You are currently browsing the tag archive for the ‘strikk’ tag.
Jeg har været fotomodel i dag… eller det vil sige, at mine fødder har været fotomodeller. Jeg havde nemlig en aftale hos Woolspire med Heidi og Diana, for at vi kunne tage ensartede billeder af mine sokkedesigns.
I’ve played at being a photomodel today… or rather, my feet have been the models. The reason was that I had a work meeting with the lovely Woolspire ladies Heidi and Diana, where we were going to take pictures of a stack of my sock designs.
Jeg har indgået et samarbejde med Woolspire, hvor jeg dels har fået noget lækkert garn at lave nogle designs i, og dels bliver en del af mine opskrifter nu også lagt ud til salg på Woolspires hjemmeside. De bliver stadig liggende på Ravelry, men jeg får nu bare endnu en portal at være på, hvilket jo ikke er så dårligt.
I’ve made a cooperative agreement with Woolspire, where I’ve gotten some lovely new yarn to make designs in, and furthermore some of my designs will be available to buy as pdf-downloads from their home page. All my designs will stay on Ravelry as well, but this is another site to be on, which is a good thing from my point of view.
Tilbage til tjansen som sokkemodel. Det er nu overraskende hårdt at stå i diverse akavede stillinger for at få fødderne til at makke ret, men det er også ret sjovt og giver nogle ret spøjse “bag scenen” billeder. Der er dog kun et af dem, der er sluppet igennem den interne censur.
Back to the sock modelling. It is surprisingly hard to stand in a multitude of akward positions to make the feet (and thus the socks) look nice, but it is also rather fun, and as an added bonus you get to have really bad “behind the scene” photos of yourself! Only one of them survived my internal censorship..
Det var en hyggelig eftermiddag, og jeg tror vi fik taget nogle gode billeder af alle modellerne – hvilket ikke kun var sokker. Jeg nåede nemlig lige akkurat at blive færdige med et par halvhandsker i Lamora fra Lanecardate. Dem håber jeg snart at kunne vise jer.
It was a productive and really fun afternoon, and I think we got good shots of all the knitting – which weren’t all socks. I just managed to finish a pair of fingerless gloves in Lamora from Lanecardate, so they could be photographed as well. I hope to be able to show you them soon.
Det er med glæde, at jeg kan præsentere babytæppet “Zigzaggy”. Det er et barnevognstæppe strikket i Tusindfryd Hverdagsuld, der egner sig godt til ture i efteråret, eller leg på gulvet, eller bare til at putte sig under. Hverdagsulden kommer i så mange fine farver, så der er utrolig mange muligheder for kombinationer af farverne i zigzaggen.
I have the pleasure to present the baby blanket “Zigzaggy”. It is a baby blanket knitted in Tusindfryd Hverdagsuld, which is perfect for covering the stroller during walks during autumn days, playing on the floor, or just taking a nap under. The yarn, Hverdagsuld, comes in many beautiful colours, so there are plenty of possibilities to make the zigzag your own.
- Garn/Yarn: Tusindfryd Hverdagsuld i 4 farver – 300 g. af bundfarven og 60 g af hver af mønsterfarverne. / Tusindfryd Hverdagsuld in 4 colours – 300 g of the main colour and 60 g of each of the pattern colours.
- Størrelse/Size: Onesize – 85 x 110 cm
- Pinde/Needles: 4 mm rundpind – 80 cm / 4 mm circular needle – 80 cm
- Sprog/Languages: Dansk og engelsk / Danish and English
- Pris/Price: 35 Dkkr
- Flere detaljer kan ses her på Ravelry / More details here on Ravelry
Tak Tusindfryd Cph for muligheden for at arbejde med det skønne garn, og tak til min helt fantastiske teststrikker Christine, der med sine utroligt fine strikkeevner har hjulpet med at opskriften blev klar til jer andre også. Jeg håber, I synes om den og vil kaste jer ud i en leg med farver i både zig og zag.
Thank you to Tusindfryd Cph for the possibility to work with the wonderful yarn, and a heartfelt thank you to my fantastic test knitter, Christine, who helped me make this pattern ready for the rest of you. I hope you like it and will enjoy playing with colours both in zig and in zag.
Begge mine drenge er glade for tog, men LB slår dog MM med flere banelængder. Han er helt og aldeles pjattet med tog i alle former og farver, og stod det til ham, kunne en hel weekend sådan set sagtens bruges på at køre s-tog i døgndrift.
Both of my boys love trains, but it must be admitted that LB has an unequaled passion for all things train. He is completely enamoured, and if he could have things his way he’d gladly spend a whole weekend just riding the trains around Copenhagen.
Nu er det sådan, at det er gået op for LB, at alt mit strikkeri også kan føre til fornuftige ting (han er ikke særligt interesseret i sjaler eller lignende). Han har nemlig indset, at han kan bestille en helt særlig trøje og så strikker mor den … derfor har han med stor alvor og den sødeste stemme bedt om jeg ikke godt ville strikke en togtrøje til ham.
I so happens, that LB has realized that all my knitting might end in useful stuff (he’s not that interested in huge lace shawls and the like). He’s gotten the idea that he can ask for a special sweater and then his mom will make one… thus I was presented with the sweetest voice and begging eyes when he asked me to knit him a train sweater.
Det vil jeg jo rigtig gerne, og efter at have tegnet lidt på et mønster viste jeg ham skitsen for at få den godkendt. Det var så en fejl, for siden da er der ikke gået mere end et par time imellem at han har spurgt til, hvordan det går med hans togtrøje! Indtil videre går det efter min optik fint – jeg har strikket en god stor strikkeprøve og har fået regnet størrelserne igennem, men LB er ikke helt enig – han synes, det bør gå noget hurtigere. Jeg må hellere kridte pindende og få lidt mere fart på (hvis man kan det, når man strikker flerfarvestrik på 3 mm) – der er en kraftig efterspørgsel, der skal opfyldes!
I immediately agreed, because how could I not, and after some drawing, I presented him with a sketch of the trains to be approved. That was a mistake, because since that moment he’s asked about my progress on his sweater 2 or 3 times every day! So far, I happen to think it goes well – I have knitted a rather big swatch (and washed it), and have calculated the sizes and so on, but LB seems to disagree with me – he thinks I should be working faster. I must admit, it’s rather motivating me to work a little faster (if stranded knitting on 3 mm needles can ever be called fast) when the demand is so obviously there!
Jeg er i gang med et design til Filcolana – noget med regnbuer og hyggetrøjer. Hele ideen til trøjen kom af at jeg gerne ville bruge resterne fra Spectra til noget fornuftigt. Jeg har allerede strikket en version til mig selv (den på billedet) og er nu i gang med at strikkes designet igen, denne gang i en lidt mindre størrelse.
I am working on a design for Filcolana – something with rainbows and comfy fall clothes. The idea for the design when I wanted to used the left-overs from Spectra for something useful. I have already knit a sample for myself (the one in the picture) and now I’m working on knitting a sample for Filcolana.
På sidste års Fanø Strikkefestival købte jeg garn og opskrift til en vest til MM. Jeg begyndte også at strikke på den derovre, men var dog klog nok til at slå op til en god stor størrelse. Her kort inden årets strikkefestival er den klar til brug, så det har ikke en gang taget mig et år at blive helt færdig – det er da næsten hurtigt.
One souvenir from last year’s Fanø Knitting Festival was the yarn and pattern for a vest for MM. I cast on while on the festival, but was wise enough (perhaps I’ve finally learned something) to cast on for a quite big size. Now, shortly before this year’s festival, the vest is ready for use, so I haven’t even been a year knitting this – which almost approaches lightning speed.
MM lod sig lokke i mors strik til en fotosession mod at få lov til at tage et billede af mig også (og lovning på at få rejer med på madpakke i morgen). Så billig bestikkelse kunne jeg sagtens lokkes med på…
MM agreed to pictures if he got to take a picture of me as well (and the promise that he could get shrimps in his lunch box tomorrow). I consider that quite a cheap bribe, so I agreed…

Tilbage til vesten. Opskriften er fra CaMaRose ved Trine Bertelsen – Drengevest med strukturmønster. Jeg har strikket str. 6 år i bredden og 9 år i længden til min lange slanke dreng. Og grundet det år, der er gået fra jeg begyndte til nu, passer vesten perfekt til ham nu. Herligt, når den slags rent faktisk lykkes.
Back to the vest. The pattern is from CaMaRose by Trine Bertelsen – Drengevest med strukturmønster. I knit a size 6 yrs in the width and size 9 yrs in the length, which ended up fitting my long and slim boy perfectly now – it’s wonderful when that happens.
Vesten er strikket i Pima Bomuld på pind 2½ og 3mm. Jeg er egentlig ikke særlig vild med at strikke med bomuld, men dette garn var en positiv oplevelse – der var mere liv i det på mine pinde end jeg ellers oplever med rene bomuldsgarner. Jeg var også ret vild med mønsteret på forsiden. Det var en fornøjelse at strikke, og jeg elsker at lære nye teknikker.
The vest is knit in Pima Bomuld on size 2½ mm and 3mm needles. I am not overly fond of knitting with cotton yarns, but this one was a positive experience – it felt more alive on my needles than is my ususal experience with cotton yarns. I also absolutely loved the stitch pattern on the front. It was really fun to knit and I love learning something new.
Jeg kan også ret godt lide bagsiden af mønsteret – måske man skulle eksperimentere lidt?
I also quite like the wrong side of the pattern – perhaps it is time for some experiments?
Her på feriens sidste dag kan man jo sidde og kigge lidt på billeder. Det har været en skøn ferie. Vi var i det norske, hvilket passede både Magen og jeg godt, da vi er noget varmeskære – det vil sige, at vi egentlig trives bedst i kølige omgivelser og har en vis irritation på vejret, når temperaturen sniger sig over 25 grader.
Today is the last day of a wonderful vacation. I’m using it to look through some of all my pictures. We spent most of our vacation in Norway, which suited both the Mate and I – we like our summers a bit to the cold and clear side.
Vi gik på fjeld, slappede af i hytten, strikkede både på fjeld og i hytte (mig), spiste god mad (os alle), fik fjeldchokolade (mest børnene), hoppede på klipperne (kun børnene) og i mudderet (os alle, men kun ved fejltrin) og havde generelt bare en dejlig ferie. Drengene viste sig at have gode fjeldben og klarede alle vores gåture super flot.
We hiked in the mountains, relaxed in the cabin, knitted both on the mountain tops and in the cabin (me), ate a lot of good food (all of us), ate a lot of chocolate (mostly the children), jumped around on the cliffs (only the children) and in the mud (all of us, though only by misstepping), and thus generally having a great vacation. The boys are good walkers and made us proud by enjoying the hikes.
Undervejs praktiserede jeg en disciplin, der kan kaldes strikning med udsigt. Ikke det værste. Jeg blev også færdig med flere ældre strikkeprojekter og har dermed en herlig følelse af fuldførelse med hjem i (den fuldt proppede) strikketaske.
I admit to carrying my knitting with me on the hikes to be able to practise what I call “knitting with a view”. Which is a rather glorious discipline. I also managed to finish several older projects, so I went home with a sense of fulfillment (and a tightly packed knitting bag).
I morgen venter hverdagen, men jeg er klar med fuldt opladede batterier. Jeg håber, at I andre også har haft en dejlig ferie.
Tomorrow the everyday humdrum awaits, but I am ready with fully recharged batteries. I hope the rest of you also have had a wonderful vacation.
Jeg skal til TEX-stil messen i Vejle i den kommende weekend. Det er en forhandlermesse for garn- og stofbutikker, men for mig er det en halvårlig mulighed for at socialisere med en masse mennesker fra strikkeverdenen. Jeg glæder mig. En anden grund til at glæde sig, er at der altid er spændende nye ting at se. Som sædvanlig har jeg også et nyt design med hos Filcolana. Det er mig en stor fornøjelse at præsentere Spectra. Opskriften er nu gratis tilgængelig på Filcolanas hjemmeside, hvis der nu er andre tæppebegejstrede strikker derude.
I’m going to the TEX-stil trade show in Vejle this weekend. It is a show for yarn and fabric shops, but for me it’s a half-yearly opportunity to socialize with a lot of people from the knitting world. I’m really looking forward to it. Another reason to be excited is that there always are new things to see and be inspired by. And also because I have a new design for Filcolana, which will be at their stand. It is a great pleasure to be able to present Spectra. The pattern for this blanket is available as a free download from Filcolana’s home page, if there are other blanket enthusiasts out there.
Omkring påske var jeg knap så begejstret, for der havde jeg helt utrolig travlt med at blive færdig (hint: det er rimelig stort og tager dermed ret lang tid at strikke, selvom det er nemt). Jeg nåede aldrig at tage et billede af det færdige tæppe, så derfor er jeg ret glad for Nannas billeder, der som altid er vildt flotte!
At Eastertime I wasn’t quite so thrilled, but that may have been a result of me hustling to finish before the deadline (hint: it’s rather bit and thus takes a lot of time to knit, even if it is an easy knit). I never got to take any pictures of the finished blanket, so I’m really happy with Nanna’s beautiful pictures.
Tæppet er strikket i Peruvian Highland Wool og der er brugt 36 farver + den grå til kanten. Det er en hyldest til Filcolanas fantastiske farvekort og er faktisk ret nemt at strikke. Halvdelen af tæppet strikkes som små stykker, så det er nemt at strikke ude – i hvert fald noget af tiden. Nu hvor jeg ser billederne (og ikke har en skarp deadline hængende over hovedet) indrømmer jeg at have vældig lyst til at strikke et på mindre pinde i Arwetta Classic… fristende.
The blanket is knit with Peruvian Highland Wool using 36 colours + the grey for the edge. It is meant as a tribute to the brilliant colour card, which Filcolana has in most yarns. It is actually quite an easy knit. Half of the blanket is worked in small sections, so it’s an easy project take with you – at least some of the time. As I sit here looking at the pictures (and don’t have a deadline looming) I’ll admit to having a rather intense urge to make one on smaller needles in Arwetta Classic… tempting


















