Hvor længe tager det at strikke en i-cord aflukning over 1798 masker? Svaret kender jeg ikke endnu, men det er mere end 3 dage…
How long does it take to knit an i-cord bind off over 1798 stitches? The answer: I don’t know yet, but I can tell you that it’s more than 3 days…
Et af de projekter, der fik temmelig meget opmærksomhed i den forgangne måned, uden dog af den grund at blive færdig, er mit store sekskantstæppe. Det har været længe undervejs, faktisk siden maj 2008, så det må være passende, at det fejrer toårsdag ved at blive færdig. Det er i hvert fald forhåbningen.
Jeg tror også på det lige nu. Efter rigtig mange sekskanter og halve sekskanter, der er blevet strikket enkeltvis og syet sammen, er jeg endelig nået til at strikke kant. Det er nu heller ingen lille ting, for startomgangen var på 1718 masker, og der bliver kun flere, som det skrider frem. Men målet er i syne, og jeg kan mærke motivationen for at gøre det færdigt… også selvom det på nuværende stadie mest af alt ligner en forvokset, sammenkrøllet, strikket klud.
One of the project that regained a lot of my attention during the last month, though not to the point of finish-dom, is my great hexagon afghan. It is a project that has been long in the making, as I started it back in May 2008. It seems fitting that it will celebrate its two year anniversary by being finished. At least that is my hopes for now.
I do believe it at the moment. After a frightening number of hexagons and half hexagons, all which were knitted seperately, blocked and sewn together, I have finally reached the border. That, however, is no small thing in itself, the starting round alone on 1718 sts, and the rounds only grow as the work progresses. But the goal is in sight, and I feel uncommonly motivated to finish it… even though it at the current state mostly resemples a great knitted blob.
Lidt forsinket har jeg fået trukket vinderen blandt kommentarerne på min Wip Wrestling post. Vinderen er Christine. Tillykke med det nye garn, og tak til alle jer, der gad være med i gættelegen. Der var forøvrigt ikke nogen, der ramte det helt korrekte, måske især fordi jeg overraskede alle og lod være med at begynde nye projekter.
Ellers kan man jo godt hævde, at den egentlige vinder af Wip Wrestlingen er migselv. I hvert fald har jeg reduceret de igangværende projekter til 17 (en nedgang på 9, 6 færdige og 3 optrævlede), og jeg startede ikke et eneste nyt projekt. Men endnu vigtigere har jeg fundet glæden i mine projekter, og jeg kan mærke, at der nok skal blive flere færdige inden længe. Dog giver jeg lov til en smule startitis, bl.a. skal jeg strikke Biler sammen med Lena. Det skal nok blive sjovt at følges ad (og så håber jeg, at den bliver hurtigere færdig end den sidste Hanne Thorsen, jeg strikkede).
I’m a bit behind schedule, but I have finally gotten around to drawing the winner among the comments on my Wip Wrestling post. The winner is Christine. Congratulations with the new yarn, and thank you to you and all the rest, who participated in my guessing game. Quite interestingly, no one had guessed the right combination, perhaps because I surprised everyone (including myself) by resisting the cast on urge.
One could also claim that I am the actual winner of the Wip Wrestling. I have reduced my work in progres’ to 17 (a decrease of 9, 6 finished and 3 frogged), and I didn’t start a single new project. Even more important, I’ve rediscovered the joy in my projects and I can feel that several of them will be finished before long, so in a way the wip wrestling continues. However, I have allowed myself a little taste of startitis, among other things I am going to knit “Cars” (Biler) along with Lena. I am counting on a lot of fun, and hoping that this will make me finish it quicker than the last Hanne Thorsen design, I knit.
Jeg er stadig ikke faldet i! Dvs. jeg er ikke fraveget mit wip wrestling mål og har ikke startet nye projekter. Man kan nu også sige, at med det antal igangværende projekter, der var udgangspunktet, så var der også ganske rig mulighed for variation indenfor wip wrestlingens rammer. Nå, men jeg er altså ikke plumpet i startitis endnu (har en mistanke om, at det måske vil ske, når maj måned begynder), men der har været flere fristende projekter, som næsten har knækket min viljestyrke (når udgangspunket er en rygrad som en regnorm, så er der heller ikke så meget at bekæmpe).
I have still not succumbed to temptation. That is to say, I have not yet deviated from my wip wrestling goal and started a new project. A wry comment might be that with the starting number of wips in this case there should be ample opportunity for variation in my knitting even though I only keep to existing projects. Well, still I haven’t caved in and cast on (sometimes I have a feeling that a nasty case of startitis is waiting for me in May), but there have been several close calls.
Først (og værst – på den gode måde) er Biler af Hanne Thorsen. Jeg havde løbepas fra familien og havde en vidunderlig strikkeaften hos Bette Design, hvor både garn og opskrift til de nævnte køretøjer kom med hjem. Det ligefrem kribler i fingrene for at komme i gang, og for at holde migselv fra opstart lige her og nu, har jeg forsøgt mig med at “love” den som præmie til mig selv, når april er omme.
The first and worst case is Biler (=Cars) by Hanne Thorsen. I had a free-from-family-go-to-knit-night pass and used it for a wondeful evening at Bette Design. Both pattern and yarn for the mentioned vehicles came with me home. It is almost painful not to begin knitting it right now, but to keep me from casting on asap I have tried a tactic involving having “promised” the project as a reward for when April is over.
Dernæst var der et lidt for godt udsalg på Lucca… i lige min røde farve. Selvom jeg ikke helt har bestemt, hvad det skal være (måske en FLS, måske et lille sofa-hygge-tæppe, måske…) så har jeg forfærdelig lyst til at slå op og strikke med det. Men det gør jeg ikke (endnu)! I det mindste ikke før jeg har bestemt, hvad det skal være)
There was also a rather good (too good!) sale on Lucca… in just my shade of red. Though I haven’t actually decided what it is to be (maybe a FLS, maybe a little lapghan, maybe…) I still have a terrible urge to cast on and knit with it. But I won’t (yet)! At least not until I have decided what to make!
Det er gået temmelig sløjt på det sidste med min wip wrestling. Lige pludselig gik bunden ud af datasættene på arbejdet, og så blev der rigtig travlt. Der er nu noget ucharmerende over at stå op, gå på arbejde, komme hjem og gå lige i seng… ikke lige det hyggeligste i verden, men sådan må det jo være en gang imellem (og Magen er der jo heldigvis også til at tage sig af MM i sådanne perioder). Heldigvis er der lidt roligere nu, så strikningen er blevet genoptaget. Det er dog ikke noget “nyt” færdigt, jeg viser i dag, men et hængeparti, der blev færdige for en lille uge siden.
My wip wrestling has been rather sad this last week. Suddenly the datasets at work created a fuss and we got very very busy. It’s not my idea of a perfect life when you wake up, go to work, come home and go straight to bed… but sometimes it’s what must be (and luckily I’ve got the Mate to take care of MM during such times). It’s a lot calmer now, so I’ve rekindled the knitting flame. However, it’s not something “newly” finished I’m about to showcase, but a FO from a week ago or so.
Jeg tog en dyb vejrtrækning i går og hev pindene/hæklenålen ud af et par af mine igangværende og trævlede projekterne op. Det var en helt befriende følelse, og jeg må faktisk indrømme, at jo længere ned antallet af igangværende projekter kommer, jo friere og lettere føler jeg mig. Det er rart at få ryddet op, og det er da også lidt tåbeligt at blive småstresset og blokeret af gamle, ufærdige håndarbejdsting.
Udover de to optrævlede har jeg også færdiggjort endnu et projekt (har ikke billeder endnu), så lige nu er totalen på 19 tilbageværende wips.
Der er for øvrigt stadig tid til at være med i lodtrækningen.
I took a deep breath yesterday and ripped the needles/crochet hook from a couple of my wips. A little later they were reduced back to yarn. It was rather liberating, and I have to admit that the further down the number of my wips are getting, the freer and lighter I feel. It is a nice feeling to clean out and get a little orden, and honestly, it’s rather foolish to allow yourself to be stressed and blocked by old, unfinished craft projects.
Besides the two ripped projects I have also finished one (haven’t got pictures yet), so at the moment the tally is down to 19 wips.
As an end note, there is still time to enter the draw.
Sådan en omgang Wip Wrestling er nu en rigtig god ting, for lige pludselig bliver der ting færdige, både til gavekassen og til mig selv. Herligt med en følelse af fuldførelse! Indtil videre er tre nye ting færdige og klar til præsentation på bloggen. Så Wip bunken er nede på 22, eftersom jeg også fandt en “glemt” wip i går.
Husk forresten, at der stadig er tid til at deltage i konkurrencen/lodtrækningen.
A round of Wip Wrestling is a rather good thing, I must admit. Suddenly things are finished, both for the “gift box” and for myself. It’s a wonderful feeling of completion. So far I have three new finished object ready to show the blog. The Wip pile is down to 22, as I also found a “forgotten” wip yesterday.
By the way, remember that there is still time to enter the contest/draw.
Jeg startede April måned med en grundig optælling af mine igangværende strikke- og hækleprojekter. Hvis jeg nu skal være helt ærlig, så er der ganske mange… faktisk var der ikke færre end 25 wips (work-in-progress), og selv jeg må indrømme, at det nok er i overkanten. For øvrigt må jeg så indrømme, at jeg må have ganske fine gemmesteder til dem, for så synlige er de da heller ikke, eller måske er det bare mig, der har udviklet en slags selektivt syn på sofaområdet?
April er udnævt til Wip Wrestling måned, dvs. målet er at få reduceret kraftigt i antallet af igangværende projekter. Alle kneb gælder, dvs. hvis der er noget, jeg alligevel ikke bryder mig så meget om, så må jeg trævle op, alt det jeg lyster. Det går egentlig ret fint allerede, for udover Fisk, der jo var det ældste af mine projekter, så har jeg i går færdiggjort to mindre ting. Så totalen lyder på 22 wips i øjeblikket.
Men hvor mange Wips har jeg når måneden er slut? Og kan jeg lade være med at starte et nyt projekt (eller fire)?
Hvis du lægger en kommentar med dine bud på svarene på de to spørgsmål, så trækker jeg lod om 2 fed Malabrigo Worsted (en vinner) blandt alle deltagere, der har afgivet svar inden midnat dansk tid d. 20. april (det er med andre ord en gratis runde, denne her). Lodtrækningen foregår den 1. maj, når jeg også har mine egne svar. Glæder mig til at se, hvad I mener om min standhaftighed!
I started the month of April by doing a throughough list over my current works-in-progress (wips) that related to knitting or crocheting. To be perfectly honest, there were more than I had anticipated… actually I had no less than 25 wips going at that point in time, and even I have to agree that that number is a wee bit high. Actually a second thought was that I seem to have deep holes hidden around my living room, cause the wips seems to hide from view… or maybe it’s just me developing a selective vision regarding the sofa area?
April is now designated Wip Wrestling month, which means that the goal is to reduce the number of wips as far as possible. All tricks are allowed, i.e. if a project has lost the spark that made me start it, then frogging is allowed. So far the game is going well for me. Besides Fishes, which was my oldest wip, I have also finished two smaller things yesterday. So the tally is on 22 right now.
But how many wips do I have remaining when the month is over? And am I able to resist the temptation of casting on a new project (or four)?
If you place a comment containing your answers to these two questions, you will participate in a drawing for two skeins of Malabrigo Worsted (one prize). I will randomly select a winner from all the given answers (it’s a freebie, this one). Please send in your answers before midnight Danish time on April 20th. The drawing will take place May 1st when I also have my own answers. Looking forward to seeing what you think about my knitting virtue!
I november 2007 begyndte jeg en rejse. Ikke at jeg på det tidspunkt vidste, at det ville tage mig omkring 2½ år at nå enden… og for at være ærlig er jeg ikke sikker på, at jeg overhovedet var startet, hvis jeg havde vidst det. Sådan kan man jo være så heldig i sin uvidenhed! For rejsen har været lærerig, meget meget lærerig. Hvad er det så, jeg ævler om? Såmæn, at jeg er blevet færdig med Fisk sweateren til MM (den var godt nok oprindelig tænkt til hans store fætter, men sådan kan ting jo ændre sig).
Sometime in November 2007, I started a journey. Not that I at that point knew it would take me around 2½ years to reach the end… and to be honest, I’m not sure I would have even begun had I known that. Ignorance can therefore be a bliss! Because I learned incredibly much from that journey. What is it, I’m babbling about? Nothing more (or less) than that I’ve finished the Fisk (=Fishes) sweater for MM (ok, it was originally intended his older cousin, but things change).
Jeg er virkelig glad for den færdige trøje, men den er i mine øjne mere end bare en varm ting, jeg kan pakke min søn ind i (næste år). Den repræsenterer også min strikkeviden, dengang jeg startede og alle de ting jeg har lært siden. Før Fisk, havde jeg aldrig rigtig strikke flerfarvestrik. Jeg havde i hvert fald aldrig strikket en trøje i det. Opklippede armhuller og indsyede ærmer og skjulekanter og andet godt er også ting jeg har lært undervejs. Jeg er simpelthen blevet en bedre strikker af og undervejs på rejsen med Fisk.
I am really happy about the finished sweater, but in my oppinion it’s more than just a warm thing I can cover my son in (next year). It also represents the sum of my knitting knowledge back when I started it and all the things I have learned since. Before Fishes, I had never really done any stranded knitting. At least I had never knit a sweater in it. Steeked armholes and sewn in sleeves and facings and much more are all things I have learned since. I am simply a better knitter because of Fishes.
Der er flere fejl i strikningen og i det afsluttende syarbejde (hold da op, hvor var der forøvrigt meget af det), men alligevel er jeg glad og tilfreds og vil i princippet ikke gøre noget om, for fejlene minder mig om, at jeg siden har lært mere. Teknikken er også blevet mærkbart bedre med årene, hvilket er temmelig synligt på bagsiden.
There are several mistakes in the knitting and the finishing (oh my, there certainly is a lot of sewing for such a small thing), but I am still happy and satisfied and would not do anything differently. The mistakes remind me of what I have learned in the time after. My techniques has also improved markedly over the years, which is pretty visible when looking at the back side.
Ok, den passer måske ikke MM lige nu, men det er nu også meget godt, for så passer den forhåbentlig til næste vinter. Han blev forøvrigt rigtig rigtig sur, da jeg tog den af ham … men det skyldes nok mere, at han havde sat næsen op efter en legetur ud in sneen.
Allright, it doesn’t really fit MM at the moment, but that may be a good thing, because then it will hopefully fit next winter. He got really really angry at me, when I took it off him… but I think that happened cause he thought he was going for a play in the snow.
En lille hilsen fra fjeldet! Her er sne og sne og sne og atter sne, men et er dejligt og hyggeligt (i stærk modsætning til, hvad det ville have været, hvis sneen havde ligget derhjemme). Selskabet er godt og forsyningerne rigelige. Så jo, vi har det skam godt her i påsken. God påske til jer alle!
A little post card from the mountain. Here is snow, snow, and more snow and it is both lovely and cozy (in stark contrast to what it would have been, had this snow been lying back home). The company is good and the supplies are well stocked. So yes, we are having a great time this Easter. Happy Easter to you all!
lykkefanten.com 