You are currently browsing the category archive for the ‘General life’ category.
- Er i gang med indkøring af MM i børnehave = meget træt, men glad dreng / MM has started kindergarden = a very tired, but happy boy
- Sidste uge på arbejde inden barsel + uge 33 + plukveer = meget træt mig / Last week at work before leave + week 33 + Hicks contractions = very tired me
- Punkt 1 + 2 + almindeligt travlt på arbejde = temmelig træt Mage / Point 1 + 2 + normal busy work load = quite tired Mate
Egentlig er det vel ikke så overraskende, at der er lidt stille på bloggen for tiden, vel? Jeg håber at vende stærkt tilbage i løbet af næste uge, når den søde hjemmetid (jubiiiiii) begynder. Jeg har masser af planer og håb, men også en realistisk indstilling til, at der først og fremmest skal hviles igennem.
When writing it down, it doesn’t seem so surprising that the blog has been rather quiet lately. I hope to return with energy sometime next week, when the sweet home time (weeeeeeeee) starts. I’ve got a lot of plans and hopes, but also a very realistic streak, which tells me that I’d better rest and relax as much as possible too.
Mandag morgen i regnvejr… det burde egentlig ikke vække glæde, men jeg har lige fået et grundigt boost selvtillid og glæde, for jeg har lige været ovre og købe det nye nummer af Hendes Verden. I dagens udgave er der et tillæg med sokker, og tænk en gang, mine London Man fra Filcolana er på forsiden. Så kan dagen da ikke blive helt ringe! Nå ja, varm kaffe og en chokoladecroissant er heller ikke at foragte.
Monday morning in drousing rain… it doesn’t sound like the recipe for joy, but I’ve just been given a very healthy boost of self confidence and happiness. The reason being that I’ve just snatched up this weeks print of the magazine Hendes Verden, where they have a pamplet of sock patterns, and would you believe it, my London Man from Filcolana is on the front. This makes it quite impossible for this to be a bad day! Well, hot coffee and a chocolate croissant has also been know for their joy-bringing qualities.
MM har sidste dag i dagplejen i morgen. I overmorgen begynder han i børnehaven. Jeg har det, som så mange andre forældre, nemlig ret svært ved at forstå, at tiden er fløjet, og at han meget snart er tre år gammel. Det er nu alligevel meget godt, og jeg nyder også, at han nu er min store dreng.
Vi valgte dagpleje, fordi vi tydeligt kunne mærke, at MM blev overvældet, når der skete for meget omkring ham. Han havde brug for én person at kunne knytte sig til, én han kunne være tryg ved. Hans dagplejemor har været alt, hvad vi har kunne ønske. Hun var et scoop at få ham i pasning hos. I morgen skal vi så aflevere MM hos hende for sidste gang og så sige tak for de sidste knap 2½ år. Hvordan siger man tak for den tryghed, kærlighed, tid og omsorg, éns barn har fået? Som strikker kender jeg kun en måde, der måske kan nærme sig – ved at give noget af min egen tid, så jeg har strikket hende et par sokker. Dem får hun i morgen sammen med mange knus og mange tak for en dejlig dagplejetid for vores søn.
MM is going to his daycaremom for the last time tomorrow. The day after he’ll have his first day in kindergarden. I think, I feel what all parents do at such a time, that time has flown beyond my comprehension, and that he’s now suddenly almost three years old. In some ways it’s a mystery, and in others it’s luckily a blessing, as I hugely enjoy his emerging personality.
We chose a daycare mom, as we early on could see that MM needed calmness and the possibility of forging tight ties with one particular person, a person who could give him a feeling of safety in a big world without mom and dad. His daycare mom has been everything we could wish for. She was a scoop! Tomorrow will be the last day, where we’ll take MM to her, and we will have to say thank you for the past almost 2½ years. How do you say thank you for all the love, time, care and tenderness that has been given to ones own child? As a knitter I know of only one way that can even come close – to give some of my own time, so I’ve knitted her a pair of socks. She’ll get them tomorrow along with many a hug and thank you for giving our son a wonderful daycare time.
- Daycare socks
- Mønster/Pattern: standardopskriften, str. 39 / my standard pattern, size 39 (European)
- Garn/Yarn: Opal Hundertwasser vundet hos Christine, 63 g / Opal Hundertwasser won as a prize on Christine’s blog
- Pinde/Needles: 2½mm
Jeg modtog et brev fra min bilforhandler i går. Stilet direkte til mig, ikke til os (Magen og jeg), der jo ellers begge ejer vores nye bil. Det var en invitation til “Ladies Night”, hvor man som kvinde kan lære den basale vedligeholdelse af sin bil… “Det er nemmere end du tror”.
Jeg stod et øjeblik og overvejede, om jeg skulle blive fornærmet eller synes det var en god service. Jeg endte med at grine meget, meget højt, for det er lidt absurd, at det netop i denne husholdning er stilet til mig. Både Magen og jeg blev grinende enige om, at hvis der skulle skiftes hjul eller fyldes olie på, så ville vi begge sætte pengene på mig.
Da jeg nærlæste invitationen lidt nærmere skiftede jeg dog til dyb forundring, for tænk hvis det virkelig er nødvendigt at lære om “sikkerhed og hvad det betyder, når symbolerne på instrumentbrættet lyser”…???… er der virkelig nogen m/k, der ikke har styr på, hvad de symboler betyder inden de begynder at køre? Og hvorfor er det, at det kun er kvinder, det her er rettet mod? Er alle mænd født med solide bilkendskaber?
I bund og grund synes jeg egentlig, at det er en god ide, eller rettere, det ville være en god ide, hvis det var en invitation til “infoaften”, som så blev sendt ud til alle førstegangskøbere. For helt ærligt, sådan nogle akademikertyper, som os, der først køber bil sidst i tyverne og endda køber en ny bil, kunne godt bruge lidt praktisk forevisning og information begge to.
Jeg kan desværre ikke deltage den aften, bilforhandleren inviterer til. Tror ellers jeg var taget derud, om ikke andet for at få et godt grin… og måske få lidt praktisk erfaring.
I got a letter yesterday from my car dealer. It was adressed to me, and not to us (the Mate and I), though we both are registered as owners of our new car. It turned out to be an invitation for “Ladies Night”, where you as a woman could learn the basic maintenance of a car… “It is easier than you think”.
I wondered for a moment if I should be offended or think it a good service. I ended up laughing very, very loudly, as it is more than a little absurd that this letter is written to me of all the adults in this household. Both the Mate and I laughingly agreed that if the oil needs changing or a tire went flat, both of us would put our money on me.
When I read the invitation more closely, my amusement changed into puzzlement. Can it be true that it is necessary to teach “safety and what it means when the symbols on your dash board lights up”…???… is there really anyone m/f, who doesn’t know this before they start driving their own car? And why is this specifically for women? Are all men “born” with solid knowledge of anything relating to cars?
I actually think this it is a really good idea, or rather that it would be a good idea if it was an invitation for an “intro night”, which was then sent to all first time buyers. To be honest, a couple of academics, which the Mate and I are, who buys their first car in their late twenties and then even buys a new car, might both benefit from a little hands on demonstration and information.
Unfortunately I am unable to attend the arrangement. I might otherwise have gone to be amused… and perhaps gain a little practical experience.
Jeg tænker på snoninger for tiden. Jeg går og overvejer, om jeg tør tage springet og begynde at undervise i strik. En anden overvejelse er, hvad det i givet fald skal handle om. Jeg er (synes jeg selv) god til en hel del forskellige strikkemæssige ting, som sokker, fingervanter, dobbeltstrik, men en særlig ekspertise (og kærlighed) har jeg nok i snoninger.
Min umiddelbare ide er et begynderkursus, hvor man kan få forklaret de forskellige måder et snoningsdiagram kan se ud på (og der er mange) og forskellige måder, hvorpå snoninger kan laves, for eksempel med hjælpepind og uden. Når man skiller selv de mest komplicerede snoningsmønstre ad, er det jo ikke særlig vanskelige dele, de er opbygget af. Målet skulle så være, at deltagere kan gå hjem og overskue langt de fleste snoningsdiagrammer de måtte støde på. Er det mon for ambitiøst?
Jeg er gået i gang med at planlægge, hvad der skal være i et kompendie til sådan et kursus, og hvilket omfang det skal have. Det sværeste er egentlig at begrænse sig. Men der er lang vej endnu. Forhåbentlig kan jeg afholde det første kursus i foråret, mens jeg stadig har barsel, men nu må jeg jo se, hvad Lillebror viser sig at være for én, førend jeg lægger alt for vilde planer.
Hvilke ting synes I hører til på et begynderkursus i snoninger? Hvad kunne I tænke jer at lære, hvis I ikke kender/kendte til det at strikke snoninger? Er det overhovedet en brugbar idé? Mange spørgsmål hober sig op i mit hovede… svar eller gode råd vil blive modtaget med kyshånd og megen taknemmelighed.
Currently, I think a lot about cables. I am considering if I dare take the jump and begin teaching classes in knitting. Another consideration is what these classes should be about. I am (if I am to say so myself) rather good at many things in knitting, for example socks, fingerless gloves, and double knitting. But I have a special love for (and perhaps some skill in) knitting cables.
My current idea is a beginners course, where I would explain the many different ways a cable diagram may present itself in a pattern, and some of the different ways there are to knit cables (for example with and without a cable needle). When you take apart even the most complicated cables, the different pieces that make up the whole are all rather simple. The goal could be that the students would be able to go home and manage most cable patterns they encounter. I wonder if this is too ambitious.
I’ve started planning what would be needed in a teaching material for such a course, which things to explain and how much it should cover. I find the last most difficult, as it is hard to restrain myself. But there is still a long way to go. Hopefully I will be able to hold my first course in the spring, while I am still on maternaty leave, but I’d better wait and see what kind of baby Little Brother turns out to be before I dream up too many plans.
What do you think should be in a beginners course in cables? What would be good to learn if you’re starting out with this technique? Is it even a usable idea? Many questions are filling my head… answers or good advice will be welcomed with a hug and much gratitude.
I morgen om 6 uger går jeg på barsel… jeg tæller dagene. Da jeg ventede MM var jeg “bare” studerende, så det er første gang jeg går på job og er gravid. Det kan sagtens gå, men det er nu alligevel en smule hårdt nogle dage. Det bliver godt at få et par uger til at slappe helt af i inden lillebror kommer til verden.
Tomorrow 6 weeks is my last day before maternaty leave (we have leave before the birth as well as after)… I am counting the days. When I was expecting MM I was “just” a grad student, so it’s my first experience of being pregnant while holding down a full time gig. It’s not too bad, but some days are hard and drains the energy reserves completely. I look forward to having a few weeks to relax before the little brother joins us in the outer world.
MM var på stranden for allerførste gang i sit liv i går. Det var en stor success, både for ham og mig (selvom jeg skulle have tænkt mig om og have haft strikketøj og ispenge med). Legetid sammen i solen med sand og vand er ikke det værste der findes.
MM had his first ever beach experience yesterday. It was a great success, for him and me both (even though I should have brought money for icecream and a knitting project along with me). Playtime together in the sun with sand and water is pretty good.
Det er lige før det er for professionelt, men det er samtidig fedt. Jeg har fået nyt look med fuldfedt og lækkert logo, blogheader og andet godt (til brug i opskrifter og lignende). Alt sammen lavet af den knalddygtige og meget, meget søde Signe!!! Jeg er så glad, at jeg hopper som et lille barn (kald mig bare tigerdyret… eller Lykkefanten).
Nu skal jeg så til at overføre alle mine opskrifter til det nye look, og så kan jeg samtidig få taget mig sammen til at sørge for, at de alle findes i både en dansk og en engelsk version… Så skulle det sommerferieprojekt også være klaret.
It’s almost too professional, but at the same time unbelievable cool. I’ve gotten a new look with a brand new and pretty logo, blog header and other lovely tidbits (to be used in my patterns). All of them are designed and drawn by the very, very tallented and at the same time incredibly sweet Signe!!! I’m utterly happy and feel like jumping up and down (just call me Tigger… or perhaps Lykkefanten).
Now the task will to transfer all my designs to the new look and at the same time make sure all the patterns are available in both Danish and English… That should take care of any free time this summer.
Vi har lige haft en skøn lille weekend i London, en ren og skær fornøjelses sviptur. Der var noget for os alle: togture til MM’s store glæde, madmarked med indbyggede smagsprøver (Borough Market – absoult anbefalelsesværdigt) for Magen og jeg, sjov gadegrafitti på gåturen og inspirerende kig gennem butiksvinduer (et par af kunsthåndværkerbutikkerne i OXO Tower – mange af dem var desværre lukket i weekenden).
We have just returned from a great little weekend in London, a pure enjoyment trip of short duration. There was something for us all: train rides to the great joy of MM, food market with tasting opportunities (Borough Market – an absolute must if you like such things) for the Mate and me, fun grafitti seen while walking, and inspirering oogling through shop windows (crafts and arts shops in the OXO Tower – unfortunately a lot of them were closed during the weekend).
Jeg er begyndt at synes, at patchwork er meget, meget sjovt, og med morskaben følger naturligt et ønske om at lære mere. I stedet for at købe mange, mange bøger, som er min sædvanlige fremgangsmåde med en ny kreativ hobby, har jeg valgt at gå kursusvejen. Dette skyldes især, at jeg ved i et tilfælde så, at Speich Design lige har offentliggjort deres kursusprogram for efteråret 2011 og foråret 2012. Jeg har før gået og sukket lidt over deres kurser, men har ikke før synes, det var så relevant. Men nu er det anderledes, nu skal jeg på kursus og lære og lade mig inspirere. Jeg har meldt mig til et begynderkursus i patchwork henover en weekend i efteråret, og I kan tro, at jeg glæder mig helt ustyrligt.
I’m slowly becoming totally enamoured with patchwork and thinking it a very fun and enjoyable way to spend time with my sewing machine. With this enjoyment also follows a wish to know more. Instead of buying a lot of books, which is my usual approach to a new creative hobby (or indeed any hobby), I’ve this time chosen to go the workshop way. One particular reason for this is that I saw that Speich Design has just made their programme for workshops in the autumn of 2011 and spring of 2012 public. I’ve previously sighed over their programme, but haven’t thought it relevant. But now it is different, and I’ve signed up for a beginners course in patchwork during a weekend this fall, and I’m looking very, very much forward to it.
I mellemtiden kan jeg stadig finde ting at more mig ved symaskinen med. Det varme vejr kaldte på kortere bukser til MM og med hans hjælp (han holdt pænt stoffet og gav mig knappenålene en ad gangen) blev et par piratbukser hurtigt færdige. Stofvalget er også MMs, og han er meget glad for sine krokodillebukser med bånd med togvogne på. Det broderede hjerte er for at lette hverdagen for Magen, sådan at han ikke skal spekulere, hvilken side er forsiden.
In the meantime I am still very able to have fun at my sewing machine. The very hot weather, we’ve had resently, called for shorter pants for MM, and with his help (he held the fabric for me and gave me the pins one at a time) I quickly finished a pair of pirate pants (is this the correct name in English as well?). MM also chose the fabric and is very happy about his crocodile pants with embelishment of the ribbon with trains on. The embroidered heart has nothing to do with MM, but is mostly to ease the everyday for the Mate so he needn’t use too much brain power thinking about which way is the front.
- Mønster/Pattern: det sædvanlige Minikrea posebuks / the usual suspect, Minikrea baggy pants
- Stof/Fabric: kraftig bomuld fra Frau Tulpe i Berlin / sturdy cotton from Frau Tulpe in Berlin
- Strørrelse/Size: 4 år, men klippet uden sømrum for at gøre dem lidt smallere og forkortet 20 cm for at gøre dem til piratbukser / 4 years, but cut without seam allowance to make them slimmer, and made 20 cm shorter












