Dette er den sidste post om produktionsgangen på Hjelholts Uldspinderi (første post kan findes her, og anden post er her). Både karteværket og selfaktoren fra de sidste poster står i samme lange rum, men efter garnet er spundet til en tråd, flytter vi over i et andet rum på spinderiet. Herinde står to maskiner, der er de afsluttende led i produktionen. Først er der tvindemaskinen, der som navnet antyder tvinder trådene sammen til garn. I videoen herunder er det det fantastiske farveskiftegarn, der er ved at blive tvundet. Det kræver noget koncentration, idet det gælder om, at få farverne til at ligge helt præcist, sådan at overgangene bliver fine og der ikke opstår blandinger, hvor den ene tråd er lys og den anden mørk. Man kan se på de store ruller med tvundet garn, at overgangene ligger fint og flot.

This is the last post about the production line on Hjelholts Uldspinderi (first post can be found here, and the second here). Both the carding machine and the selfaktor are in the same long room, but after the fibre has been spun into singles, the production moves to a different room, where the last two machines are situated. First there is the plying machine, which as the name suggests plies the singles into a yarn. In the video underneath it is the beautiful colour change yarn, which is being plied. This takes some concentration to set up, at they need to make sure the singles line up so that the transitions are smooth and no barberpoles happen.

Den sidste maskine er haspemaskinen, der vinder det tvundne garn op i hasper eller fed. Maskinen er programmeret til at køre et bestemt antal omgange, sådan at alle fedene bliver lige store.

The last machine is the winding machine, which winds the yarn into hanks. The machine is programmed to turn a certain number of rounds, such that all hanks will be of equal size.

Efter garnet er vundet op i fed, bliver det vasket og tørret, så det er blødt og lækkert, når man køber det. Da vi var færdige med at kigge på alle de spændende maskiner og havde købt lidt lækkert garn med hjem, gav Henrik, der er indhaveren af Hjelholts Uldspinderi og fjerde generation i familievirksomheden, os en lille fårehundedemonstration. Bag spinderiet har han en lille bitte flok får, som kun bruges til at træne hundene med, for som Henrik siger, så giver de hverken god uld eller godt kød, men de er snu, og derfor gode at træne hunde på. Det var spændende at se hundene (og Henrik) i arbejde.

Afte the yarn has been wound into hanks, it is washed and then dried, so it is soft and wonderful when you buy it. When we were done watching all the fascinating machines and had bought a wee stash of yarn (ahem), Henrik, the current owner of Hjelholts Uldspindri and fourth generation in the family business, gave us a demonstration of his sheep dogs. Behind the mill he has a tiny flock of sheep, which are only used to train sheep dogs, because as Henrik says, they have neither good wool or good meat, but they are cunning and thus good to train the dogs on. It was exciting to see the dogs (and Henrik) at work.

Det var uden tvivl en af de mest inspirerende og garnfyldt dage, jeg har haft, og jeg håber, I også har nyt min lille serie. Jeg kan også anbefale at smutte over på Signes blog og se nogle af alle hendes smukke billeder fra turen.

It was without a doubt one of the more inspirering and yarn filled days, I’ve ever had, and I hope you have enjoyed my little series as well. I can also recommend to pop over on Signe’s blog and enjoy some of her beautiful photographs of our trip.

Hermed andet afsnit i fortællingen om processen med at spinde garn på Hjelholts Uldspinderi (første afsnit er her). Efter karteprocessen bliver de store ruller med pladegarnet bliver sat over på Selfaktoren, et langt, smukt uhyre af maskine, der klarer den faktiske spinden af garnet.

Thus the second part of the story of the yarn production process at Hjelholts Uldspinderi (first part is here). After the wool has been carded and the pencil roving is rolled up on big rolls, these rolls are put over on the Selfaktor, a long, beautiful, piece of machinery, which does the actual spinning of the yarn.

Spindeprocessen foregår på den måde, at den forreste del af maskinen kører ud i rummet på nogle skinner, idet den trækker noget af pladegarnet af rullen. Derefter “låses” den udtrukne længde fast, ved at de grå stålvalser klemmes sammen, og tråden spindes ved at de forreste ruller snurrer rundt og giver garnet “tvist”. Når tråden er drejet det rigtige antal omgange, drejes de nyspundne tråde op på rullerne, idet maskinen kører tilbage til udgangspunktet. I princippet er det præcis det samme der sker, som når man sidder og spinder ved sin spinderok eller på sin håndten, men her sker det bare i et noget større omfang og temmelig meget hurtigere (og mere jævnt?).

The spinning process starts with the front part of the machine driving out on a couple of tracks, whereby it winds out a lenght of pencil roving from the rolls. Then the roving is “locked” by the grey steel drums just to the front of the rolls of pencil roving. Twist is then added by spinning around the small rolls on the front of the machinery. When the machine has added the pre-programmed number of twists, the singles are rolled up on the front rolls, as the machine drives back into the start position. In principle it’s exactly the same that happens when you spin yarn on a spinning wheel or spindle, just on a much grander and faster scale (and more smooth?).

Som tidligere nævnt, besøgte jeg i sidste weekend bl.a. Hjelholts Uldspinderi, hvor vi fik en fin og grundig fremvisning. Jeg fik lov at tage en lille serie videoer af produktionen, og selvom de på ingen måde yder stedet retfærdighed, så giver de et lille indblik i, hvordan uldens vej er gennem produktionsmaskineriet fra fibre til færdigt garn. Hjelholts hjemmeside har selv nogle fine videoer, der viser produktionen, men jeg kunne alligevel ikke lade være med at tage mine egne minder på video.

As I mentioned a couple of posts ago, I visited Hjelholts Uldspinderi (Spinning Mill) last weekend, where we were treated to a very comprehensive and good tour of the spinning mill. I was allowed to take some videos of the production, and though they in no way can convey the feeling of being there (I can only recommend a visit), they do give some sense of how the wool travels through the production line from fibre to finished yarn. Though Hjelholts homepage has some pretty beautiful videos of the production process, I couldn’t help making my own as a sort of souvenir.

Første skridt, efter at ulden er blevet vasket og tørret (Signe har nogle smukke billeder af uld i alle afskygninger på deres lager), er at køre den gennem en Wulfe. Wulfen findeler ulden, så den bliver løsere og luftigere og nemmere at køre gennem kartemaskinen. Min video af maskinen blev desværre ikke så god, da jeg var for travlt optaget af at beundre den flyvende sky af fibre.

The first step after the wool has been washed and dried (Signe has some beautiful pictures of the wool lying around there in every nook and corner of their ware house) is to run it through the wulfe. This machine seperates the fibre into fine locks, so it will run more smoothly through the carding process. my video of this machine unfortunately isn’t that good, as I was too busy admirering the flying cloud of fibre.

Andet skridt er karteprocessen, der foregår en en lang maskine, der er et tosæts karteværk. Først bliver ulden læsset i maskinen, der derefter fodrer selve karteværket jævnt med ulden (0:17). Ulden går gennem første sæt af kartevalser og bliver til et bredt stykke karteflor (0:45). Derefter bliver kartefloret ført op over nogle transportbånd (0:50), der vender kartefloret en kvart omgang, sådan at det går igennem det andet hold kartevalser “på tværs” af den originale retning (1:27). På denne måde bliver de sidste ujævnheder fjernet fra ulden. Endelig skæres kartefloret i tynde baner båndgarn (2:01), der rulles op i enden af maskinen (2:15). Næste skridt er så den faktiske spinden af garnet…

The second step in the production line happens in a long machine, a two set carding machine. First the wool is loaded into the machine, which then feeds the actual machine with a steady stream of fibres (0:17). The wool then is run through the first set of carding drums and ends up as a wide piece of unbroken carded wool (0:45), this carded strip then goes up and over on a couple of transport bands (0:50), which turns the strip a quarter turn, so that it goes into the next set of cards on a cross to the direction of the first (1:27). This ensures that the last irregularities in the fibre are removed. Finally the strip is cut into pencil roving, or unspun yarn (2:01), which is rolled up in big rolls at the end of the machine (2:15). Next step is the actual spinning of the yarn…