You are currently browsing the tag archive for the ‘fo’ tag.
Jeg giver mig! En overlocker er et vældig smart og fikst stykke udstyr, som jeg faktisk må indrømme, at jeg rigtig godt kunne tænke mig. Jeg har ellers standhaftigt ment, at det da lød vældig smart, men at jeg alligvel sikkert ikke ville få sådan en brugt. Men nu har jeg prøvet at sy på en… og det havde den absolut øjeblikkelige effekt, at jeg nu længes efter at have sådan et dyr stående på sybordet.
Det hele begyndte med, at jeg skulle sy en t-shirt. Jeg havde ellers forsøgt at finde en nogenlunde brugbar købe-t-shirt, men der var ingen røde, upyntede t-shirts at finde, hverken her eller der. Så måtte jeg jo købe stof og finde ud af at sy en i stedet. Efter at have gransket mit mønster (Onion mønster 20035) opdagede jeg, at anvisningerne gik på, at overlocke stykkerne sammen. Det kunne jeg jo godt se, ikke kunne lade sig gør på min lille symaskine, og så måtte jeg jo finde på noget. Løsningen blev at indsmiske mig hos Nanna, der heldigvis godt ville lade mig komme forbi og sy trøjen sammen på hendes overlocker.
I give in! An overlocker is a really cool and useful piece of equipment, which I have to admit to have a craving for. I have long thought that ok, it sounded like a pretty cool machine, but I would probably never use it. But now I have tried sewing on such a thing… and the immediate effect is that I now long for the day, when an overlocker graces my sewing table.
It all started with my needing to sew a t-shirt. I had tried finding a suitable t-shirt in a shop, but to no avail, since apparently pure red, simple, unadorned t-shirts are unobtainable in the surrounding area. Well, then I had to buy fabric and sew one instead. After having looked more closely at my pattern (Onion pattern 20035), I realised that the directions were to overlock the pieces together. That wasn’t doable on my little sewing machine, so I had to figure out a solution. The result was that Nanna was gracious enough to let me come and use her overlocker to sew tother the t-shirt.
Det blev ikke kun til en, men to t-shirts. En i bomuldsstræk med et sejt tryk af flyvere, som jeg så på vej ud af butikken (Stof 2000 i Lyngby), og så måtte jeg jo tilbage til kassen, for MM ville elske en trøje i det stof. Den anden i helt enkelt rødt bomuldsstræk. Årsagen til den røde t-shirt er såmæn, at min ældste nevø synes, at De Utrolige er noget af det sejeste, og så skulle han da have en t-shirt med dem. De er ikke lige til at opdrive, men så kan man heldigvis trykke mærket selv. Opdagede dagen inden den skulle overleveres, at mærket ikke bare er gult og sort, men også orange og hvidt, så min version er vel nærmere en tilnærmelse. Jeg har brugt stoftryk fra Panduro og skar trykskabelonerne af et par almindelige plastiklommer.
De er blevet så fine, og både MM og nevøen blev glade. Finishen er super god, og jeg var også lidt chokeret over, hvor hurtig selve syningen var. Så nu står en overlocker meget højt på ønskelisten! Gad vide om Ulla ender med at have ret i, at jeg har en inden næste år?
The final result is not one, but two t-shirts. One in stretch cotton with a cool print of airplanes, which I only saw as I left the shop with the result that I turned around and went back to the cashier, because MM would simply love such a t-shirt. The other is a simple red one in strech cotton. The reason for the red t-shirt is simple. My oldest nephew thinks The Incredibles is the coolest thing ever, so of course I wanted to give him a t-shirt (it happens to be my favorite Pixar movie as well). Such t-shirts are not to be found commonly, but I thought the print couldn’t be too hard to do. The day before delivery I found that the logo isn’t just black and yellow, but orange and white too, so my version is more of an adaption. I used fabric paint from Panduro and cut out the templates in a couple of plastic sheets.
They turned out really well, and both MM and my nephew were happy with their t-shirts. The finish is really marvelous, and I am also a bit chocked that the actual sewing went so quickly. All this means that an overlocked is now rather high on my wish list! I wonder if Ulla will turn out to be right in her prediction that I had one before next year?
Min sokkeskuffe er et sørgeligt syn for tiden. Langt de fleste af sokkerne er ved at være godt og grundigt tyndslidte og adskillige har huller, eller er blevet stoppet for både første og anden gang. Det er på tide med en påfyldningsaktion og selvfølgelig heldigvis har jeg allerede adskillige sokkeprojekter i gang, så det bliver hurtigt til et par færdige sokker.
My sock drawer is a sad sight at the moment. A vast majority of the socks are extremely shabby rather well worn and several have already been darned a couple of times or are in need of darning. The time has come for a refilling mission and obviously luckily I have already a couple of sock projects on the needles, so a new pair is sometimes quickly finished.
Det nyeste par erstatter det sørgeligste i skuffen og sådan har jeg tænkt mig at blive ved indtil, skuffen atter er fyldt med lækre strømper.
The newest pair will replace the most outworn pair in the drawer, and thus it will contine until the drawer again is filled with lovely socks.
- Opskrift/Pattern: Skadi (Ravelry link) min egen opskrift / my own pattern
- Garn/Yarn: Lane Cervinia Strømpegarn aka. Coops betongarn, 87 g / Lane Cervinia Sock yarn aka. the concrete yarn, 87 g
- Pinde/Needles: 3mm
- Noter/Notes: par nr. 6 i 26 Pair Plunge II udfordringen / pair no. 6 for the 26 Pair Plunge II challenge
Sokkerne er strikket i tyndere garn og på mindre pinde end opskriften foreskriver, så jeg er gået en størrelse op. Det gik fint, og jeg har nu et par fine og forårsfriske sokker til at lune fødderne med.
The socks are made in a thinner yarn and on smaller needles than the pattern suggests, so I went up one size. That happily turned out perfect, and I now have a fresh and springtime coloured socks to keep my feet warm.
Det er efterhånden længe siden, jeg sidst blev færdig med et par sokker. Det føles helt mærkeligt. Måske er det også denne manglende sokkestrikning, der er forklaringen på, at næsten alle mine sokker i sokkeskuffen nu har huller… der er nemlig ikke kommet et nyt par til i lang, lang tid. Det er der så rettet lidt op på nu. Strømperne blev til fordi jeg fik vældig lyst til at strikke et par sokker med masser af snoninger. Det blev der så også et design ud af og nu endda også et fuldt strømpepar.
It has been quite a while since I last finished a pair of socks. It almost feels strange. This lack of sock knitting may explain somepart of why almost all my socks have holes in them… there obviously hasn’t been a new pair for me for a rather long time. This pair changes the balance a bit. I began these socks because I had an urge to knit a pair of socks with a lot of cables on them. It also became a new design, and now even a full pair of socks.
- Bretzeln (Ravelry project)
- Opskrift/Pattern: Bretzeln (Ravelry link) by me
- Garn/Yarn: Filcolana Arwetta Classic, col. 267, 85 g.
- Pinde/Needles: 3mm + 2½mm
Sådan et friskt strømpepar er farligt. Mest fordi det giver mig lyst til at rode mit strømpegarnslager igennem og starte på mindst 5 par mere. Måske jeg i stedet bare skulle færdiggøre nogle af dem jeg allerede har i gang?
Such a new pair of socks is a dangerous thing. Mostly because it really makes me want to dig through my stash of sock yarn and cast on for at least 5 more pairs. Perhaps I instead should dig out a couple of my socks-in-progress and finish those?
Jeg elsker tegnefilm, som barn især Disneys lange tegnefilm, men som voksen har jeg derudover tilegnet mig en kraftig kærlighed for Hayao Miyazakis skønne og underfundige tegnefilm. En af mine absolutte favoritter er “Min nabo Totoro”, så da jeg så Norwegian Totoro Mittens opskriften på Ravelry for et par år siden røg den straks i min kø.
I love animated movies, as a child especially the ones by Disney, but as an adult I’ve grown to have a strong love for the quirky and whimsical ones by Hayao Miyazaki. One of my absolute favorites is “My neighbour Totoro”, which of course led to me queing the pattern for the Norwegian Totoro Mittens as soon as I saw them on Ravelry a couple of years back.
Der har opskriften så befundet sig i et godt stykke tid, muligvis et par år, men i anledning af Malabrigo March hos gruppen Malabrigo Junkies på Ravelry fandt jeg garn og opskrift frem og gik i gang. Jeg elsker flerfarvestrik med malabrigo worsted, og når mønsteret så ovenikøbet er så kært tager det ikke sælig lang tid af strikke sådan et par luffer.
The pattern has sat in the que for a while now, perhaps a couple of years, but when Malabrigo March came around again at the Malabrigo Junkies group in Ravelry, I dug out both yarn and pattern and started. I love colourwork in malabrigo worsted, and when the pattern is this cute it doesn’t take long to knit such a pair of mittens.
- Maltoro (Ravelry project)
- Opskrift/Pattern: Norwegian Totoro Mittens by Brella (Raverly link)
- Garn/Yarn: Malabrigo Worsted col. Azul Profundo + Natural, 82 g
- Pinde/Needles: 4 mm
Det er ikke verdens nemmeste flerfarvestrik, for der er meget lange stykker med samme farve, hvor man så skal væve trådene ind på bagsiden. Men resultatet er fantastisk og meget, meget kært. Jeg valgte at strikke tomlerne helt i bundfarven og så bagefter brodere den lille Totoro på i maskesting. Det syntes jeg gav et bedre resultat (og det var nemmere). Lufferne er desværre for små til mig, hvilket jeg havde på fornemmelsen allerede fra start af, men så må de jo bare ryge i gavekassen, for der skal nok være nogen, der vil synes om at få sådan et par.
It isn’t the worlds easiest colourwork project, as there are very long stretches of a single colour resulting in long floats that needs to be secured on the wrong side as you go. But the result is fantastic and very, very cute. I chose to knit the thumbs completely in the main colour and then make the small Totoro by embroidering it in duplicate stitches. I like the result better than the first attempt with the stranded thumbs (it was also easier). The mittens are unfortunately too small to fit me. I sort of knew it from the beginning, but I still really wanted to make them. After all they will do well as a present for someone sometime in the future.
Hæklenålen har været en del fremme på det sidste. Nogle gange kræver min hjerne og hænder afveksling fra strikkepindene (det sker heldigvis ikke så tit) og så bliver hæklenålen motioneret i stedet for.
The crochet hooks have ruled the yarn basket lately. Sometimes my brain and arms demand a change from the knitting needles (admittedly not that often) and then it is good to pull out the hooks.
Det er blevet til et lille sjal på nål 6,5 mm. Opskriften er en variation af “Blomstersjal” fra Politikens Strikke- og Hæklebog. Garnet er Malabrigo lace i tre farver: emerald, apple green og verde adriana. Der er blevet brugt 102 g til sjalet, idet jeg holdt garnet dobbelt, mens jeg hæklede. Det er måske ikke blevet voldsomt stort, men det er blødt og smukt og rigelig fint til at have om skulderen en sommeraften eller rundt om halsen et par gange til en cykeltur.
One of the projects is a little shawl made with a 6,5mm hook. The pattern is a variation on “Flower shawl” from a basic book on knitting and crochet that is one of my oldest instruction books. The yarn is Malabrigo lace in three colours: emerald, apple green, and verde adriana. I’ve used 102 g for the shawl, as I held the yarn double. It isn’t that big, but it is very soft and beautiful and quite right to have on the shoulders on a summer’s night or around the neck while biking.
Når jeg alligvel havde gang i Malabrigo lace garnet, kunne jeg jo også lige lave et lille nøgleringsvedhæng og et par bogmærker. Denne gang dog på nål 2,5 mm med enkelt garn. Bogmærkerne er hæklet efter opskriften Fan Bookmark (Ravelry link), og vedhænget er bare en lille bedstemorfirkant.
As I had already started with the Malabrigo lace yarn, I just kept going and made a little key ring marker and a couple of bookmarks. This time with single yarn and on hook 2.5mm. The bookmarks are made from the pattern Fan Bookmark (Ravelry link) and the marker is simply a tiny granny square.
Min søster er min yndlingsmodel, når jeg skal fremvise færdigt strik. Jeg har på fornemmelsen, at hun synes temmelig godt om jobbet, måske ikke så meget det med billederne, hun skal være på, men fordi belønningen typisk er det strik, hun fremviser. Det, at hun elsker det strik, jeg forærer hende og bruger det og passer på det, gør jo bare mig endnu mere tilbøjelig til at strikke til hende.
My sister is my favorite model when it comes to showing of finished knit wear. I rather think she likes the gig, perhaps not because of being photographed, but because the reward often is the fo she’s wearing. She loves her knitted pieces and uses it and takes great care of it, and thus she makes me soft and even more inclined to knit things for her.
Denne gang udnyttede vi en hyggelig søsterdag til at få et par billeder af de nys færdigstrikkede fingerløse vanter. De var egentlig tænkt til mig selv, men de sidder jo så meget bedre på hende, og så måtte hun jo have dem. Garnet er Malabrigo Dos, som jeg aldrig før har strikket med. Lækkert og blødt og smukt. En ret så fornøjelig strikkeoplevelse, og så er det jo bare ærgeligt, at den garntype stadig er en prototype og ikke kan fås. Jeg er nemlig begyndt at drømme om en sweater i det.
This time we used a couple of minutes during a lovely sister day to take a couple of pictures of my newly finished fingerless mittens. At the start, they were meant for me, but as they clearly fitted her much better, she ended up getting them as a gift. The yarn is Malabrigo Dos, which I’ve never before knitted with. It is soft and yummy and generally beautiful and lovely. A very enjoyable knit, which makes it the more annoying that the yarn is a proto type and very hard to get. I’ve started dreaming of a sweater in it.
- Dove flows (Ravelry project)
- Opskrift/Pattern: min egen Cymatics (Ravelry link) / my own Cymatics (Ravelry link)
- Garn/Yarn: Malabrigo Dos, col. Dove, 46 g
- Pinde/Needles: 3mm
- Noter/Notes: jeg strikkede en halv gentagelse mere før tommelfingerkilen / I knit half a repeat more before the thumb gusset.
Det går jo strygende med at få opskrifter færdige lige for tiden. Måske er det truslen om den snarlige afslutning på barselen, der gør mig særlig produktiv? Under alle omstændigheder har jeg tænkt mig at nyde det, så længe det varer. Denne gang kan jeg præsentere et baby- eller barnevognstæppe, som jeg kalder Gullfoss.
I’m on a roll with regard to finishing and publishing patterns. Perhaps it’s the knowledge that my maternaty leave soon ends that makes me this productive. In any case, I am going to enjoy it as long as it’s here. This time, I can present a baby or stroller blanket, which I call Gullfoss.
Opskrift/Pattern: Gullfoss blanket (Ravelry link)
Ideen til tæppet opstod, da min yngste nevø var tæt på at melde sin ankomst. Jeg har nemlig strikket tæpper til begge hans storebrødre, så han skulle da ikke snydes. Det endte så med, at han fik et andet tæppe, og jeg strikkede så den røde version færdig til en sød lille babypige, der fik det for et par uger siden. Derefter skulle jeg jo også lige strikke en version op i Rasmillas Tykke Yndlingsgarn, så derfor er jeg først klar til at præsentere tæpperne nu.
The idea for the blanket started with the impending arrival of my youngest nephew. I have given both of his older brothers knitted blankets, and I though he should have one too. I ended up giving him another (also knitted) blanket, and then giving the red one to a little baby girl, who was born a couple of weeks ago. Afterwards I needed to finish another version in Rasmillas Tykke Yndlingsgarn, which is why I only present the blankets now.
Jeg kalder det Gullfoss efter det store islandske vandfald, fordi mønsteret minder mig om det brusende, faldende vand, som jeg så, da jeg var en lille pige. Snoningsmønsteret er omgivet af først en lille kant bestående af vandrette masker og en søjle af 1r i hver side. Den ydre kant er et lidt bredere stykke i perlestrik. Tæppets klare linier på både for- og bagsiden gør at det passer til både drenge og piger.
I named it Gullfoss after the great Icelandic waterfall, because the stitch pattern reminds me of the falling and churning waters, which I saw when I was a small girl. The cable pattern in blanket is framed twice, first by an inner frame of horizontal stitches and a knit column in either side, and secondly by a wider seed stitch border. The blanket’s strong lines on both front and back makes it equally suited for boys and girls.
Størrelse/Size: 70 x 80 cm / 27 x 31 inches
Garn/Yarn: omkring 610 m worsted tykkelse, f.eks. Rasmilla Tykke Yndlingsgarn, Filcolana Peruvian Highland eller Cascade 220 (det røde tæppe er strikket i Cascade og det brune i Rasmilla Tykke Yndlingsgarn) / about 610 m of worsted weight yarn, such as Rasmilla Tykke Yndlingsgarn, Filcolana Peruvian Highland or Cascade 220 (the red blanket is knit in Cascade 220 and the brown in Rasmilla Tykke Yndlingsgarn)
Pinde/Needles: 5 mm
Sprog/Languages: Dansk og engelsk, begge kan fås fra samme download link / Danish and English, both are available from the same download link
Pris/Price: 35 Dkkr 
En af de allersjoveste ting ved at være designer er, at man får lov til at lege med en masse virkelig lækkert garn. Nogle gange får man endda lov til at lege med garn, der ikke kan købes i butikkerne endnu. Se det er da en slags luksus. Sådan en oplevelse har jeg haft i sidste uge, hvor jeg fik fingre i et par nøgler af Filcolanas nye garn Cinnia, der kommer i butikkerne til sommer.
One of the absolutely most enjoyable things by being a designer is getting to play with a lot of really gorgeous and wonderful yarn. Sometimes you even get to play with yarn, which isn’t even out in the stores yet. That makes you feel special. I had such an experience last week, where I got my hands on a couple of skeins of the new yarn in the Filcolana family, Cinnia, which will reach the stores this summer.
Cinnia er et mellemtykkelse garn, dvs. tykkere end Arwetta og tyndere end Peruvian. Det er 100 procent merino og blødt som en barnenumse. Garnet er et såkaldt “high loft” (aner faktisk ikke, hvad det hedder på dansk), hvilket betyder, at maskerne står fantastisk skarpt frem.
Cinnia is a dk weight or heavy fingering weight yarn, i.e. thicker than Arwetta and thinner than Peruvian. It is 100 percent merino and soft as a baby’s bottom. The yarn is a high loft yarn, which means that the stitch definition is absolutely brilliant.
Der gik ikke mange øjeblikke fra jeg havde garnet i hånden, til at jeg var hjemme og slog op. For det passede lige til en ide til et par halvhandsker, der havde rumsteret i baghovedet i et stykke tid. Der gik under et døgn og så var de færdige, og jeg brugte mindre end et nøgle til parret. Jeg har kaldt opskriften for “Asta”, fordi jeg synes de er søde og feminine og fine … sådan som den Asta, jeg kender. Opskriften kommer senere på året Filcolanas hjemmeside, men jeg skal selvfølgelig nok sige til herinde også.
It didn’t take long from I had the yarn in my hands to my casting on. It so happened that I had an idea for a pair of fingerless gloves for which the yarn was ideal. It took less than a day from cast on to finish and I used less than one skein for this pair. I’ve named them “Asta”, because I think they look sweet and pretty and feminine, just like the Asta I know. The pattern will appear later in the year at Filcolana’s homepage, but I will of course let you know in here as well.
Vi bliver i kategorien “strik af ældre dato”. Jeg har haft denne lille babytrøje liggende i flere år. Jeg kan se, at jeg strikkede den i oktober 2009, så det er en ældre sag. Men jeg havde ikke rigtig nogen at give den til, så den fik aldrig knapper, men fik bare lov til at ligge ufærdig i kassen. Nu har en af mine rigtig gode venner så lige fået deres drømmebarn efter mange og lange år, en lille og skøn pige, og så var det jo oplagt at dykke i kassen efter trøjen. Knapperne var ikke længere et problem at finde, for jeg har jo næsten lige fået alle de fine stofbetrukne, hvor der heldigvis var en del lilla imellem. At en del af stoffet så endda er fra den stolte mors stofbutik, gør det jo kun bedre.
I’ll stay in the category “old knits”. I’ve had this little baby cardigan lying almost finished for several years. I can see in my notes that I knit it back in October 2009, so it’s an oldie. But I didn’t really have anyone to give it to, which meant that I never got around to sewing in buttons, but just let it stay in the (almost) finished items box. Now however, one of my dear friends have just given birth to a dream child. She has been expected for many a long year, and thus she really needed to be welcomed with handknit love. Thus I went for a dive in my fo box and refound the jacked. Luckily I had just gotten all those beautiful fabric buttons, which solved my button problem very neatly. It is even more perfect since most of the fabric on those five buttons were bought at the mother’s fabric store.
- Opskrift/Pattern: Baby Surprise Jacket (Ravelry link)
- Garn/Yarn: Lorna’s Laces Sheperd Sport, col. Wendy’s Sunrise, 89 g
- Pinde/Needles: 4mm
I november 2010 var min mor og jeg i Berlin på vores årlige operatur. Hun havde haft sin 50-års fødselsdag tidligere det år, og i den anledning havde jeg gang i et hemmeligt projekt. Jeg var startet helt tilbage i 2009 med at få farvet en bunke lækre fibre bestående af 50 pct. merino og 50 pct. tussah silke i den helt rigtige farve. Det blev til et lækkert garn, der heldigvis var helt perfekt til den plan, jeg havde.
Back in November 2010 my mother and I went to Berlin on our annual opera trip. She had just turned 50 earlier that year, and I had been working on something secret for her on that occation. The plan started all the way back in 2009, where I got some lovely fibre dyed up in the perfect colour, the fibre was 50 pct. merino and 50 pct. tussah silk. The resulting yarn was absolutely perfect for my plan.
Planen gik ud på at give min mor et sjal, som jeg havde lavet helt fra bunden. Jeg havde selv spundet garnet, designet mønsteret og strikket det til hende. Heldigvis lykkedes det. Det blev godt nok ikke færdig til selve fødselsdagen, men til vores mor-datter tur lidt senere på året, og det var jo heller ikke dårligt. Jeg var selvfølgelig så sent på den, at sjalet blev spændt ud natten før vi tog afsted, så alle billederne af sjalet er fra en gåtur i Tiergarten i Berlin.
My plan was to give my mother a shawl, in which I had done as much of the process as possible. I had spun the yarn, designed the pattern and knitted the shawl all for her. Happily I managed the work. I didn’t finish it in time for her actual birthday, but just in time for our mother-daughter trip a little later in the year, which wasn’t a bad substitute. Of course I was a bit knitting-stressed at the end, so the shawl was only just blocked the night before leaving, which means all the pictures of it were taken on a walk in Tiergarten in Berlin.
Jeg har ikke fremvist sjalet før nu, fordi jeg havde planer om at se, om jeg kunne få opskriften udgivet et sted. Og så kræver de ofte, at man ikke har vist tingene frem før. Men det er nu blevet til, at jeg har solgt opskriften til BC Garn, som ikke har noget mod, at jeg viser designprocessen frem på bloggen.
I haven’t shown the shawl on the blog before now, as I planned to see if I could get it published in a webzine or something. That often means that you cannot show things before publishing. But now I’ve sold the pattern to BC Garn, who luckily don’t mind me showing the designprocess here on the blog.
Nogle gange er processen lang. Fra en ide og et færdigt projekt, som man alligevel synes var ret fedt, til et forslag til udgivelse, til strikkeprøver og faktisk skrivning af opskriften, til opstrikning af model og udgivelse. Sjalet her er faktisk blevet til to sjaler, det trekantede med udgangspunkt i min mors sjal og en firkantet variation af samme. BC Garn skal have dem med på TEX-Stil messen i august, hvorefter opskrifterne kommer ud til butikkerne. Versionerne for BC Garn bliver strikket i Silkbloom Extra Fino og Tussah Silk, hvilket jo egentlig er passende, når man tænker på, hvad originalgarnet består af.
Sometimes the process is a long one. From an idea and a test project, which you then thought was pretty cool, to a proposal for publishing, to a swatch (or two), to actually writing the pattern, to knitting the sample and publishing. This shawl has actually progressed into two, one triangular which will be similar to my mother’s shawl, and one rectangular. BC Garn will need them to bring to the TEX-Stil trade show in August, after which the patterns will hit the yarn stores. The samples for BC Garn are being knit in Silkbloom Extra Fino and Tussah Silk, which is rather appropriate considering the fibre content of the original handspun.
lykkefanten.com 