Jeg blev kun færdig med én af drengenes trøjer, den anden er jeg nået ca. halvvejs med, så der er ikke strikket til en guldmedalje, men trods alt en af sølv. MM er meget lykkelig for sin trøje og brugte også de sidste dage på at spørge om hans trøje var færdig. Han lod sig også lokke til en tur på legeplads iført ny trøje og piratbukser i lørdags, hvor det faktisk var så varmt, at det tangerede dårligt forældreskab at lade drenge prøve sin nye trøje, men han ville jo så gerne…

I only managed to finish one of the sweaters for the boys, the other is about halfway done. So I haven’t knit to deserve a gold medal, but still I think I deserve one of silver. MM is very happy with his new sweater and asked several times the last days before I finished if his new sweater was done. He was neither hard to persuade to a little trip to the playground wearing the sweater and short trousers this Saturday, where the weather was actually so hot that it was paramount to bad parentship to let him wear wool, but he did want to…

 

Modellen er Viggo fra Sanne = Rasmillas hånd. En skøn og dejlig model, der også er nem at tilpasse. Jeg strikkede str. 4/5 år til min lange knap-4-årige og strikkede både ærmer og krop en del riller længere. Det tror jeg var godt, for ærmerne passer på en prik lige nu, håbet er at de holder den kolde sæson med.

The design is Viggo from Sanne = Rasmillas wonderful production. A lovely sweater which also is easy to adjust. I knit a size 4/5 year for my long almost-4-year-old and knit both sleeves and body several ridges longer. This turned out to be a wise decision, since the sleeves fit just right when he tried it on, so the hope is that they’ll fit during the winter too.

Det meste af trøjen er strikket enten i bil til og fra Østrig på familiens sommerferie eller foran ferielejlighedens fjernsyn til OL om aftenen, altså også et projekt, der er nemt at gå til og fra. Et absolut must for feriestrik.

Most of the sweater is knit either in the car driving to and from Austria on the family sommer vacation or in front of the tv in the rented appartment watching OL in the evenings, in other words, it is a project which is easy to put down and take up. An absolute must for any vacation knitting project.

  • Ravellenic II for MM (Ravelry project page)
  • Opskrift/Pattern: Viggo by Sanne Bjerregaard
  • Garn/Yarn: Rasmilla yndlingsgarn, fv. 009 (sennep), 067 (mk turkis), 061 (blågrå), 208 g
  • Pinde/Needles: 3½mm + 4mm

I dag er vi halvvejs inde i de Olympiske Lege og derfor også halvvejs i Ravellenic Games. Jeg har jo sat mig for at strikke Viggo‘er til begge drengene, så efter planen skulle jeg være færdig med den ene i dag. Hvordan går det så?

Today marks the halfway point in the Olympic Games and thus also the halfway point in the Ravellenic Games. I’ve set the goal to knit a Viggo for both my boys, so after the plan, I should have finished (or be finishing) one of them today. So how does my knitting stand?

Se, det ser jo rigtig fint ud indtil videre, men det snyder gør det! For desværre mangler ryggen, halskanten og alle sammensyningerne…

See, it looks fine so far, but it’s a deceptive picture! Unfortunately I still need to knit the back, the neckline and I need to sew all the seams as well…

Jeg prøver at trøste mig med, at jeg er startet med den store trøje. Der må trods alt være mindre strik i LBs end i MMs trøje. Det kan jeg jo så prøve at tro på, mens jeg får pindene til at klikke for fuld fart.

I try to console myself with the fact that I’ve started with the biggest size. After all, there has to be less knitting in LB’s sweater than in MM’s. Such I have to believe, while I make the needles click even faster.

Årets Tour de Fleece sluttede i søndags sammen med “de France” versionen, men jeg krydsede først min personlige målstreg mandag aften, da jeg tvandt det sidste garn i min Tour. Det har været en overraskende produktiv Tour i år. Det er lykkedes mig at spinde lidt (eller meget) de fleste dage, og det kan ses på resultatet. At jeg så stadig har en god portion uld liggende er en helt anden ting, men i det mindste er fiberlageret blevet reduceret noget.

Tour de Fleece 2012 ended last Sunday alongside the “de France” version, but I didn’t cross my personal finish line before Monday evening, when I plied and wound the last yarn of my Tour. It has been a surprisingly productive Tour this year. I’ve managed to spin a little (or a lot) most days, which resulted in a pretty pile of yarn. That I still have a good portion of wool lying about is a subject for another day, but at least the fibre stash has been reduced somewhat.

Jeg har spundet 4 forskellige garner i løbet af Touren. Øverst til højre er det tretrådede corriedale/lincoln garn fra denne blogpost, som jeg spandt det meste af tilbage i Tour de Fleece 2010. Nederst til højre, er fem toner gråt Finnwool garn, som jeg også har vist tidligere. Øverst til venstre er et lækkert og blødt garn, der består af en tråd blue faced leichester i en mørk brun og en tråd blå merino/alpaca blanding, der blev tvundet sammen. Det sidste garn er det orange/brune nederst til venstre. Det er rambouillet, hvilket var første gang jeg spandt den type uld. En dejlig oplevelse og garnet er blødt og “elastisk”. I alt har jeg spundet og tvundet 698 g fibre og fået 1647 m dejligt garn ud af det. Nu skal jeg så bare finde ud af, hvad jeg skal strikke af sagerne.

I’ve spun 4 different yarns during the Tour. To the top right is the 3-ply corriedale/lincoln yarn from this blog post, which I mostly spun the singles for during the Tour de Fleece in 2010. On the bottom right are the five shades of grey Finnwool yarn, which also has been featured on the blog. On the top to the left is a very soft and wonderful 2-ply yarn, which consists of one single of blue faced leichester in a dark brown and one single blue merino/alpaca mix, which where then plied together. The last yarn is the orange/brown on the bottom left. It is rambouillet wool, which was my first experience with this breed. A wonderful experience it was, and the yarn is soft and bouncy/springy. The final tally is that I’ve spun and plied 698 g of fibre into 1647 m of yarn. Now the challenge has become to find out what to knit of the goodies.

20120722-205303.jpg

Jeg har tænkt en del over, hvad der skulle være mit (mine) Ravellenic Games project, og nu da åbningsceremonien for både de olympiske lege og dermed også Ravellenics er på trapperne, var det måske på tide at tænke færdigt. Valget er faldet på en dobbeltindsats, nemlig at strikke Rasmillas skønne Viggo til begge drengene, men hvor jeg så vender farverne i den ene af trøjerne. På den måde bliver de matchene, men ikke ens. Jeg er næsten velforberedt, har strikket strikkeprøve og alt muligt (strikkefastheden sad i første forsøg, så er det også prøvet), men jeg har kun garn til den ene af dem, så jeg må lige have tiltusket mig lidt mere, så jeg er klar til på fredag, når løjerne starter!
Hvad har I tænkt jer at strikke?

I’ve thought quite a bit about what should be my Ravellenic Games’ project(s), and as the opening ceremony for both the Olympic Games and the Ravellenics is coming up, I’d better finish thinking. I’ve ended up choosing a double project. I’m going to knit the wonderful Viggo sweater from Rasmilla for both my boys, but I’m going to turn around the colours on one of them. That way they’ll end up matching, but not the same. I am almost well prepared as I’ve even knitted a swatch (I got gauge in the first go, which almost never happens), but I only have yarn for one of the sweaters, so I’d better get some more, so I’m ready on Friday when the fun starts!
What do you plan to knit?

Det er ved at være længe siden, at jeg har præsenteret noget helt almindelig hyggestrik. Det er nu nok mest fordi, jeg har så mange hyggestrikketing igang, at der er længe mellem noget bliver færdigt.

Jeg har fået et par sokker færdige i dag. Et par bløde og dejlige sokker i glade, varme farver. Jeg har strikket på dem mange steder, og jeg tror, de vil minde om alle oplevelserne, når de varmer fødderne. Jeg har strikket på dem i Operaen, da jeg var inde og høre Wagners “Parsifal” (fantastisk aften).

It’s been a while since I’ve shown you something that could be categorized as plain cozy knitting. Probably because I’ve got so many just-for-the-fun-and-relaxation-knitting projects on the go that there it takes time for any one of them to be finished.

I’ve finished a pair of socks today. A wonderful soft and lovely pair in warm colours. I have knitted on them a lot of places, and I think they will retain the memory of all the experiences, when they warm the feet. I have knitted them, while in the Opera in Copenhagen and heard Wagner’s “Parsifal” (a fantastic evening).

Jeg har strikket på dem, mens MM legede blandt de andre børn i zoologisk have. Jeg har strikket på dem til 2 skønne barnedåbe hos venner og familie. Jeg har strikket på dem, mens vi snakkede huskøb, og mens vi kiggede på køkken og bad. Jeg har strikket på dem, når jeg sad og slappede af i sofaen om aftenen, mens Magen og jeg hyggede til SG-1 maraton, og jeg har strikket på dem, når vi kørte på tur med drengene. Jo, der er skam gode minder og rolige øjeblikke gemt i disse sokker.

I’ve knitted them, while MM played among the other kids (both human and animal kind) in the zoo. I’ve knitted them while celebrating 2 beautiful christenings among friends and family. I’ve knitted them while discussing our new house, and while we looked at kitchen and bathrooms. I’ve knitted them as I sat and relaxed in the sofa in the evenings, as the Mate and I enjoyed a SG-1 maraton, and I’ve knitted these socks almost everytime we have gone on a little trip with the boys. Oh yes, good memories are aplenty in relation with these socks.

Nu skal sokkerne så opsuge endnu flere gode minder i takt med, at de bliver brugt. Mon ikke de når at opleve endnu mere på fødderne, end de gjorde på pindene? Man kan jo håbe.

Now the socks are going to gather even more happy memories as they are worn. One can at least hope that they will do that.

  • Purple rain socks (Ravelry project)
  • Opskrift/Pattern: Papillotes by Rose Hiver (Ravelry link)
  • Garn/Yarn: MacKintosh Yarn Celtic Sock, col. Freya 1, 70 g
  • Pinde/Needles: 3mm

“Hun gispede af nydelse, når hun mærkede de silkebløde, grå hår, der gled mellem fingrene på hende…”

“She gasped with pleasure by the sensasion of the silky, grey hairs as they slipped through her fingers…”

Nu handler det så slet ikke om middelmådig litteratur (men for et rigtig godt grin kan jeg anbefale at søge #irishshadesofgrey på Twitter), men derimod om dejlige, uldne fibre. Jeg er nemlig blevet færdig med en større etape af min personlige rute på Tour de Fleece. Det handler om en portion Finnwool fra Öland, som jeg fik af en god ven for noget tid siden. Jeg fik tre bundter i en råhvid, en lysegrå og en mørkegrå.

As a matter of fact this post does not touch on the subject of shoddy literature (though I can recommed a seach of #irishshadesofgrey on Twitter for a good laugh), but rather it is about nice woollen fibres. I have completed another leg of my personal Tour de Fleece course. This time I’ve spun a portion of Finnwool from Öland, which was gifted to me by a good friend some time ago. I had three bundles, a creamy white, a light grey and a dark grey.

Jeg besluttede, at jeg ville prøve at spinde garnet i 5 nuancer, sådan at overgangene mellem de naturlige nuacer blev brudt. På den måde har jeg fået syv fed totrådet garn. 2 er helt hvide, 1 er med en tråd hver af hvid og lysegrå, 1 er helt lysegråt, 1 er med en tråd af lysegråt og mørkegråt, og 2 er helt mørkegrå.

I decided that I would try to spin the fibre into a yarn with 5 nuances, thus blending the natural breaks between the colours. This way I’ve gotten seven skeins of a 2-ply yarn. 2 skeins are all white, 1 is with one ply in white and the other in light grey, 1 is all light grey, 1 is with one ply in light grey and the other in dark grey, and two are all dark grey.

Resultatet er blevet rigtig godt synes jeg selv. Jeg er vild med den blide overgang mellem de forskellige portioner, og jeg glæder mig rigtig meget til at strikke med det, når Touren er ovre. Jeg tror, det kunne blive til et rigtig flot lille sjal. Der var en del snavs og plantefibre i ulden, men det meste røg ud under spinderiet. Det færdige garn er dejlig blødt, så mit forsøg på et “woollen” garn gik hvis meget godt. Den samlede vægt af garnet er endt på 285 g, og der er i alt 637 m (se mere på garnets lagerside på Ravelry).

The result is rather good, if I may say so. I really, really love the soft transition from one skein to the next, and I look forward to knitting with it when the Tour is over. I think it would be very pretty in a little shawl. There were rather a lot of vegetable matter and such in the wool, but most was picked out during the spinning. The finished yarn is lovely and soft, so my attempt at a “woollen” yarn seems to have worked. The finished total weight of the portion is 285 g, and there are 637 m of yarn (see more on the yarn’s stash page on Ravelry).

20120701-195007.jpg

20120701-195032.jpg

20120701-195056.jpg

20120701-195105.jpg

Jeg er i gang med touren, men ikke på cykel, men med spinderok. “Tour de Fleece” er nemlig i gang igen. Mit mål er at spinde mest muligt af mit fiberlager i et forsøg på at reducere pladskravet (garn fylder mindre end fibre). Første garn er færdigt, men det var også lidt snyd, for jeg havde spundet en del af singlerne tidligere.

I’ve begun the tour, not on bike, but with my spinning wheel. “Tour de Fleece” has begun again! My goal is to spin as much of my fiber stash in an attempt to reduce the containment problem (yarn take up less room than fibre). The first Tour yarn is done, though I cheated a bit since some of the singles had been spun some time ago.

Der er ikke meget strikketid tilovers i det lille hjem. Til gengæld er strikningen ret fokuseret for tiden. Der er nemlig TEX-Stil messe i Vejle til august, og jeg har nogle designs, der skal nå at blive færdige til at komme med på messen.

There isn’t much knitting time here at the moment. But at least the time that does get alloctated to knitting is used well and concentrated. There is a trade show looming, the TEX-Stil show in Vejle in August, and I have several designs I need to finish in good time for the show.

Heldigvis er det ene af dem færdig nu. Det er den “officielle” version af det sjal, jeg lavede til min mor for noget tid siden. Jeg er ret stolt, for det er det første “rigtige” sjal, jeg nogensinde har designet, og jeg glæder mig til at høre, hvad BC Garn synes om det. Det er strikket i Silkbloom Extra Fino, som er et helt vidunderligt garn. Jeg kunne sagtens strikke meget mere med det, men det må hellere vente, til de andre prøver er færdigstrikkede.

I’m just grateful that I at least have one of the samples finished now. This is the “official” version of the shawl I designed and knitted for my mother some time ago. I am quite proud, since it actually is the very first “proper” shawl I’ve ever designed, and I look forward to hearing what BC Garn thinks of it. It is knit in Silkbloom Extra Fino, which is an absolutely lovely yarn. I could easily knit a lot more with it, but I’d better wait until the rest of the samples are done.

Jeg nyder weekendens velsignelser og roder i hele kontoret/syværelset med stor fornøjelse.

I am enjoying the bliss of the weekend and am spreading chaos and clutter all over the office/sewing room.

Jeg er ved at sy toppen til et patchworktæppe til LB. Det skulle egentlig have været til MM, eller det var i hvert fald tanken, da jeg startede for et godt stykke tid siden. Men MM’s kommentar da han så det ligge på gulvet var “hvor er maskinerne?”… Så nu har jeg lover ham, at jeg nok skal sy et med biler og maskiner, og så kan LB få dette med dyrene.

I am sewing the top for a patchwork quilt for LB. In truth I meant it to be destined for MM when I started it quite a while ago. But MM’s comment when he saw it laying on the floor today was “where are all the machines?”… The result is that I’ve promised him to make a quilt with cars and machines and such later, and that LB can have this one with the animals.

20120610-174242.jpg

Det er første gang, jeg syr et patchworktæppe efter en opskrift og overordnet plan, og jeg synes det bliver godt. Jeg er godt nok nødt til at tage gulvet i brug for at bevare overblikket, og må også sy sammen lidt af gangen for ikke at lave fejl, men det skal nok ende godt. Jeg er allerede i fang med at finde ud af, hvad der skal være på bagsiden.

It’s the first time I’m sewing a patchwork top from a pattern and with a fixed plan in mind, and so far I like the way it’s going. Granted, I have to use the floor to keep from loosing my way, and I am sewing the pieces together in very small batches not to make mistralens, but I am confident it will all end well. I am already contemplating what should go on the back.

Efter en hel måned væk fra bloggen kan man godt have lidt svært ved at starte op igen. Det var nu en dejlig pause, og jeg er kommet godt tilbage til arbejdslivet, men må indrømme, at jeg faktisk har været for træt til at strikke om aftenen (!!!). Det har taget mig en hel måned at strikke den sidste sok i et par, men i det mindste har jeg så noget at vise frem her. Så må vi se om de lyse nætter kan give anledning til lidt mere strik.

After a whole month away from the blog it can seem a bit daunting to start blogging again. It was a good break, and I’ve returned full force to my work life, though I have to admit that I actually have been too tired to knit (!!!) when I came home most evenings. It has taken me a whole month to knit the last sock in a pair, but at least I now have something to show here again. Now we just have to see if the summer nights can help me knit a bit more.

Det er årets første par sokker til Magen, som greb chancen med kyshånd, da han blev spurgt om han ville kunne lide dem. For ærlig talt er jeg selv ikke specielt vild med farven, men så kan han heldigvis lide dem. Garnet er nu skønt, men indfarvningen gør at man skal vælge sit mønster med omhu for ikke at få “pooling” altså store plamager med ens farver. Heldigvis er Jaywalkers altid god til at få den slags garn til at se pænere ud i sokker.

It is the first pair of socks for the Mate this year. He caught the opportunity for new socks with joy when I asked if he would like them. To be perfectly honest I don’t much like the colours myself, but he does and then all is well. The yarn itself is quite wonderful, but the dying forces you to pay attention to choice of pattern to avoid pooling. Luckily Jaywalkers is always a good pattern to make such yarn look pretty in socks.

  • Red Jaywalkers (Ravelry project page)
  • Opskrift/Pattern: Jaywalkers by Grumpedina (Ravelry link)
  • Garn/Yarn: Socks That Rock Lightweight, col. Knitters Without Borders, 121 g
  • Pinde/Needles: 2½mm

Jeg brugte rub og stub af garnet, noget jeg virkelig godt kan lide. Men det krævede også, at jeg trævlede tåen på første sok op og strikkede den igen, hvilket faktisk var en god ide, da den var blevet en smule for lang.

I used every last bit of the yarn, which I really rather like. But it also required that I ripped out the toe of the first sock and reknit it shorter, which actually was a rather good idea since it was a bit too long.

Find me on Ravelry as Lykkefanten

Unknown's avatar

I have more than 100 patterns available on Ravelry.

Nerven Shawl pattern - buy now on Ravelry
Pearl Sisters Sweater pattern - buy now on Ravelry
Balance Shawl pattern - buy now on Ravelry

Copyright

This page is protected by copyright. Please do not use materials without my permission.

I respect other designer's copyrights and will not break them by copying or distributing patterns. Please do not ask me to.