You are currently browsing the tag archive for the ‘wip’ tag.

Det bliver stort, rigtig, rigtig stort. Men forhåbentlig bliver det også ligeså godt, som jeg ser det inde i hovedet. Ideen er nedtegnet, der er leget med (meget) garn hos Nanna, og nu ligger der så et mindre bjerg derhjemme, der “bare” skal strikkes til et tæppe – et stort og farverigt et af slagsen. Men jeg glæder mig, gør jeg. I kommer nok til at se en hel del til det, som det skrider frem.

This will be a big one, a really, really big one. But hopefully, it will also be just a right and pretty as it is in my head. The idea has been drawn (and calculated), I’ve played with lots and lots of yarn together with Nanna, and now I’ve got something resembling a mountain of yarn at home, which “just” needs knitting into a blanket. A big and colourful blanket. But I’m looking forward to it – a lot! I guess you’ll be seeing it from time to time now on as I work on it this fall.

G3

I går tilbragte jeg dagen i Stockholm i forrygende solskinsvejr og sommerlige temperaturer.

I spent yesterday in Stockholm in brilliant sunshine and summer temperatures.

2014-05-22 07.33.10

Desværre havde jeg ikke tid til at nyde det skønne vejr eller den ligeså smukke solbeskinnede by – det blev kun til en enkelt gåtur tidligt om morgenen fra et hotel til et andet. Jeg var nemlig deroppe til en konference og måtte pænt blive indenfor med den næsten obligatoriske sok, jeg havde på pindene.

Unfortunately I didn’t get to enjoy the weather or the beautiful city much – I only had a very brief morning walk from one hotel to another. I was there to attend a conference and had to stay put indoor with the obligatory sock-in-progress.

2014-05-22 12.33.27

Sokken og jeg måtte konstatere, at ingen af os egentlig passede til sektorens dresscode – se blot alle de mørke jakker. En gang imellem føler jeg en stor frihed ved at være kvinde og kunne klæde mig pænt uden absolut at falde i jakkesætsfælden (og dermed ikke sagt, at mænd ikke kan klæde sig pænt uden jakkesæt). Sokken blev faktisk beundret af flere, der måtte indrømme, at de også kunne ønske noget at holde hænderne beskæftiget med (hint: lær at strikke!).

The conference sock and I had to agree that neither of us fit that well in what seemed to be the standard dress code – just look at all those dark suits! Sometimes I feel a great freedom by being a woman and be able to dress nicely (professionally?) without having to resort to a suit (not that men can’t dress up without suits, it’s just the easy way). The sock was admired by several, who all commented that it would be nice to have something to keep your hands occupied with (hint: learn to knit!).

2014-05-22 19.20.24

Det blev til en del strikketid både i løbet af dagen og på rejsen hjem, og jeg må indrømme, at nogle gange er det faktisk meget rart bare at strikke rundt på en simpel lille sok. Jeg må også overgive mig og indrømme, at selvmønstrende garn faktisk er ret sjovt (det er Schachenmayr Regia Mix-it color fv. 09383) på en ret afslappende måde. Nu må vi se, om fremdriften i sokkestrikningen holder, nu hvor jeg er hjemme igen – man kan jo håbe.

I managed quite a bit of knitting both during the conference and on the homeward journey, and I have to admit that sometimes a simple sock is the perfect knitting project. I also have to surrender and admit that self patterning yarn is rather fun and relaxing to knit with (the sock is knit with Schachenmayr Regia Mix-it color, 09383). We’ll have to see if the progress keeps up now that I’m home again – one can always hope.

a1

Jeg gad godt vide, hvorfor jeg altid ender med at sidde og skrive opskrifter i allersidste øjeblik. Der er deadline for aflevering af mine designs til Filcolana i dag, og jeg sidder og kæmper med at få opskriften til Kaprifolie færdig – det skal nok gå, det gør det jo altid, men måske skulle jeg komme i gang i bedre tid næste gang. Sjalet Kaprifolie og handskerne Vinterhjerte er med i Filcolanas augustkollektion, så de bliver begge to udgivet som gratisopskrifter senere på året.

I wonder why I always end up racing to get the patterns written in the last possible moment before a deadline. The deadline for the August collection for Filcolana is today, and I’m currently finishing up the pattern for Kaprifolie – I’ll make it, I always do, but perhaps I should try something new and get the patterns done with time to spare next time. The shawl, Kaprifolie, and the gloves, Vinterhjerte, are both part of the August collection for Filcolana, so both will be published as free downloads later this year.

a3

a4

a5

Der er et lille design på vej til Filcolana, et par ganske simple handsker. Jeg elsker at nørde med at få fingrenes placeringer helt rigtige, og så glæder jeg mig til at brodere pynten på lige om et par endehæftninger (eller 12).

I’m almost done with a new design for Filcolana, a pair of simple gloves. I love getting really, really focussed on detail and getting the position of the fingers just right, and I’ll also love adding the embroidered details after I’ve secured all the ends.

socks

Magens fødselsdag nærmer sig, og jeg må hellere se at få hans ægtepagtsbestemte sokker strikket færdig (og så snakker vi ikke nærmere om, at de oprindeligt var tænkt som julegavesokker). Garnet er Misty Alpaca Hand Paint og pindene er mine uknækkelige kulfiberpinde (Knit Pro Karbonz). Jeg mangler kun en halv sok, så det burde ikke blive alt for snævert. Problemet er snarere, hvad han så skal have derudover…

The Mate will soon celebrate his birthday, and I’d better get his socks (as per article one in the marriage settlement) done – and let’s not talk about how I originally planned these as a Christmas gift. The yarn is Misty Alpaca Hand Paint and the needles are my unbreakable carbon DPNs (Knit Pro Karbonz). I only need to get another half sock done, so it should be more than doable. The problem is rather what to get him besides the socks…

IMG_0064

Jeg har gang i et lidt større projekt, der gerne skulle blive til en lille serie bryllupsgaver til april. Det er søde og dejlige mennesker, som jeg har kærlighed nok til at ville give mig i kast med hjemmelavede gaver af den gode slags. Og endnu vigtigere, de både fortjener og værdsætter den tid, som jeg bruger på den slags. Derfor har jeg fundet det store skyts frem og givet mig i kast med Flora Wool i yndlingsfarverne og stramaj og et hjemmegjort grafisk mønster, som jeg faktisk er helt godt tilfreds med. Indtil videre går broderiet godt, men der er laaaaang vej igen.

I am working on a rather big project, something which hopefully will become a little series of wedding presents in April. The husband and wife to be are sweet and wonderful people, whom I love dearly enough to want to give them home made presents. Even more important is that I know that the time and effort I put into such presents will be treasured as love made solid. In other words they deserve such a gift. I’ve laid some ambitious plans and started with Flora Wool and canvas and a self made graphic design, which I’m very pleased with. So far the embroidery goes well, but there is still a looooooong way to go.

wip1

wip3

wip2

blog3

Min mor og jeg barslede en hyggelig plan i foråret, nemlig at vi skulle bruge nogle af aftenerne i sommerferie (som bekendt foregik hos mor i Nuuk) på at sy toppen til et quiltet sengetæppe til hendes seng. Jeg foreslog, at vi skulle sy “Mountain Majesties” fra Quiltville, hvilket hun var med på. Stoffet blev indkøbt i Speich Design i foråret, og da der skulle pakkes til sommerferien røg skærepladen, rulleskæreren og den store lineal med i taske. Vi fik god hygge ud af projektet og blev helt gode til at hjælpe hinanden med at skære, nåle og sy. Det var nyt for mig at prøve at lave blokke, der først skulle skæres på den ene måde, så sys, trimmes og skæres igen på en anden måde, men det var sjovt. Både mor og jeg lærte også noget om værdier i et sådant patchwork projekt, bl.a. at man ikke skal lade to mellemværdier være forskellige (dvs. enten “lys” eller “mørk”), men sådan blev toppen også et bevis for læring.

My mother and I agreed on a plan this spring. We wanted to use some of the evenings of our summer holiday (which as mentioned were spent visiting her in Nuuk) to sew the top of a quilted bed spread for her bed. I suggested that we should make “Mountain Majesties” from Quiltville, which she happily agreed on. She chose the fabric at Speich Design during her last visit in the Spring, and when I was packing for our holiday, I remembered to include my cutting mat, rotary cutter and ruler in the bag. We had great fun with the project, and were really good at helping each other cut, pin and sew. It was a rather advanced pattern for me with all the cutting, sewing, pressing, trimming and cutting, but it was fun to be challenged. Both mum and I learned more about values in such a project, among other things, that you should put two medium values in different categories (“light” or “dark”), but at least we can view the top as a learning process.

blog1

Der herskede til tider en kontrolleret form for kaos. Her er det efter, at vi har skåret 120 felter, der skulle parres lys og mørk. / At times a controlled form for chaos ruled, especially after we finished cutting the initial 120 squares, which then needed to be paired light and dark.

blog2

Derefter blev processen anderledes kontrolleret, og jeg blev drillet (kærligt) med min tendens til at lægge ting pænt i bunker. Men systemet virker altså glimrende, når man syr kontinuerligt. / Afterwards the process was more controlled, and I got teased (albeit with love) about my tendency to stack things neatly. But the system is rather good, when you are chain piecing and don’t want to get the blocks mixed up.

blog4

Næste del af projektet bliver at vælge stof til kanterne og sy det i rammer omkring toppen, derefter skal der selvfølgelig vælges mellemfor og bagsidestof, og så glæder jeg mig til at hjælpe med at quilte den, næste gang jeg er på besøg langt nordpå. / Next part of the project will be to pick out fabric for two edges around the top. Then we’ll need to find a fabric for the back and some batting. I’m looking forward to helping mother quilt this beauty next time I’m vacationing in the far north.

Det er ved at være et godt stykke tid siden, at nogen sidst har set strik her på kanalen. Det er der sådan set en meget god årsag til, for jeg har nemlig stort set ikke strikket noget i det sidste halve år. Det har været rigeligt at se til med flytning, ny chef, nye institutioner til børnene, og livet i al almindelighed, og strikning og jeg har bare ikke klikket i den tid. Jeg har i stedet haft en heftig affære kørende med symaskinen, der både har været varm og villig og god til hurtig tilfredsstillelse. Men jeg har nu savnet strikningen alligevel, den der nydelse ved bare at snuppe en pind i ny og næ og se noget vokse (langsomt) frem fra pindene. Så da jeg pakkede til Grønland, bestemte jeg mig for at finde det mest luksuriøse projekt frem og se, om det ikke kunne lokke gløden frem igen.

It has been rather a long time since anybody saw any knitting on this channel. This has a good reason, since I’ve hardly knitted during the last six months. There have been a lot going on with moving into our now house, adjusting to a new boss at work, getting the boys settled in their new daycare and kindergarten and so on and so forth. Knitting and me hit a hard patch and couldn’t seem to get along. Instead I’ve had a rather hot romance going with the sewing machine, who above all else could give me some quick satisfaction. But still, I’ve missed knitting, missed the slow and steady, missed seeing beautiful things grow quietly on the needles. So when I packed my things for our summer vacation in Greenland, I decided that I would give knitting a chance, and dug out the most luxurious project I could imagine in an attempt at finding the passion again.

qiviut

Valget faldt meget naturligt på det moskusgarn, jeg tog med hjem fra mit sidste besøg i Nuuk. Blødt som en sommersky. Det var lidt sværere at bestemme mig for, hvad det skulle blive til, men efter lidt søgen rundt på Ravelry, faldt valget på Rock Island af Jared Flood (der har en af mine yndlingsblogs Brooklyn Tweed). Let, luftigt, enkelt og meget, meget smukt. Jeg er nu næsten færdig med kanten og glæder mig til at komme i gang med inderdelen af sjalet. Det er ikke en stormende romance, men gløden er ved at genfinde sig i strikningen.

The yarn choice was rather easy. I naturally picked out the qiviut (musk ox) yarn I brought with me home from my last visit in Nuuk. It’s soft as a summers cloud. I had rather more difficulty in deciding what to knit with it, but after som pattern browsing on Ravelry, I chose the Rock Island shawl by Jared Flood (who has one of my favorite blogs Brooklyn Tweed). Light and airy, simply and yet utterly beautiful. At the moment, I’m almost finished with the edge and am looking forward to beginning the centre of the shawl. It’s not a stormy romance, but the glow and love has definetely reappeared in my knitting.

20130511-094805.jpg Jeg har ikke så meget kreativt overskud for tiden, men et par timer ved symaskinen er det alligevel blevet til over de sidste par uger. Jeg er blevet færdig med overdelen til mit ‘Stars in the scrap’ tæppe, og jeg må sige, at jeg er yderst godt tilfreds. Det føles godt at se, at min ide også fungerer i virkeligheden.

I haven’t had much time or energy for creative purposes lately, but even so I’ve managed a couple of hours by the sewing machine during the last few weeks. I have finished the top for my ‘Stars in the scrap’ blanket, and I am very well pleased with how it has turned out. It feels rather wonderful to see that my idea also works in reality

20130511-100259.jpg Jeg har ikke før sat en kant på et af mine tæpper, men denne gang synes jeg, det passede, for den grå kant trækker ligesom stjernerne frem blandt kaoslapperne. Jeg har både mellemfor, bagsidestof og kant klar, men mangler lige (igen) en symaskine, der kan klare en quiltsandwich af denne dimension. Heldigvis har jeg fået tilbudt at prøvekøre en venindes Bernina for at se, om jeg kunne tænke mig at købe den. Det må være en passende udfordring for maskinen at quilte dette tæppe, ikke?

I chose to put a border on this top, something I haven’t done before. This time I believe it was a perfect choice since the grey border draws out the stars from the chaos of the scraps. I’ve got both backing and batting and fabric for the edge ready, but once again (again) I lack a sewing machine that is able to tackle a quilt sandwich of these dimensions. Luckily, one of my friends have offered to let me test drive her Bernina to see if I would like to but it. I think quilting this baby would be the perfect test, right?

I’m twittering

Find me on Ravelry as Lykkefanten

Copyright

This page is protected by copyright. Please do not use materials without my permission.

I respect other designer's copyrights and will not break them by copying or distributing patterns. Please do not ask me to.