| Page 23

Upcoming design…

October 27, 2012 in Design, Knitting | Tags: BC Garn, Design, fo, Knitting | 1 comment

Jeg er blevet færdig med et af mine nye designs til BC Garn, som skal vises frem på messen til januar. Jeg er i usædvanelig god tid, men garnet inspirerede mig, og mønsteret var nemt at strikke. Det tog mig kun en god uge at strikke prøven op, inkl. et par fejlslagne opstarter.

I’ve finished a new design, which I’m making for BC Garn. It will be shown properly at the trade show in January. I’m in unusually good time with the finished sample, but the yarn inspired me, and the pattern was easy and rather addictive to knit. It only took me about a week to knit the sample, and that’s including a couple of mistaken starts.

Garnet er BC Garns Yorkshire, et lækkert uldgarn til at begynde med. Men når det så bliver farvet af Garngalleriets Birte P, så bliver det kun endnu mere lækkert. Jeg gav mig selv den udfordring, at strikket et sjal/tørklæde, hvor der kun gik et fed garn til hele projektet, og jeg synes egentlig, det er blevet meget godt. Tørklædet er omkring 2 m langt og 40cm dybt på midten. Lige perfekt til et par gode gange om halsen.

The yarn is BC Garn Yorkshire, a very lovely woollen yarn to begin with. However, after Birte P of Garngalleriet has hand dyed it in lovely colours, it is nothing short of gorgeous. I challenged myself to knit a shawlette/scarf, which only needed one skein of yarn for the whole project, and I think I succeeded. The shawlette is about 2 m on the long edge and 40 cm wide at the middle. Just perfect for wrapping a couple of times around the neck.

Brothers in pants…

October 23, 2012 in Sewing | Tags: fo, LB, life, sewing | 2 comments

Noget af sensommersyningen gik med at lave bukser til drengene. Det er jo sådan en hyggelig aktivitet. Det var første gang, jeg syede bukser til LB, og jeg bestemte, at jeg ville lave et brødresæt, med matchende bukser til både MM og LB.

I’ve sewn several pants this early fall, it is such a relaxing activity, and I like making clothes for the boys. This time, I wanted to make a pair of matching pants for both MM and LB.

LBs blev færdige først, og han har brugt dem en del gange. Jeg brugte smækbuksemønsteret fra “Børnetøj, du selv kan sy 0-4 år” af Elsebeth Gynther, men valgte blot at lave dem til almindelige bukser med elastik i livet.

I finished LB’s pants first, and he’s used them quite a lot. I used a pattern for long pants (of the sort that goes up the chest and is fastened with buttons over the shoulder) from my old book of children’s clothes, but I chose to shorten them to be a normal pair with elastic waistband.

MMs bukser er det sædvanlige Minikrea posebuksmønster, men denne gang i str. 116 (som han dog vokser). Jeg har syet kantebånd rundt om lommernes kanter, som en fin lille detalje. Begge bukser er allerede flittigt brugt, og jeg må indrømme, at jeg synes det er vældig hyggeligt, når de sådan har matchende bukser på.

MM’s pants are made from my usual Minikrea baggy pants pattern, but this time I chose a bigger size (I keep wondering at the rate with which he grows). I edged the pockets with a gingam binding, which I thinks gives the pants a really neat look. Both boys have worn the pants several times, and I must admit that I think it’s rather sweet, when they have matching pants.

Not so little lark…

October 20, 2012 in Knitting | Tags: fo, Knitting | 1 comment

Efteråret er over os og heldigvis har jeg et par drenge, der godt gider at have hjemmestrik på. Ok, den lille kan ikke rigtig sige fra, men den store har sin egen mening og er heldigvis glad for mors strik. Jeg er blevet færdig med en vest til ham. Jeg startede på den tilbage i februar efter, at jeg havde været på workshop med Helga Isager, men den er altså først blevet færdig nu. Heldigvis havde jeg tænkt mig om og regnet lidt for at få en større størrelse (opskriften går kun op til 3 år), så den passer faktisk perfekt lige nu, og der er endda lidt vokserum i den.

The fall is here and luckily I have a couple of boys, who like wearing handknits. Ok, to be honest, the wee one can’t really decide anything, but MM has his own oppinion and is happily glad to wear what I make for him. I’ve just finished a vest for him. I started knitting it back in February after I had been on a workshop with Helga Isager, but I haven’t finished it before now. Fortunately I had thought a bit and resized the pattern, so it would fit my large boy (the biggest size in the pattern is 3yo), which results in a perfect fit at the moment and there even is hope of it fitting for a while.

Larkin (Ravelry project)
Opskrift/Pattern: Lark by Helga Isager (Ravelry link)
Garn/Yarn: Design Club Duo + Isager Alpaca 1, 121 g
Pinde/Needles: 3½mm

Jeg har skrevet mine ændringer på vestens Ravelry side, men vil lige nævne en ting her. Det gik kun lige akkurat med kun et nøgle Alpaca 1, i min forstørrede version. Hvis jeg nogenside strikker den større endnu, så skal der helt sikkert købes lidt ekstra af det garn.

I’ve written my adaptations on the project page in Ravelry, but I’ll mention one thing here. I only just managed my upsized version with the one skein of Alpaca 1 I had. If ever I’ll make an even bigger one, I’ll definetely buy another skein of yarn.

Patched up…

October 18, 2012 in General life, Sewing, stash | Tags: life, MM, repair, sewing | 7 comments

Efter at MM er begyndt i børnehaven, og i sæsonen, hvor han ikke er pakket ind i flyverdragt, er jeg startet på en ny periode som mor. Nemlig “mor til dreng med hul på bukseknæene” perioden. Den er vist ganske almindelig for småbørnsmødre (piger såvel som drenge). Det første hul blev lappet med en fin gravemaskinelap, købt i dyre domme i en stofbutik. Det andet hul medførte en anden reaktion, nemlig “jeg kan da bare lave nogle lapper selv”. For et hurtigt regnestykke i hovedet fortalte mig, at lapper i indkøbspris hurtigt ville løbe op.

After MM has started kindergarden, and especially in the season where he isn’t all covered in a fullsuit, I’ve realised I have begun a new period of my life. The “mother of a boy with holes on his trouser knees” period. I believe it to be quite common (among mother of girls as well as boys). The first hole got a neat digger patch, bought at full price in a fabric store. The second hole got a rather different reaction. I thought “I can make patches myself”, because a quick calculation told me that storebought patches soon would outprice the pants themselves.

Frem med de kraftige bomuldsstoffer fra lageret og lidt strygevlieseline. Jeg klippede nogle former af stoffet og syede dem på vlieselinen og klippede kanten pæn. Strygesiden af vlieselinen vender selvfølgelig stadig udaf, så man kan stryge lappen henover hullet. Nu har jeg så et lille lager af lapper klar og parat til de næste mange huller uden anden udgift end lidt tid og stof fra lageret. MM er godt tilfreds med krokodillelappen på det andet knæ, så dette lille projekt er vist en ren win-win.

A quick dig in the stash unearthed the heavy cotton fabric and some iron on interfacing (I believe it’s called vlieseline in English too). I cut shapes of the fabric and sewed them on the interfacing, making sure that the iron on surface still was turned outwards, so the patches easily can be ironed on. An hours worth of sewing later I got a neat little stash of ready to use patches. And MM is happy with the crocodile patch on the second knee, so the project is a pure win-win in my eyes.

The great sock count…

October 10, 2012 in General life, stash | Tags: socks, stash | 1 comment

Ulla udfordrede sokkestrikkerne til at vise familiens beholdning frem fordelt på de respektive individer. Lena tog tråden op med stil, og det vil jeg da også gøre. Så her er den store sokkeoptælling.

Ulla challenged the sock knitters to show the household count of socks divided in piles per individual owner. Lena took up the challenge with style, and I’m following suit. Thus begins the great sock count.

Først er der mine. Der er 10 par (kun 9 på billedet, da sokkesæsonen er i gang, og jeg derfor har et par på fødderne). Særligt udmærket er de lyserøde sokker, som min mor strikkede til mig før jeg selv lærte at strikke (dvs. præ 2004!), og det miderste par, der faktisk er det andet strikkeprojekt nogensinde (det første var også sokker, og det par eksisterer også endnu).

First there are mine. There are 10 pairs (only 9 are in the picture, as the sock season is in full swing and I was wearing a pair). Of special notice are the ligth pink socks, which my mother knitted for me before I learned to knit myself (i.e. pre 2004!), and the middle pair, which actually is my second knitting project ever (the first also was a pair of socks and that pair also still exists).

Så er der Magens. Han har 9 par. Sidste vinter døde flere par, så han har været prioriteret i sokkestrikningen på det sidste. Der er flere af de øvrige par, der nok har begrænset levetid, de er i hvert fald blevet stoppet mere end en gang.

Then there are the Mate’s socks. He owns 9 pairs. Last winter several pairs went to the sock skies, so he’s had the sock knitting priority lately. There are probably a couple of pairs, which are in risk of a short life as they have already seen heavy wear and have been darned more than one time.

Jeg kan ligeså godt indrømme, at ingen af ungerne har hjemmestrikkede sokker. Jeg har strikket et par til MM, da han var mindre, men kan egentlig ikke finde dem. Jeg må høre, om han har lyst til et par nu. LB kan nok klare sig med sælskindssutsko denne sæson. Men hvad er det så for nogle sokker på det sidste billede? Jo, det er såmæn mine sidste 8 par… der alle trænger til stopning af huller (i mere eller mindre grad). Det er mine “tøsesokker” der har været favoritter, bl.a. fordi de er strikket i luksusversionen af sokkegarn (de fleste af de ovenstående er i Coops betongarn). Måske jeg skulle tage og få stoppet dem, for så ser min sokkeskuffe da slet ikke så bar ud alligevel.

I might as well admit that neither of the boys have any handknit socks. I knit a pair for MM when he was a baby, but can’t find the now. I think, I’ll have to ask him if he’d like a pair or two. LB will have to manage with his seal fur booties this season. But what about the socks in the last picture then? Well, those are my last 8 pairs… which are all in need of darning (in varying degrees). These are my girlie socks, my favorites, among other things because they are knit in soft and luxurious sock yarn (most of the above are the local sock yarn equivalent of concrete). Perhaps I should get a grip and start darning them. At least it would stop my sock drawer from seeming so bare.

I spy… a quilt top

October 8, 2012 in I-spy, sew-along, Sewing | Tags: I spy, patchwork, quilt, sew-along, sewing | 4 comments

Jeg er lidt bagefter den kære Strikkeforsker i vores “I Spy” sy sammen. Men det gode ved sådanne fællesskabprojekter (såsom broderede julekalender, for nu at nævne en anden) er, at det er vældig motiverende at se andres projekter, for så får man skub i sine egne.

I’m a wee bit behind the wonderful Strikkeforsker in our informal “I Spy” sew along. But the good thing with such alongs is that it is very motivating to see other’s projects. It makes me pull my stuff together and get on with my own.

Weekenden har stået i syningens tegn. Først fik jeg syet de sidste bukser til MM færdig (mere om dem i en anden post) og derefter fik jeg skåret alle stykkerne til MMs tæppe (LBs tæppe er stadig kun en overside). Søndag syede jeg så alle stykkerne sammen. Det er blevet godt stort og bør kunne holde i mange år, hvis ellers drengen bliver ved med at synes, at motiverne er seje nok. Der er en skøn blanding af superhelte, køretøjer og dyr, og et par enkelte andre blokke for moderens fornøjelse og farvesans.

This weekend has been about the sewing. First I managed to finish the two pairs of pants for MM, which have been lying around (more about them in another post), and then I got all the pieces cut for MM’s blanket (LB’s blanket is still only a top). Sunday I then sewed all the pieces together. The top is rather big and should keep him happy for many years, that is, if the boy don’t grow tired of the fabrics. There is a happy mix of super heroes, vehicles and animals, and a couple of random blocks to amuse the mother and her sense of colour.

Jeg er rigtig glad for, at jeg valgte at ramme alle motivstofferne ind i blåt. Det giver et dejlig roligt samlet indtryk og et håb om længere holdbarhed. Jeg overvejer, om der skal en blå kant på hele vejen rundt, men er ikke sikker endnu, det er ligesom rimelig stort i forvejen (125 cm x 175 cm). På den anden side ville det give en flot finish. Jeg har planer om at quilte “rammer” rundt om motivstofferne, men først skal jeg have lavet bagsider til begge tæpper.

I am really happy with my decision to frame the “pictures” in the blue fabric. It gives the top a really nice and calm expression and a hope of a longer time pleasing the lad. I am considering to add a frame of blue around the whole top, but am not certain yet, as the top is rather big as it is (125 cm x 175 cm). On the other hand, it would give a lovely finish. I am planning to quilt “frames” around the printed fabrics, but first I need to make backings for both blankets.

No pressure…

September 27, 2012 in Design, Knitting | Tags: Design, design-in-progress, Knitting, lace | 2 comments

Min søster skal giftes i begyndelsen af december, og jeg glæder mig på hendes vegne (næppe nær så meget, som hun selv gør – heldigvis). Hun har styr på kjole og slør og sko, men mangler en lille ting til skuldrene. Helst en lille ting, der matcher hendes knaldrøde sko. Her kommer den strikkende storesøster så på banen, for jeg har tilbudt at designe og strikke sådan en lille sjælevarmer.

My sister is going to be married in early December, and I am so happy for her and looking forward to the day (probably not nearly as much as she looks forward to it – luckily). She’s got the dress, the weil, and the shoes, but lacks a little thing to cover her shoulders and arms. Preferably it should be a little thing that matches her bright red shoes. Enter the knitting big sister! I’ve offered to design and knit such a little lacey shrug for her.

Efter tre-fire mislykkedes forsøg har jeg nu fundet en version, jeg er tilfreds med. Så håber jeg bare, at jeg rammer søsterens smag. Ellers må jeg gøre det om, for hvis jeg på nogen måde kan give hende bare en ekstra lille flig af lykke ved hjælp af mine strikkepinde, så skal hun dæleme have det bedste jeg kan give.

After a couple (or four) failed beginnings I’ve now found a version I like. Now I only hope that I make something she’ll love. Otherwise I’ll just have to reknit it, because if I can in any way give her a tiny bit more happiness with her day, she’ll get very, very best I can offer.

Two in a row…

September 21, 2012 in Knitting | Tags: fo, for me, Knitting | 10 comments

Miraklernes tid er ikke forbi. Jeg har færdiggjort to trøjer (ok, en vest og en sweater) indenfor én uge. Muligvis har dette mere noget at gøre med, hvor mange ting jeg har på pindene på en gang, men det tror jeg nok, jeg lader være med at spekulere for meget på.

Tilbage til min nye trøje. Det startede for små to måneder siden, da jeg så Ann Kingstones nye bog (og e-bog) “A Time to Knit” på Ravelry. En af trøjerne var absolut uimodståelig, og inden for det næste døgn havde jeg købt opskriften, gravet garn frem af lageret, købt kontrastfarven hos Sommerfuglen og havde slået op.

The time of miracles isn’t over. I’ve finished two sweaters (ok, a vest and a sweater) within a week. This possibly speaks more about the number of projects on the go than of my knitting prowess, but I try not to dwell on that.

Back to the newly finished pullover. It all started a couple of months ago, when I saw Ann Kingstone’s new book (and ebook) “A Time to Knit” on Ravelry. One of the sweaters was absolutely irresistable, and before another day had passed I had bought the pattern, dug out yarn from the stash, been past Sommerfuglen to buy the contrast yarn, and had succeeded in casting on.

Det er en utrolig velskrevet opskrift, der er meget nem at følge og overskue. Trøjen strikkes oppefra og ned, hvilket betyder, at man får lov til at starte med det sjove, nemlig det dobbelte bærestykke og alle hestetømmerne. Derefter er det bare en hel masse vendepinde og så glat ret i evigheder – man bliver lykkelig, når man når ribben, for så er man næsten færdig.

It is a incredibly well written pattern, which is both easy to follow and find your place in. The sweater is knit from the top down, which means you get to start with the absolutely most fun, the double yoke and the i-cords. After that it’s just a whole lot of short-rows and then stockinette for an eternity – reaching the ribbing is a victory, since it tells you, you’re almost done.

Nipredil – de hvide blomster i Lothlorien/the white flowers of Lothlorien (Ravelry project)
Opskrift/Pattern: Mallorn (Ravelry link) by Ann Kingstone, from the book “A Time to Knit“
Garn/Yarn: BC Silkbloom Fino og Extra Fino (til hulmønsteret), fv. ix01 (hvid) og ix17 (lavendel), i alt 309 g / BC Silkbloom Fino and Extra Fino (for the lace part), col. ix01 (white) and ix17 (lavender), a total of 309 g
Pinde/Needles: Jeg måtte op på større pinde, så 4½ mm til bærestykket og 4mm til resten / I had to go up a needle size or two, so 4½mm for the yoke and 4mm for the rest
Noter/Notes: Man skal ikke bruge særlig meget, hverken af kontrastfarven eller lacegarnet, så lad endelig være med at købe 100 g af hver, som opskriften ellers angiver. Jeg tror højest, jeg brugte 25 g af hver. / You don’t need much of both the contrast colour or the lace yarn, so don’t buy the full 100 g of each as the pattern suggest. I didn’t use more than 25 g of each.

Jeg er meget glad for trøjen og har allerede brugt den et par dage. Umiddelbart kan jeg se, at garnet nok kommer til at fnulre, så en anden gang (for ja, jeg skal have én mere) vil jeg strikke i et mere “fast” garn. Så er udfordringen bare at finde et garn, der har både lace og dk i samme farver. Den tid, den sorg. Lige nu, skal jeg bare nyde, at jeg har en dejlig og smuk ny trøje at gå ud i efteråret med.

I am very, very pleased with my new pullover and have already used it a couple of times. I rather think, the yarn will pill with time and use, so another time (yup, I definetely mean to knit this again) I’ll choose a more “solid” yarn. Then the challenge will be to find a yarn where you have lace and dk weight in the same colours, but that’s a worry for later. At the moment, I’m just going to enjoy that I have a new and beautiful sweater to wear this fall.

Soduko solved…

September 18, 2012 in Knitting | Tags: fo, for me, Knitting | 7 comments

Nogle gange skal man grueligt meget igennem før man får præmien. Sådan har jeg det også, når jeg tænker på mit seneste færdige stykke strik. Kinaskak vesten er fra “Strik a la Carte 1” af Marianne Isager, og opskriften kan vist næppe betegnes som andet end en ægte strikkesoduko. Der var godt nok meget man skulle udlede ved hjælp af stædighed, logik og ren gætteri. Men til gengæld må jeg også sige, at jeg er fuldstændig vild med det færdige resultat.

Some times you have to go through a lot of troubles before you get the prize. I feel like that, when I think about my latest finished project. The Kinaskak vest is from “Strik a la Carte 1” by Marianne Isager and the pattern can hardy be called anything but a knitting soduko. There was plenty you had to figure out by stubbornness, logic and sometimes pure guesswork. But to be fair, I simply adore the finished garment.

Selve strikningen (når jeg altså havde fundet ud af, hvad der egentlig mentes i opskriften) var faktisk sjov, for det er en sjov og udfordrende teknik, der er brugt. Det er en kombination af vævestrik og intarsia, en blanding, der både giver et fantastisk resultat og en hulens masse ender (ca. 2 per trekant i alle farverne). Jeg har på fornemmelsen, at det er godt, at jeg trods alt er en rimelig habil strikker, for ellers ville jeg aldrig være kommet igennem. Men nu kan jeg ikke lade være med at tænke, at det egentlig ville være synd ikke at strikke en mere, nu hvor jeg har løst sodukoen…

The knitting (after I figured out what was meant in the pattern) was actually rather fun, as you use an interesting and challenging technique. It is a combination of intarsia and slipped stitches, a mix which results in a fantastic fabric, but also in an incredible amount of ends to weave in (about 2 per triangle in all colours). I think that it was a blessing that I am a rather experienced knitter, because I think I otherwise would have terminally frustrated myself. Now, however, I cannot help wondering if it isn’t a good idea to knit another one? After all, I just spent a lot of work figuring out the solution to the soduko.

Kinaskak vest (Ravelry project)
Opskrift/Pattern: Kinaskak vest (Ravelry link), Marianne Isager
Garn/Yarn: Isager Tvinni + Rowan Felted Tweed, 328 g
Pinde/Needles: 3½ mm
Noter/Notes: temmelig mange, men de er alle på min projekt side på Ravelry / quite a few, but all are on the Ravelry project page

The deep blue sea…

September 14, 2012 in General life, Travelling | Tags: life, travelling | 1 comment

Tak for alle de gode kommentarer på kjoledilemmaet. Jeg tror, jeg strikker to gode strikkeprøver og lader det være op til mine weekendrejsefæller. Hvafornogle? Jo, jo, vi er 9 strikkere fra Copenhagen Knitters gruppen på Ravelry, der tager med Oslobåde ud i de store bølger (håber, vinden løjer lidt af) her til eftermiddag, for så skal vi på strikkecruise! Det bliver så hyggeligt, gør det! Jeg har pakket i min store taske, ikke fordi mit tøj fylder meget, men der skulle jo være plads til alle projekterne.

Thank you for all the good comments on my dress dilemma. I think, I’ll knit up two samples (one in single and one in double yarn) and ask my weekend travel companions for a vote? Weekend-who? Well, as it happens 9 of us knitters from the Copenhagen Knitters group on Ravelry will be going on the Oslo Ferry out on the waves (I really hope the wind drops a bit) this afternoon. We are going on a weekend knitting cruise! It will definetely be fun and I can hardly wait. I’ve packed my luggage in my big bag, not because my clothes take up much space, but I needed the room for all my wips.