You are currently browsing the category archive for the ‘Knitting’ category.
Jeg er stadig ikke faldet i! Dvs. jeg er ikke fraveget mit wip wrestling mål og har ikke startet nye projekter. Man kan nu også sige, at med det antal igangværende projekter, der var udgangspunktet, så var der også ganske rig mulighed for variation indenfor wip wrestlingens rammer. Nå, men jeg er altså ikke plumpet i startitis endnu (har en mistanke om, at det måske vil ske, når maj måned begynder), men der har været flere fristende projekter, som næsten har knækket min viljestyrke (når udgangspunket er en rygrad som en regnorm, så er der heller ikke så meget at bekæmpe).
I have still not succumbed to temptation. That is to say, I have not yet deviated from my wip wrestling goal and started a new project. A wry comment might be that with the starting number of wips in this case there should be ample opportunity for variation in my knitting even though I only keep to existing projects. Well, still I haven’t caved in and cast on (sometimes I have a feeling that a nasty case of startitis is waiting for me in May), but there have been several close calls.
Først (og værst – på den gode måde) er Biler af Hanne Thorsen. Jeg havde løbepas fra familien og havde en vidunderlig strikkeaften hos Bette Design, hvor både garn og opskrift til de nævnte køretøjer kom med hjem. Det ligefrem kribler i fingrene for at komme i gang, og for at holde migselv fra opstart lige her og nu, har jeg forsøgt mig med at “love” den som præmie til mig selv, når april er omme.
The first and worst case is Biler (=Cars) by Hanne Thorsen. I had a free-from-family-go-to-knit-night pass and used it for a wondeful evening at Bette Design. Both pattern and yarn for the mentioned vehicles came with me home. It is almost painful not to begin knitting it right now, but to keep me from casting on asap I have tried a tactic involving having “promised” the project as a reward for when April is over.
Dernæst var der et lidt for godt udsalg på Lucca… i lige min røde farve. Selvom jeg ikke helt har bestemt, hvad det skal være (måske en FLS, måske et lille sofa-hygge-tæppe, måske…) så har jeg forfærdelig lyst til at slå op og strikke med det. Men det gør jeg ikke (endnu)! I det mindste ikke før jeg har bestemt, hvad det skal være)
There was also a rather good (too good!) sale on Lucca… in just my shade of red. Though I haven’t actually decided what it is to be (maybe a FLS, maybe a little lapghan, maybe…) I still have a terrible urge to cast on and knit with it. But I won’t (yet)! At least not until I have decided what to make!
Det er gået temmelig sløjt på det sidste med min wip wrestling. Lige pludselig gik bunden ud af datasættene på arbejdet, og så blev der rigtig travlt. Der er nu noget ucharmerende over at stå op, gå på arbejde, komme hjem og gå lige i seng… ikke lige det hyggeligste i verden, men sådan må det jo være en gang imellem (og Magen er der jo heldigvis også til at tage sig af MM i sådanne perioder). Heldigvis er der lidt roligere nu, så strikningen er blevet genoptaget. Det er dog ikke noget “nyt” færdigt, jeg viser i dag, men et hængeparti, der blev færdige for en lille uge siden.
My wip wrestling has been rather sad this last week. Suddenly the datasets at work created a fuss and we got very very busy. It’s not my idea of a perfect life when you wake up, go to work, come home and go straight to bed… but sometimes it’s what must be (and luckily I’ve got the Mate to take care of MM during such times). It’s a lot calmer now, so I’ve rekindled the knitting flame. However, it’s not something “newly” finished I’m about to showcase, but a FO from a week ago or so.
- Hexagloves
- Mønster/Pattern: Hexagloves (Ravelry link) by Lykkefanten
- Garn/Yarn: Noro Kureyon Sock, 34 g = 1,7 % for Sock-Yarn-O-Meter
- Pinde/Needles: 3mm DPNs
- Noter/Notes: Den første fingervante i sættet blev færdig for snart et år siden og har siden været makkerløs. Det er heldigvis forbi nu. En anden gang tror jeg, jeg vil strikke begge handsker samtidig, ellere rettere skifte mellem den ene og den anden, så man kan få farveforløbene lidt mere ens. Heldigvis synes jeg egentlig også at det ikke identiske sæt er sjovt og fint. / The first of the fingerless gloves has been finished for almost a year and remained mateless since then. Finally I got around to knitting the other one and now there is a pair. Another time I think I will knit both gloves simultaneously, or rather switch between working on one and on the other to get the colour spread out on both gloves and get a more matching pair. As it is, I think they are rather cute with the mismatch, so they’ll stay like this in the gift box.
Jeg tog en dyb vejrtrækning i går og hev pindene/hæklenålen ud af et par af mine igangværende og trævlede projekterne op. Det var en helt befriende følelse, og jeg må faktisk indrømme, at jo længere ned antallet af igangværende projekter kommer, jo friere og lettere føler jeg mig. Det er rart at få ryddet op, og det er da også lidt tåbeligt at blive småstresset og blokeret af gamle, ufærdige håndarbejdsting.
Udover de to optrævlede har jeg også færdiggjort endnu et projekt (har ikke billeder endnu), så lige nu er totalen på 19 tilbageværende wips.
Der er for øvrigt stadig tid til at være med i lodtrækningen.
I took a deep breath yesterday and ripped the needles/crochet hook from a couple of my wips. A little later they were reduced back to yarn. It was rather liberating, and I have to admit that the further down the number of my wips are getting, the freer and lighter I feel. It is a nice feeling to clean out and get a little orden, and honestly, it’s rather foolish to allow yourself to be stressed and blocked by old, unfinished craft projects.
Besides the two ripped projects I have also finished one (haven’t got pictures yet), so at the moment the tally is down to 19 wips.
As an end note, there is still time to enter the draw.
Sådan en omgang Wip Wrestling er nu en rigtig god ting, for lige pludselig bliver der ting færdige, både til gavekassen og til mig selv. Herligt med en følelse af fuldførelse! Indtil videre er tre nye ting færdige og klar til præsentation på bloggen. Så Wip bunken er nede på 22, eftersom jeg også fandt en “glemt” wip i går.
Husk forresten, at der stadig er tid til at deltage i konkurrencen/lodtrækningen.
A round of Wip Wrestling is a rather good thing, I must admit. Suddenly things are finished, both for the “gift box” and for myself. It’s a wonderful feeling of completion. So far I have three new finished object ready to show the blog. The Wip pile is down to 22, as I also found a “forgotten” wip yesterday.
By the way, remember that there is still time to enter the contest/draw.
- Green Heartgate (Ravelry project link)
- Mønster/Pattern: Heartgate Hat (Ravelry link) by Lykkefanten
- Garn/Yarn: Malabrigo Worsted, col. Lettuce and Olive, 62 g
- Pinde/Needles: 4mm DPNs
- Noter/Notes: Jeg strikkede denne version en hel del længere end originalen, for nogle gange skal man have en hue, der går rigtig godt og langt ned om ørene. Det er heldigvis lykkedes og huen er stor og skøn og lækker, og jeg er glad for at have den klart til næste kolde sæson (for jeg håber godt nok ikke at skulle bruge den på denne side af september). / I lengtened this version rather much compared to the original. Sometimes you just need a hat, which covers the ears well and properly. The result is rather perfect and the hat is big and wonderful and cozy, and I am really happy to have it ready for the next cold season (which I hope wont be until after September).
- Stubborn Vanilla Socks (# 21 for 52 pair plunge)
- Mønster/Pattern: Min standard (kedelige) sokkeopskrift, str. herre-stor / My standard (boring) plain sock, size man-big
- Garn/Yarn: Lorna’s Laces Sheperd Sock, Icehouse, 78 g = 3.9 % for Sock-Yarn-O-Meter
- Pinde/Needles: 3mm DPNs
- Noter/Notes: Jeg startede 4 forskellige sokker med dette garn, før det gik op for mig, at det ingen intentioner havde om at blive andet end “kedelige”, almindelige sokker. Når garn er så stædigt, kan det kun betale sig at makke ret, så endnu et par enkle herresokker er hermed føjet til gavekassen. Er godt nok ikke særlig vild med den måde farvene har teet sig på, men jeg ved at den tiltænkte modtager er ligeglad med den slags og bare vil blive glad for hjemmestrikkede sokker. / I managed to start 4 different socks in this yarn before I realized that it had no intentions of becoming other than a pair of plain vanilla socks. When yarn is that stubborn it is best to fall in line, so now I have another pair of plain man’s socks for the gift box. I’m not very keen on the way the colours have pooled, but I know that the intended recipient couldn’t care less and will be very happy with any handknitted socks, so I guess it doesn’t matter much.
- Red Marigold (Ravelry project link)
- Mønster/Pattern: Ms. Marigold from Zephyr Style (Ravelry link)
- Garn/Yarn: Malabrigo Worsted, col. Amoroso, 278 g
- Pinde/Needles: 3½ og 4 mm rundpinde/circs + 4 mm hæklenål /crochet hook
- Noter/Notes: Det er tredje gang jeg strikker denne vest, og jeg bliver ved med at elske resultatet. Denne version er lidt “stivere” end de andre jeg har strikket, men det gør egentlig ikke noget, for så sidder den bare en smule glattere på kroppen (hvilket er en god ting!). Jeg brugte rub og stub af 3 fed, der dog må siges at have været lidt undervægtige. Derudover lærte jeg (endnu en gang), at det der med at tage billeder af sig selv via spejl er en ganske vanskelig disciplin… det lykkedes dog på 10. forsøg. / This is the third time I knit this vest, and I still keep on loving it. This version is a bit “stiffer” in the fabric than the others I’ve knit, but it actually is a good thing as it then sits nice and smooth on my body (which is a very good thing). I used every last bit of 3 skeins, though they must be admitted to have been a tad on the skinny side. And once again I learned how difficult it is to take a proper picture of yourself via mirror… I think I succeeded, but it was my 10th try.
I november 2007 begyndte jeg en rejse. Ikke at jeg på det tidspunkt vidste, at det ville tage mig omkring 2½ år at nå enden… og for at være ærlig er jeg ikke sikker på, at jeg overhovedet var startet, hvis jeg havde vidst det. Sådan kan man jo være så heldig i sin uvidenhed! For rejsen har været lærerig, meget meget lærerig. Hvad er det så, jeg ævler om? Såmæn, at jeg er blevet færdig med Fisk sweateren til MM (den var godt nok oprindelig tænkt til hans store fætter, men sådan kan ting jo ændre sig).
Sometime in November 2007, I started a journey. Not that I at that point knew it would take me around 2½ years to reach the end… and to be honest, I’m not sure I would have even begun had I known that. Ignorance can therefore be a bliss! Because I learned incredibly much from that journey. What is it, I’m babbling about? Nothing more (or less) than that I’ve finished the Fisk (=Fishes) sweater for MM (ok, it was originally intended his older cousin, but things change).
Jeg er virkelig glad for den færdige trøje, men den er i mine øjne mere end bare en varm ting, jeg kan pakke min søn ind i (næste år). Den repræsenterer også min strikkeviden, dengang jeg startede og alle de ting jeg har lært siden. Før Fisk, havde jeg aldrig rigtig strikke flerfarvestrik. Jeg havde i hvert fald aldrig strikket en trøje i det. Opklippede armhuller og indsyede ærmer og skjulekanter og andet godt er også ting jeg har lært undervejs. Jeg er simpelthen blevet en bedre strikker af og undervejs på rejsen med Fisk.
I am really happy about the finished sweater, but in my oppinion it’s more than just a warm thing I can cover my son in (next year). It also represents the sum of my knitting knowledge back when I started it and all the things I have learned since. Before Fishes, I had never really done any stranded knitting. At least I had never knit a sweater in it. Steeked armholes and sewn in sleeves and facings and much more are all things I have learned since. I am simply a better knitter because of Fishes.
Der er flere fejl i strikningen og i det afsluttende syarbejde (hold da op, hvor var der forøvrigt meget af det), men alligevel er jeg glad og tilfreds og vil i princippet ikke gøre noget om, for fejlene minder mig om, at jeg siden har lært mere. Teknikken er også blevet mærkbart bedre med årene, hvilket er temmelig synligt på bagsiden.
There are several mistakes in the knitting and the finishing (oh my, there certainly is a lot of sewing for such a small thing), but I am still happy and satisfied and would not do anything differently. The mistakes remind me of what I have learned in the time after. My techniques has also improved markedly over the years, which is pretty visible when looking at the back side.
Ok, den passer måske ikke MM lige nu, men det er nu også meget godt, for så passer den forhåbentlig til næste vinter. Han blev forøvrigt rigtig rigtig sur, da jeg tog den af ham … men det skyldes nok mere, at han havde sat næsen op efter en legetur ud in sneen.
Allright, it doesn’t really fit MM at the moment, but that may be a good thing, because then it will hopefully fit next winter. He got really really angry at me, when I took it off him… but I think that happened cause he thought he was going for a play in the snow.
- Fisk (Ravelry project page)
- Mønster/Pattern: Fisk (ravelry link) af Hanne Thorsen, mønster og garn købt i Bette Design / Fisk (=Fishes) by Hanne Thorsen, pattern and yarn bought in Bette Design
- Garn/Yarn: Kauni ES til baggrunden, Nikolaj Garn Uld i hhv. lysegrå og mørkegrå til mønster og kanter. Har ikke nogen vægt lige her, men gætter på omkring 300 g i det hele. / Kauni ES for the back ground, Nikolaj Garn Uld in a light grey for the pattern and a dark grey for the edgings. I don’t have a weigth by me at the moment, but I guess that the total is about 300 g.
- Pinde/Needles: 2½ og 3 mm til kanterne, 3.25 mm til selve trøjen / 2½ and 3 mm for the edgings, 3.25 mm for the body and sleeves.
- Noter/Notes: Jeg skiftede de forskelligt farvede kanter ud med ensfarvede, men ellers strikkede jeg lige efter mønsteret. Jeg ville nok en anden gang ikke lukke så mange masker af under armen, for det er svært at få pænt ved isyningen af ærmerne. En anden gang vil jeg også huske at folde halsopklippet ind under halskanten inden den blev syet fast. Opskriften er ret ligetil og jeg har mod på mindst et par Hanne Thorsen trøjer til… måske den med biler næste gang? / I changed the edgings in several different colours to one colour overall, but other than that I knit just as the pattern told. Another time, I think I would cast off less sts under the arm, it’s hard to get nice when sewing in the sleves. Another time, I would definetly also remember to fold in the steeks by the neck so that they are hidden when the neckline is sewn down. The pattern is pretty straight forward and now my appetite is wetted for at least a couple more of Hanne Thorsen’s children sweaters… maybe the one with cars next time?
Selvom foråret trods alt endelig nærmer sig, kan man godt have brug for lidt varmende dele til de blottede lemmer. Jeg har i den sidste tid leget med flerfarvestrik, og det er der blevet et sæt med luffer og hue ud af. Endnu er opskriften kun på engelsk, men forhåbentlig kommer den også snart på dansk.
Though spring finally seems to be approaching it is still good to have some warming pieces for the exposed limbs. I have played around with stranded knitting lately and have come up with this set of mittens and a hat. So far the pattern is only available in English, but hopefully it will soon be available in Danish too.
- Heartgate Set
- Mønster/Pattern: Heartgate Hat + Heartgate Mittens (Ravelry links) by Lykkefanten
- Garn/Yarn: Malabrigo worsted, col. Sunrise + Cabernet, (160 g dvs. man kan få hele sættet ud af et bundt af hver farve / 160 g in total, which means you can knit the entire set with a skein of each colour)
- Pinde/Needles: 3.25mm og 3.5mm for lufferne, 3.5mm og 4mm for huen / 3.25mm and 3.5mm for the mittens, 3.5mm and 4mm for the hat
- Noter/Notes: Egentlig startede det hele med at jeg gerne ville lære at lave en flerfarvet strikket fletning, men så måtte jeg jo finde ud af noget at lave den på, det blev så til lufferne. Da de var færdige fik jeg lyst til en varm og blød og lækker hue, der matchede, og så blev huen til. Nu har jeg et lækkert sæt, som jeg er rigtig glad for og som har holdt mig varm på vej til og fra arbejde mange dage allerede. / The whole thing started because I wanted to learn how to make a two-colour knitted braid, but then I needed a project to place it on. That became the mittens. When they were finished I felt like making a matching hat, soft and warm. Now I’ve got a wonderful set, which makes me really happy. And it has already kept me warm on my way to and from work several days.
Små sokker er bare hurtigere at strikke, så når man skal klare mange mange par, må man jo prøve at gå ned i størrelsen.
Small socks are just quicker to knit, so when you have to make a lot of pairs, a thing to try is to go smaller.
- Mini earring socks (Ravelry link), # 20 for 52 pair plunge
- Mønster/pattern: min egen standard sokkeopskrift bare skaleret ned / my standard sock pattern just scaled down
- Garn/yarn: Malabrigo sock, boticelli red, 3 g = 0.015 % for Sock-O-Meter
- Pinde/needles: 1½mm metal DPNs
- Noter/notes: det var sjovt at strikke disse bittesmå sokker, men hold da op, hvor var det også hårdt for fingrene at arbejde med så små pinde… jeg er ikke sikker på, at jeg vil bytte i forhold til min almindelige sokkestrikning / it was fun knitting these tiny socks, but it was also very hard for my hands to work with those tiny needles. I’m not sure I’d like to trade compared to my normal sock knitting.
Og så er der måske nogen, der har fulgt rigtig godt med, og tænker “jamen, hvor er par nr. 19?”, og de har såmæn ret, for dem fik jeg aldrig vist frem. Det er et par sokletter i diverse restegarner med en lille snoning for interessens skyld. Ikke særlig kønne, men et billede kan man da selfølgelig vise alligevel.
And now some of you, who’ve been following this closely, might be thinking “hey, where’s pair no. 19?”, and they would be right. I never got around to showing them before now. It is a pair of socklettes in several bits of left-over yarn with a little cable to keep my interest going. Not very pretty, but I’ll show a picture anyway.
Jeg har givet op… Det vil sige, at jeg har givet op på mit olympiske projekt, Miss Beezy. Jeg strikkede ellers besat lystigt løs i løbet af den første uge, men syntes ikke rigtig jeg kom nogen vegne. Derfor bestemte jeg mig til at prøve at regne ud, hvor mange masker, der er i hende damen. Matematik og procenter kan ofte gøre mit strikkeliv lidt nemmere, men det viste sig at forholde sig ganske anderledes denne gang.
Jeg regnede mig frem til at min frøken ville kræve omkring 235000 masker, det ville sige omkring 14000 masker per dag!!! Jeg ved tilfældigvis (fordi jeg har prøvet), at jeg kan strikke omkring 12000 masker på en god dag, hvor jeg stort set ikke laver andet end at strikke, og da jeg samtidig trods alt skulle passe et arbejde og være en smule mor for MM, så kunne jeg godt se, at drømmen om en færdig Miss Beezy var temmelig urealistisk. Så ingen guldmedalje til mig i denne omgang, men heldigvis kan jeg da trøste mig med en god start på en dejlig kjole. Hun skal nok blive færdig snart.
I’ve given up… That is, I’ve given up on my olympic knitting project, Miss Beezy. During the first week I obsessed knitted more or less constantly, but I didn’t feel like I made very much progress. This lead to a decision to try to calculate how many stitches the lady took. Mathematics and percentages often makes my knitting life easier, but it turned out to be rather different this time.
I calculated that the miss would take 235000 sts to finish, which equaled 14000 sts a day!!! Incidentally (cause I tried it out) I know that I can knit around 12000 sts on a good day, where knitting more or less is the only thing I do. Unfortunately I have a job to attend and I also need to be there for MM, so it dawned on me that the dream of a finished Miss Beezy was rather unrealistic, at least in the time span of the olympics. Alas, this means that no gold medal is in my immediate future, but luckily it’s a comfort that I’ve got a good start on a wonderful dress. I bet she’ll be finished soon.
Vinter OL står for døren. I nat tændes flammen og legende åbnes, og samtidig vil rigtig, rigtig mange strikkere rundt omkring i verden fatte pindene og begynde på deres egen olympiske udfordring. Jeg tror ikke jeg orker at blive oppe til kl. 3 i nat, så min begyndelse må finde sted i morgen. Min hovedudfordring (for jeg har også et par igangværende projekter, der skal have en tørn) er at strikke Miss Beezy fra Geilsk.dk. Jeg fik den i julegave og jeg glæder mig vildt til at spankulere rundt i den, så det er vel den perfekte kombination.
I strikkeverdenen er der både The Knitting Olympics og Ravelympics, jeg deltager i begge, for i min optik er det min udfordring til mig selv, der er hovedpointen. At jeg så samtidig får et fællesskab med mange tusinde andre strikkere, det synes jeg er en skøn bonus. Held og lykke og god vind (sne?) til alle.
The Winter Olympics are coming. Tonight the flame is lit and the games open, and at the same time a daunting amount of knitters around the world will take up needles and yarn and start on their olympic challenge. I don’t think I’m going to stay up tonight (the flame is lit at 3am Danish time), so my start will have to wait until tomorrow. My main challenge (I do have a couple of wips I would like to finish as well, if the main challenge gives me time) is to knit Miss Beezy from Geilsk.dk. I got the kit as a Christmas present and I am looking very much forward to being able to wear it, a perfect incentive in my world.
In the knitting world there are both the Knitting Olympics and the Ravelympics. I am participating in both, as the point of both is the challenge of one self. The fact that I get to become a part of a larger community experience is just a wondeful bonus. Good luck and fair weather (snow?) to all.
Ind imellem arbejdet og strikningen på igangværende projekter, strikker jeg på en ny ting (jep, kun én). Det er et par argyle sokker, strikket med intarsia eller gobelin metoden. Dog er jeg lidt af en kryster, for jeg nøjes med at have gang i fem dunter, da jeg regner med at brodere enkeltstriberne på bagefter med maskesting. Det gjorde også, at jeg kunne komme i gang nu, og ikke først når resten af garnet dukker op efter den lange rejse fra New Zealand. Det er kun anden gang jeg strikker intarsia, men hvor er det altså bare sjovt og svært og udfordrende og underholden og ganske enkelt fascinerende!
Between work and the knitting on older wips, I’ve begun a new project (yes, only one). The new project is a pair of argyle socks, knitted using intarsia. I will have to admit being somewhat of a coward, because I only have five yarns going at once. I count on adding the single stripes afterwards by embroidering with duplicate stitches. This decision also meant that I could start now and not have to wait for the rest of the yarn to appear after the long journey from New Zealand. It’s only the second time I knit intarsia, but I’m caught by the fun, difficulty, challenge, entertainment thing it is. It is simply fascinating!
Garnet hedder Supreme Possum Merino og er en blanding af merino, possum pels og silke. Det er vidunderligt at strikke med og også dejlig varmt. Jeg regner med at tage en anden tråd med ved hæl og tå for at styrke sokken en smule. De to første nøgler er fra Strikkeboden i Lyngby, mens de resterende nøgler er blevet bestilt fra Joy of Yarns i New Zealand.
The yarn is called Supreme Possum Merino and is a mix of merino, possum fur, and silk. It is absolutely wonderful to knit with and also gorgeously warm. I am planning to add another strand of yarn (a thin sock yarn) for the heels and toes to strengthen it a bit. I bought the first two skeins in Strikkeboden in Lyngby, and the remaining skeins have been ordered from Joy of Yarns in New Zealand.
lykkefanten.com 