvor den ene tråd er alpaca-merino, og den anden er blue faced leicester.

I couldn’t resist the temptation and chose a couple of skeins from the pile. After a bit of a search in my handspun section on Ravelry (hurray for the information in there), I can see that it is a yarn, I spun back in 2012. It is a 2-ply, where one thread is a mix of alpaca and merino, and the other is a pure blue faced leicester.

cym1

Jeg søgte lidt efter, hvad jeg mon skulle strikke, men på en eller anden måde synes jeg, at det var passende at strikke mit eget design i mit eget garn, så valget faldt på Cymatics. Der er mere end rigeligt garn til sådan et par halvhandsker, men jeg håber lidt på, at der er nok til en hue også. Måske burde jeg være startet med huen, men det var nemmere at starte med noget, hvor opskriften allerede fandtes (nogle gange vil man bare i gang med at strikke)

I looked around a bit for what to knit, but somehow I found that it was appropriate to knit one of my own designs in my own yarn, so I chose to make a pair of Cymatics fingerless gloves. There is more than enough yarn for such a pair, and I am hoping that there is enough for a hat as well. Possibly, I should have started with the hat, but it was less work to start with something, where the pattern already existed (sometimes you just want to get knitting).

cym4

Nu er halvhandskerne næsten færdige (er nået længere end billedet antyder), og jeg er blevet mindet om, hvor lækkert det er at strikke med håndspundet garn – ren luksus. Jeg har frygtelig lyst til at strikke noget mere fra det lille lager, men ved ikke helt hvad det skal være endnu. Måske et farve skiftende sjal med dette garn?

Now the fingerless gloves are almost done (I’m somewhat further than the picture suggests), and I’ve been reminded how wonderful it is to knit with handspun yarn – pure luxury. I feel very tempted to knit something more from the little stash of handspun, but I don’t quite know what it should be. Perhaps a colour gradient shawl with this yarn?

Magen har snart fødselsdag. Som i meget snart. Pludselig slog det mig, at han trænger til en ny hue og halstørklæde. Jeg hæklede et sæt til ham, da bloggen var i sin ungdom (og vi i New Zealand for første gang), og han har troligt brugt det hver vinter.

It won’t be long before the Mate adds another year to his age. Actually his birthday is very, very soon, and I suddenly had the idea that he really needed a new hat and scarf. I crocheted a set for him, when the blog was young and we were in New Zealand, and he has used it every winter since then.

???????????????????????????????Den slags trofasthed og ærekær brug af fibergaver bør belønnes, så jeg forsøger mig med en smule strik på deadline. For at ære det gamle sæt og vores minder fra New Zealand gravede jeg noget possum-merino garn, som blev købt på den seneste tur dernede. Blødt som en sommersky og i den skønneste blå farve. Det føles temmelig fantastisk at tage dette velmarinerede garn (det er næste fire år siden, at det blev købt og lagt på lager), som har indbyggede minder om en vidunderlig ferie, og bruge det til at lave en gave til Magen, som var med på selvsamme ferie. Så er der ligesom bundet en fin ende på historien, og det er et af de bedste argumenter jeg har for at købe mere end et nøgle, når jeg vælger souvenir garn.

That sort of dedication should be rewarded, so I’m trying my hand on a bit of deadline knitting again. In the spirit of the old set and to honour our memories of a wonderful country, I dug out som possum and merino yarn that I bought on our second time in New Zealand. It’s soft as a summer cloud and in the most wonderful blue colour. It feels very rewarding to use this well matured yarn (it’s almost four years since we were last in New Zealand), which has memories of a lovely vacation and make a gift for the Mate who was with me on that vacation. It’s full circle and the best argument I have for buying more than one skein when selecting sourvenir yarn.

Det bliver stort, rigtig, rigtig stort. Men forhåbentlig bliver det også ligeså godt, som jeg ser det inde i hovedet. Ideen er nedtegnet, der er leget med (meget) garn hos Nanna, og nu ligger der så et mindre bjerg derhjemme, der “bare” skal strikkes til et tæppe – et stort og farverigt et af slagsen. Men jeg glæder mig, gør jeg. I kommer nok til at se en hel del til det, som det skrider frem.

This will be a big one, a really, really big one. But hopefully, it will also be just a right and pretty as it is in my head. The idea has been drawn (and calculated), I’ve played with lots and lots of yarn together with Nanna, and now I’ve got something resembling a mountain of yarn at home, which “just” needs knitting into a blanket. A big and colourful blanket. But I’m looking forward to it – a lot! I guess you’ll be seeing it from time to time now on as I work on it this fall.

G3

En fredelig søndag giver i sin bedste inkarnation tid til leg og hygge med garn. Jeg fået nyt garn (nye farver) indenfor dørene og gav i den anledning mig selv lov til bare at lege lidt med det nye garn (selvom der er deadline-strik der kalder fra hjørnet – ignorer det!).

Today is a delightfully peaceful Sunday with enough time to just sit and play with yarn. I have new yarn (and colours) in the Stash, and thus I felt the need to play around with it (instead of knitting on the deadline project calling helplessly from the basket in the corner – ignore it!).

a1

Da jeg var ude at aflevere designs hos Nanna (Filcolana) spurgte hun, om jeg ikke ville have nogle nøgler af de nye farver med hjem og lege med… det siger man jo ikke nej til, og Indiecita er et forbasket dejligt garn at strikke med. Jeg har haft stribehumør i strikkeprøvet og synes selv, det ser lovende ud.

When I visited Nanna (Filcolana) to hand in my new designs, she asked if I’d like a couple of balls of the new colours to take home and play with… that is an offer I couldn’t resist (who could?), and Indiecita is just such a lovely yarn to knit with. I felt the urge to stripe away, and so far, I like what I’ve got.

2014-04-06 13.32.19

Stribeforsøgene fik mig til at tage Tusindfryds Hverdagsuld frem, som jeg købte for ikke ret længe siden. Nu brænder det i fingrene for at komme i gang med et stribeforsøg i det også… bølgede striber måske? Denne kriblen i fingrene efter nye projekter får mig til at overveje, om jeg har fået raget mig en infektion af Startitits til huse… det ville passe meget godt med årstiden og det skønne forårsvejr, der har været på det sidste.

All those stripes made me pull out my new purchase of Tusindfryd Hverdagsuld. Those colours just call out for stripes – perhaps of the wavy persuasion? I’m itching to cast on … which makes me think, that this perhaps is a case of a Startitis infection. It would fit with the spring weather we’ve been having lately.

 

a7

Jeg gik og manglede garn her forleden dag. Man skulle ellers ikke tro, at den tilstand kunne ramme mig, men selv det mest velvoksne lager har jo sine begrænsninger. Under en lille udflugt på nettet gik det op for mig, at det faktisk var nogenlunde nemt at smutte forbi Tusindfryd Cph på vejen hjem. Jeg har faktisk et stykke tid haft lyst til at besøge Wenche, som jeg ellers kun “kender” via hendes blog og Instagram og den slags, og jeg har jo set alle de lækre stemningsbilleder fra hendes nye butik.

A couple of days ago I realised that I lacked some yarn. One could be forgiven for supposing that this is impossible with the size of the Stash residing in my home, but even that great beast has its limits. During a short search on the internet, I realised that I actually work rather close to Tusindfryd Cph, and that going past there on my way home was a viable option. I’ve followed Wenche for a while on her blog and on Instagram and have seen a lot of beautiful pictures of her new shop, so I really felt the urge to go visit in person as well.

a10

a11

Det var et rigtig hyggeligt lille besøg. Det er en dejlig lille butik med et rigtig fint udvalg af super lækkert garn. Jeg er især ret vild med hendes hverdagsuld, som jeg også “kom til” at købe en lille flot med hjem af til et ikke nærmere defineret fremtidigt projekt – det sker jo. Mon ikke turen går omkring på vej fra arbejde en anden dag igen. Og nej, jeg fik ikke præcis det garn jeg manglede, men butikken var absolut besøget værd!

I am really glad that I went on that visit, even though the specific yarn I was searching for still haven’t been found, but the shop was absolutely worth the trip. It is a small shop, but with a surprisingly airy feel, and a really great selection of yarn. I especially love her hverdagsuld, of which I may have purchased a little flock of skeins for a nondefined future project. I am pretty certain that this wasn’t the last time I wandered past there on my way home from work.

a9

hhat 4

November er en god uldmåned, og det er en rigtig god måned at begynde på at strikke evt. julegaver, eller i det mindste til at få afsluttet nogle af dem. Huen er blev nu faktisk påbegyndt tilbage i februar inden min mere eller mindre frivillige strikkepause. I lang tid lå den stille pga. en småflækket pind, som jeg ikke lige gad finde en erstatning for, men da det først blev gjort, fik jeg strikket den færdig på en aften.

November is a good wool month, both for wearing and for knitting. It’s also a really good month to start knitting Christmas gifts, or at least to try to finish some of the ones already on the needles. This hat is an example of the latter, since I started this back in February before my more or less voluntary knitting break. For a long, long while it sat abandoned due to a problem with a splintered needle, which I didn’t bother finding a replacement for. But as soon as I managed that, the knitting went smoothly, and I finished the hat in an evening.

hhat 2Egentlig var det pels pom pom’en, der startede det hele. Jeg fandt den hos Rasmilla og fik straks sådan en lyst til at strikke en hue til den. Hjemme i garnlageret gravede jeg noget skønt håndspundet garn frem, der har ligget og marineret et par år. Men jeg havde en snigende fornemmelse af, at der nok ikke var nok til en hel hue (og halve huer falder altså ikke i nær så god jord). Så jeg supplerede med lidt naturfarvet Malabrigo Worsted, hvilket viste sig at være en god ide. Huen har en indvendig ribkant, der kan bukkes om eller ej alt efter behov/lyst. Den ydre del er strikket i det håndspundne (bortset fra 5 omgange helt i toppen) i et løs-af snoningsmønster. Pelsdutten er monteret med en af Rachels håndslåede knapper og et stykke elastik, så den kan tages af, hvis nu huen skulle få behov for en omgang vask – eller hvis modtageren trænger til en pom pom fri dag.

Actually, it was the fur pom pom, which started this project. I found it at Rasmilla, and immediately felt the urge to knit a hat for it. Back home, I dug out some rather wonderful handspun yarn out of the stash, where it had been marinating for a couple of years. But I had a nagging feeling that there wouldn’t be enough yarn for a whole hat (and half hats aren’t nearly as well received). So I supplemented with a bit of natural Malabrigo Worsted, which turned out to be a good idea. The hat has a ribbed lining, which can be worn turned out or in after the mood. The outer part is knit in the handspun (apart from a couple of rounds near the top) in a slip stitch cable pattern. The fur pom pom is fitted with a handmade button (made by Rachel) and can be attached to the hat by a bit of elastic. Thus it can be taken of if the hat needs washing – or the wearer feels it’s more of a pom pom less day.

hhat 1

Det samlede garnforbrug endte på 85 g, og jeg fik fuld fornøjelse af det håndspundne, hvilket altid er årsag til glæde. Og endnu en årsag til glæde er, at der nu er én ting mere i gavebunken til jul. Der kan ses flere detaljer på projektsiden på Ravelry.

The final weight (pom pom less) is 85 g, and I used every last bit of the hand spun, which always is a reason for joy. Another reason is that I now have one more thing in my gift pile for Christmas. More details on the hat can be found on Ravelry.

rav orion

Jeg har i al stilhed begået et nyt design for Englegarn, i deres absolut skønne merinogarn. Det er et babytæppe inspireret af patchwork og af den ofte brugte nordiske stjerne. Tæppet måler ca. 1 x 1 m.

Though the blog has been silent, the design proces has still been going on, and I’ve recently completed a new design for Englegarn using their absolutely wonderful merino yarn. It is a baby blanket inspired by patch work and the ofte used “Nordic” star. The blanket measures approximately 3 feet on each side.

rav orion 2

Det var et godt design for mig, for jeg havde brug for en succesoplevelse, og det fik jeg så. Nogle gange kan jeg gå i stå og synes, at det er vældig meget op ad bakke i en designproces. Men denne gang klappede alting (ok, jeg blev ret tidspresset til sidst, men man kan vel heller ikke få det hele), og tæppet blev rent faktisk sådan som jeg havde tænkt det fra allerførste håndtegnede skitse – hvor ofte sker det lige?

It is a good design for me in many ways, as I really needed a succes at that time, and that was what I was given. Sometimes I can get really stuck in a design proces, and either abandon the project or really have to fight it. But this time everything was wonderful (ok, not the deadline – but I guess you can’t have everything), and the blanket ended up being just as I had hoped when I drew those first sketches on my paper – how often do that happen?

rav orion 3

Tæppet er strikket i små lapper, som så er syet sammen. Meget ligesom mit Six’es tæppe. Det er ren terapistrik – man skal lige strikke én lap mere. Jeg synes, det så vældig sjovt ud, da jeg spændte lapperne ud, så det billede måtte I også lige have.  Så vidt jeg kan se på Englegarns hjemmeside er tæppet ikke kommet helt ud på hylden endnu, men jeg skal nok sige til, når det er der. I mellemtiden vil jeg hygge mig med endnu en designopgave i det skønne, skønne garn.

The blanket is knit as individual pieces, which are then sewn together. It’s a lot like my Six’es blanket. It’s pure potato chip knitting – you just want to knit one more patch. I really liked how it looked, as I blocked the small patches before sewing them together, so I included that picture as well. As far as I can see, it isn’t yet up on Englegarn’s homepage, but I’ll give an update when it is. In the meantime, I’ll be cozy with another design job in the rather addictive yarn.

Det er ved at være et godt stykke tid siden, at nogen sidst har set strik her på kanalen. Det er der sådan set en meget god årsag til, for jeg har nemlig stort set ikke strikket noget i det sidste halve år. Det har været rigeligt at se til med flytning, ny chef, nye institutioner til børnene, og livet i al almindelighed, og strikning og jeg har bare ikke klikket i den tid. Jeg har i stedet haft en heftig affære kørende med symaskinen, der både har været varm og villig og god til hurtig tilfredsstillelse. Men jeg har nu savnet strikningen alligevel, den der nydelse ved bare at snuppe en pind i ny og næ og se noget vokse (langsomt) frem fra pindene. Så da jeg pakkede til Grønland, bestemte jeg mig for at finde det mest luksuriøse projekt frem og se, om det ikke kunne lokke gløden frem igen.

It has been rather a long time since anybody saw any knitting on this channel. This has a good reason, since I’ve hardly knitted during the last six months. There have been a lot going on with moving into our now house, adjusting to a new boss at work, getting the boys settled in their new daycare and kindergarten and so on and so forth. Knitting and me hit a hard patch and couldn’t seem to get along. Instead I’ve had a rather hot romance going with the sewing machine, who above all else could give me some quick satisfaction. But still, I’ve missed knitting, missed the slow and steady, missed seeing beautiful things grow quietly on the needles. So when I packed my things for our summer vacation in Greenland, I decided that I would give knitting a chance, and dug out the most luxurious project I could imagine in an attempt at finding the passion again.

qiviut

Valget faldt meget naturligt på det moskusgarn, jeg tog med hjem fra mit sidste besøg i Nuuk. Blødt som en sommersky. Det var lidt sværere at bestemme mig for, hvad det skulle blive til, men efter lidt søgen rundt på Ravelry, faldt valget på Rock Island af Jared Flood (der har en af mine yndlingsblogs Brooklyn Tweed). Let, luftigt, enkelt og meget, meget smukt. Jeg er nu næsten færdig med kanten og glæder mig til at komme i gang med inderdelen af sjalet. Det er ikke en stormende romance, men gløden er ved at genfinde sig i strikningen.

The yarn choice was rather easy. I naturally picked out the qiviut (musk ox) yarn I brought with me home from my last visit in Nuuk. It’s soft as a summers cloud. I had rather more difficulty in deciding what to knit with it, but after som pattern browsing on Ravelry, I chose the Rock Island shawl by Jared Flood (who has one of my favorite blogs Brooklyn Tweed). Light and airy, simply and yet utterly beautiful. At the moment, I’m almost finished with the edge and am looking forward to beginning the centre of the shawl. It’s not a stormy romance, but the glow and love has definetely reappeared in my knitting.

I’m twittering

Find me on Ravelry as Lykkefanten

Copyright

This page is protected by copyright. Please do not use materials without my permission.

I respect other designer's copyrights and will not break them by copying or distributing patterns. Please do not ask me to.