You are currently browsing the tag archive for the ‘garn’ tag.

Har I også oplevet det sjældne tilfælde, hvor man falder pladask for en design og garn kombination? Falder så hårdt, at det faktisk ikke kan gå stærkt nok med at får startet på projektet?

Sådan har jeg det med Foxy Lady, som har trumfet alt andet på pindene som mit påskestrikketøj.

Have you tried it? That rare case, where you fall so hard and fast for a design and yarn combination that you cannot wait to start knitting?

That’s how I felt about Foxy Lady, which has usurped all other knitting as my Easter vacation project.

Det hele startede med mit ønske om at køre forbi Værbitt i Oslo på vej op til hytten på fjeldet. Magen, som efterhånden har en del års øvelse i at bære over med visitter i alskens garnforretninger, lod pænt som om, at han sagtens kunne forstå det ønske. Så i mandags havde jeg fornøjelsen af at hilse på Laila, som er ophavskvinden bag Værbitt.

Det er en super hyggelig butik – kan klart anbefale et visit – og der var frygtelig meget fristende garn. Men der var dog ikke noget, der kunne måle sig med fristelsen af Foxy Lady Genser, som er Lailas virkelig fine design i hendes håndfarvede garn. Problemet viste sig hurtigt at være at finde den rigtige kombination, men det lykkedes, og jeg gik glad og fro ud fra butikken med garn til en ny trøje (og lidt mere – det var jo selvfølgelig ikke det eneste, jeg købte).

It all began with my wish for visiting Værbitt in Oslo, before driving further up the mountains. The Mate, who has several years of experience with impromptu yarn store visits, was sweet enough to seem to understand the wish. So Monday saw me having the pleasure to say hello to Laila, who is the woman behind Værbitt.

It is a very cozy shop – I can only recommend it – and there were a frightening amount of tempting yarn. But none were as tempting as the Foxy Lady Sweater, which is Laila’s beautiful design using her own handdyed yarn. The problem turned out to be finding the perfect combination, but I succeeded and departed the shop with yarn for a new sweater (and a bit more – it wasn’t my only purchase that day).

Garnet er Embla fra Hillesvåg Ullvarefabrikk, dels i en fabriksfarve (den grå), og dels i to smukke røde, håndfarvede nuancer. Den ene er “Mikkel Rev”, hvilket i mine øjne gør det endnu mere perfekt. Det er et lækkert garn, der har holdt til, at jeg har måtte pille op og begynde forfra et par gange (eller tre), fordi jeg morede mig for meget til at læse opskriften ordenligt.

Men nu er jeg i gang med kroppen og kan nærmest se målet for mig. Håber, at jeg kan nå at have den færdig heroppe på fjeldet (muligvis ikke realiatisk, men jeg kan da strikke videre i håbet).

The yarn is Embla from Hillesvåg Ullvarefabrikk, both in manufacturing colour (the grey) and in two beautiful red, handdyed shades. One of them is named after a fox, a favorite character in a children’s book (Mikkel Rev), which only makes it even more perfect in my eyes. It is a very lovely yarn, which have held up beautifully to my ripping back and reknitting a couple of times, which I have had to do due to not paying enough attention to the pattern.

But now I’m speeding away on the body, and can almost see the finish line in front of me. My hope is to be able to finish it here up the mountain (which probably isn’t possible, but I live and knit in hope).

Advertisements

Egentlig ved jeg udemærket, at man ikke kan stole på sin mavefornemmelse som strikker, når det kommer til garnmængder. Matematik er vejen frem, og beregningerne er faktisk en af de ting, jeg nyder ved at være designer.

Så hvorfor jeg valgte at gamble og tro, at min mavefornemmelse havde styr på garnmængderne til mit Eiri sjal i Hampshire 4-ply aner jeg ikke. Måske havde det noget med festivalstemningen på Fanø at gøre, måske var jeg overvældet af det smukke udvalg hos the little grey sheep, måske var jeg i sprintgear med for lidt søvn og for meget adrenalin (første festival med bogen, jep, det lyder rigtigt), eller måske undlod jeg bare at tænke mig om (det sker oftere, end jeg har lyst til at indrømme).

I should have known better! I very well know that gut feeling counts for very little when attemping to estimate how much yarn, one will need in a project (especially if you change yarns). Math is the only way, and it is actually one of the things I enjoy about being a designer.

So I really have no answer for why I chose to gamble and believe my gut feeling knew all about yardage and yarn amounts for my Eiri shawl in Hampshire 4-ply. It might have something to do with the festival mood on Fanø, perhaps I was overwhelmed by the gorgeous display of yarn at the little grey sheep? Perhaps I was running a multiday sprint with too little sleep and too much adrenaline (first festival with my book, yup sounds about right), or perhaps I just didn’t think (that happens more often than I care to admit).

Virkeligheden indhenter desværre ofte den håbløse optimist, og jeg er nu i den situation, at jeg ikke har garn nok af den tredje farve til de sidste 5 (!!!) pinde i den farve. SUK! Denne oplevelse gør så også, at jeg er blevet noget mistænksom på, om jeg har nok i den sidste af mine seks farver. Det vil være jævnt ærgerligt at løbe tør undervejs i kanten – og en hurtig beregning (jævnfør mine betragtninger om matematik herover) gør mig sikker i sagen.

Heldigvis er strikkere et hjælpsomt folk, og den gode Karen (der har en fantastisk fin video podcast) har lovet at bruge et par minutter af sin kostbare tid på markedspladsen på Edinburgh Yarn Festival på at lokalisere de matchende farver og købe noget med hjem til mig. Indtil da må jeg jo “nøjes” med at strikke på Eiri sjalet i g-uld garnet (det er nogle gange en velsignelse at have flere projekter i gang).

Reality has its way to knock you over the head – especially if you tend to be overly optimistic, and I am now in a situation, where I don’t have enough yarn of the third colour for the last 5 (!!!) rows in that shade. SIGH! This experience has also made me wary of my stock for the last of the six colours. I would be rather miffed at running out of yarn midway through knitting the lace edging – and a quick calculation (see the above mentioning of the powers of math) make me certain that I will run out.

Luckily knitters are a helpful bunch, and the good Karen (who has a really nice vblog) has promised to use a couple of her precious minutes at the market of Edinburg Yarn Festival to locate a match for my colours and buy something home for me. Until then, I’ll have to “make do” with knitting the Eiri shawl in g-uld yarn (sometimes it’s a blessing to have multiple projects on the go).

Jeg er endt med ikke at kunne vælge mellem mine to garnalternativer til mit næste Eiri – så nu strikker jeg et i hver af dem!

Begge garnerne er anderledes end det originale garn, som jeg har brugt til opskriften i bogen ‘Sjaler Nordfra’, men det betyder jo så heldigvis, at jeg kan skrive denne blogpost om, hvad jeg gør, når jeg skifter garnet ud i en opskrift.

I ended up not being able to pick a favorite among my two contesting yarns for my next Eiri shawl – so now I’m going to knit one in each yarn!

Both yarns are different than the original yarn, which I used for the pattern in my book ‘Sjaler Nordfra’ (Nordic Shawls), but fortunately that only means I can write this blogpost about what I do, when I swap yarn in a pattern.

New Zealand lammeuld fra Filcolana – originalgarnet til Eiri – løber 300 m per 50 gram. Selve garnet er rimelig fast, men det blomstrer smukt efter vask og udspænding. I opskriften strikker jeg på en pind 3,5 mm med en strikkefasthed på 22 m per 10 cm. Det giver et nogenlunde ‘fast’ udtryk i de vævestrikkede stykker, som er det ønskede i dette design. Jeg strikker ofte med løsere strikkefasthed, når jeg strikker hulmønster, men det er netop pointen, at alt efter hvilket udtryk, man ønsker i sit strik, skal man vælge forskellige pindestørrelser.

New Zealand lambswool from Filcolana – the original yarn for the Eiri shawl – has a yardage of 300 m per 50 grams. The yarn itself is pretty firm, but it blooms beautifully after wash and blocking. In the pattern, I use a size 3.5 mm needle to get a gauge of 22 sts per 10 cm. That results in a reasonably firm fabric, which is what I wanted for the mosaic knitted sections. I very often knit this yarn with a looser gauge, when working a lace pattern, but that is exactly the point, that you have to choose needle and gauge depending on what fabric you wish to achieve.

Det første af mine alternative garner er New Zealand Lammeuld fra g-uld. Det løber 450 m per 100 gram. For at få det rigtige udtryk i sjalet er jeg dermed nødt til at gå en pindestørrelse op, ellers vil sjalet blive for ‘stift’, og garnet vil ikke have plads til at få det rigtige fald. Jeg strikker på pind 4 mm, hvilket giver mig en strikkefasthed på 16-18 m per 10 cm. Jeg ved derfor, at jeg kommer til at ende med et noget større sjal (hvilket også var planen) og at jeg skal være opmærksom på garnmængderne, særlig til den sidste sektion. Da jeg har hele 100 gram af hver nuance, regner jeg med at være på den sikre side (ved, det er at indbyde til problemer).

My first alternate yarn is New Zealand Lambswool from g-uld. The yardage is 450 m per 100 gram. To get the right fabric in the shawl, I have to go up a needle size, otherwise the fabric would end up too tight and stiff, and the yarn would not have room to blooms properly. Bearing this in mind, I have started on a size 4 mm needle, which gives me a gauge of 16-18 sts per 10 cm. Since I’m knitting at a looser gauge, I know that I’ll end up with a bigger shawl (this is not so much a problem in shawls, but it might be a sizeable (heh heh) problem in a sweater), and I’ll need to keep an eye on the amount of yarn I have for the project, especially for the last section of the shawl. But since I have a whole 1oo gram of each shade, I should be home free (famous last words, I know).

Mit andet garnvalg er British Hampshire 4-ply fra the little grey sheep. Det er et skønt garn, men det er endnu tykkere end lammeulden fra g-uld – kun 210 m per 60 gram. Jeg er derfor krøbet en pindestørrelse mere op – til 4,5 mm. Strikkefastheden er nu på 14-16 m per 10 cm, og jeg ved, at hvis jeg strikker uden ændringer får jeg et meget, meget stort sjal.

Det ønsker jeg ikke, så min plan er kun at strikke med seks farver, og dermed gøre den sjette sektion til kantsektionen. På den måde regner jeg med at få et overkommeligt størrelse sjal, som stadig er Eiri, eller rettere en variation over Eiri. Hvis jeg ikke – som designeren af sjalet – kan finde ud af den modifikation, vil jeg blive noget overrasket. Jeg har kun 20 gram af hver af de første tre nuancer, mens jeg har hhv. 40, 60 og 60 gram af de sidste. Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke har lavet noget regnearbejde for at se, om det mon kommer til at passe (hermed et tip til jer – regn på det (gang garnmængden med løbelængde per gram, så har I antal meter, dernæst divider med den nye løbelængde, hvilket bør fortælle jer nogenlunde, hvor meget af det nye garn I skal bruge). Så det bliver spændende at se, om min mavefornemmelse er korrekt. Indtil videre har jeg i hvert fald ikke problemer (kryds venligst fingrene for, at det fortsætter).

My second choice is British Hampshire 4-ply from the little grey sheep. It is an absolutely gorgeous yarn, but it is even thicker than the lambswool from g-uld – with a yardage of only 210 m per 60 gram. In accordance with how I want my fabric to be, I have crept up another needle size – to 4.5 mm. The gauge is now around 14-16 sts per 10 cm, and I know that if I worked without modifications, I would end up with a very big shawl. 

I don’t want this, so my plan is to only work six sections (thus I only have bought six colours) and make the sixth section the edge section. Thus I’m hoping I’ll end up with a reasonable size shawl, which will still be an Eiri, or rather a variation of Eiri. If I – the designer – can’t figure out that mod, I’d be pretty surprised. I only have 20 grams of the first three colours, while having 40, 60, and 60 gram of the last three. I hereby admit to having done absolutely no calculations in order to determine the amounts required for each section with this alternate yarn (hereby I give you a tip – do the math if you don’t like to knit dangerously). So it’s going to be exciting to see, if my gut feeling will be correct. So far I don’t have problems (please cross your fingers that this happy state continues).

Jeg har længe haft lyst til at strikke et Eiri mere fra min bog Sjaler Nordfra. Faktisk har jeg gået og luret på garn i noget tid, men har nu fundet ikke mindre end to perfekte muligheder. For halvdelen af morskaben ved at strikke et sjal igen er at finde et andet garn eller andre farver – selvom jeg nu elsker Filcolanas lammeuld fra originalen meget højt.

Den ene er syv skønne nuancer af New Zealand Lammeuld fra g-uld farvet med indigo… jeg kom vist nok til at købe lidt garn, da jeg var forbi deres åbent hus arrangement. Den anden mulighed er seks skønne farver British Hampshire fra the little grey sheep. Jeg købte garnet på Fanø, hvor jeg også fik nogle rigtig gode og spændende snakke med ejerne af firmaet.

I have long been wanting to knit another Eiri from my book ‘Sjaler Nordfra‘ (Nordic Shawls). And not only have I been wanting to knit it, I have actively been searching for another yarn to knit it with (though I sincerely love the yarn from Filcolana, that the original is knit in).

I have aquired no less than two possibilities, the first being seven shades of indigo dyed New Zealand Lambswool from g-uld… I (ahem) walked out with a handy little haul when I visited the farm a couple of weeks ago. The other possibility is six beautiful shades in British Hampshire from the little grey sheep. I bought the yarn on Fanø, where I also had several interesting talks with the owners. 

Nu tænkte jeg så på, om der måske var nogen, der har lyst til at strikke et Eiri sammen med mig? Vi kan lave en lille samstrik (eller knit-along, som det så fint hedder på engelsk), hvor jeg kan vise mine fremskridt og svare på spørgsmål, hvis der nu skulle være nogen.

Jeg har oprettet en gruppe på Facebook – Lykkefantens Strikkevenner – hvor vi kan vise billeder, snakke garnmuligheder, spørge om tips og tricks og hvad vi ellers finder på. Ellers regner jeg mest med at være aktiv på Instagram, hvor jeg vil bruge hashtagget #eirikal – her er I også mere end velkommen til at deltage.

I have been wondering if anybody wanted to knit an Eiri with me, so I have invited to a knit-along for this particular shawl. But since the book and thus the pattern sadly still only exists in Danish so far, it might not be of much use to English speakers (but I can hint at exciting news for you in the not to far future). If you want to follow the knitting of the (hopeful) several Eiris, follow #eirikal on Instagram.

Jeg indrømmer det gerne. Jeg elsker garn! Jeg elsker at ‘møde’ nyt garn og drømme om, hvad jeg mon kan strikke i det, men jeg er ligeså vild med at besøge gamle og elskede kendinge og måske (ret ofte) tilføje et nøgle eller to (eller ti) til Lageret.

I admit it. I love yarn! I love ‘meeting’ new yarns and dream about what I can make of them. But I also equally love visiting old and trusted yarn friends, and perhaps adding a skein or two (or ten, who’s counting) to the Stash.

muligvis kom dette med mig hjem...

Sidste weekend havde jeg af andre årsager arrangementer på Vejlekanten og så at der var åbent hus hos G-uld… Det krævede lidt tidsoptimering, men selvfølgelig fandt jeg ud af at køre omkring og ose (læs: købe) garn.

Last weekend I had plans in the area, and saw that G-uld had an open house event the same day… It took a bit of juggling, but I managed to eek out time to visit and look at (i.e. buy) yarn.

Anne og Daniel of Louise har allerede gjort et kæmpe stykke arbejde med at indrette en gammel staldbygning til et hyggeligt butikslokale med plads til at sidde og hygge og få en kop kaffe, mens slagplanen overvejes. Daniel fortalte mig om nogle af de næste planer, og jeg må indrømme, at det lyder virkelig godt. Jeg glæder mig til at følge med i udviklingen.

Anne and Daniel and Louise have already done a huge amount of work by refurbishing an old barn into a cozy shop and show room with places to sit and have a cup of coffee, while you contemplate the attack strategy. Daniel told me a bit about the plams for the future and it sounds really great. I’m looking forward to following the adventure.

Men selvom jeg holder utrolig meget af de skønne folk bag G-uld, så er det deres garn, der for alvor trækker i mig. Jeg er helt vild med spillet i de plantefarvede nuancer – at hver enkelt farvning er unik, fordi naturen ikke lader sig sætte på formel. Og garnet er jo også skønt at strikke af. Gik derfra med smil om læben og en ganske godt fyldtpose, som jeg glæder mig til at omsætte til sjaler og et tæppe og en enkelt lille børnetrøje. Jo, jeg havde garn nok med, da drog videre.

Jeg kan varmt anbefale en tur forbi, når de holder ‘Guld på gården’. De næste datoer her i foråret er allerede på deres hjemmeside.

Even though I sincerely love the people behind G-uld, it is their yarn, which have my devotion. I am utterly defenseless against the beautiful play of the natural dyed tones – the idea that each dye bath is unique since nature not so easily can be nailed down. And the yarn itself is a joy to knit with. I left with a smile on my face and a stuffed bag, which will become shawls, and a blanket and a sweater with time. Yes, I did rather indulge myself.

I can highly recommend visiting, when they have their open house (or rather open farm) events ‘Guld på gården’. The next several dates are already up on their website.

Nogle gange er man bare nødt til at vaske garnet før man strikker i det. Det er nemlig ikke altid, at det garn, som man køber, er klar til at sætte pindene i. Mange garner er fine og vaskede, men hvis man køber garn på papkegler, som spinderiet laver til maskinstrikkere, er der oftest rigelige mængder spindeolie i. I de tilfælde vil jeg altid anbefale, at man tager sig tiden til at vaske garnet, før man går i gang med at strikke.

Der er et par rigtig gode årsager til dette. For det første gør spindeolie garnet tyndere og fastere, det er netop formålet, så det kan glide nemmere i maskinen. Dermed har man ikke nogen mulighed for faktisk at vide, hvad ens strikkefasthed er, før spindeolien er vasket helt ud, og det er heller ikke til at se, hvordan det strikkede stof kommer til at falde. For det andet “støver” spindeolien ud af garnet, når man arbejder med det, og det er på ingen måde sundt at indånde, eller for den sags skyld røre ved. Jeg kan i hvert fald ikke holde lugten og fornemmelsen på fingrene ud.

For nogle år siden købte jeg en kegle lækkert kashmir tweed fra Donegal Yarns på Fanø Strikkefestival. Garnet har stået og marineret på Lageret lige siden, for jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle strikke. Men forleden fik jeg en ubændig lyst til at strikke et stort sjal i garnet, og så måtte jeg jo først klargøre det til strik, for der var stadig rigelige mængder spindeolie i garnet. Og et stift, lugtende garn er jo ikke lige det, som man forbinder med kashmir.

Sometimes you just have to wash yarn before you knit with it. It isn’t always washed and ready to stick your needles into. Most yarns you see in shops are fine and washed, but if you buy yarn on cones, usually prepped for knitting machines, odds are that there is still spinning oil in it. In that case, I would always recommend to take time to wash the yarn before beginning to knit.

There are a couple of very good reasons for this. Firstly the spinning oil makes the yarn thinner and harder, that being its purpose for making it slide easier in the knitting machine. This means you have absolutely no possibility to know, what the gauge will be, before the spinning oil is washed out. Neither have you any idea of how the fabric ends up. Secondly the oil dusts of the yarn, when you work with it, and it is in no way healthy to breathe in, or for that sake touch. I, for one, can’t abide the smell and feel of it in the yarn.

A couple of years ago, I bought a lovely cone of kashmir tweed from Donegal Yarns while on Fanø Knitting Festival. The yarn has since marinated in the Stash, as I really didn’t know what to knit with it. But a couple of days ago, I had an urge to knit a big shawl with this particular yarn, and that meant I needed to prep it for knitting, as there were still copious amounts of spinning oil in the yarn. And a stiff, smelly yarn wasn’t what I thought about, when thinking “cashmere”.

Trin 1: Garnet skal vindes af keglen over i fed. Jeg bruger min “niddy noddy” til at vinde op med. Det tager noget tid og støver ret meget, så arbejdet blev gjort udenfor i den friske luft.

Trin 2: Bind rigeligt med fedbånd på garnet. Det skal jo vaskes, så det er vigtigt, at der er styr på garnet. Jeg binder fire fedbånd på hvert fed, når jeg klargør til vask.

Step 1: Wind the yarn from the cone. I use my niddy noddy to wind neat skeins. It takes some time and releases a whole lot of oil dust, so I work outside in the fresh air.

Step 2: Secure the skein with strips of leftover yarn. It will go through a rather hefty washing process, and the strips make sure it doesn’t end up all tanged. I use 4 strips on every skein.

Trin 3: Fyld en spand med køligt eller koldt vand og en god portion opvaskemiddel! Jep, opvaskemiddel! Det er skrapt, men det er det, der skal til for at spindeolien går af garnet. Jeg arbejder altid i koldt vand, da det mindsker risikoen for filtning. De klargjort fed skal ned og hygge sig i vaskevandet i en god halv time (minimum). Går der længere, gør det heller ikke noget.

Trin 4: Når der er gået noget tid, vil du kunne se, at vandet bliver helt gråhvidt på grund af spindeolien, der vaskes ud af garnet. Lad garnet ligge et godt stykke tid, brug så handsker og vrid godt med vand ud af feddene, når du tager dem op af spanden. Kasser vandet (husk at hælde det i toilettet og ikke ud i naturen – det er bedst, hvis vandet får en tur gennem rensningsanlægget).

Step 3: Fill a bucket with cool or cold water and a good measure of dish washing agent! Yup, dish washing! It is tough, but that is what is needed to get rid of the spinning oil in the yarn. I always work with cold water, as this reduces the risk of accidental felting. The readied skeins are submerged and needs to lie there and get de-oiled for a good half hour (minimum). If longer time passes, no harm comes from this.

Step 4: After a while, you’ll see that the water turns a greyish white due to the spinning oil being released into the water. Leave the yarn in for quite some time, then – using gloves – squeeze the water off the skeins, when you draw them from the bucket. Throw out the water (remember to flush it in the toilet, and not just throw it in the nature, it’s best if it gets processed).

Trin 5: Skyl feddene i nyt vand flere gange. Bliv ved, indtil skyllevandet er helt gennemsigtigt. Jeg tilsætter lidt uldvaskemiddel (der ikke skal skylles ud), fx Eucalan eller Soak, til sidste skylning.

Step 5: Rinse the yarn in new water several times. Keep on rinsing until the water is completely transparent again. I add a bit of cleanser (which doesn’t need to be rinsed out) to the last water, usually Eucalan or Soak.

Trin 6: Kram så meget vand ud af feddene som muligt, og hvis du føler for det, kan du slynge garnet i vaskemaskinen (det plejer jeg at gøre) for at få endnu mere ud. Hæng garnet op til tørre og vent med spænding.

Step 6: Squeeze as much yarn out of the skeins as possible, and if you feel for it, you can use the washing machine to spin out more water (I usually do this). Hang up the yarn to dry and wait (the hardest part).

Trin 7: Vind garnet op og gå glad i gang med at strikke med dit nye lækre, bløde og velduftende garn.

Step 7: Wind up the yarn and cast on with abandon. Enjoy your lovely, soft and fragrant yarn.

Håber, at gennemgangen kan bruges af andre derude. Det virker måske som en stor omgang, men belønningen er garn, der er lækkert at strikke med, og det fortjener alle strikkere.

I hope that the walk through can be helpful for others. It might seem like a lot of work, but the reward is yarn, which is much more lovely to knit with, and that is something every knitter deserves.

dsc06545

Det var ikke kun de fine museer og landskaber, der var attraktionen i Edinburgh. Det lykkedes mig nemlig at finde og nyde en af byens gode garnbutikker. Jeg havde læst om nogle af butikkerne på Karies blog og var fast besluttet på at finde mindst en og få kigget (læs: gramset) på noget skotsk garn.

I wasn’t only interested in the interesting museums and the beautiful landscapes on our recent visit to Edinburgh. I had a mission, and succeeded, in finding and enjoying one of the city’s yarn shops. I had read about some of them on Karie’s blog, and was determined to find at least one and get a chance to look at (i.e. pet) some Scottish yarn.

dsc06541

Jeg valgte at gå efter Kathy’s Knits, der lå i en behagelig afstand fra, hvor vi boede, og jeg fortrød ikke valget. Butikken har et ret fantastisk udvalg af forskellige britiske garnmærker og rigtig mange spændende bøger. Jeg faldt lidt i snak med den søde kvinde, der stod i butikken den dag, og det viste sig, at det var Lucy Hague, som har lavet en ganske vidunderlig bog med de mest fantastiske sjaler med snoninger inspireret af keltiske mønstre. Hendes bog var jeg selvfølgelig nødt til at købe, og Lucy var sød nok til ikke blot at signere den for mig, men også stille op til et foto til bloggen.

I chose to aim for Kathy’s Knits, which was situated reasonably close to where we were staying, and I didn’t regret my choice. The shop has a fantastic selection of British yarns, and a multitude of interesting books. I chatted quite a bit with the lovely lady, who took care of the shop on that day, and it turned out that she was no other than Lucy Hague, who has written and absolutely wonderful book with the most amazing shawls with cables inspired by traditional celtic patterns. I absolutely had to buy the book, and Lucy was kind enough to not only sign it for me, but to pose for a photo for the blog as well. Thank you, Lucy, it was a pleasure speaking with you.

dsc06544

Jeg brugte temmelig lang tid på at beslutte mig for, hvilket garn jeg skulle have med hjem (løsningen med en af hver var fristende, men alligevel en smule for dyr). Men valget faldt på 6 fed af Dovestone fra baa ram ewe, forhåbentlig nok til en cardigan til mig selv. Jeg måtte også have en enkelt bog mere, nemlig “Stranded Colourwork Sourcebook” af Felicity Ford. Jeg følger Felicity på flere sociale medier og er meget inspireret af hende, så en metodebog om flerfarvestrik var helt perfekt.

I ended up spending a rather long time in the shop dithering between this yarn and that and trying to decide what to buy (the solution of picking “one of each” was tempting, but unfortunately not an option). The choice ended up being 6 hanks of Dovestone from baa ram ewe, hopefully they will be enough for a cardigan for myself. I also had to have another book, the “Stranded Colourwork Sourcebook” by Felicity Ford. I am quite inspired by Felicity’s work, so a sourcebook on picking colours for stranded knitting was just perfect.

img_2428

Det var en stor fornøjelse at besøge Kathy’s Knits, og oplevelsen kan absolut anbefales.

It was a huge pleasure to visit Kathy’s Knits, and the experience is highly recommendable.

img_2213

Det har været en skøn dag at have fødselsdag i dag. Jeg har nydt gode gaver (strikkeposen med glimmer-Lykkefanten har jeg fået af Signe) og nyt strikketøj. Jeg er nu 33 år gammel (jeg har altid elsket palindromtal) og er blevet fejret og hygget om grundigt i løbet af dagen. Men faktisk tog jeg hul på fejringerne allerede i weekenden, hvor jeg havde budt mine gode veninder på gilde med indlagt aktivitet.

It has been a wonderful day today – especially since it’s my birthday. I have enjoyed my beautiful presents (the knitting bag with the shiny Lykkefant is a present from wonderful Signe) and the joy of casting on a new project. I am now the grand total of 33 years old (I’ve always had a fondness for palindrome numbers) and my family and workplace have been wonderful and celebrated me during the day. But I actually cheated a bit, and started the celebration last weekend, where I had asked my friends to come celebrate with me.

Jeg havde nemlig besluttet mig for at fejre min fødselsdag med en mini-workshop med indigofarvning. Så jeg havde hyret Anne fra [g]uld til at komme og lege med gruekedel og garn sammen med os. Det blev et par virkelig skønne timer med mange grin, virkelig høj garn-nørde-faktor, masser af garn i gryden, smukke blå nuancer på tørrestativet og mange diskussioner om garnet mon skulle trække farve et par minutter mere.

I had decided that I wanted to celebrate my birthday with a mini-workshop on natural dyeing with indigo. So I hired Anne from [g]uld to come and teach us a bit about natural dyeing and let us play a lot with the indigo vat and yarn. We had a blast and the hours flew by with laughter, amazingly high yarn-nerd-factor, a lot of yarn in the vat, beautiful blue nuances drying in the wind, and several discussions about whether to let the yarn remain in the vat a couple of minutes more.

De fleste gik hjem med et fed garn eller to (eller flere) i skønne blå farver. Vi fik besked på, at garnet skulle skylles op dagen efter, hvor farven havde sat sig. Det betød så, at jeg stod og plaskede med vand udenfor i regnvejret (lidt mere vand fra eller til gjorde nok ikke noget) i søndags, mens jeg gang på gang sukkede over, hvor smukt garnet er blevet. I dag var garnet så endelig tørt (meget passende), så jeg vandt et hurtigt nøgle op i morges og havde fornøjelsen af at slå op på en lille Muscardinus til en venindes datter.

Most of my guests went home with a skein of yarn, or two (or possibly more) in beautiful blue shades. We were told to rinse the yarn the next day, after the colour had had a chance to set. So I spent some time Sunday outside with a couple of buckets and a lot of water (some of it from above, but a little rain probably didn’t hurt the rinsing), and once again was amazed at how pretty the yarn had become. Today the yarn was finally dry (perfect timing), so I wound a little ball and enjoyed a birthday cast on for a Muscardinus for a friends little daughter.

img_2202

Det er den bedste fødselsdagsfejring jeg længe har haft, og jeg kan kun anbefale at holde en fest med indlagt garn-nørderi (og jeg kan også kun anbefale [g]uld pigerne – de er begge to skønne og fantastiske formidlere). Nu er spørgsmålet så, hvornår jeg kan finde en anden lejlighed til at lege med nogle af de mange andre smukke farver i plantefarvepaletten?

It has been the best birthday celebration in a long time, and I can only recommend to hold a party which includes yarn, dye and nerds (and I can also fully recommend the ladies from [g]uld, they are wonderful people and good at what they do). Now I only have one more question… when can I find another opportunity (excuse?) to play with some of the other wonderful shades of natural dyeing?

IMG_1659

Det er faktisk ikke så tit, at jeg køber garn mere (lageret er sådan set også velvoksent nok uden min hjælp – tror stadig nogle gange, at det yngler inde bagerst i skabet). Men så er der nogle gange, hvor det er helt umuligt at modstå fristelsen. En sådan gang var i mandags, hvor jeg var inde og besøge [g]uld’s pop-up butik på Fredericiagade i København.

It not often I buy yarn anymore (one of the reasons is that the Stash is rather well grown as it is – I still think it breeds new skeins at the back of the closet). But sometimes, it’s just impossible to resist. One of those impossible times was Monday, where I went to visit [g]uld’s pop-up store in Copenhagen.

IMG_1657

[g]uld er et foretagende, som jeg synes er helt fantastisk. Passionen for plantefarvning og de variationer, det giver – at man aldrig kan vide sig sikker på, præcis hvilken farve man får op af gryden – det er da spændende, næsten magisk. Anne og Louise er så også nogle ualmindelig søde mennesker, der synes at trives bedst med at øse af deres erfaring og tips og tricks. Jeg glæder mig rigtig meget til, at jeg til efteråret får mulighed for at lege med indigo under kyndig vejledning fra en af dem.

[g]uld is a wonderful enterprise. They show and share the passion for natural dyes and the variations that yields – you never know precisely what colour you’ll get from the dye pot – that is exciting, almost magical. Anne and Louise are also utterly sweet people, who seems to thrive on sharing their love for the craft and the tips and tricks of their trade. I am really looking forward to having the opportunity for playing with indigo with one of them this fall.

IMG_1663

Noget af det jeg holder allermest af ved plantefarvet garn er, at farverne på en eller anden måde alle passer sammen. Jeg brugte (næsten) urimelig lang tid på at finde ud af hvilke farver jeg skulle have i alpacaen og havde egentlig mest lyst til et par stykker af hver. Det lykkedes mig dog at begrænse mig, så jeg “nøjedes” med at købe fire smukke fed alpaca og 2 skønne i New Zealand lammeuld. Nu skal jeg så bare lige finde ud af præcis, hvad de skal bruges til – men det bliver helt sikkert fantastisk.

One of the things I love the most with plant dyed yarns is that the colours all seem to fit one another. I spent an (almost) unreasonable time figuring out what colours to get in the alpaca, and honestly I’d have loved to just get two of each. Somehow I managed to temper myself and only buy four beautiful skeins of alpaca and two utterly gorgeous in New Zealand lambs wool. Now I just need to figure out exactly what to use the for – but I’m pretty sure it’s going to be great.

IMG_1662

Jeg havde besøg af Charlotte Kaae for nogle uger siden, og på et tidspunkt faldt snakken på at spinde garn (jeg har en rok stående i stuen, så emnet er ikke helt unaturligt). Vi gravede mit lille lager af håndspundet garn frem og kiggede på det. Det viste sig at være en ganske farlig ting at gøre, for håndspundet garn er nu engang ufattelig lækkert på sin egen særegne måde.

Charlotte Kaae came for a visit a couple of weeks ago, and during that visit we fell to talking about spinning yarn (I have a wheel standing in my living room, so the subject isn’t too far fetched). We dug out my little stash of handspun yarn to look at and pet. That turned out to be highly tempting, as handspun yarn is a most glorious thing in its own wicked way.

cym2

Jeg kunne ikke modstå fristelsen og fandt et par fed garn frem af bunken. Ved hjælp af lidt søgning i min Ravelry (hurra for de informationer, man får gemt derinde) kan jeg se, at det var et garn, jeg har spundet tilbage i 2012. Det er to-trådet, hvor den ene tråd er alpaca-merino, og den anden er blue faced leicester.

I couldn’t resist the temptation and chose a couple of skeins from the pile. After a bit of a search in my handspun section on Ravelry (hurray for the information in there), I can see that it is a yarn, I spun back in 2012. It is a 2-ply, where one thread is a mix of alpaca and merino, and the other is a pure blue faced leicester.

cym1

Jeg søgte lidt efter, hvad jeg mon skulle strikke, men på en eller anden måde synes jeg, at det var passende at strikke mit eget design i mit eget garn, så valget faldt på Cymatics. Der er mere end rigeligt garn til sådan et par halvhandsker, men jeg håber lidt på, at der er nok til en hue også. Måske burde jeg være startet med huen, men det var nemmere at starte med noget, hvor opskriften allerede fandtes (nogle gange vil man bare i gang med at strikke)

I looked around a bit for what to knit, but somehow I found that it was appropriate to knit one of my own designs in my own yarn, so I chose to make a pair of Cymatics fingerless gloves. There is more than enough yarn for such a pair, and I am hoping that there is enough for a hat as well. Possibly, I should have started with the hat, but it was less work to start with something, where the pattern already existed (sometimes you just want to get knitting).

cym4

Nu er halvhandskerne næsten færdige (er nået længere end billedet antyder), og jeg er blevet mindet om, hvor lækkert det er at strikke med håndspundet garn – ren luksus. Jeg har frygtelig lyst til at strikke noget mere fra det lille lager, men ved ikke helt hvad det skal være endnu. Måske et farve skiftende sjal med dette garn?

Now the fingerless gloves are almost done (I’m somewhat further than the picture suggests), and I’ve been reminded how wonderful it is to knit with handspun yarn – pure luxury. I feel very tempted to knit something more from the little stash of handspun, but I don’t quite know what it should be. Perhaps a colour gradient shawl with this yarn?

I’m twittering

Find me on Ravelry as Lykkefanten

Copyright

This page is protected by copyright. Please do not use materials without my permission.

I respect other designer's copyrights and will not break them by copying or distributing patterns. Please do not ask me to.
Advertisements