You are currently browsing the tag archive for the ‘MM’ tag.

Der skal mange små stykker til at skabe en god krokodille. Men MMs krokodillekostume er godt på vej. Nu mangler jeg bare bukserne og ærmeskånerne og så er kan klar til at gå til angreb på fastelavn i børnehaven om en uge. Jeg glæder mig meget til at se, hvad han siger til det, når han kommer hjem i dag. Indtil da vil jeg sy videre og nynne alle de børnesange jeg kender, hvor der indgår krokodiller … “Hvis du ser en krokodille i dit badekar…”

… are needed to create a good crocodile. But the costume for MM is almost done (we celebrate “Fastelavn” with costumes and dressing up and trick or treating in February). I just need to sew the pants and the arm decoration and he’ll be set to attack at the celebration in the kindergarten next week. I really look forward to seeing his face, when he sees it later today. Until then, I’ll sew on and sing all the childrens songs I know featuring crocodiles.

MM har fået en ny hjemmestrikket vest, og både mor og søn er i højt humør. Jeg fordi, jeg har fået brugt nogle flere lagerrester og fordi sønnike er glad, og han fordi der er “mange” biler på. Egentlig skulle der kun have været en eller to, men da jeg efter den første spurgte ham, om jeg skulle brodere en bil mere på, svarede han “nej, mange biler!” og så måtte jeg jo bare rubbe nålen og komme i gang. Endnu en gang kan man konkludere, at man ikke skal spørge om ting, man ikke ønsker svar på.

MM now has a new knitted vest, and both mother and son are pretty happy about that. I am happy because I’ve used up some wee bits of stash and because MM is happy with his new vest. MM is happy because there are “many” cars on. Actually, I only meant to put one or possibly two cars on it, but when I asked him (after embroidering the first one) if I should put another one on, he answered “no, many cars!”, so I just had to grab the needle and go to work. Once again I learn that you shouldn’t ask if you’re not prepared to get an answer.

 

  • MM’s car vest (Ravelry project page)
  • Opskrift/Pattern: ikke nogen, jeg tog bare målene fra en af hans købte vest og lagde lidt til / none, I just took measurements of another (bought) vest and added a bit
  • Garn/Yarn: Sandness Mini Duett, 143 g – resterne fra biltrøjen / Sandness Mini Duett, 143 g – leftovers from the cars sweater
  • Pinde/Needles: 3mm
  • Noter/Notes: jeg brugte diagrammet fra biltrøjen som guide til de broderede biler. De er lavet ved at sy med en kontrastfarve henover det strikkede i maskesting / I used the chart from the cars sweater as directions for my embroidery. The cars are done by duplicate stitching over the knitted fabric in a contrast colour

 

Den færdige vest er lige det største til MM lige nu, men heldigvis ikke så stor, at den ikke kan bruges. Så er der jo også håb om, at den også kan bruges på den anden side af sommeren.

Stribemønsteret er fremkommet ved, at jeg først vejede den samlede garnmængde (minus noget af det gule, der skulle bruges til kanter). Derefter regnede jeg ud, hvor stor en andel, hver farve havde i den samlede mængde, og dette omsatte jeg til antal rækker i et mønster på 40 pinde. På den måde kunne jeg sikre mig, at jeg ikke pludselig løb tør for en enkelt farve. Så det er faktisk tilfældigt, at den grå stribe er bred nok til at kunne rumme broderiet af en bil. Det var til gengæld ikke svært at komme på ideen med bilerne da først strikningen var færdig, og det er jeg rigtig glad for, for det giver lige det sidste pift til en fin lille drenge vest. De fleste biler sidder foran, men jeg lavede også lige en enkelt grøn bil på venstre skulder.

The finished vest is a little big on MM at the moment, but luckily not too big to be used. And the size makes me hopeful that it may possibly fit again after the summer.

The stripes were decided by the amount of leftovers. That is, I first weighed the total amount of yarn I had and then calculated the shares of the total for each colour. This was translated to rows in a 40 row stripe pattern. That way I was sure to avoid running out of a single colour in the middle of the knitting. So it is actually pure luck that made the grey stripes wide enough to contain the embroidered cars. On the other hand, it wasn’t hard to get the idea of the cars, once the knitting was done, and I’m really happy with the thought, because I think it gives the vest the final touch. Most of the cars are on the front, but I added a single green one on the left shoulder.

MM har sidste dag i dagplejen i morgen. I overmorgen begynder han i børnehaven. Jeg har det, som så mange andre forældre, nemlig ret svært ved at forstå, at tiden er fløjet, og at han meget snart er tre år gammel. Det er nu alligevel meget godt, og jeg nyder også, at han nu er min store dreng.

Vi valgte dagpleje, fordi vi tydeligt kunne mærke, at MM blev overvældet, når der skete for meget omkring ham. Han havde brug for én person at kunne knytte sig til, én han kunne være tryg ved. Hans dagplejemor har været alt, hvad vi har kunne ønske. Hun var et scoop at få ham i pasning hos. I morgen skal vi så aflevere MM hos hende for sidste gang og så sige tak for de sidste knap 2½ år. Hvordan siger man tak for den tryghed, kærlighed, tid og omsorg, éns barn har fået? Som strikker kender jeg kun en måde, der måske kan nærme sig – ved at give noget af min egen tid, så jeg har strikket hende et par sokker. Dem får hun i morgen sammen med mange knus og mange tak for en dejlig dagplejetid for vores søn.

MM is going to his daycaremom for the last time tomorrow. The day after he’ll have his first day in kindergarden. I think, I feel what all parents do at such a time, that time has flown beyond my comprehension, and that he’s now suddenly almost three years old. In some ways it’s a mystery, and in others it’s luckily a blessing, as I hugely enjoy his emerging personality.

We chose a daycare mom, as we early on could see that MM needed calmness and the possibility of forging tight ties with one particular person, a person who could give him a feeling of safety in a big world without mom and dad. His daycare mom has been everything we could wish for. She was a scoop! Tomorrow will be the last day, where we’ll take MM to her, and we will have to say thank you for the past almost 2½ years. How do you say thank you for all the love, time, care and tenderness that has been given to ones own child? As a knitter I know of only one way that can even come close – to give some of my own time, so I’ve knitted her a pair of socks. She’ll get them tomorrow along with many a hug and thank you for giving our son a wonderful daycare time.

  • Daycare socks
  • Mønster/Pattern: standardopskriften, str. 39 / my standard pattern, size 39 (European)
  • Garn/Yarn: Opal Hundertwasser vundet hos Christine, 63 g / Opal Hundertwasser won as a prize on Christine’s blog
  • Pinde/Needles: 2½mm

MM var på stranden for allerførste gang i sit liv i går. Det var en stor success, både for ham og mig (selvom jeg skulle have tænkt mig om og have haft strikketøj og ispenge med). Legetid sammen i solen med sand og vand er ikke det værste der findes.

MM had his first ever beach experience yesterday. It was a great success, for him and me both (even though I should have brought money for icecream and a knitting project along with me). Playtime together in the sun with sand and water is pretty good.

Sidste syede projet i denne måned på bloggen. Det er et løfte! Symaskinen (samt stof og andre nødvendigheder) fylder nemlig ganske meget, og i den sidste uge har den boet i omegnen af vores spisebord, der er den eneste plads, hvor syning kan lade sig gøre. Den er blevet ryddet lidt til side til hvert måltid, men løftet til mig selv (og Magen) har været, at den kun er fremme en uge af gangen hver måned. Det tror jeg egentlig også vil være gavnligt, da jeg så kan have planlagt projekterne og have dem klar (dvs. klippet til osv.) til “sy-ugen”, når den kommer.

This is the last sewn project to be presented this month on the blog. It’s a promise! The sewing machine (and the fabric and all the other bits and pieces) take up quite a lot of room, and it has all lived in the visinity and on our dinner table, which is the only surface adapted to these kinds of crafts. It has all been shifted a bit to the side every time a meal was served, but I had promised myself (and the Mate) that it would only be for a week at a time, and only once a month. I actually think it may work to my advantage, as I will then try to have planned the projects in advance and have made all the prep-work (cutting fabric and so on) for the “sewing week” when it arrives.

Tilbage til det færdige projekt. Jeg har aldrig før syet et brugbart stykke beklædning, skønt jeg indrømmer at det er blevet forsøgt et par gange. Derfor er jeg meget stolt af, at jeg nu har syet et par brugbare bukser til MM. De har været på hele dagen, og jeg kan attestere, at det er en god buks at løbe rundt i. Det var lidt svært at få et ordenligt billede af den unge herre, men det lykkedes til sidst.

I have never before sewn a usable piece of clothing, though I’ll admit to have tried it a couple of times. Therefore, I am exceedingly proud of having made a pair of trousers to MM. He has worn them all day, and I can attest that they are perfect for running around at high speeds. This also made it quite hard to get a proper picture of the offspring, but persistance paid off in the end.

  • Mønster/Pattern: minikrea posebuks (no. 30300)
  • Størrelse/Size: 4 år, men forkortet med 6cm i benene og også gjort lidt smallere / 4 year, but shortened by 6cm in the legs, and also made a bit more narrow.
  • Stof/Fabric: Stribet demin og noget tyndt bomuld til stjerneapplikationen / striped demin and some thin cotton print for the application

Det er et enkelt og nemt tilgængeligt mønster, hvor der også er anvisninger til en hel del udvidelser. Jeg tror, jeg vil forsøge mig med et par lommer i næste version, og så må jeg nok hellere få set lidt på resten af kollektionen, for dette er kun den spæde start på den spændende nye verden, der hedder tøjfremstilling! MM virker for øvrigt glad for bukserne, i hvert fald fortalte han højt flere gange, at det var hans bukser og så snakkede vi også om at der var “sterner” på knæene.

It is an easy and well laid out pattern, and there are also included multiple possible adjustments. I think, I’ll try for a couple of pockets in the next pair, and then I’d better get a proper look at the rest of the collection, because this can only be the first step into this strange (and wonderful) new world of clothes fabrication! MM seems to like his new pants, at least he loudly claimed ownership (“my pants”) several times, and we also talked a great deal about the stars on them.

Endelig fredag… nogle gange er det næsten som om, man holder vejret og først rigtig puster ud, når weekenden melder sin ankomst. Så kan man endelig nå noget af det, man i hvert fald ikke kunne overskue i løbet af ugen.

Nu nåede jeg heldigvis lidt i dag, for jeg snød og fleksede et par timer til fritid i eftermiddags. Det var helt forfriskende at se hjemmet i dagslys, og det betød at jeg kunne få øje på hæren af nullermænd, da jeg angreb den med støvsugeren. Nu er her renere, og det ryddelige kommer jeg nok til i løbet af aftenen (måske).

Finally Friday… sometimes it feels like I’m holding my breath all week long and only dare to breathe deeply when the weekend has arrived. Then I feel like I’m getting somewhere with all the things I didn’t manage to do during the week.

Actually I cheated a bit today and started the weekend early by flexing a couple of hours from work. It was rather nice to see the home in daylight again, and it at least meant I could see where I should aim the vacuum cleaner in the battle against the armies of dust bunnies. Now it is a whole lot cleaner, though admittedly still rather disorderly. Perhaps I’ll tackle that later (maybe).

Men først lidt tid på computeren. Til at læse blogs og til at lægge en post ud selv. MM og jeg har været alene hjemme i aften (og er det vel i og for sig stadig), da Magen julefrokosterer. Mens vi har leget (med Duplo tog), har jeg også leget med mit kameras indstillinger. Det måtte for filan da vel kunne tage ordentlige billeder indendørs i lampelys. Efter lidt fiflerier (omkring 100 billeder vil jeg tro) fandt jeg et par ting, der virkede, eller i det mindste virkede bedre end sædvanligt.

First however, some time at the computer. Blog reading and blog writing. MM and I have been alone tonight (still are). While we played (mainly with Duplo trains), I also played with the settings on my camera. Somehow I thought it should be able to take some proper pictures indoor in lamp lighted areas. After some trial and error (I believe I have about 100 pictures), I found a couple of things that worked, or at least that worked better than usually.

Det blev også til lidt billeder af noget af julepynten i hjemmet. Ikke mindst fordi jeg nu kan afsløre, hvad nogle af mine syslerier med papir og saks er blevet til. Bella har nemlig modtaget (og åbnet) sin pakke i den kreative pakkekalender. Uglerne blev inspireret af Kastrup lufthavns juleudsmykning i år. Dog synes jeg, de manglede lidt ekstra, så hos mig har de fået vinger, fødder og ikke mindst hjerter. Jeg har tænkt mig at lægge en skabelon ud, og forhåbentlig bliver det inden jul, men ellers er de jo heldigvis søde året rundt.

I also took a picture of some of the decorations. This is mostly because I am free to reveal some of my playings with paper and sissor. Bella has received (and opened) her present for the creative advent calendar. I got the inspiration for the owls from the decorations at the Copenhagen Airport. I thought their owls were cute but still lacking something extra, so I added wings, feet and, not least, hearts. I have planned to share the template for them, hopefully before Christmas, but if not, their pretty cute all the year.

Efter tragedien med Hvirvelstrømmen har jeg haft brug for en lille strikkepause, og så er det jo meget passende, at jeg startede et nyt syprojekt op i weekenden (shyyy, det gælder ikke som et nyt projekt i bunken… det er jo ikke strik!). Jeg havde været i Lyngby en tur og var uforvarende kommet til at gå ind hos Speich Design… faaaaarligt sted, når man har penge på kontoen og trænger til afspredelse. Det blev til nogle papskabeloner, en patchworklimstift (genial opfindelse) og lidt ekstra stof som supplement til hjemmelageret.

Lørdag aften, da MM var blevet puttet, gik jeg i gang med stofbunker, saks og store planer. En hel del timer senere (ahhh, at være natteravn… det er for længe siden sidst) havde jeg 96 firkanter betrukket med stof og klar til at blive syet sammen i hånden. Jeg er nu færdig med de første 4 rækker, dvs. en tredjedel af tæppet, så det går skam fremad. Jeg aner stadig ikke, hvordan jeg skal bære mig ad med at quilte det, men den tid, den sorg. Det er i hvert fald hyggeligt at sidde og sætte de små stykker sammen lidt af gangen.

After the tragedy that is my Hvirvelstrøm cardigan, I have been in need of a break from knitting, which makes it very appropriate for me to have started a new sewing project this weekend (shyyyyshh, it doesn’t count as a new project in my pile… it is not knitting!). I had been to Lyngby and had wandered into Speich Design… dangerous place if you have money to spend and need a little fabric fix. I came out having purchased some patchwork cardboard pieces, a fabric glue for patchwork (really brilliant little thing) and some additional fabric to supplement the home grown stash.

Saturday evening, after MM had been tucked in, I started playing with fabric, sissor and great plans. Some hours later (oh the glory of a night time session… too long has it been since last) I had 96 squares covered in fabric and ready for assembly by hand. I have now finished the first 4 rows, which corresponds to a third of the blanket, so there is progress. I still have absolutely no idea about how to quilt it, but I’ll climb that hill when I get to it. At least it is very relaxing to sit down and pieces the little squares together one by one.

I må undskylde det halvdårlige billede af, hvordan planen for tæppet er… det er svært at tage gode billeder kl. 2 om natten!

Sorry about the bad picture of the overall plan for the blanket… it is hard to take good pictures at 2 am!

På to år kan der ske utrolig meget. For eksempel er det næsten to år siden, at jeg skrev denne post for at byde MM velkommen til livet i familien (og på bloggen), og så sidder jeg og skriver dagens post i dag. MM er to i dag! Det har været festligt og dejligt og hyggeligt og lige nu slappes der af i sækkestolen med Rasmus Klump på dvd’en.

Jeg bruger stilletiden til at fundere over, at min dejlige søn nu er to år gammel. Jeg synes tiden løber hurtigt, men hvor er jeg glad for at få lov til at opleve den, se udviklingen og de store spring af forståelse og evner han tager, både dem i de seneste to år, og dem der kommer.

Tillykke min skat, du er mors fræksak og kildefisk, charmør og viljefaste dreng, og jeg elsker dig helt ud til de (chokoladekagesnavsede) lillefingre.

 

Two years can change much. For example is it almost two years since I wrote this post to welcome MM to the world and the blog, and now I am writing this post today. MM is two years old today! It has been a joyful, lively and wonderful celebration and right now the main person is relaxing after a hard day’s play in the bean bag chair with Rasmus Klump (a Danish wonderful child friendly cartoon) on the dvd.

I am using the quiet time to ponder that my wonderful son now is two years old. I feel that the time is running, but at the same time I am joyful and happy to be able to experience the turning of time, to see the development and the great leaps of understanding and abilities that he’s taking, in the past two years and in the years to come.

Congratulations my darling. You are mommy’s teasling and ticklefish, charmer and stubborn boy, and I love you right out to the (chocolate cake covered) little fingres.

I november 2007 begyndte jeg en rejse. Ikke at jeg på det tidspunkt vidste, at det ville tage mig omkring 2½ år at nå enden… og for at være ærlig er jeg ikke sikker på, at jeg overhovedet var startet, hvis jeg havde vidst det. Sådan kan man jo være så heldig i sin uvidenhed! For rejsen har været lærerig, meget meget lærerig. Hvad er det så, jeg ævler om? Såmæn, at jeg er blevet færdig med Fisk sweateren til MM (den var godt nok oprindelig tænkt til hans store fætter, men sådan kan ting jo ændre sig).

Sometime in November 2007, I started a journey. Not that I at that point knew it would take me around 2½ years to reach the end… and to be honest, I’m not sure I would have even begun had I known that. Ignorance can therefore be a bliss! Because I learned incredibly much from that journey. What is it, I’m babbling about? Nothing more (or less) than that I’ve finished the Fisk (=Fishes) sweater for MM (ok, it was originally intended his older cousin, but things change).

Jeg er virkelig glad for den færdige trøje, men den er i mine øjne mere end bare en varm ting, jeg kan pakke min søn ind i (næste år). Den repræsenterer også min strikkeviden, dengang jeg startede og alle de ting jeg har lært siden. Før Fisk, havde jeg aldrig rigtig strikke flerfarvestrik. Jeg havde i hvert fald aldrig strikket en trøje i det. Opklippede armhuller og indsyede ærmer og skjulekanter og andet godt er også ting jeg har lært undervejs. Jeg er simpelthen blevet en bedre strikker af og undervejs på rejsen med Fisk.

I am really happy about the finished sweater, but in my oppinion it’s more than just a warm thing I can cover my son in (next year). It also represents the sum of my knitting knowledge back when I started it and all the things I have learned since. Before Fishes, I had never really done any stranded knitting. At least I had never knit a sweater in it. Steeked armholes and sewn in sleeves and facings and much more are all things I have learned since. I am simply a better knitter because of Fishes.

Der er flere fejl i strikningen og i det afsluttende syarbejde (hold da op, hvor var der forøvrigt meget af det), men alligevel er jeg glad og tilfreds og vil i princippet ikke gøre noget om, for fejlene minder mig om, at jeg siden har lært mere. Teknikken er også blevet mærkbart bedre med årene, hvilket er temmelig synligt på bagsiden.

There are several mistakes in the knitting and the finishing (oh my, there certainly is a lot of sewing for such a small thing), but I am still happy and satisfied and would not do anything differently. The mistakes remind me of what I have learned in the time after. My techniques has also improved markedly over the years, which is pretty visible when looking at the back side.

Ok, den passer måske ikke MM lige nu, men det er nu også meget godt, for så passer den forhåbentlig til næste vinter. Han blev forøvrigt rigtig rigtig sur, da jeg tog den af ham … men det skyldes nok mere, at han havde sat næsen op efter en legetur ud in sneen.

Allright, it doesn’t really fit MM at the moment, but that may be a good thing, because then it will hopefully fit next winter. He got really really angry at me, when I took it off him… but I think that happened cause he thought he was going for a play in the snow.

  • Fisk (Ravelry project page)
  • Mønster/Pattern: Fisk (ravelry link) af Hanne Thorsen, mønster og garn købt i Bette Design / Fisk (=Fishes) by Hanne Thorsen, pattern and yarn bought in Bette Design
  • Garn/Yarn: Kauni ES til baggrunden, Nikolaj Garn Uld i hhv. lysegrå og mørkegrå til mønster og kanter. Har ikke nogen vægt lige her, men gætter på omkring 300 g i det hele. / Kauni ES for the back ground, Nikolaj Garn Uld in a light grey for the pattern and a dark grey for the edgings. I don’t have a weigth by me at the moment, but I guess that the total is about 300 g.
  • Pinde/Needles: 2½ og 3 mm til kanterne, 3.25 mm til selve trøjen / 2½ and 3 mm for the edgings, 3.25 mm for the body and sleeves.
  • Noter/Notes: Jeg skiftede de forskelligt farvede kanter ud med ensfarvede, men ellers strikkede jeg lige efter mønsteret. Jeg ville nok en anden gang ikke lukke så mange masker af under armen, for det er svært at få pænt ved isyningen af ærmerne. En anden gang vil jeg også huske at folde halsopklippet  ind under halskanten inden den blev syet fast. Opskriften er ret ligetil og jeg har mod på mindst et par Hanne Thorsen trøjer til… måske den med biler næste gang? / I changed the edgings in several different colours to one colour overall, but other than that I knit just as the pattern told. Another time, I think I would cast off less sts under the arm, it’s hard to get nice when sewing in the sleves. Another time, I would definetly also remember to fold in the steeks by the neck so that they are hidden when the neckline is sewn down. The pattern is pretty straight forward and now my appetite is wetted for at least a couple more of Hanne Thorsen’s children sweaters… maybe the one with cars next time?

ballet pose

Det er ikke godt at vide, hvad al den tåspidsgang vil ende med… men lige nu synes MM det er fint, for så kan man nå længere ind på bordene og reolerne efter “forbudte” ting.

Nobody yet knows what all that walking on tip-toes will end with… but at the moment, MM thinks it’s very handy, because he then can reach a bit further after “forbidden” things on tables and shelves.