You are currently browsing the tag archive for the ‘Knitting’ tag.
Jeg har fundet alle mine sweaterprojekter frem og gjort status. Det er sundt, for nogle gange bliver det lidt uoverskueligt, hvis poserne med projekterne bare ligger og gemmer sig, og opgaven vokser sig større og større inde i hovedet. Jeg var faktisk positivt overrasket over mit resultat. Jeg har 5 trøjer eller lignende i gang for tiden, og faktisk er en del af dem ret langt. Den ene bliver muligvis trævlet op, da jeg er usikker på størrelsen, men de 4 andre kommer nu i fast cirkulation i strikketiden, og så bliver de forhåbentlig færdig inden længe. Status er altså med ældste project først:
I’ve been through all my sweater projects and looked at their state of completion. It is a rather healthy excersize, since they sometimes lie in their project bags and grow out of proportion in my head – or at least they seem to do so. I was actually positively surprised over the result of my little rummage. I have 5 sweaters or similiar in progress at the moment, and several of them are pretty far in the process. One of them may end up being frogged, since I’m uncertain about the size, but the remaining 4 will now be moved into circulation to get a share of the knitting time, which hopefully results in them being finished soon. The account on the sweater front thus stands, with the oldest project first:
Ældste sweaterprojekt er fra april 2009. Magens jumper i hør og bomuld (Ravelry link) (på pind 2½ husker I nok) har nydt godt af at være sommerferieprioritet. Kroppen og ryggen er blevet færdig og jeg er i gang med forstykkerne. Ærmerne skal samles op fra kroppen og strikkes ned, så der er ingen montering, hvilket nok er meget godt. Magen er i højt humør over det pludselige fremskridt, og jeg håber, at han kan have en ny sweater inden alt for længe. Den bliver i hvert fald ikke gemt væk igen – nu skal den sgu være færdig.
The oldest sweater project is from April 2009. The jumper for the Mate in cotton and linen (Ravelry link) (knitted on 2½mm needles, as you may recall) has had a glorious summer. The body and back are finished and I’m currently knitting on the fronts. The sleeves are picked up from the body, so there is no seaming whatsoever, which is probably just as well. The Mate is happy over the progress and I hope he’ll be able to wear a new sweater before long. And he will, as I’ve promised that this wont be put away before it’s finished.
Miss Beezy (Ravelry link) er næstældst. Hun blev startet i februar 2010 under olympiaden. Jeg begik den fodfejl at regne ud, hvor mange masker jeg i gennemsnit skulle strikke om dagen for at blive færdig… det viste sig at være dumt, for resultatet var flere end jeg kan strikke på en dag, hvor jeg kun strikker, og jeg var lige startet på fuldtidsarbejde. Hun endte i skammekrogen af ren ærgrelse og er siden kommet frem af et par omgange. Jeg er faktisk næsten færdig med skørtet og skal til at begynde bærestykket, så måske hun skulle have lidt opmærksomhed igen.
Miss Beezy (Ravelry link) is the runner up in age. She was begun in February 2010 during the olympics. I then made the monumental error of calculating the number of stitches I needed to knit each day to finish… it turned out to be more than I can knit during a day where all I do is knit, and I had just then started a full time job. She ended in the corner of shame out of sheer anoyance with myself and have since made one or two appearances. It turns out that I’m actually very close to finishing the skirt part and am jus tabout to start on the upper body, so perhaps she has deserved my notice now.
Så er der det usikre projekt. Det er meningen det skal blive en tunika til min søster (Ravelry link), men jeg er temmelig usikker på størrelsen. Dette er ikke fremmende for strikkeglæden, og selvom den har været igang siden marts 2010 er den kun på babystadiet hvad angår det strikkede. Opskriften er skøn, Zickzack Tunica fra Interweave Knits, Spring 2009, og garnet er vidunderligt (malabrigo lace), men på en eller anden måde slår det ingen gnister for mig. Jeg er bange for, den må ofres på optrævlingsalteret for at give mig lidt mental ro.
Then comes the project with an uncertain fate. It is to be a tunica for my sister (Ravelry link), but I’m very uncertain about the size. This hampers the knitting spirit, and though it has been in process since March 2010, it is only in its infancy with regard to the amount of work left over. The pattern is beautiful, the Zickzack Tunica from Interweave Knits, Spring 2009, and the yarn is great (malabrigo lace), but somehow it doesn’t click. I fear I need to sacrifice it on the alter of frogging to gain some mental peace.
Den første af årsungerne, påbegyndt i februar i år, er min strikkesoduko/mysteriestrik/garnspagetti også kaldet Kinaskak Vest af Marianne Isager (Ravelry link). Den er faktisk rigtig sjov at strikke, men får jævnligt pauser i bar frustration over opskriften. Nu er jeg dog nået op til ærmegabet, så mon ikke den nok skal blive færdig, ikke mindst fordi jeg glæder mig vildt til at kunne bruge den (efter graviditeten, selvfølgelig).
The first of the yearlings, started in February this year, is my knitting soduko / mystery knit / yarn spaghetti also known as Kinaskak Vest by Marianne Isager (Ravelry link). It is actually a pretty fun knit, but it gets frequent turns of time-outs in pure frustration over the pattern. However, I’ve reached the sleeve hole, so it will probably be done in due time, especially since I can’t wait to use it (after the pregnancy, of course).
Nyeste skud på stammen er nok også den, der bliver først færdig. Det er et lille cardigannummer fra det nyeste Noro Silk Garden hæfte (Ravelry link). Dejlige farver, lækkert garn, simpel strik og pind 4 og 5mm giver god vind i pindene. Den blev startet i sommerferien som “behøver ikke at tænke” strik, og det har den opfyldt på det skønneste. Har strikket begge ærmer, ryggen og er i gang med det første forstykke.
The newest project on the sweater front is probably also the one, which will be finished soonest. It is a little cardigan from the newest Noro Silk Garden booklet (Ravelry link). Wonderful colours, yummy yarn, easy knitting and needles 4 and 5mm makes for speedy knitting. I started it this summer vacation as my “I don’t have to think” knitting, and it has proved itself worthy of the chance. I’ve completed both sleeves, the back and am currently some way up on the first of the fronts.
Jeg tænker på snoninger for tiden. Jeg går og overvejer, om jeg tør tage springet og begynde at undervise i strik. En anden overvejelse er, hvad det i givet fald skal handle om. Jeg er (synes jeg selv) god til en hel del forskellige strikkemæssige ting, som sokker, fingervanter, dobbeltstrik, men en særlig ekspertise (og kærlighed) har jeg nok i snoninger.
Min umiddelbare ide er et begynderkursus, hvor man kan få forklaret de forskellige måder et snoningsdiagram kan se ud på (og der er mange) og forskellige måder, hvorpå snoninger kan laves, for eksempel med hjælpepind og uden. Når man skiller selv de mest komplicerede snoningsmønstre ad, er det jo ikke særlig vanskelige dele, de er opbygget af. Målet skulle så være, at deltagere kan gå hjem og overskue langt de fleste snoningsdiagrammer de måtte støde på. Er det mon for ambitiøst?
Jeg er gået i gang med at planlægge, hvad der skal være i et kompendie til sådan et kursus, og hvilket omfang det skal have. Det sværeste er egentlig at begrænse sig. Men der er lang vej endnu. Forhåbentlig kan jeg afholde det første kursus i foråret, mens jeg stadig har barsel, men nu må jeg jo se, hvad Lillebror viser sig at være for én, førend jeg lægger alt for vilde planer.
Hvilke ting synes I hører til på et begynderkursus i snoninger? Hvad kunne I tænke jer at lære, hvis I ikke kender/kendte til det at strikke snoninger? Er det overhovedet en brugbar idé? Mange spørgsmål hober sig op i mit hovede… svar eller gode råd vil blive modtaget med kyshånd og megen taknemmelighed.
Currently, I think a lot about cables. I am considering if I dare take the jump and begin teaching classes in knitting. Another consideration is what these classes should be about. I am (if I am to say so myself) rather good at many things in knitting, for example socks, fingerless gloves, and double knitting. But I have a special love for (and perhaps some skill in) knitting cables.
My current idea is a beginners course, where I would explain the many different ways a cable diagram may present itself in a pattern, and some of the different ways there are to knit cables (for example with and without a cable needle). When you take apart even the most complicated cables, the different pieces that make up the whole are all rather simple. The goal could be that the students would be able to go home and manage most cable patterns they encounter. I wonder if this is too ambitious.
I’ve started planning what would be needed in a teaching material for such a course, which things to explain and how much it should cover. I find the last most difficult, as it is hard to restrain myself. But there is still a long way to go. Hopefully I will be able to hold my first course in the spring, while I am still on maternaty leave, but I’d better wait and see what kind of baby Little Brother turns out to be before I dream up too many plans.
What do you think should be in a beginners course in cables? What would be good to learn if you’re starting out with this technique? Is it even a usable idea? Many questions are filling my head… answers or good advice will be welcomed with a hug and much gratitude.
Der er Sock Summit i Portland lige nu… jeg gad godt have været med, men både finanserne og maven har været lidt i vejen, så i stedet deltager jeg i “Sulk Summit” i en af mine Ravelry grupper. Det er nu også mere underholdende, når man er flere, der er smågrønne af misundelse… og så kan vi jo samtidig heppe på hinandens sokkestrikning og gejle hinanden op til lidt flere skønne sokkeprojekter.
Jeg ved ikke om det er Sulk Summit, der har gjort sin indflydelse, eller om jeg bare har fundet min sokkestrikningsmojo igen. Under alle omstændigheder er sokkerne fløjet af pindene, og jeg kan nu præsentere endnu et færdigt par.
Sock Summit is going strong in Portland at the moment… I really long to be there, but since both finances and the baby-belly interfered with the dreams, I am instead attenting “Sulk Summit” in one of my Ravelry groups. It happens to be way more entertaining when you are several, who are slightly green with envy… and we use the time cheering each others’ sock knitting on and enabling each other to even more projects.
I don’t know if it’s the influence of Sulk Summit, or if I just have refound my sock knitting mojo. In any case, the socks seem to have flown off the needles lately, and I am now able to present one more finished pair.
- Solid Slip Socks (Ravelry project)
- Mønster/Pattern: mit eget under udarbejdelse / my own, due to be written soon
- Garn/Yarn: Cascade Yarns Heritage Solids, 76 g
- Pinde/Needles: 2½mm
- Noter/Notes: Jeg startede på sokkerne d. 29. januar, så det har taget ret præcist et halvt år at få snøvlet sig færdig / I started these socks January 29th, so it has taken half a year (pretty exactly) to finish these
På trods af mine sommerstrikkeplaner og gode intentioner om at følge disse, så kom jeg lige til at lave en lille overspringshandling… eller måske en overhalingshandling. For det er på under en uge blevet til et par sokker med biler til en af nevøerne.
In spite of the best of my summer-knitting-plans and all the good intentions of following them, I happened to indulge myself in a little furtive (and off plan) knitting, or perhaps I could call it a case of knitting overtaking? In under a week, I’ve managed to knit a pair of car rich socks for one of my nephews.
- Car socks (Ravelry project)
- Mønster/Pattern: En sokkeversion af Hanne Thorsen’s Biler (Ravelry link) / A sock version of Biler (Ravelry link) by Hanne Thorsen
- Garn/Yarn: MacKintosh Yarns Celtic Sock (col. Valkyrie), 38 g + Wollmeise (col. Sonne), 18 g
- Pinde/Needles: 2½mm
Jeg har aldrig før prøvet, at et par sokker med flerfarvestrik på den måde fløj af pindene. På den anden side var det også svært at stoppe, for jeg var liiiiiige nødt til hele tiden at strikke en omgang biler mere. Ren snack-strikning!
I’ve never before experienced a pair of stranded socks flying off the needles like this. On the other hand, it was quite difficult to stop knitting these, as I all the time wanted to knit juuuust one more repeat of the little cars. Pure snack knitting!
De oplevelsesrige sokker er blevet færdige, og de holdt til det sidste af at komme med på tur og se sjove og spændende ting. Udover de mærkelige ting, der skete i juni, så har de også været med veterantogbane (til MM’s store jubel… altså over toget, ikke sokkerne), i alskens venteværelser og en tur i skønne Sverige, hvor de også blev strikket færdig.
Nu klæder de fødderne på en rigtig, rigtig god ven (som gik ind på at få dem i løn for at sidde model med dem på), der måske fra tid til anden kan få brug for at få lidt solskin på fødderne. Humøret bliver i hvert godt af den skønne orange farve.
The adventurous socks are finished, and to the end they enjoyed a rich life of experiences. Besides the strange things that happened to them in June, they have also been on a veteran train (MM was very happy about that… the train that is, not the socks), in a multitude of waiting rooms and for a vacation in wonderful Sweeden, where they were also finished.
Now they adorne the feet of a very, very good friend (who agreed to get them as “payment” for posing with them for the camera), who perhaps could need to have a bit of sunshine on the feet. In any case, it’s hard to stay sombre when looking at the gorgeous, happy orange colour.
- Treasure socks (Ravelry project)
- Mønster/Pattern: Et ægte hjemmegjort design, der egentlig handlede om, hvor mange snoninger jeg kunne få til at danse ind og ud på sokkerne / A truly homemade design, which actually had the purpose of seeing how many cables I could make happen on these socks
- Garn/Yarn: Wollmeise Superwash, col. Sonne, 103 g
- Pinde/Needles: 2½mm
- Noter/Notes: Det var første forsøg på at få snoningen til at fortsætte henover hæl og vrist… det kan gøres bedre næste gang, men det er godt at afprøve noget nyt /It was my first attempt at making the cables run over heel and through the arch of the foot… there’s definite room for improvements, but it is good to try something new.
Sommerferien er i fuld sving her i familien. MM og Magen har haft ferie i hhv. 1 og 2 uger, og jeg er endelig kommet med på galejen og har nu haft ferie et par dage. Selvom det nye arbejde er godt, så er det også meget godt at holde fri og slappe af. Dejligt at kunne dase med fuldgod samvittighed.
Jeg har haft projektkassen (en stor plastkasse med alle de igangværende projekter i) fremme og har fremfundet to projekter, som bliver opgraderet til prioriterede sommerferieprojekter. Måske kan jeg have dem færdig inden hverdagen begynder igen? Under alle omstændigheder er det meget afslappende at nyde fornøjelsen ved et tidligere forfordelt stykke strik og bare slappe af med dets charme.
Summer vacationing is going strong here in the family. MM and the Mate has had holiday for 1 and 2 weeks and I’ve finally joined the illustrious band of vacationists and have had a couple of days off so far and have the pleasure of being able to look forward to almost two weeks futher relaxation. Even though the new work is good, it is also a wonderful feeling to be able to relax and do absolutely nothing without any feeling of guilt.
I dug out the project box (a big, clear plastic box in which all my wips recide from time to time) and had a good look through them all. I have now upgrade two of the older wips to the priority summer vacation projeccts. Perhaps, with a bit of zeal and luck, I might be able to have them finished before the humdrum of everyday life begins again? Certainly it is almost like a little summer love fling to find a long neglected treasured project and enjoy some time with it again.
Det første arkæologiske fund er en pullover til Magen. Jeg begyndte på projektet i april 2009 (tak til dokumentationsmuligheden på Ravelry), så nu trænger den vist til at blive færdiggjort. Den er strikket på pind 2 og 2½mm og i en hør/bomuldsblanding, så det er et ægte sommerferieprojekt.
The first archeological find is a pullover I’m knitting for the Mate. I started the project back in April 2009 (thank you, Ravelry, for your wonderful documentary skills, i.e. remembering starting dates), so it’s about time it gets done. It’s knitted on 2 and 2½mm needles in a cotton/flax mixture, which in part explains the slow progress, but it also makes it an excellent summer time project.
Det andet projekt er af nyere dato. Det er endnu et transition-stash-buster-sjal til en meget god ven, der gerne vil have noget at lune sig med i vintertiden. Det er altid sjovt at se, hvordan farverne spiller sammen, når sjalet strikkes op, og jeg er temmelig sikker på, at det nok skal blive færdigt inden det atter bliver vinter.
The second project is of newer origins. It is yet another transition-stash-buster-shawl for a very good friend, who would like to have something warm to cuddle in when winter hits again. It is always fun to see how the colours play together, once they are being knit, and I’m pretty sure that it will be finished in good time for the next winter.
Mit løfte om ikke at have nogle årgamle projekter liggende ved næste årsskifte er på rette vej. Det er nogle gange ikke specielt morsomt at kæmpe med de samme gamle projekter, men på den anden side er følelsen af at færdiggøre et stort arbejde, der har været længe undervejs helt fantastisk. Det føles på en eller anden måde befriende (især hvis man kan lade være med at starte 47 nye ting op som belønning).
My promise to myself to not have any year-old projects in my knitting basket (or on the back of a shelf) is going as it should. Sometimes it’s not a lot of fun to be knitting the same old projects everyday, but on the other hand, the feeling of finishing a big project, which has been long underway is fantastic. Somehow it feels liberating (especially if you can refrain from casting on 47 new things as a reward).
Ugens færdiggørelse er et tæppe, som jeg startede på tilbage i maj 2009. Det nåede altså at være mere end 2 år undervejs, men nu er det endegyldigt færdigt.
The finished project of the week is a blanket I started back in May 2009. Thus it made it past its two year anniversary as a wip/ufo, but now I’m finally finished with it.
- Green Spiral (Ravelry project)
- Mønster/Pattern: Ten Stitch Twist (Raverly link) by Frankie Brown
- Størrelse/Size: Jeg strikkede, indtil jeg løb tør for Evilla, hvilket resulterede i et tæppe med en diameter på 120 cm efter udspænding. / I knit until I ran out of Evilla, which resulted in a blanket with a diameter of 120 cm after blocking.
- Garn/Yarn: Evilla Artyarn 6/2 og noget ukendt plantefarvet uldgarn, i alt 396 g / Evilla Artyarn 6/2 and some unknown plantdyed woolyarn, a total of 396 g
- Pinde/Needles: 3½mm
- Noter/Notes: Jeg brugte den gradvise afslutning, men lavede 2 sektioner mellem hver indtagning istedet for 1 som i mønsteret. Derudover hæklede jeg 3 omg. fastmasker med dobbelt garn for at få en fast og pæn afslutning. / I used the gradual finish, but worked 2 sections between each decrease instead of the 1 in the pattern. Futhermore I crocheted 3 rounds of single crochet with the yarn held double to get a firm and neat finish.
Jeg er nu i gang med at overveje, hvilken wip-drage jeg skal kæmpe med som det næste…
I am now considering which dragon among the wips I should do battle with next…
Endelig er jeg klar med opskriften på den lille Verdandi trøje. Det er mit første forsøg udi design af en børnetrøje. Jeg blev færdig med den første version tilbage i januar 2009. Derefter var der en del rettelser (babyer har blandt andet ikke skuldre som rugbyspillere), og så skulle alle størrelserne jo bare teststrikkes. Mine søde teststrikkere Feliciah og Angela var hurtige og dygtige, men jeg fik ikke startet min egen version førend dette forår. Nu har jeg så til gengæld fornøjelsen af at udgive den første opskrift, hvor jeg har brugt mit nye logo.
I’m finally ready with the pattern for the littel Verdandi cardigan. It is my first attempt at designing a baby cardigan. I finished the first version back in January 2009. Afterwards there was several changes to make in the pattern (among other things the fact that babies normally don’t have shoulders like rugby players), and then I needed to have all the sizes tested. My sweet test knitters Feliciah and Angela were both quick and good, but I didn’t manage to start my own version until this spring. On the other hand, I now have the pleasure of releasing a pattern using the new look and logo for the first time.
Mønster/Pattern: Verdandi (Ravelry link)
Verdandi (udtales værende ) er en lille baby- og børnecardigan med store snoninger på forstykker og ærmer. Verdandi er den anden af de tre norner, der spinder de dødeliges skæbnetråde i den nordiskemytologi. Hendes navnbetyder nuet , og børn lever, om nogen, i nuet.
Verdandi is a little baby and children’s cardigan with bold cables on the fronts and down the sleeves.Verdandi is the second of the tree norns that spin the fates of the mortals in the old Nordic mythology. Her name means being or now andchildren, if anyone, live in the now.
Størrelser/Sizes: ½ (1) 2 år / ½ (1) 2 years
Garn/Yarn: 100 (110) 150 g strømpegarn, som for eksempel Arwetta / 100 (110) 150 g sock yarn, for example Arwetta
Pinde/Needles: 3mm
Sprog/Languages: Engelsk og Dansk (tilgængelige fra samme link) / English and Danish (both available from the links)
Pris/Price: 35 Dkkr 
Jeg er ikke normalt en, der strikker strikkeprøver. I hvert fald ikke “rigtige” strikkeprøver, I ved, dem der er store og fine og bliver vasket før man måler. Oftest er det bare lige et par pinde og så måle-måle-måle og væk med det. Det betyder selvfølgelig også, at jeg rammes af interessante oplevelser mht. pasform og størrelse, men det lever jeg med.
Normally I don’t knit swatches. At least not “real” swatches, you know, the ones which are of a decent size and which are washed before measuring. Usually it’s just a few rows on the needles and then an aproximate measure and goodbye swatch. This of course means that I’m a prime target for … interesting… knitting experiences with regard to fit and size issues, but I’ve decided to live with that imperfection.
Til gengæld er jeg ved at få øjnene op for det gode i en fornuftig strikkeprøve, når jeg er i udviklingsprocessen af et design. Det nytter jo ikke at prøve at få en trøje til at hænge sammen, uden først at have afprøvet nogle af komponenterne og på den måde have set, om ideen overhovedet fungerer.
Jeg har leget med nyindkøbt (ups, første gang jeg har brudt mit løfte om ingen-garn-indkøb) Rasmilla Yndlingsgarn. Planen er en børnetrøje/cardigan med en lækker, integreret zigzag. Ideen har været i mit hoved i flere år, og nu hvor den lille babytrøje er færdig (og næsten finpudset i opskriften) tør jeg godt kaste mig ud i endnu et børnedesign. Strikkeprøven viser vejen, og jeg er glad for, at jeg lavede den, for jeg er allerede blevet klogere. Dejligt med et nyt “lege”projekt.
On the other hand I’ve begun seeing the reason in a good swatch, when I’m working on developing a new design. It isn’t much use trying to get a garment to go together without first having tried a few of the components and by that having seen if the idea will work at all.
I’ve been playing around with some newly aquired (woops, this is the first time I have broken my own no-yarn-buying-promise this year) Rasmilla Favorite. The plan is for it to become a children’s cardigan with a nifty little zigzag integrated into the body. The idea for this design has been haunting my brain for several years, and now as the little baby cardigan is finished (and almost through the final edit) I have allowed myself to go for another design for kids. The swatch shows the way, and I’m very happy I did that swatch, as I’m already aware of several good and bad points. It’s wonderful to have a new “play” project.
Jeg er endelig blevet færdig med at teststrikke Verdandi’s sidste størrelse. Det er en lille baby/børnetrøje, som jeg har arbejdet med opskriften på i flere år, ikke fordi den har været træls, men fordi jeg er blevet distraheret af andre ting undervejs. Nu er jeg endelig tæt på at kunne udgive den, og samtidig har jeg en fin lille trøje at kunne putte mindstemanden i, når han engang kommer (jep, det bliver en lillebror).
I’ve finally finished the test knitting of the last size of my Verdandi pattern. It is a little baby/toddler cardigan, which I have been working on for several years. Not because it has been particulary difficult, but because I’ve been distracted by several other things during that time. Now I’m finally close to being able to publish it, and at the same time I have a lovely little cardi to put the wee boy in when he finally arrives (yup, it’s to be a baby brother).
Det med at blokke ting med snoninger volder altid problemer for mig, men jeg har fundet et par ting, der hjælper. Nu er sådan en babytrøje jo for lille at bruge mine almindelige blocking wirer på (det ville ellers have været mit første bud), så i stedet har jeg brugt nogle af mine tynde strikkepinde af metal. Dels et par jumperpinde til ærmerne, og dels nogle 1½mm pinde til kanten. Det giver et mere jævnt resultat, end hvis jeg havde forsøgt mig med bare at sætte nåle i.
Blocking things with cables have always been tricky for me, but I’ve found a couple of things that helps. A baby cardigan is too small to use blocking wires on (those would have been my go-to solution in other cable-blocking-situations), so instead I’ve used several of my smallest knitting needles (those of metal). A couple of straights for the sleeves and some 1½mm needles to thread through the buttonband edge. The result is a more even blocking with straighter edges.
Mens trøjen ligger og tørrer overvejer jeg, hvilke knapper der skal i. Jeg har tre versioner, der kan bruges, i gemmerne, og af dem hælder jeg mest til den grå (længst til højre), men synes samtidig at de måske går lidt for meget i et med trøjen. Så jeg overvejer, om jeg i stedet skal gå ud og købe nogle knapper… måske nogle blå?
While the cardigan is drying, I’m wondering which buttons to put in it. I have three versions in my stash, which could be used. Of the three I’m favoring the grey ones (furthest on the right), but I’m not quite sure if they are too bland. So I’m wondering if I shouldn’t go out and buy some new ones… perhaps some blue ones?
lykkefanten.com 