You are currently browsing the tag archive for the ‘gift’ tag.
Jeg er moderator på en gruppe kaldet “Village Hopelessly Overcommitted” på Ravelry. Siden mit nye job og især siden LB har jeg ikke været så frygtelig aktiv derinde, men det er stadig mit favorit virtuelle opholdssted på Ravelry. Det er en flok meget søde mennesker, der befolker gruppen, og vi snakker godt (og meget). Men selvom jeg længe har vidst, at det var søde folk jeg chattede med, blev jeg alligevel meget overrasket over den hemmelighed, de har hygget sig med hele sommeren.
I am a moderator on a group called “Village Hopelessly Overcommitted” on Ravelry. Since I started in my new job, and especially since LB came into the world, I haven’t really been that active in the group, but it is still a favorite place to be in Ravelry. It is a bunch of very sweet and kind people, who are members in this group, and we chat a lot about almost everything. But even though I’ve know for a long time, that it was kind people I chatted with, I still was surprised over the secrect they have had this entire summer.
Da jeg kom hjem fra hospitalet (første gang) med LB ventede en stor pakke på mig. I pakken var der to store tæpper, et til MM og et til LB, syet sammen af lapper med elefantmotiver. 19 af gruppens medlemmer har strikket lapperne og sendt dem til én enkelt (søde Roseknits24-7), der syede dem sammen og strikkede kant. Da jeg pludselig stod der med tæpperne i hånden, og det kæmpe arbejde de har lagt i dette projekt gik op for mig, var jeg målløs. Jeg kom til at tude af bare overraskelse, rørelse og taknemmelighed over den varme og gavmildhed, som for mig er så stor en del af den virtuelle strikkeverden. Nu er det så lykkedes mig at tage et ordenligt billede af LB og hans tæppe og et af de to tæpper sammen, og jeg viser dem her på bloggen, fordi jeg så gerne vil sige ordentligt tak på vegne af mine drenge, der begge bruger deres tæpper meget.
When I first came home from the hospital with LB, a large box was waiting for me. In that box were two blankets, one for MM and one for LB, both sewn together from squares with elephant patterns. 19 of the members of the Village had knitted the squares, sent them along to the sweet Roseknits24-7, who then sewed them together and made the edge. When I suddenly stood there with a physical proof of the utter kindness and love from these people, I was at a loss for words. The magnitude of the work they put in this project made me cry a tear of gratitude, a tear for the kindness, warmth and generousity that is such a big part of the virtuel knitting community for me. I have finally managed to take a proper picture of LB with his blanket, and another of both blankets together, and I wanted to show them here on the blog to say a proper thank you, from me and from my boys, both of who use their blanket quite a lot.
Endnu en af de “gamle” projekter er blevet færdige. Det er en kombineret jule/fødselsdagsgave til en rigtig god ven, og overraskende nok er det ikke en gang forsinket, for det skulle bare være færdigt her til efteråret. Det er stort, rigtig, rigtig stort. Fra spids til spids måler det omkring 3 m, så der er god mulighed for at vikle det godt rundt om kroppen, hvilket var et specificeret ønske.
Another of the “old” projects have been finished here. It is a combined Christmas/birthday gift for a good friend, and surprisingly it isn’t even overdue, as it just needed to be finished for this fall. It is a big, really, really big shawl. From tip to tip it measures about 3 m, so there is ample opportunity to wrap it many times around the body, which was the specified wish.
- Autumn Transition (Ravelry project)
- Opskrift/Pattern: Transition Stash-buster Shawl (Ravelry link)
- Garn/Yarn: 624 g forskelligt lagergarn i efterårsfarver, Cascade 220, Tweed 300, Navia Duo, Filcolana New Zealand lammeuld, Malabrigo worsted og et skønt new zealandsk indkøb fra den første NZ ferie i 2006. Jeg har strikket med dobbelt tråd af de tynde garner. / 624 g of stash yarn i fall colours, Cascade 220, Tweed 300, Navia Duo, Filcolana New Zealand lamb wool, Malabrigo worsted, and a beautiful purchase from our first New Zealand vacation back in 2006. I’ve knitted with the yarn held double when using the thin yarns.
- Pind/Needle: 5mm – min gode gamle ibenholtpind knækkede i overgangen til viren under strikningen… den pind har ellers stået for mange gode strikkeoplevelser, men ak, nogle ting har jo en ende. / 5mm – my trusty old ebony needle broke (the fixture between wood and wire) during the knitting… that needle has been a part of many a good knitting experience, but sometimes things end.
Det er tredje gang jeg strikker et TSB sjal, og jeg tror, der skal gå noget tid før jeg (hvis jeg) strikker et mere. Det er ret stort at sidde med til sidst, og kanten tager en lille evighed. På den anden side bliver resultatet også rigtig lækkert, og det er en god måde at få brugt noget af lageret på. Dette sjal er også det største af de tre, der var 481 masker på pinden, da jeg begyndte aflukningen (mod de 301 på det oprindelige sjal). Min ven fik det med hjem i går, få timer efter det var færdigt. Hun var lykkelig og mente at hendes eneste problem ville være at bestemme, om det skulle bruges hjemme eller på arbejde.
It is the third time I knit a TSB shawl, and I think it will be a considerable time before I (if I) knit another. It is a large project to manage near the end, and the edge takes forever to knit on. On the other hand, the result is usually lovely and it is a very good way to use some of the stash. This shawl is the biggest of the three, there were 481 stitches on the needle, when I started the edge (compared to 301 sts on the original shawl). My fiend took it with her home yesterday, few hours after I had finished it. She was happy and seemed to think that her only problem would be to decide if it should be used at work or at home.
På trods af mine sommerstrikkeplaner og gode intentioner om at følge disse, så kom jeg lige til at lave en lille overspringshandling… eller måske en overhalingshandling. For det er på under en uge blevet til et par sokker med biler til en af nevøerne.
In spite of the best of my summer-knitting-plans and all the good intentions of following them, I happened to indulge myself in a little furtive (and off plan) knitting, or perhaps I could call it a case of knitting overtaking? In under a week, I’ve managed to knit a pair of car rich socks for one of my nephews.
- Car socks (Ravelry project)
- Mønster/Pattern: En sokkeversion af Hanne Thorsen’s Biler (Ravelry link) / A sock version of Biler (Ravelry link) by Hanne Thorsen
- Garn/Yarn: MacKintosh Yarns Celtic Sock (col. Valkyrie), 38 g + Wollmeise (col. Sonne), 18 g
- Pinde/Needles: 2½mm
Jeg har aldrig før prøvet, at et par sokker med flerfarvestrik på den måde fløj af pindene. På den anden side var det også svært at stoppe, for jeg var liiiiiige nødt til hele tiden at strikke en omgang biler mere. Ren snack-strikning!
I’ve never before experienced a pair of stranded socks flying off the needles like this. On the other hand, it was quite difficult to stop knitting these, as I all the time wanted to knit juuuust one more repeat of the little cars. Pure snack knitting!
Min søster er taget på højskole i dag. Jeg ved, hun har glædet sig, og jeg håber, at det bliver et rigtig spændende halvt år for hende.
My sister starts at a folk high school today. I know that she has been looking very much forward to this experience, and I hope that it will be an exciting and wonderful half yar.
Det er ikke så tit, jeg har symaskinen fremme. Jeg har mange ambitioner og ønsker, men er faktisk ikke særlig god til det der med maskinsyning. Heldigvis kan man komme langt med stædighed, og det er lykkedes mig at sy et nogenlunde vellykket hovedpudebetræk til en hyggepude. Jeg ville gerne give min søster noget, der kunne give lidt farve og liv på et højskoleværelse, og som forhåbentlig kan få hende til at smile, når hun ser den.
It isn’t often my sewing machine sees the light of day. I have a lot of ambitions and wishes, but am actually not very good at sewing. Luckily, a good dose of stubborness will get you far, and I have managed to sew an acceptable pillow case for a cosy pillow for her. My wish was to give my sister something that could give a dash of colour in her room, and hopefully make her smile when she sees it.

- Mål/Measurements: 56 x 56 cm
- Stof/Fabric: Timeless Treasures Fabric til forsiden (købt hos Speich Design i Lyngby) og et almindeligt bomuldsstof til kant og bagside (købt hos Fingerbøllet i Farum) / Timeless Treasures Fabric for the front (from Speich design) and a simple cotton fabric for the edges and the back.
Jeg har brugt en hel formiddag på projektet, men så er den også blevet næsten som jeg håbede. Jeg har syet kant om forsidestoffet, hvor alle hjørnerne er symmetriske (det tog mig lige et forsøg eller to, før det blev ordenligt). Der er en “foldekant” på bagsiden som lukning (er der nogen, der kan fortælle mig, hvad det hedder i virkeligheden?), men der er også sat tre små trykknapper i, for at holde forsiden pænt på plads om den store pude. Endelig har jeg broderet et hjerte med tidsrummet for hendes højskoleophold i et af bagsidens hjørner.
I used all of the morning on this project, but it was needed to get it to my satisfaction (not aiming for perfection yet). I have sewn edges around the front fabric, and spent some time in getting the corners symmetrically (it took a couple of tries). The opening has a “folding edge” on the back side (I wonder what the correct name is), but I’ve also sewn in 3 little pressure buttons to keep the closure neat when the big pillow is in the case. Finally, I have embroidered a heart and the dates of her stay at the school in a corner of the back.
Måske jeg burde føje et enkelt punkt til min ønskeliste for 2011. Det skulle i givet fald være at sy noget mere, og meget gerne noget tøj på et tidspunkt. I hvert fald kunne jeg godt tænke mig at blive bedre til at sy og lære nogle nye ting. Men det er nok meget godt at starte i det små.
Maybe I should add a wish to my wish list for 2011. In that case it would be to sew some more, and more specifically sew some clothes eventually. In any case I would like to become a more proficient seamstress and learn a new set of skills. But it is probably a good idea to start small.

Biler er færdig!!! Tænk en gang, det tog mig kun lidt over et halvt år at strikke en Hanne Thorsen børnetrøje (den sidste, Fisk, tog jo som bekendt over 2½ år). Sweateren blev ikke færdig til at kunne give nevøen den d. 30. december, men den var med ude til familiehygge og blev strikket på i det gode selskab.
Der er rigtig mange ændringer i forhold til den originale opskrift. Nu er Thorsens opskrifter ikke ligefrem alenlange, og formen på trøjerne er en anelse 80’er simpel og firkantet. Jeg har derfor fiflet en del så det endelige produkt blev mere tilfredsstillende for mig. Jeg har bl.a. strikket rundt på både krop og ærmer og lavet både krop og ærmer ganske meget længere. Der er brugt raglanindtagningerne ved sammenføjning af krop og ærmer, og halsen er formet med vendepinde. I stedet for at lukke af og så siden samle op til halskanten, har jeg sjusset mig frem og kunne gå direkte fra trøjen til kanten. Ok, hvis jeg skal være helt ærlig, lavede jeg halsåbningen for lille første gang, så jeg måtte pille op og strikke lidt tilbage, men nu passer det.
Jeg er stolt og glad for det endelige produkt. Det er tydeligt for mig, at jeg er blevet bedre til at strikke flerfarvestrik og til at bedømme, hvad der virker for mig. En absolut god måde at starte et nyt år på. Vi skal heldigvis ud og besøge familien igen snart, så nevøen kan bruge sine Biler inden året bliver alt for meget ældre.

Cars (the sweater) is finished!!! And what is more marvelous, it only took about half a year for me to finish it. Last time I knit a Hanne Thorsen child sweater it took well over 2½ years (remember the Fishes?). I didn’t manage to finish it in time to give it to my nephew at the pre-New-Year familiy function, but I did bring it with me and knitted on it while enjoying the good company.
I have changed things quite a lot compared to the pattern. Thorsen doesn’t make long patterns (to say the least), and the shape is rather 80’ish box-like. I took some time changing bits and pieces around so that the final product was more to my personal satisfaction. I knit both the body and the sleeves in the round and made all the pieces quite a bit longer than specified. I’ve used raglan for setting the sleeves in, and the neck is shaped by short rows. Instead of binding off in the neck area and then picking up stitches for the collar, I’ve shaped it all with short rows and could go directly from the body to the collar. Ok, to be honest, I made the neck opening too small the first time, so I had to pick it out and reknit it, but the end product is good.
I am proud and very happy about this sweater. It is very clear to me that I am better at stranded knitting and at assessing what works for me. This has been a really good way to start a new year knitwise. And even better, we are going to visit the family soon, so I’ll get to give Cars to my nephew before long.

- Cars cars cars (Ravelry project link)
- Mønster/Pattern: Biler (Ravelry link) by Hanne Thorsen, købt med garn i Bette Design/bought with yarn in Bette Design
- Garn/Yarn: Sandness Garn Mini Duett, 268 g
- Pinde/Needles: 2.5, 3, 3.25 mm
- Noter/Notes: Tog udgangspunk i maskeantal for mindste størrelse, brugte kanterne og mønsteret. Resten er egne fiflerier. / Used the stitch count for the smallest size, used the pattern for the edges and the stranded design. The rest is changed to suit my own fancy.
Nogle gange undre det mig, at jeg kan falde i den samme (strikke)fælde igen og igen. Jeg startede på julegaven til den ældste nevø i god tid og havde gode intentioner om at følge med i Lena’s tempo. Men “Biler” (ravelry link) blev af den ene eller den anden grund lagt lidt til side og fik kun en pind i ny og næ (det var inden jeg forsøgte mig med delvis monogami-strikning). Nu er problemet jo så bare, at vi ser ham d. 30. og der skal sweateren jo helst være færdig!
Med en indsats i spurtstrikning har jeg nået et ærme her i den sidste uge med arbejde. Nu er der så ferie, men jo også lige en juleaften med alt det dertilhørende. Mon jeg når det?

Sometimes I wonder at myself, thinking how on earth I manage to walk into the same (knitting) trap again and again. I started the knitting related Christmas gift for my oldest nephew in really good time and had all the intentions to follow Lena in her speedy knitting. But “Cars” (ravelry link) was somehow put aside (I can’t remember why – probably short attention span and pretty yarn beconning in other projects) and only occationally got knitted on. Now the problem presents itself, as we will see him again on the 30th and the sweater needs to be finished by then!
After a week of focused (almost) knitting, I’ve managed a sleeve, and that was while working. Now I’m on official vacation, but on the other hand a Christmas Eve with all the trimmings is near at hand. I wonder if I’ll make it?
Nogle gange er det skønt at være strikker med et respektabelt (læs: stort) garnlager. Det giver muligheder. Som for eksempel når nogen i den nære familie skriver et halstørklæde, gerne med farver, på deres ønskeseddel. Jeg har forsøgt at indoktrinere min familie til, at strikbare ønsker godt må gives med længere varsel. Desværre lykkes det ikke altid, og så må man jo ty til andre midler, som for eksempel pind 5mm.
Et hurtigt greb i et par lagerkasser bidrog med blødt og farverigt garn, noget i tykkelsen, andet skulle lægges dobbelt. Så op med en hulens masse masker og bare derudaf. Strikningen tog ikke særlig lang tid reelt, men da strikketid har været lidt sparsom, gik der et par dage førend det blev færdigt. Nu må man bare håbe, at modtageren kan lide det. Der kan i hvert fald ikke klages over blødheden, for jeg gik efter de blødeste garner jeg ejer.
Sometimes it is good to be a knitter with a respectable (read: large) stash of yarn. It presents me with possibilities. For example, when a near family member writes a colourful scarf on his wish list. I have tried to teach my family that knit-related gifts should be wished for early, so an appropriate time for the actual knitting is available. Unfortunately it doesn’t always work, and then I have to resort to other methods, say a 5mm needle.
A quick excavation of some stash boxes resulted in soft and colourful yarn, some of the right thickness, some to be held double. Then cast on a rather large number of stitches and off I went. The actual knitting didn’t take that long, but knitting time has been scarce, so it took a couple of days to finish. Now I’ll just have to hope that the recepient likes it. At least, I’m pretty sure that he can have nothing against the softness, I went specifically for the softest yarns I own.

- Q’n’D (står for Quick and Dirty/abbreviation for Quick and Dirty)
- Garn/Yarn: 3 farver malabrigo worsted, noget possum og merino strømpegarn og lidt kauni, 7 forskellige farver samlet, i alt 169 g / 3 colours of malabrigo worsted, some possum and merino sock yarn and a bit of kauni, 7 colours in total, a total of 169 g used.
- Pinde/Needles: 5mm
- Noter/Notes: strikkede 3 rækker ret for hver farve, ved hvert række tog jeg en god lang løkke af garnet og lod hænge inden jeg strikkede næste række, så var frynserne nemme bagefter. Tørklædet er 160 cm langt. / I knitted 3 rows with each colour. At the end of each row I let a long loop hang before starting the next row, that made the fringe easy to make afterwards. The scarf is 160 cm long.
Det går faktisk ret godt med at få reduceret mængderne af projekter. Endnu et er færdigt og klar til aflevering… sådan cirka 2½ år efter jeg gik i gang (godt at min veninde har en stålsat tålmodighed). Det har været en kamp på mange planer. Det var et halstørklæde, som jo til tider er notorisk kedsommelige, mønsteret var svært, og der var ikke noget diagram. Jeg havde svært ved at se, hvor jeg var henne i mønsteret og måtte hele tiden sidde med opskriften, og det er altså ikke lige mig.
På et tidspunkt fik jeg så den brilliannte (og temmelig åbenlyse) ide at prøve at lave et diagram over mønsteret. Det gik efter et par forsøg (hvordan er det lige man tegner 4rsm og sssk?) og så blev strikningen ganske mærkbart bedre. Til sidst kunne jeg endda klare mig uden diagram.
Nå, tørklædet er blevet smukt, garnet er lækkert (det er det sidste garn, jeg købte på vores New Zealands tur), og så har jeg lært en hel masse. Dels at det passer mig bedst med diagrammer, og dels en ting eller to om at sy to stykker med hulstrikning sammen med en usynlig søm.
My reductions of wips seems to be going well. Another piece is finished and ready for handing over… about 2½ years after it was started (a good thing that my friend has a patience made of iron). It has been a struggle on many levels. It was a scarf, which from time to time is notoriously boring, the pattern was difficult, and there wasn’t a chart. I had difficulties figuring where I left off in the knitting, so I had to have the pattern with me all the time, and that didn’t suit me at all.
At one time I got the brilliant (and pretty obvious) idea to try to draw a chart of the pattern. A couple of attempts later (how do you draw a k4tog or sssk?) I succeeded and the knitting got markedly better. Towards the end I could even manage without the chart.
Oh well, the scarf turned out beautifully, the yarn is gorgeous (it is the last yarn I bought on our last trip to New Zealand), and I have learned a lot. Firstly, I function best with a diagram of lace patterns, and secondly, I learned a lot about grafting two pieces of lace together.

- Green bell scarf (Ravelry project link)
- Mønster/Pattern: Silver Bell hat and scarf (Ravelry link) by Stephanie Earp
- Garn/Yarn: Touch Yarns Merino 4ply, 98 g (1 nøgle / 1 skein)
- Pinde/Needles: 3½mm
- Noter/Notes: strikket fra enderne og ind i to halvdele og syet sammen på midten / knitted from the ends to the center and grafted at the middle
Hmm, jeg ser lige, nu hvor jeg sætter links og så videre, at der nu er inkluderet et diagram i mønsteret… måske jeg skulle have kigget efter opdateringer lidt tidligere?
Hmm, just as I’m adding links, I see that the pattern has been updated to include a diagram… perhaps I should have looked earlier?
Min far blev 50 i mandags, og siden jeg længe har vidst, at han ønskede sig en hjemmestrikket vest, måtte det jo være den perfekte lejlighed. Da det nu er min far, vi snakker om, så måtte der jo lidt mere til, så derfor har jeg strikket en vest, der bruger noget af mit hjemmespundne garn. Den blev færdig i weekenden, men er endnu ikke blevet afleveret. Heldigvis ved han godt, at han får den, så det gør ikke noget, at jeg viser den frem på bloggen.
My father turned 50 this Monday, and since I have long known that he wanted a home knitted vest it was the perfect time to make one for him. As we’re talking about my father, I had to go a bit further, so I have knitted a vest incorporating some of my handspun yarn. It was finished in the weekend, but hasn’t been given to him yet. Luckily he knows that he’s getting it, so posting about it here doesn’t make a big difference.

- Handspun father’s vest (Ravelry project link)
- Mønster/Pattern: Mit eget, men med inspiration fra en gratis opskrift (Ravelry link) / my own, but with inspiration from a free pattern (Ravelry link)
- Garn/Yarn: Håndspundet merino og Clifton Wool’n’Things 8 ply i farven “fog”, et uldgarn jeg købte, da vi var i New Zealand, i alt 407 gram / Handspun merino and Clifton Wool’n’Things 8 ply in the colour “fog”, a pure wool yarn I bought when in New Zealand, the total used is 407 grams
- Pinde/Needles: 5 mm til kroppen og 4½ mm til afslutningen i hals og om ærmehullerne / 5 mm for the body and 4½ mm for the finishing edges around the neck and at the armholes.
- Noter/Notes: Vesten er 72 cm lang og 65 cm bred / The vest is 72 cm long and 65 cm wide.
Igen var jeg utrolig heldig og havde kun akkurart lige hjemmespundet nok til at færdiggøre den sidste stribe. Jeg må have gjort et eller andet godt, siden strikkeguderne er så venlige for tiden.
Again, I was incredibly lucky and had just enough of the handspun to finish the last stripe. I must have done something right to please the knitting gods, since they have been so friendly lately.
Det er ikke blevet til meget leg med garn i denne uge, men lidt er der nu alligevel sket. Jeg er blevet færdig med en lille ting mere, nemlig et bomuldstæppe til neonatalafdelingen i Hvidovre.
I have not had time to play as much with yarn as I could have wished for in this week, yet I did manage to find some minutes here and there. This has resulted in me finishing another little project, a cotton crib blanket for the neonatal ward in Hvidovre.

- Mønster/Pattern: et simpelt hæklet zig zag mønster i stangmasker fra en af mine grundbøger / a simple crocheted zigzag pattern in double crochet from one of my books
- Garn/Yarn: diverse farver bomuld af farverne Emma, Coop, Schachenmayr Catania, i alt 198 g / assorted colours of cotton of the brands Emma, Coop, Schachenmayr Catania, a total of 198 g
- Nål/Hook: 3½mm
- Noter/Notes: tæppet måler 50 x 58 cm / the blanket measures 50 x 58 cm
Så er der “kun” 17 projekter tilbage … i det mindste går det fremad. Den nuværende førsteprioritet er min hvirvelstrøm cardigan, der snart holder toårs jubilæum som projekt, så er det vist også på tide, den bliver færdig.
Now “only” 17 projects remain… at least I can see some progress. The current first priority is my “hvirvelstrøm” cardigan. It will soon be able to celebrate a two year anniversary as a work in progress, so I think it is time for it to be finished.









