You are currently browsing the tag archive for the ‘fo’ tag.
En lang weekend indbyder til feriestemning og fri leg og muligheder for at afprøve ideer. Både indendørs og udendørs er det blevet til hyggelige forsøg.
We have a 3-day weekend now, which is perfect for relaxing, and for Platini around and testing out ideas. The testing has been going on both inside and outside so far.
Udendørs er det blevet til familiens første forsøg på havedyrkning nogensinde. Nu har vi fire tomatplanter, 20 jordbærplanter og en krukke med rabarber. Der er stadig hverken græs eller noget der ligner havemøbler, men vi er begyndt, og vi havde en hyggelig dag med jord og vand og sol i går. Gode forslag til hvad vi ellers kunne forsøge os med er velkomne, men det skal helst være nemt at holde.
Outside, we have made an attempt at growing produce. It’s the very first time we’ve had anything resembling a garden, so we are pretty excited. We now have four tomato plants, 20 strawberry plants, an a big pot with rhubarb. There are neither grass, or hedges, nor furniture in our garden, but we’ve begun, and we had a wonderful day in the sun playing with dirt and water yesterday. Any suggestions as to what we could attempt next are welcome.
Indendøre har jeg moret mig med min lånesymaskine (der viste sig at være en Husquana, men stadig vældig god). Jeg har afprøvet min ide til quiltningen af stjernetæppet på et pudebetræk, som blev fremstillet til formålet. Jeg tror, det kommer til at virke fint, dog skal der en lysere tråd til alle de lige linier.
Indoor I’ve been having a good time with the borrowed sewing machine (which turned out to a Husquana). I have tested my idea for the quilting of the stars in the scraps blanket on a pillow case purpose made for the test. I think, I’m pretty happy with the result and ready to move onto the larger project.
Min yndlingsdetalje (bortset fra brugen af sølvtråden – elsker det Bling, den giver) er nok de små femtakkede stjerner, jeg har quiltet på enkelte af felterne. Det giver lige den sidste prik over i’et. Glæder mig til at se, om det virker ligeså godt på tæppet.
My favorite detail (apart from the silver thread – I just love the Bling it gives) is probably the five-point stars quilted randomly on some of the patches. They dot the i’s for me. I am rather excited to see if it will work equally well on the blanket.
Det her var LB i sommers, da Lene havde fotografering til sit babyhæfte. Lækkerbisken, ikke sandt? Jep, moderstoltheden er stor.
Nu er han så blevet 8 måneder større og frækkere, men stadig lige lækker i mine øjne. Mine fotograferingsevner står slet ikke mål med de professionelle, men jeg synes jo alligevel det er lidt sjovt, at han har den samme vestmodel på i de to billeder.
Now he’s 8 months older and cheekier, but still just as adorable in my oppinion. My photographic abilities far from matches Lene’s choice, but I still think it’s quite cute that he’s wearing the same model vest in the two pictures.
- Vintervest (Ravelry projekt)
- Opskrift/Pattern: Viggos vest af Lene Holme Samsøe fra “Babystrik på pinde 3”
- Garn/Yarn: Hanne Thorsen Nicolaj uld/silke i en ukendt farve (oldsag fra lageret), præcis 100 g / Hanne Thorsen Nicolaj wool/silk in an unknown colourway (it’s an oldie from the stash), exactly 100 g
- Pinde/Needles: 3mm + 2½mm
Jeg strikkede vesten en del længere end foreslået, hvilket giver et fint resultat på min lange og slanke dreng. Både start, slut og halskanterne er strikket med enkelt tråd, hvor resten er strikket med dobbelt. Som et hyggeligt lille minde kan jeg fortælle, at de tre små knapper er de sidste af 10, som jeg købte i Ry, da min mand og jeg hold bryllupsferie i det jyske for efterhånden 6 år siden. Hvor tiden dog flyver.
I knitted the vest a bit longer than suggested, which gives a good fit for my long and slim boy. The garter stitch edges at the bottom and neckline of the vest are knitted with only one strand of yarn to prevent curling, while the rest is knitted with the yarn held double. As a sweet little history, I can tell that the 3 buttons are the last of 10 that I bought in Ry while on honeymoon with the Mate almost 6 years ago. How the time flies.
Ganske typisk, så er jeg først nu blevet færdig med mit andet store tæppeprojekt, som så faktisk var det første, men som blev færdig sidst. Sådan går det jo. Tæppet startede med at være til MM, men han udtalte sig kraftigt om manglerne på maskiner, og så skiftede ejerskabet til LB, der jo ikke kan sige noget om motiverne endnu.
This is rather typical of me. I’ve just finished my second big, blanket project, which actually was the first, but which was finished last. Oh well, that’s life (and craft). The blanket started out intended for MM, but he expressed himself rather pointedly about the lack of machines and cars, and thus the ownership shifted to LB, who at the moment can’t say anything about the prints.
Endnu en gang fik jeg lavet forsiden bredere (denne gang dog ikke længere), så jeg måtte i gang med den kreative forbreddelse (hmm, tilsvarende en forlængelse) af bagstykket. Hovedstoffet på bagsiden er et stykke flonel med søde spøgelser. Indsatsen har jeg lavet med nogle overskydende stykker fra forsider tilsat lidt ekstra. Og jeg har lavet to fejl i sammensyningen (kan I se dem?), men doven som jeg nogle gange er, så gad jeg ikke i gang med opsprætteren, da jeg opdagede dem.
Once again, I managed to make the top wider than the piece of fabric, I had chosen for the back (at least I managed to stay within the lenght of the fabric this time), so I had to piece together an insert to the back. The main fabric on the back is a piece of flannel with a print of sweet ghosts. The insert is made to reflect the front piece. And I managed to make two mistakes when I sewed it together (can you spot them), but I didn’t want to take it apart once I found them, I’m lazy like that sometimes.
Jeg er vild med det stribede stof til afslutningskanten. Det er bare så pænt. Det tog mig en god måned at håndsy kanten fast 10cm af gangen, men nu er det heldigvis gjort. Både det stribede stof til kanten, de diskrete hvide prints (jep, der er hvidt print på de hvide felter) og en del af motivstofferne er fra Speich Design i Lyngby. Bagsidestoffet er fra det nu hedengangne Fingerbøllet i Farum, og derudover er der både gode gemte sager fra lageret og souvenirs fra rejser. Alle motiverne er valgt udfra, at de skulle være enten med dyr eller planter.
I adore the striped fabric for the binding. It just looks so pretty. It took me a good month to sew down this binding (10 cm at a time), but now I’m finally finished. The striped fabric for the binding, the subtle white prints (yup, there is white print on the white squares) and quite a few of the main prints are all from Speich Design in Lyngby. The flannel for the back is from the now sadly closed Fingerbøllet in Farum, and a lot of other prints came either from the stash or from souvenirs from travels. All the prints have been chosen to have either animals or plants on them.
Forsiden er syet efter en Quiltville tutorial, der hedder “I spy a four patch” og den var nem og fin at gå til. Jeg er vild med det klare look som de diagonale rækker af hhv. blå og hvid giver tæppet. Ulla foreslog, at jeg quiltede “in the ditch” altså i sammensyningskanten på de store firkanter, og det er jeg rigtig glad for. Det forstyrrer ikke motiverne på forsiden og giver et fint gitter på bagsiden. Det færdige tæppe måler 90 x 160 cm.
The top is sewn following a Quiltville tutorial called “I spy a four patch”, and it was an easy pattern to follow. I absolutely love the gradient look of the blues and white diagonals of squares. Ulla suggested to quilt in the ditch, and I’m happy that I followed the advice. The result is unfussy on the top and gives a nice look on the back. The finished blanket measures 90 x 160 cm.
En gang imellem er det dejligt at kunne strikke en lille pigeting, især når man så endda er så heldig at kende en lille pige med nogle søde forældre, der værdsætter godt hjemmestrik. Den lille Roseberry frakke er fra bogen “Born & Bred“, som er det nyeste skud på stammen af bøger hos en af mine yndlingsdesignere, Ann Kingstone.
Once in a while it is really nice to be able to knit a wee thing for a little girl, especially when you are lucky enough to know such a little girl with knitworthy (i.e. properly apreciative) parents. The little Roseberry coat is from the book “Born & Bred“, which is the newest book from one of my favorite designers, Ann Kingstone.
Jeg havde ikke noget garn i den passende tykkelse, men efter en jagt på lageret fandt jeg ud af, at jeg kunne kombinere en rest Geilsk tynd uld med et garn, som jeg købte i november 2006 i Greymouth, New Zealand. Det er ret hyggeligt at bruge sådan noget vellagret garn, der har gode minder indbygget. Jeg håber nogle af de hyggelige følelser og tanker vil være med til at gøre frakken ekstra lun. Resultatet er måske lidt spraglet, men egentlig synes jeg det er en fin pige-kamouflage-farve.
I didn’t (and still don’t) have any aran weight yarn in my stash, but a good dig yielded a combination of a leftover bit of Geilsk thin wool with a yarn, which I bought in November 2006 in Greymouth, New Zealand. It is rather wonderful to use such well-stashed yarn, which has good memories built in. I hope some of the good thoughts and memories and feelings will make this coat even cozier and warmer. The result of the mix might be call a wee bit messy, but I actually think it is rather lovely as a sort of girlie camouflage colour.
- Roseberry (Ravelry project)
- Opskrift/Pattern: Roseberry from Born & Bred by Ann Kingstone
- Garn/Yarn: Geilsk tynd uld, 60g, + Hummingbird Calliope, 143 g
- Pinde/Needles: 6mm
Den eneste ændring jeg har lavet er at lukke frakken med “norske” tinhægter i stedet for at lave strikkede løkker som knaphuller. Det synes jeg passede lidt bedre med det spraglede garn. Ellers kan jeg kun varmt anbefale opskriften. Den er nem at gå til, har gode forklaringer og detaljer, og så går det tjept på pind 6mm.
The only change I made is to close the coat with “Norwegian” pewter clasps instead of making knitted loops as button holes. I think the clasps fit the rather colourful yarn better. In any case I can only recommend the pattern warmly. It is easy to work from, has good explanations and pretty little details, and as an extra plus the knitting goes really quickly on size 6mm needles.
Jeg nåede at blive færdig med et par ting op mod jul, som jeg ikke har blogget om endnu. En forhindring er altid muligheden for et ordenligt billede. Det lykkes nemlig ikke altid at lokke nogen til at fotografere, og selvportrætter er jeg notorisk dårlig til, men har måtte ty til et af slagsen alligevel.
I managed to finish a few things in the weeks before Christmas, which I haven’t blogged about before. One of the challenges have been the possibility (or lack of the same) of getting a good or at least decent picture. I don’t always succeed in my attempts at ensnaring a volunteer, and I notoriously dislike self portraits (at least of me), but I’ve had to live with one in this post anyway.
Den første færdige ting er den lækre hue, der blev strikket som en mysterie strik-along. Opskriften er Woolly Wormheads og den er velskrevet og god og med en masse god information undervejs. Det var det første stykke mysteriestrik jeg nogen sinde har prøvet, og jeg må sige, at jeg nød det temmelig meget. Det var hyggeligt at strikke en “portion” af gangen og ikke bekymre sig om flere. Jeg tror nu ikke, at jeg bliver den helt store mysteriestrikker, med mindre jeg kender designerens arbejde godt, men Woolly’s huer er fine og fascinerende, og jeg har faktisk købt adskillige opskrifter med tanke om at strikke nogle stykker til migselv, når jeg får fundet lidt tid (note til mig: find tid!). Der skal egentlig en knap på kanten, men det har jeg ikke fået taget mig sammen til, og huen bliver flittigt brugt alligevel.
The first finish is the KAL mystery hat of 2012 by Woolly Wormhead. It was my first ever mystery knit and I must say I enjoyed it immensely. I don’t think I’ll go much for mysteries unless I know the designer well, but Woolly’s hats have always fascinated me and I’ve actually bought several more patterns for when I get time to knit hats for myself (note to self: must find some time!). It is intended to have a button on the brim, but I haven’t gotten around to a) finding one and b) sewing it on, but the hat is my favorite and much used anyway.
- Mystery Hat (Ravelry project)
- Opskrift/Pattern: Encircle by Woolly Wormhead (Ravelry link)
- Garn/Yarn: 100 g Lana Grossa Pashmina
- Pinde/Needles: 4mm
- Noter/Notes: jeg strikkede båndet noget længere og strikkede en hel gentagelse mere af mønsteret i omkredsen for at få den til at passe til mit grødhovede, og det var godt, for jeg ELSKER den hue! / I knit the brim quite a bit longer to accomodate a whole repeat more of the pattern in the “body”, just to make it fit my rather large head, and that’s a good thing cause I absolutely LOVE it.
Det andet færdige projekt er såmæn bare et par sokker, men nogle dejlige nogle af slagsen. Strikket i selvstribende garn i glade farver og så er der endda glimmer i (!). Det var også dette par, der i deres spæde begyndelse var med mig på cykel fra Odense til København, men resten af parret er strikket til møder og kursus, så strikketøjstilværelsen var ikke helt så glamourøs alligevel. Parret er allerede taget i brug af migselv, for det var på høje tid, at der blev suppleret lidt i sokkeskuffen. Flere detaljer (bl.a. om garnet) kan findes på sokkernes projektside på Ravelry.
The other December finish is nothing more than a pair of socks, but a lovely pair all the same. They are knit in a selfstriping yarn in happy colours with sparkles in it (!). These socks where with me on a bike from Odense to Copenhagen, but the rest is mostly knit in meetings and lessons, so the life of a wip wasn’t all glamour. They have been added to my sock drawer and are already well used (the sock drawer is rather empty at the moment due to many socks in need of darning). More info (ex. about the yarn) can be found at the project page on Ravelry.
Charlotte Kaae er en god veninde og er derudover et hamrende interessant og inspirerende bekendtskab. Dem der følger hendes blog ved, at hun og kæresten sidste år købte et hus, som de er ved at istandsætte. Jeg tænkte, at hun skulle have en lille håndlavet indflyttergave, når jeg endelig kom ned at besøge hende. På vanlig vis var gaven selvfølgelig ikke færdig dengang, men den blev færdig før weekenden, så hun kunne få den, da vi mødtes på messe i Vejle.
Charlotte Kaae is a good friend and also quite frankly an impressively inspirering and interesting person. Those who follow her blog know that she and her boyfriend bought a house last year, and they are in the process of renovating it. I thought to myself that I wanted to make her a handmade “new house” present, when I finally got to visit her. In my usual style, the present wasn’t finished for that visit, but at least I managed to finish it in time to give it to her at the trade show in Vejle this weekend.
Jeg spurgte hende, hvad hende (og kærestens) yndlingsfarver til boligtekstiler var og fik svaret (meget overraskende) rød, orange, gul! Lidt gråt måtte der til, og så gik jeg ellers i gang med en pude. Jeg havde set nogle smukke eksempler på kompas-stjerner og fandt en, der ikke var alt for svær for en begynder som mig. Valget faldt på “Which Way North” fra “The Compass Collection”. Da jeg var færdig med syningen var jeg lidt i tvivl om, hvordan jeg skulle quilte den, men bestemte at quilte den med liner der fulgte de forskellige dele af stjernen. Den inderste del er quiltet i rødt, den orange og gule med guldtråd og omridset af hele stjerne med sølv. Det giver lige den sidste lækkerhedsfaktor synes jeg selv.
I asked her what her (and the boyfriend’s) favorite colours for textiles in the home were and weren’t much surprised by the answer (red, orange and yellow). A bit of grey had to be there as well, and thus I went to work on a pillow for their sofa. I had seen some beautiful examples of compass points and found one, which didn’t look too difficult for a beginner like myself. The block is called “Which Way North” and is from a free collection of beautiful compass point patterns. When I had finished the piercing, I wavered a bit about how to quilt it, but I chose to quilt lines following the outline of the point structure. The inner section is quilted in red thread. The yellow and orange with a golden thread, and the outline of the whole point with silver. That added the last luxury touch which I wanted to give.
Bagsiden er et stykke boligstof, som egentlig var til at betrække en stol, men det bliver vist aldrig til noget, så i stedet blev det til lidt pudebagside. Jeg har lukket betrækket med en lynlås (isyet uden lynlåstrykfod… det var ikke helt nemt) og var ret så tilfreds med det færdige arbejde. Det færdige betræk måler 35×35 cm og har en IKEA fyldpude indeni. Heldigvis blev Charlotte også glad, så nu har jeg fået modet på at få færdiggjort den anden pude i parret (jep, der kommer en mere Charlotte).
The back is a piece of cotton I had lying around for a chair, but that was never going to happen, so I donated it to pillow backs instead. I’ve sewn in a zipper for closure (without a zipper foot for my sewing machine I might add) and was pretty happy with the result. The finished pilllow cover measures 35×35 cm, just the right size for an IKEA pillow. Luckily Charlotte was really happy when she got the pillow, so now I’m determined to also finish the second one of the pair (yup, there’s one more coming, Charlotte).
Min mor fik den oprindelige version af Heartgate hue og luffesættet, men efter at være flyttet til Grønland måtte hun indrømme, at huen lige var det korteste. Tilsyneladende er bare øreflipper ikke et hit i den grønlandske vinter. Det kunne jeg på ingen måde have siddende på mig, så jeg bestilte en ny omgang garn (dejligt med en undskyldning) og gik i gang med en erstatning/opgradering. Det er et hurtigt stykke strik, så nu er der en ny hue til min mor.
My mother got the original version of the Heartgate hat and mitten set, but after moving to Greenland, she had to admit that the hat was a bit short for her. Apparently exposed earlobes aren’t a good thing in the Greenlandic winter. I promised a replacement and joyfully caught at the excuse to shop for yarn at my favorite supplier of malabrigo Eat.Sleep.Knit. It was a quick knit, so now I’ve got a new hat for my mother.
Der er ændret en smule i forhold til den oprindelige version og opskriften. Jeg bestemte mig for, at en dobbelt kant omkring ørene ville være værdsat. Så efter at have strikket en god lang rib, strikkede jeg en omgang vrang og så skød jeg ribben med 2 masker, så den dobbelte kant kom til at “passe ind” i sig selv. Jeg har også strikket stykket over flerfarvesektionen længere, så nu tør jeg godt tro på, at huen nok skal blive, hvor den skal nemlig nede omkring ørene.
I’ve changed a few things compared to the original version and the pattern as written. I decided that a double brim would be a good thing (two layers of malabrigo around the ears can’t be bad). So after a good long ribbing, I worked a purl round and the shifted the ribbing two sts, so that it folds neatly into itself. I’ve also knit the section after the stranded pattern longer, so I’m hoping it will stay where it’s supposed to, i.e. around the ears.
- Hearts for Head (Ravelry project)
- Opskrift/Pattern: Heartgate Hat (Ravelry link)
- Garn/Yarn: Malabrigo Worsted Merino, 85 g, Col. Cabernet & Sunset
- Pinde/Needles: 3½mm & 4 mm
Min søde og skønne lillesøster blev gift forrige weekend med hendes rigtig flinke og søde kæreste. Det var årets første vinterdag, der var sne i luften, gæsterne var glade, og brudeparret var både søde og smukke.
My sweet and beautiful little sister got married to her wonderful boyfriend on December 1st. It was the first day of the winter, snow was in the air, the guests were happy, and the bridal couple were beautiful and utterly sweet in their happiness.
De blev gift i Hyltebjerg kirke, der er en smuk og ret moderne kirke. Det ottekantede kirkerum og den smukke belysning udgjorde en rigtig fin ramme.
They were married in Hyltebjerg kirke (church), which is a beautiful and rather modern church. The octagonal church room and the simple, yet pretty lighting was just the right place for them.
Min søster var i forberedelsen op mod brylluppet bange for at blive alt for bleg, hvis hun nu var helt i hvidt. Kjolen og sløret var bestemt, men hun havde brug for noget farve også. Så det blev til et par fine røde sko, og så spurgte hun så pænt, om ikke jeg ville strikke hende en rød boleo også. Det kan man jo ikke sige nej til, og det lykkedes heldigvis også til både hendes og min tilfredshed.
During the preparation for the wedding, my sister was anxious about wearing all white, she thought she’d be too pale. The dress and weil was settled, but she needed some colour. As a beginning she chose a pair of deep red shoes, and then she asked if I would knit her a matching red bolero as well. How could I refuse, and luckily I managed to knit one to both our satisfactions.
Boleroen er strikket i en tråd Tvinni fra midten af ryggen og ud. Den er strikket fladt hele vejen, hvorefter jeg har spændt den ud, syet den sammen og samlet op til ribkanten i “kropshullet”.
The bolero is knit in one thread of Tvinni from the middel of the back and out towards the sleeves. I’ve knit “flat” all the way and then blocked it before sewing the sleeves and picking up for the ribbing in the “body hole”.
Jeg er særlig glad for detaljen med perler på kanten af ærmerne. Dels binder de hvide perler det hele lidt sammen, og dels giver de en tyngde til dråbeærmet, så det falder pænt. Hele baduljen er efter eget hovede, men jeg har skrevet en midlertidig opskrift, som jeg håber at få finpudset på et tidspunkt.
Tak kære søster, fordi jeg måtte være en del af din store dag, og fordi jeg måtte give af min tid for at gøre den til det du ønskede dig. Tillykke til jer begge.
I am especially happy about the beading detail at the sleeve edge. The white beads make the bolero fit the dress, and the beads in themselves gives the sleeve a weight so that the drop sleeve falls perfectly. All of it is thought up by myself, but I’ve written a temporary pattern, which I hope to be able to finish at one point.
Thank you my dear sister for letting me a part of your big day and for letting me give of my time to make the day the way you wished it. Many congratulations to you both.
Jeg er blevet færdig med et af mine nye designs til BC Garn, som skal vises frem på messen til januar. Jeg er i usædvanelig god tid, men garnet inspirerede mig, og mønsteret var nemt at strikke. Det tog mig kun en god uge at strikke prøven op, inkl. et par fejlslagne opstarter.
I’ve finished a new design, which I’m making for BC Garn. It will be shown properly at the trade show in January. I’m in unusually good time with the finished sample, but the yarn inspired me, and the pattern was easy and rather addictive to knit. It only took me about a week to knit the sample, and that’s including a couple of mistaken starts.
Garnet er BC Garns Yorkshire, et lækkert uldgarn til at begynde med. Men når det så bliver farvet af Garngalleriets Birte P, så bliver det kun endnu mere lækkert. Jeg gav mig selv den udfordring, at strikket et sjal/tørklæde, hvor der kun gik et fed garn til hele projektet, og jeg synes egentlig, det er blevet meget godt. Tørklædet er omkring 2 m langt og 40cm dybt på midten. Lige perfekt til et par gode gange om halsen.
The yarn is BC Garn Yorkshire, a very lovely woollen yarn to begin with. However, after Birte P of Garngalleriet has hand dyed it in lovely colours, it is nothing short of gorgeous. I challenged myself to knit a shawlette/scarf, which only needed one skein of yarn for the whole project, and I think I succeeded. The shawlette is about 2 m on the long edge and 40 cm wide at the middle. Just perfect for wrapping a couple of times around the neck.
Noget af sensommersyningen gik med at lave bukser til drengene. Det er jo sådan en hyggelig aktivitet. Det var første gang, jeg syede bukser til LB, og jeg bestemte, at jeg ville lave et brødresæt, med matchende bukser til både MM og LB.
I’ve sewn several pants this early fall, it is such a relaxing activity, and I like making clothes for the boys. This time, I wanted to make a pair of matching pants for both MM and LB.
LBs blev færdige først, og han har brugt dem en del gange. Jeg brugte smækbuksemønsteret fra “Børnetøj, du selv kan sy 0-4 år” af Elsebeth Gynther, men valgte blot at lave dem til almindelige bukser med elastik i livet.
I finished LB’s pants first, and he’s used them quite a lot. I used a pattern for long pants (of the sort that goes up the chest and is fastened with buttons over the shoulder) from my old book of children’s clothes, but I chose to shorten them to be a normal pair with elastic waistband.
MMs bukser er det sædvanlige Minikrea posebuksmønster, men denne gang i str. 116 (som han dog vokser). Jeg har syet kantebånd rundt om lommernes kanter, som en fin lille detalje. Begge bukser er allerede flittigt brugt, og jeg må indrømme, at jeg synes det er vældig hyggeligt, når de sådan har matchende bukser på.
MM’s pants are made from my usual Minikrea baggy pants pattern, but this time I chose a bigger size (I keep wondering at the rate with which he grows). I edged the pockets with a gingam binding, which I thinks gives the pants a really neat look. Both boys have worn the pants several times, and I must admit that I think it’s rather sweet, when they have matching pants.
lykkefanten.com 