You are currently browsing the tag archive for the ‘fo’ tag.

Endnu en af de “gamle” projekter er blevet færdige. Det er en kombineret jule/fødselsdagsgave til en rigtig god ven, og overraskende nok er det ikke en gang forsinket, for det skulle bare være færdigt her til efteråret. Det er stort, rigtig, rigtig stort. Fra spids til spids måler det omkring 3 m, så der er god mulighed for at vikle det godt rundt om kroppen, hvilket var et specificeret ønske.

Another of the “old” projects have been finished here. It is a combined Christmas/birthday gift for a good friend, and surprisingly it isn’t even overdue, as it just needed to be finished for this fall. It is a big, really, really big shawl. From tip to tip it measures about 3 m, so there is ample opportunity to wrap it many times around the body, which was the specified wish.

  • Autumn Transition (Ravelry project)
  • Opskrift/Pattern: Transition Stash-buster Shawl (Ravelry link)
  • Garn/Yarn: 624 g forskelligt lagergarn i efterårsfarver, Cascade 220, Tweed 300, Navia Duo, Filcolana New Zealand lammeuld, Malabrigo worsted og et skønt new zealandsk indkøb fra den første NZ ferie i 2006. Jeg har strikket med dobbelt tråd af de tynde garner. / 624 g of stash yarn i fall colours, Cascade 220, Tweed 300, Navia Duo, Filcolana New Zealand lamb wool, Malabrigo worsted, and a beautiful purchase from our first New Zealand vacation back in 2006. I’ve knitted with the yarn held double when using the thin yarns.
  • Pind/Needle: 5mm – min gode gamle ibenholtpind knækkede i overgangen til viren under strikningen… den pind har ellers stået for mange gode strikkeoplevelser, men ak, nogle ting har jo en ende. / 5mm – my trusty old ebony needle broke (the fixture between wood and wire) during the knitting… that needle has been a part of many a good knitting experience, but sometimes things end.

Det er tredje gang jeg strikker et TSB sjal, og jeg tror, der skal gå noget tid før jeg (hvis jeg) strikker et mere. Det er ret stort at sidde med til sidst, og kanten tager en lille evighed. På den anden side bliver resultatet også rigtig lækkert, og det er en god måde at få brugt noget af lageret på. Dette sjal er også det største af de tre, der var 481 masker på pinden, da jeg begyndte aflukningen (mod de 301 på det oprindelige sjal). Min ven fik det med hjem i går, få timer efter det var færdigt. Hun var lykkelig og mente at hendes eneste problem ville være at bestemme, om det skulle bruges hjemme eller på arbejde.

It is the third time I knit a TSB shawl, and I think it will be a considerable time before I (if I) knit another. It is a large project to manage near the end, and the edge takes forever to knit on. On the other hand, the result is usually lovely and it is a very good way to use some of the stash. This shawl is the biggest of the three, there were 481 stitches on the needle, when I started the edge (compared to 301 sts on the original shawl). My fiend took it with her home yesterday, few hours after I had finished it. She was happy and seemed to think that her only problem would be to decide if it should be used at work or at home.

Mere end 2½ år efter opslagning, er jeg endelig færdig med den tynde trøje til Magen. Det er den tredje trøje, jeg strikker til ham. De to første (hvor kun den sidste er dokumenteret) er af ren uld og på en pind 5mm, så de er ganske varme. De bliver meget, meget sjældent brugt, da Magen er temmelig varmblodet og hurtigt får tendenser til hedeslag, hvis han får uld på. Det irriterede mig, for jeg strikkede jo for at han skulle bruge det, ikke? Derfor bestemte jeg mig for at strikke en tynd trøje af bomuld og hør, for så kunne han da i hvert fald ikke give undskyldningen “den er for varm” længere.

More than 2½ years after I started, the thin sweater for the Mate has finally reached the finish line. It is the third sweater I have knit for him. The two first (of which only the latter is documented here) are both knit in pure wool and on a 5mm needle, which makes them quite warm. They are used very, very rarely, as the Mate is pretty hot blooded and quickly develops signs of heat stroke if clad in wool. The lack of use has annoyed me, as I knit with the purpose of having the gifted items worn and used. Thus I decided to knit a thin sweater in cotton and linen, with the reasoning that he in that case at least wouldn’t be able to complain of “it being to warm”.

Selve arbejdet med sweateren er faldet i flere afdelinger. Der var den søde start, hvor jeg med smil på læben og glæde i tanken strikkede og tænkte på at glæde Magen med en “kold” sweater. Hurtigt ramte jeg dog flere problemer. Hør og bomuld er ikke verdens blødeste materialer og slet ikke i Dunlins version. Når man så kombinerer et ganske stort maskeantal (ca. 400) på en omgang med en 2½mm gammel plastikpind får man ikke et lykkeligt bekendtskab. Andre projekter fristede og lokkede mig væk, men med jævne mellemrum fik jeg dårlig samvittighed og strikkede et par omgange mere.

Gennembruddet faldt i starten af sommeren i år, hvor jeg besluttede, at nu skulle trøjen altså have prioritet. De år, der var gået siden begyndelsen har lært mig meget, blandt andet at et projekts problemer kan have mange årsager. Efter et par omgange, hvor jeg lærte strikketøjet at kende igen, tog jeg og skiftede pindene ud med Addi Turbo. Hvilken forskel! I stedet for at sidde og kæmpe med at mase maskerne op på pindene, gled strikketøjet nu i hænderne og fornøjelsen blev markant forøget.

Siden da er det gået støt fremad, og det var en stor dag, da jeg kunne påbegynde ærmerne. Det andet ærme skabte lidt problemer, men det var alene min skyld. Jeg kunne vel have forudsagt, at jeg ikke kunne tælle rigtigt, når jeg sad og forsøgte at samle masker op under valgnatten… Det blev korrigeret dagen efter.

The actuall work of knitting the jumper has come in a series of stages. There was the sweet beginning, where I smiling and happily knit with the thought of presenting a “cold” sweater to the Mate. Quite soon I hit several problems, which sourered the progress. Linen and cotton aren’t the softest most yielding materials in the world, and certainly not in the Dunlin version. When you combine this with a rather hefty number of stitches (ca. 400) on a round and a 2½mm old plastic needle with unyielding cable, there isn’t much pointing to a happy relationship. Other projects tempted me and lured me away, but from time to time I has a bout of bad concience and knit a couple of rounds.

The turnabout came this summer, when I gave the jumper priority of summer knitting time. The years that had passed since the beginning has tought me quite a lot, among other things that the difficulties with a project may come from many different sources. After a couple of rounds to get reaquainted, I switched the needles to Addi Turbos. What a difference! Instead of fighting to force the stitches onto the needles, the knitting now slid perfectly easy along and the enjoyment was markedly increased.

After that point the progress was calm, but steady, and it was a good day, when I could pick up for the first sleeve. The second sleeve created a bit of a problem, but that was wholly my error. I should have known it would be impossible to count when trying to pick up stitches on an general election night… I ripped it out and redid it the day after.

Der er adskillige småfejl at finde, men de fleste kan komme i kategorien “design valg”. Bl.a. er de lyseblå striber ikke lige brede hver gang, men findes i stedet i to bredder på hhv. forstykker og ærmer. Pyt, Magen er lykkelig og har gået i sin nye trøje hele dagen indtil videre. Han har også proklameret, at den kommer med på arbejde mandag, hvilket på disse breddegrader er at tage for en meget stor ros. Jeg er glad for, at jeg endelig har strikket en trøje, han kan bruge lidt oftere, og også fordi jeg nu endelig er færdig med dette langvarige projekt.

There are several minor mistakes to be found in the sweater, but most can fit into the category “designer feature”. Among the worst is the fact that the light blue stripes aren’t the same size overall, but can be found in two widhts on the front and the sleeves. No worries, the Mate is happy and have worn his new sweater all day today. He has also told me that he’ll wear it for work on Monday, which is the highest praise to be found in this home. I’m happy that I finally have knit a sweater he can use more often, and also, I must admit, because I finally have finished this long-term project.

Jeg har fulgt opskriften som den stod. Så trøjen er strikket nedenfra og op, med forstykker og ryg for sig, og ærmerne er samlet op langs kroppen og strikket ned mod hånden. Men næste gang jeg strikker en trøje til Magen, vil jeg nok forsøge at få pasformen over skuldrene til at være lidt bedre. Der går dog nok en rum tid, inden “næste gang” bliver aktuel.

Garnet er ikke det blødeste man kan finde, men det giver faktisk et meget smukt klæde, når det bliver strikket. Faldet i trøjen er flot og selvom det ikke altid var en fornøjelse, er det færdige resultat blevet så godt, at jeg ender med at kunne anbefale Dunlin til den slags trøjer.

I have faithfully followed the pattern, and thus the sweater is knit in the round from the bottom up, with the fronts and back knit back and forth seperately and the sleeves picked up along the body and knit downwards. But another time I knit a sweater for the Mate, I’ll probably try to make it fit better around the shoulder area. However, “another time” may be quite some time off yet.

The yarn isn’t the softest you can find, but it actually gives a very beautiful finished cloth. The drape of the finished sweater is beautiful, and though it wasn’t a joy all the way through, I can actually recommend Dunlin for such sweaters.

  • Stitches of love (Ravelry link)
  • Opskrift/Pattern: Pulsen Design no. 4139, Dunlin – gammel opskrift som jeg købte sammen med garnet i det nu hedegangne Bette Design / Pulsen Deisgn no. 4139, Dunlin – an old pattern, which I bought along with the yarn in the now closed Bette Design
  • Garn/Yarn: Pulsen Dunlin 51%hør 49% bomuld, 4 farver, i alt 405 g. / Pulsen Dunlin 51% linen 49 % cotton, 4 colours, a total of 405 g.
  • Pinde/Needles: 2mm til kanter og 2½mm til krop og ærmer / 2mm for the ribbing and 2½mm for body and sleeves

Jeg har gang i flere nye designs. Enkelte af dem er “hemmelige”, men med et par af dem, kan jeg vise processen her på bloggen. Det første er en hue, som har ligget som skitse på min computer i ganske lang tid, men til åbningen af Rasmilla Garn & Strik, fik jeg rigtig hul på processen. Det resulterede selvfølgelig i, at jeg købte en ny pind, noget garn og gik i gang på stedet.

I am working on several new designs. A couple of them are “secrect”, but some of the others I am able to show the process of working with the design here on the blog. The first, I’m going to show, is a hat, which has been lying as a scetch on my computer for quite a while. However, at the opening of Rasmilla Garn & Strik, I finally got a firm grip on the idea, which of course resulted in me buying needles, yarn and casting on on the spot.

Et par dage senere var jeg færdig med den første prototype. MM er yderst tilfreds og proklamerer stolt, at det er hans hue! Jeg kan se flere muligheder for forbedringer, men er ret godt tilfreds med dette første forsøg. Næste udgave bliver en voksenstørrelse til Magen, der har indrømmet, at han også godt gider have en hue med et firben. Lige nu går mine overvejelser på, om firbenet skal have øjne eller ej… nogen forslag?

A couple of days later I had finished the first prototype. MM is very happy and proudly proclaims that it is his hat! I can see several opportunities for improvements, but I am very happy with this first trial of the pattern. The next version will be adult sized and the Mate has admitted that he too would like a lizard hat. At the moment my considerations are on the point of the lizards eyes… yes or no?

Nu hvor barselen er officielt i gang (fejrede det ved at sove 3 timer i formiddags) er det vist tid til at  vise noget ægte barselsstrik, en lille babyvest.

Now as the maternaty leave has officially started (I celebrated by taking a 3 hour nap) I think it must be time to show some true maternaty knitting, a little baby vest.

  • Wee one’s vest (Ravelry project link)
  • Opskrift/Pattern: Pebble (Ravelry link) by Nikol Lohr
  • Størrelse/Size: ca. nyfødt (sådan på øjemål) / about newborn (in my estimate)
  • Garn/Yarn: Wilfert’s Tweed fra Fingerbøllet i Farum, 59 g
  • Pinde/Needles: 4½mm
  • Noter/Notes: Jeg er helt vild med de forskellige knapper, det giver sådan et glad finish til en sød lille vest. Nogle gange kommer der noget godt ud af ikke at have særlig mange ens knapper på lager. / I’m very happy with the look with the different buttons, it gives such a happy feel to the sweet little vest. Sometimes it’s a good thing not to have a full set of buttons on hand.

Det er en sød lille sag, der overhovedet ikke burde tage så længe at strikke, som jeg har været om det. Jeg brugte lidt mere end et nøgle til vesten og har det meste af det andet nøgle tilbage. Jeg overvejer om der skal en ekstra vest på pindene, hvor bærestykket så får en kontrastfarve. For én vest er da virkelig alt for lidt, når det nu er til en vinterbaby.

It is a cute little knit, which in no way should take as long to make as I took. I used a bit more than one skein for the vest and have most of the second skein left. I’m considering making a second vest with a contrasting hem and yoke. In any case, one vest is not nearly enough for a coming vinter baby.

Ganske som forudset, blev det nyeste sweaterprojekt færdigt først. Den lille Noro-sag er færdig og er afleveret i venindens butik, hvor den skal agere blikfang. Forhåbentlig får hun vasket den først, for det nåede jeg ikke lige i farten. Det var et behageligt stykke strik, og det er ikke helt umuligt, at jeg ender med at strikke en til mig selv.

Just as I imagined, the newest of the sweater projects is the one, which is finished first. The little Noro cardigan is finished and has been handed over to my good friend’s shop, where it’s to enter a career as a shop sample. Hopefully she’ll wash it first, as I didn’t manage to do that before delivery. It was an enjoyable knit and I might just make another one for myself.

  • Noro Cardigan (Ravelry project link)
  • Mønster/Pattern: Design nr. 4 fra Noro Silk Garden hæfte nr. 3 / Design no. 4 from the Noro Silk Garden booklet no. 3
  • Størrelse/Size: M
  • Garn/Yarn: Noro Silk Garden, col. 47, 275 g.
  • Pinde/Needles: 4mm til kanter og 5mm til glatstrik / 4mm for edges and 5mm for the stockinette
  • Noter/Notes: Det var første gang jeg har strikket med Silk Garden og det var faktisk en fornøjelse. Der var en smule hø/snavs i, men ikke værre end det sagtens kunne pilles ud. Jeg forestiller mig, at garnet bliver endnu blødere ved vask, og så vil den absolut være en lækker sag at gå rundt med. / It was the first time I knit with Silk Garden and it was actually a pleasure. There was a bit of vegetable matter in the yarn, but it was soon got rid of. I imagine that the yarn will be even softer after washing and then I think this cardigan would be lovely to wear.

Og så må Magens sweater vist komme op i rækken igen… der heppes igennem i kommentarerne på sidste post, og I har fuldstændig ret, han mere end fortjener en ny sweater, så han må hellere få den snart.

And now the jumper for the Mate had better get priority again… a whole cheer leading squad turned up in the comments on the last post, and you are all perfectly right, he more than deserves a new sweater, so he’d better get it soon.

Der er Sock Summit i Portland lige nu… jeg gad godt have været med, men både finanserne og maven har været lidt i vejen, så i stedet deltager jeg i “Sulk Summit” i en af mine Ravelry grupper. Det er nu også mere underholdende, når man er flere, der er smågrønne af misundelse… og så kan vi jo samtidig heppe på hinandens sokkestrikning og gejle hinanden op til lidt flere skønne sokkeprojekter.

Jeg ved ikke om det er Sulk Summit, der har gjort sin indflydelse, eller om jeg bare har fundet min sokkestrikningsmojo igen. Under alle omstændigheder er sokkerne fløjet af pindene, og jeg kan nu præsentere endnu et færdigt par.

Sock Summit is going strong in Portland at the moment… I really long to be there, but since both finances and the baby-belly interfered with the dreams, I am instead attenting “Sulk Summit” in one of my Ravelry groups. It happens to be way more entertaining when you are several, who are slightly green with envy… and we use the time cheering each others’ sock knitting on and enabling each other to even more projects.

I don’t know if it’s the influence of Sulk Summit, or if I just have refound my sock knitting mojo. In any case, the socks seem to have flown off the needles lately, and I am now able to present one more finished pair.

  • Solid Slip Socks (Ravelry project)
  • Mønster/Pattern: mit eget under udarbejdelse / my own, due to be written soon
  • Garn/Yarn: Cascade Yarns Heritage Solids, 76 g
  • Pinde/Needles: 2½mm
  • Noter/Notes: Jeg startede på sokkerne d. 29. januar, så det har taget ret præcist et halvt år at få snøvlet sig færdig / I started these socks January 29th, so it has taken half a year (pretty exactly) to finish these

 

På trods af mine sommerstrikkeplaner og gode intentioner om at følge disse, så kom jeg lige til at lave en lille overspringshandling… eller måske en overhalingshandling. For det er på under en uge blevet til et par sokker med biler til en af nevøerne.

In spite of the best of my summer-knitting-plans and all the good intentions of following them, I happened to indulge myself in a little furtive (and off plan) knitting, or perhaps I could call it a case of knitting overtaking? In under a week, I’ve managed to knit a pair of car rich socks for one of my nephews.

Jeg har aldrig før prøvet, at et par sokker med flerfarvestrik på den måde fløj af pindene. På den anden side var det også svært at stoppe, for jeg var liiiiiige nødt til hele tiden at strikke en omgang biler mere. Ren snack-strikning!

I’ve never before experienced a pair of stranded socks flying off the needles like this. On the other hand, it was quite difficult to stop knitting these, as I all the time wanted to knit juuuust one more repeat of the little cars. Pure snack knitting!

De oplevelsesrige sokker er blevet færdige, og de holdt til det sidste af at komme med på tur og se sjove og spændende ting. Udover de mærkelige ting, der skete i juni, så har de også været med veterantogbane (til MM’s store jubel… altså over toget, ikke sokkerne), i alskens venteværelser og en tur i skønne Sverige, hvor de også blev strikket færdig.

Nu klæder de fødderne på en rigtig, rigtig god ven (som gik ind på at få dem i løn for at sidde model med dem på), der måske fra tid til anden kan få brug for at få lidt solskin på fødderne. Humøret bliver i hvert godt af den skønne orange farve.

The adventurous socks are finished, and to the end they enjoyed a rich life of experiences. Besides the strange things that happened to them in June, they have also been on a veteran train (MM was very happy about that… the train that is, not the socks), in a multitude of waiting rooms and for a vacation in wonderful Sweeden, where they were also finished.

Now they adorne the feet of a very, very good friend (who agreed to get them as “payment” for posing with them for the camera), who perhaps could need to have a bit of sunshine on the feet. In any case, it’s hard to stay sombre when looking at the gorgeous, happy orange colour.

  • Treasure socks (Ravelry project)
  • Mønster/Pattern: Et ægte hjemmegjort design, der egentlig handlede om, hvor mange snoninger jeg kunne få til at danse ind og ud på sokkerne / A truly homemade design, which actually had the purpose of seeing how many cables I could make happen on these socks
  • Garn/Yarn: Wollmeise Superwash, col. Sonne, 103 g
  • Pinde/Needles: 2½mm
  • Noter/Notes: Det var første forsøg på at få snoningen til at fortsætte henover hæl og vrist… det kan gøres bedre næste gang, men det er godt at afprøve noget nyt /It was my first attempt at making the cables run over heel and through the arch of the foot… there’s definite room for improvements, but it is good to try something new.

Mit løfte om ikke at have nogle årgamle projekter liggende ved næste årsskifte er på rette vej. Det er nogle gange ikke specielt morsomt at kæmpe med de samme gamle projekter, men på den anden side er følelsen af at færdiggøre et stort arbejde, der har været længe undervejs helt fantastisk. Det føles på en eller anden måde befriende (især hvis man kan lade være med at starte 47 nye ting op som belønning).

My promise to myself to not have any year-old projects in my knitting basket (or on the back of a shelf) is going as it should. Sometimes it’s not a lot of fun to be knitting the same old projects everyday, but on the other hand, the feeling of finishing a big project, which has been long underway is fantastic. Somehow it feels liberating (especially if you can refrain from casting on 47 new things as a reward).

Ugens færdiggørelse er et tæppe, som jeg startede på tilbage i maj 2009. Det nåede altså at være mere end 2 år undervejs, men nu er det endegyldigt færdigt.

The finished project of the week is a blanket I started back in May 2009. Thus it made it past its two year anniversary as a wip/ufo, but now I’m finally finished with it.

  • Green Spiral (Ravelry project)
  • Mønster/Pattern: Ten Stitch Twist (Raverly link) by Frankie Brown
  • Størrelse/Size: Jeg strikkede, indtil jeg løb tør for Evilla, hvilket resulterede i et tæppe med en diameter på 120 cm efter udspænding. / I knit until I ran out of Evilla, which resulted in a blanket with a diameter of 120 cm after blocking.
  • Garn/Yarn: Evilla Artyarn 6/2 og noget ukendt plantefarvet uldgarn, i alt 396 g / Evilla Artyarn 6/2 and some unknown plantdyed woolyarn, a total of 396 g
  • Pinde/Needles: 3½mm
  • Noter/Notes: Jeg brugte den gradvise afslutning, men lavede 2 sektioner mellem hver indtagning istedet for 1 som i mønsteret. Derudover hæklede jeg 3 omg. fastmasker med dobbelt garn for at få en fast og pæn afslutning. / I used the gradual finish, but worked 2 sections between each decrease instead of the 1 in the pattern. Futhermore I crocheted 3 rounds of single crochet with the yarn held double to get a firm and neat finish.

Jeg er nu i gang med at overveje, hvilken wip-drage jeg skal kæmpe med som det næste…

I am now considering which dragon among the wips I should do battle with next…

Jeg er begyndt at synes, at patchwork er meget, meget sjovt, og med morskaben følger naturligt et ønske om at lære mere. I stedet for at købe mange, mange bøger, som er min sædvanlige fremgangsmåde med en ny kreativ hobby, har jeg valgt at gå kursusvejen. Dette skyldes især, at jeg ved i et tilfælde så, at Speich Design lige har offentliggjort deres kursusprogram for efteråret 2011 og foråret 2012. Jeg har før gået og sukket lidt over deres kurser, men har ikke før synes, det var så relevant. Men nu er det anderledes, nu skal jeg på kursus og lære og lade mig inspirere. Jeg har meldt mig til et begynderkursus i patchwork henover en weekend i efteråret, og I kan tro, at jeg glæder mig helt ustyrligt.

I’m slowly becoming totally enamoured with patchwork and thinking it a very fun and enjoyable way to spend time with my sewing machine. With this enjoyment also follows a wish to know more. Instead of buying a lot of books, which is my usual approach to a new creative hobby (or indeed any hobby), I’ve this time chosen to go the workshop way. One particular reason for this is that I saw that Speich Design has just made their programme for workshops in the autumn of 2011 and spring of 2012 public. I’ve previously sighed over their programme, but haven’t thought it relevant. But now it is different, and I’ve signed up for a beginners course in patchwork during a weekend this fall, and I’m looking very, very much forward to it.

I mellemtiden kan jeg stadig finde ting at more mig ved symaskinen med. Det varme vejr kaldte på kortere bukser til MM og med hans hjælp (han holdt pænt stoffet og gav mig knappenålene en ad gangen) blev et par piratbukser hurtigt færdige. Stofvalget er også MMs, og han er meget glad for sine krokodillebukser med bånd med togvogne på. Det broderede hjerte er for at lette hverdagen for Magen, sådan at han ikke skal spekulere, hvilken side er forsiden.

In the meantime I am still very able to have fun at my sewing machine. The very hot weather, we’ve had resently, called for shorter pants for MM, and with his help (he held the fabric for me and gave me the pins one at a time) I quickly finished a pair of pirate pants (is this the correct name in English as well?). MM also chose the fabric and is very happy about his crocodile pants with embelishment of the ribbon with trains on. The embroidered heart has nothing to do with MM, but is mostly to ease the everyday for the Mate so he needn’t use too much brain power thinking about which way is the front.

 

  • Mønster/Pattern: det sædvanlige Minikrea posebuks / the usual suspect, Minikrea baggy pants
  • Stof/Fabric: kraftig bomuld fra Frau Tulpe i Berlin / sturdy cotton from Frau Tulpe in Berlin
  • Strørrelse/Size: 4 år, men klippet uden sømrum for at gøre dem lidt smallere og forkortet 20 cm for at gøre dem til piratbukser / 4 years, but cut without seam allowance to make them slimmer, and made 20 cm shorter

Find me on Ravelry as Lykkefanten

Unknown's avatar

I have more than 100 patterns available on Ravelry.

Nerven Shawl pattern - buy now on Ravelry
Pearl Sisters Sweater pattern - buy now on Ravelry
Balance Shawl pattern - buy now on Ravelry

Copyright

This page is protected by copyright. Please do not use materials without my permission.

I respect other designer's copyrights and will not break them by copying or distributing patterns. Please do not ask me to.