You are currently browsing the tag archive for the ‘fo’ tag.
Jeg var så heldig at få lov til at teststrikke Manu for Kate Davies , og nu er den endelig færdig. Der var en længere periode, hvor den hvilede eftersom jeg var bange for at løbe tør for garn. Det viste sig lige akkurat at gå, men det var lige til øllet.
I have been fortunate enough to have been allowed to test knit Manu for Kate Davies, and now it is finally finished. There was a long period where it rested in my wip basket as I was afraid of running out of yarn. As it happened I barely made it, but the yarn scare almost just made me feel even more proud.
- Silver Manu (Ravelry project link)
- Mønster/Pattern: Manu (Ravelry link) by Kate Davies
- Garn/Yarn: Artesano Inca Cloud, col. YH, 12 nøgler = 580 g / 12 skeins = 580 g
- Pinde/Needles: 3,5mm, 4mm, 4,5mm
- Noter/Notes: Forlænget krop og ærmer og undladt lommer. Afstanden mellem knaphullerne er også forøget en smule / Made the body and sleeves longer and left out the pockets. Also widened the space between the button holes
En af årsagerne til garnmangelen er, at jeg har gjort kroppen og ærmerne længere. Resultatet er, at trøjen er den perfekte længde, men at jeg måtte undlade at strikke lommerne. Jeg er nu egentlig meget godt tilfreds med den lommeløse model, da lommerne nok havde understreget mine brede hofter i en lidt for høj grad.
I made the cardigan and sleeves longer to accomodate my long torso and long arms. This of course resulted in the afore mentioned yarn scare, which meant I had to drop the pockets. Actually I’m rather well pleased with the pocketless version, as I think the pockets would have highlighted my rather wide hips just a bit too much. And I’d rather have a cardigan that fits my body perfectly than one that is too short but has pockets.
Detaljerne i trøjen er virkelig lækre. Opskriften kæler for de små ting, der tilsammen gør det færdige resultat helt perfekt. Jeg er vild med i-cord afslutningen, som får kanterne til at se meget pæne og ordentlige ud, og de integrerede knaphuller i i-corden er en detalje jeg helt sikkert vil tage med mig til andre trøjer, for det er godt nok meget pænt.
Knapperne er i sig selv en fortælling værd, for de er hjembragt fra Færøerne af min mor. De er af rent sølv og bliver normalt brugt i folkedragten eller til lukningen over skulderen på de færøske sweatre. Jeg har fra barnsben (jeg boede på Færøerne nogle år da jeg var lille) synes de knapper var noget af det smukkeste, og jeg synes at den enkle, smukke cardigan og de fine, blanke, sølvknapper er det perfekte match.
The details in the cardigan are truly awesome. The pattern manages to get all the small tings right, which in total makes the finished result absolutely perfect. I am loving the i-cord finish, which makes the edges look very neat, and the integrated buttonholes is a detail I am certain to use a lot in future knitting, because they are perhaps the neatest and prettiest I have ever seen.
The buttons are worth a story in themselves. They were given to me by my mother after she had been on vacation on the Faroe Isles. They are made of pure silver and are traditinally used in the folk costumes, or for the closing of a traditional sweater along the shoulder. Since I was a child (I lived on the Faroes for a couple of years when I was little), I have thought those buttons some of the most beautiful in the world, and now I am lucky enough to have a perfect fit between a gorgeous, simple, beuatiful cardigan and those wonderful, shiny silver buttons. A perfect match and one I’m very happy with.
Det er ikke så tit jeg spinder for tiden, men sidste år fik jeg faktisk produceret en del garn. Det har så siden bare ligget på lager, for af en eller anden grund er jeg process-spinder, dvs. jeg nyder det at skabe garnet.
Det er egentlig lidt synd, for der er næsten ikke noget bedre end at strikke med sit eget hjemmespundne, lækre (hvis man nu selv skal sige det) garn. Af og til lykkes det endda at finde et mønster, der kan bruges til de begrænsede meter, der jo ofte er resultatet af spinderier, når man altså ikke lige får købt fibre i rigelige nok portioner. Det er sådan et lille projekt, det er blevet til i denne omgang.
I haven’t spun a lot this past 10 months, but last year I managed to produce a rather handsome amount of yarn. Since then it has been lingering in my stash, because I happen to be more of a process spinner, enjoying the creation of the yarn, not necessarily the usage of it.
It’s kind of sad, because it is almost an unmatched pleasure to knit with your own gorgeous (if one may say so) handspun yarn. Sometimes I succeed in finding just the right pattern for a limited amouth of the treasured handspun, cause limited it often is, that is when I haven’t happened to buy a lot of fibre in one go. One such small project was finished recently.
Sea Ribbon Scarf (Ravelry link)
- Mønster/Pattern: Lace Ribbon Scarf by Veronik Avery
- Garn/Yarn: mit eget håndspundne 100 pct. silke, 66g = 295m / my own handspun silk, 66g = 295m
- Pinde/Needles: 3mm
- Noter/Notes: Fordi jeg havde en begrænset mængde garn, slog jeg lidt færre masker op (44 i stedet for 53) / As I had a limited amout of yarn, I cast on fewer stitches (44 instead of 53).
Det er blevet helt perfekt! En lille halsklud til en forårsdag… eller rettere nok en sensommerdag, for foråret synes at være blevet sprunget over i denne omgang. Det er blevet sommer på et øjeblik – ikke at jeg på nogen måde brokker mig over det. Silken er blød og lækker og fin, og jeg er glad for at have brugt rub og stub af denne lille skat. Tror muligvis, at det kunne blive startskuddet til at få brugt lidt andet af mit hjemmespundne lager.
It turned out perfectly. A little scarf for a spring day… or maybe possibly a late summer or early autumn day, because spring seems to have gone missing in the transition from winter to summer. Summer has more or less come overnight – not that I’m complaining in any way. The silk is soft and lovley and shiny, and I am very happy to have used every last bit of this little treasure. Perhaps this will be the start of a series of knit using my handspun stash.
Så er det kæmpestore, temmeligt arbejdskrævende sekskantstæppe endelig færdig. Eller det vil sige, det mangler stadig en vask og stræk for at blive helt perfekt, men det må vente til der bliver lidt mere tid i hverdagen. Skønt jeg har travlt og ikke får strikket meget, synes jeg alligevel, at jeg ikke kunne lade være med at dele denne triumf med jer. Derfor bliver det til en forsmag her i denne post og så kommer den store billedserie (og forhåbentlig et mønster) lidt senere.
The giant, rather time consuming hexagon afghan is finally finished. Though a washing and stretching will work wonders, it will have to wait until there is more time for such things than my life leaves me at the moment. I am rather busy and don’t knit as much as I’d like to, but even so I thought I had to share this triumph with you all. Therefore a quick preview in this post, and later a more detailed post with more pictures (and hopefully a pattern) will be written.
Det er gået temmelig sløjt på det sidste med min wip wrestling. Lige pludselig gik bunden ud af datasættene på arbejdet, og så blev der rigtig travlt. Der er nu noget ucharmerende over at stå op, gå på arbejde, komme hjem og gå lige i seng… ikke lige det hyggeligste i verden, men sådan må det jo være en gang imellem (og Magen er der jo heldigvis også til at tage sig af MM i sådanne perioder). Heldigvis er der lidt roligere nu, så strikningen er blevet genoptaget. Det er dog ikke noget “nyt” færdigt, jeg viser i dag, men et hængeparti, der blev færdige for en lille uge siden.
My wip wrestling has been rather sad this last week. Suddenly the datasets at work created a fuss and we got very very busy. It’s not my idea of a perfect life when you wake up, go to work, come home and go straight to bed… but sometimes it’s what must be (and luckily I’ve got the Mate to take care of MM during such times). It’s a lot calmer now, so I’ve rekindled the knitting flame. However, it’s not something “newly” finished I’m about to showcase, but a FO from a week ago or so.
- Hexagloves
- Mønster/Pattern: Hexagloves (Ravelry link) by Lykkefanten
- Garn/Yarn: Noro Kureyon Sock, 34 g = 1,7 % for Sock-Yarn-O-Meter
- Pinde/Needles: 3mm DPNs
- Noter/Notes: Den første fingervante i sættet blev færdig for snart et år siden og har siden været makkerløs. Det er heldigvis forbi nu. En anden gang tror jeg, jeg vil strikke begge handsker samtidig, ellere rettere skifte mellem den ene og den anden, så man kan få farveforløbene lidt mere ens. Heldigvis synes jeg egentlig også at det ikke identiske sæt er sjovt og fint. / The first of the fingerless gloves has been finished for almost a year and remained mateless since then. Finally I got around to knitting the other one and now there is a pair. Another time I think I will knit both gloves simultaneously, or rather switch between working on one and on the other to get the colour spread out on both gloves and get a more matching pair. As it is, I think they are rather cute with the mismatch, so they’ll stay like this in the gift box.
Sådan en omgang Wip Wrestling er nu en rigtig god ting, for lige pludselig bliver der ting færdige, både til gavekassen og til mig selv. Herligt med en følelse af fuldførelse! Indtil videre er tre nye ting færdige og klar til præsentation på bloggen. Så Wip bunken er nede på 22, eftersom jeg også fandt en “glemt” wip i går.
Husk forresten, at der stadig er tid til at deltage i konkurrencen/lodtrækningen.
A round of Wip Wrestling is a rather good thing, I must admit. Suddenly things are finished, both for the “gift box” and for myself. It’s a wonderful feeling of completion. So far I have three new finished object ready to show the blog. The Wip pile is down to 22, as I also found a “forgotten” wip yesterday.
By the way, remember that there is still time to enter the contest/draw.
- Green Heartgate (Ravelry project link)
- Mønster/Pattern: Heartgate Hat (Ravelry link) by Lykkefanten
- Garn/Yarn: Malabrigo Worsted, col. Lettuce and Olive, 62 g
- Pinde/Needles: 4mm DPNs
- Noter/Notes: Jeg strikkede denne version en hel del længere end originalen, for nogle gange skal man have en hue, der går rigtig godt og langt ned om ørene. Det er heldigvis lykkedes og huen er stor og skøn og lækker, og jeg er glad for at have den klart til næste kolde sæson (for jeg håber godt nok ikke at skulle bruge den på denne side af september). / I lengtened this version rather much compared to the original. Sometimes you just need a hat, which covers the ears well and properly. The result is rather perfect and the hat is big and wonderful and cozy, and I am really happy to have it ready for the next cold season (which I hope wont be until after September).
- Stubborn Vanilla Socks (# 21 for 52 pair plunge)
- Mønster/Pattern: Min standard (kedelige) sokkeopskrift, str. herre-stor / My standard (boring) plain sock, size man-big
- Garn/Yarn: Lorna’s Laces Sheperd Sock, Icehouse, 78 g = 3.9 % for Sock-Yarn-O-Meter
- Pinde/Needles: 3mm DPNs
- Noter/Notes: Jeg startede 4 forskellige sokker med dette garn, før det gik op for mig, at det ingen intentioner havde om at blive andet end “kedelige”, almindelige sokker. Når garn er så stædigt, kan det kun betale sig at makke ret, så endnu et par enkle herresokker er hermed føjet til gavekassen. Er godt nok ikke særlig vild med den måde farvene har teet sig på, men jeg ved at den tiltænkte modtager er ligeglad med den slags og bare vil blive glad for hjemmestrikkede sokker. / I managed to start 4 different socks in this yarn before I realized that it had no intentions of becoming other than a pair of plain vanilla socks. When yarn is that stubborn it is best to fall in line, so now I have another pair of plain man’s socks for the gift box. I’m not very keen on the way the colours have pooled, but I know that the intended recipient couldn’t care less and will be very happy with any handknitted socks, so I guess it doesn’t matter much.
- Red Marigold (Ravelry project link)
- Mønster/Pattern: Ms. Marigold from Zephyr Style (Ravelry link)
- Garn/Yarn: Malabrigo Worsted, col. Amoroso, 278 g
- Pinde/Needles: 3½ og 4 mm rundpinde/circs + 4 mm hæklenål /crochet hook
- Noter/Notes: Det er tredje gang jeg strikker denne vest, og jeg bliver ved med at elske resultatet. Denne version er lidt “stivere” end de andre jeg har strikket, men det gør egentlig ikke noget, for så sidder den bare en smule glattere på kroppen (hvilket er en god ting!). Jeg brugte rub og stub af 3 fed, der dog må siges at have været lidt undervægtige. Derudover lærte jeg (endnu en gang), at det der med at tage billeder af sig selv via spejl er en ganske vanskelig disciplin… det lykkedes dog på 10. forsøg. / This is the third time I knit this vest, and I still keep on loving it. This version is a bit “stiffer” in the fabric than the others I’ve knit, but it actually is a good thing as it then sits nice and smooth on my body (which is a very good thing). I used every last bit of 3 skeins, though they must be admitted to have been a tad on the skinny side. And once again I learned how difficult it is to take a proper picture of yourself via mirror… I think I succeeded, but it was my 10th try.
I november 2007 begyndte jeg en rejse. Ikke at jeg på det tidspunkt vidste, at det ville tage mig omkring 2½ år at nå enden… og for at være ærlig er jeg ikke sikker på, at jeg overhovedet var startet, hvis jeg havde vidst det. Sådan kan man jo være så heldig i sin uvidenhed! For rejsen har været lærerig, meget meget lærerig. Hvad er det så, jeg ævler om? Såmæn, at jeg er blevet færdig med Fisk sweateren til MM (den var godt nok oprindelig tænkt til hans store fætter, men sådan kan ting jo ændre sig).
Sometime in November 2007, I started a journey. Not that I at that point knew it would take me around 2½ years to reach the end… and to be honest, I’m not sure I would have even begun had I known that. Ignorance can therefore be a bliss! Because I learned incredibly much from that journey. What is it, I’m babbling about? Nothing more (or less) than that I’ve finished the Fisk (=Fishes) sweater for MM (ok, it was originally intended his older cousin, but things change).
Jeg er virkelig glad for den færdige trøje, men den er i mine øjne mere end bare en varm ting, jeg kan pakke min søn ind i (næste år). Den repræsenterer også min strikkeviden, dengang jeg startede og alle de ting jeg har lært siden. Før Fisk, havde jeg aldrig rigtig strikke flerfarvestrik. Jeg havde i hvert fald aldrig strikket en trøje i det. Opklippede armhuller og indsyede ærmer og skjulekanter og andet godt er også ting jeg har lært undervejs. Jeg er simpelthen blevet en bedre strikker af og undervejs på rejsen med Fisk.
I am really happy about the finished sweater, but in my oppinion it’s more than just a warm thing I can cover my son in (next year). It also represents the sum of my knitting knowledge back when I started it and all the things I have learned since. Before Fishes, I had never really done any stranded knitting. At least I had never knit a sweater in it. Steeked armholes and sewn in sleeves and facings and much more are all things I have learned since. I am simply a better knitter because of Fishes.
Der er flere fejl i strikningen og i det afsluttende syarbejde (hold da op, hvor var der forøvrigt meget af det), men alligevel er jeg glad og tilfreds og vil i princippet ikke gøre noget om, for fejlene minder mig om, at jeg siden har lært mere. Teknikken er også blevet mærkbart bedre med årene, hvilket er temmelig synligt på bagsiden.
There are several mistakes in the knitting and the finishing (oh my, there certainly is a lot of sewing for such a small thing), but I am still happy and satisfied and would not do anything differently. The mistakes remind me of what I have learned in the time after. My techniques has also improved markedly over the years, which is pretty visible when looking at the back side.
Ok, den passer måske ikke MM lige nu, men det er nu også meget godt, for så passer den forhåbentlig til næste vinter. Han blev forøvrigt rigtig rigtig sur, da jeg tog den af ham … men det skyldes nok mere, at han havde sat næsen op efter en legetur ud in sneen.
Allright, it doesn’t really fit MM at the moment, but that may be a good thing, because then it will hopefully fit next winter. He got really really angry at me, when I took it off him… but I think that happened cause he thought he was going for a play in the snow.
- Fisk (Ravelry project page)
- Mønster/Pattern: Fisk (ravelry link) af Hanne Thorsen, mønster og garn købt i Bette Design / Fisk (=Fishes) by Hanne Thorsen, pattern and yarn bought in Bette Design
- Garn/Yarn: Kauni ES til baggrunden, Nikolaj Garn Uld i hhv. lysegrå og mørkegrå til mønster og kanter. Har ikke nogen vægt lige her, men gætter på omkring 300 g i det hele. / Kauni ES for the back ground, Nikolaj Garn Uld in a light grey for the pattern and a dark grey for the edgings. I don’t have a weigth by me at the moment, but I guess that the total is about 300 g.
- Pinde/Needles: 2½ og 3 mm til kanterne, 3.25 mm til selve trøjen / 2½ and 3 mm for the edgings, 3.25 mm for the body and sleeves.
- Noter/Notes: Jeg skiftede de forskelligt farvede kanter ud med ensfarvede, men ellers strikkede jeg lige efter mønsteret. Jeg ville nok en anden gang ikke lukke så mange masker af under armen, for det er svært at få pænt ved isyningen af ærmerne. En anden gang vil jeg også huske at folde halsopklippet ind under halskanten inden den blev syet fast. Opskriften er ret ligetil og jeg har mod på mindst et par Hanne Thorsen trøjer til… måske den med biler næste gang? / I changed the edgings in several different colours to one colour overall, but other than that I knit just as the pattern told. Another time, I think I would cast off less sts under the arm, it’s hard to get nice when sewing in the sleves. Another time, I would definetly also remember to fold in the steeks by the neck so that they are hidden when the neckline is sewn down. The pattern is pretty straight forward and now my appetite is wetted for at least a couple more of Hanne Thorsen’s children sweaters… maybe the one with cars next time?
Endnu en julegave at vise frem… denne gang absolut ikke hemmelig, eftersom modtageren tog den med hjem i går. Inden både gave og modtager forlod matriklen, var min veninde dog sød nok til at lade sig bruge som model, på betingelse af hovedløse billeder. Det var ikke noget problem at love.
Another Christmas gift to show off… this time not the least in secret as the recipient took it with her home yesterday. Before both gift and recipient left the site, she was kind enough to put up with playing model for me, on the condition that I wouldn’t post any head shots. Not a problem, dear!
- Plasma Ray sweater (ravelry link)
- Mønster/Pattern: Mit eget med inspiration fra en tidligere success med en drops sweater (denne her). Modellen er blevet gjort meget længere (er næsten en sweater kjole nu), har fået et andet mønster design, og jeg har tilføjet tilknappede slidser i siden af ribben i hals og ved hoften. / My own after inspiration from a previous successfull Drops sweater (this one). I’ve added a good deal of lenght (almost a sweater dress now), have changed the stranded design, and I’ve added buttoned up slits at the ribbing on the hip and the neck.
- Garn/Yarn: Garnstudio Karisma Superwash, 555 g
- Pinde/Needles: 4½mm + 5mm
- Noter/Notes: En anden gang bør jeg nok have lidt flere mål at gå efter. Der er lidt for meget plads i ærmerne, og måske en anelse for lidt omkring hoften (undskyld), men ellers er den vist meget god. Det var første forsøg på re-design/radikal ændring af opskrift, og jeg er ganske godt tilfreds. / Another time, I might gain a bit by having more measurements of the recipient. There’s a bit too much room in the sleeves and a bit too little at the hip (sorry), but other than that, it’s pretty perfect. It was my first attempt at re-design/radical changing of pattern, and I’m very happy.
Jeg er generelt en meget kuldskær person… eller det vil sige, det er jeg om aftenen. Om morgenen er jeg komplet ligeglad hvad temperaturen er, og hvad jeg har på (oftest kun t-shirt), mens om aftenen svøber jeg mig i lag-på-lag for at holde kulden fra livet. Som resultat er jeg blevet meget glad for ting til at tage på udover… sådan lige for lidt ekstra varme (har altid været tilhænger af lag-på-lag moden). Bolero, cardigan eller vest er oftest i brug, og nu er der en ny en til samlingen.
I’m a pretty cold sensitive person… or rather I am such a person in the evenings. In mornings I couldn’t care less what the temperature shows or what I’m wearing (often only a t-shirt), while in the evenings I swath myself in layers upon layers to keep the cold at bay. As a result I’ve become extremely fond of things you wear on top of one another… just for the extra layer of warmth. Bolero, cardigan or a vest is often in use, and now I’ve got a new one for the collection.
- Green Vest (ravelry project page)
- Mønster/Pattern: Hjertegarn nr. 99214 (vest med hulmønster) fra hæfte nr. 92 / Hjertegarn pattern no. 99214 from booklet 92
- Garn/Yarn: Garnstudio Eskimo, 289 g for str/size L
- Pinde/Needles: 7½mm jumper
- Noter/Notes: Jeg kan ikke fordrage at strikke med så store pinde. At jeg gjorde det alligevel, skyldes kun at jeg elskede modellen jeg prøvede hos Bette Design og at farven på garnet er fantastisk. Det tog en lille måned at strikke vesten, fordi den havde ganske mange time-outs pga. pindestørrelsen, men reel strikketid er meget lille. Der mangler lige en knap eller tre, men jeg har allerede taget den i brug med en sjalsnål. Den er lige i øjet, så det var godt jeg holdt ud / I really can’t stand working on that large needles, especially jumper needles. I only did it because I fell in love with the model when I tried it on at Bette Design, and because the colour of the yarn is perfect. It took me about a month to finish it, though the real knitting time is very limited (it had lots of time-outs due to the needle size). I still need to find a button or three, but I’ve already started wearing it with a shawl pin. It’s perfect, so I’m happy I hung in there.
Jeg har ganske mange projekter i gang på samme tid… nogle af dem helt sprit-nye, men de fleste rangerende i kategorien mellemlagret til gamle ole. Nogle gange fatter jeg ikke, at jeg ikke bare kan tage mig sammen og få dem færdige, men sådan fungerer jeg åbenbart ikke.
I have a lot of projects on the needles at any point in time… some of them are brand new, but most range from the mature to the really old. Some times I really don’t get, why I can’t just get a grip and finish them. But seemingly that’s not the way I work.
Et nyt projekt kan komme mange steder fra. Nogle gange bliver jeg tacklet af et bestemt, lækkert garn, der lokker tvinger mig til at strikke noget i det. Andre gange kommer fristelsen helt uventede steder fra. Som for eksempel da jeg var oppe og købe knapper til en trøje i min gode venindes butik. Da jeg egentlig var på vej ud af døren (uden garn til mig selv), kommer hun så lige med tacklingen “har du ikke lyst til at hjælpe mig og strikket noget til mit vindue?”… Tjo, tja, bum bum… en, to, tre… “Selvfølgelig”.
A new project can come from many places. Sometimes I get tacked by a certain, gorgeous yarn, which will entice force me to knit something with it. But sometimes the temptation comes from unexpected places. Like for example when I had been up at a friend’s shop to buy buttons for a pullover. As I was going (without yarn for myself), she delivers the tackle “please, would you knit something for my window?”… well, ehmm, see… one, two, three… “Off course”.
- Mønster/Pattern: Alfred’s Raglan (Ravelry link) by Britta Wilfert, 4/5 year
- Garn/Yarn: 275 g Wilfert’s tweed
- Pinde/Needles: 4,5 mm
- Noter/Notes: Den var overraskende hurtig at strikke og garnet ganske dejligt. Jeg er ret betaget af mønsteret og kunne sagtens finde på at bruge det i for eksempel et halstørklæde. / It was a surprisingly quick knit and the yarn is lovely. I am pretty smitten by the stitch pattern and might well use it in a scarf for example (speaking of new projects)
Der er gang i opskriftsafprøvningen. Nogle afprøvninger er dog længere undervejs end andre. Som for eksempel denne flertakkede hue, som jeg strikkede den første version af for mere end et år siden. Nu er den anden version endelig færdig, opskriften er også færdig, men skal lige godkendes før den kommer ud i det fri.
Det er nu sjovt med sådan nogle filtede ting… man ved aldrig rigtig, hvad størrelse man ender med… nogle gange for små, andre gange for store. Men heldigvis er der oftest en, som godt kan passe det endelige resultat. Jeg kunne godt med den her.
Opdatering: Mønsteret er godkendt, og Starz kan nu findes gratis både på dansk og engelsk her (det er et Ravelry link)
More than one pattern is being tested at the moment. But some pattern testings take longer than others. A good example is the multi spiked hat I’ve just finished. The first version was finished more than a year ago. Now the second is finally done, and the pattern is also written, but needs the final proofing before I released it.
It is a fun thing, those felted knits… you never really know what you’ll end up with… sometimes too small, sometimes too big. Luckily, there’s often somebody out there who the thing will fit. I was rightly sized for this one.
Update: The pattern is approved, and Starz can now be found free in both English and Danish from this link (it’s a Ravelry link)
lykkefanten.com 