You are currently browsing the category archive for the ‘yarn’ category.
Jeg er ikke normalt en, der strikker strikkeprøver. I hvert fald ikke “rigtige” strikkeprøver, I ved, dem der er store og fine og bliver vasket før man måler. Oftest er det bare lige et par pinde og så måle-måle-måle og væk med det. Det betyder selvfølgelig også, at jeg rammes af interessante oplevelser mht. pasform og størrelse, men det lever jeg med.
Normally I don’t knit swatches. At least not “real” swatches, you know, the ones which are of a decent size and which are washed before measuring. Usually it’s just a few rows on the needles and then an aproximate measure and goodbye swatch. This of course means that I’m a prime target for … interesting… knitting experiences with regard to fit and size issues, but I’ve decided to live with that imperfection.
Til gengæld er jeg ved at få øjnene op for det gode i en fornuftig strikkeprøve, når jeg er i udviklingsprocessen af et design. Det nytter jo ikke at prøve at få en trøje til at hænge sammen, uden først at have afprøvet nogle af komponenterne og på den måde have set, om ideen overhovedet fungerer.
Jeg har leget med nyindkøbt (ups, første gang jeg har brudt mit løfte om ingen-garn-indkøb) Rasmilla Yndlingsgarn. Planen er en børnetrøje/cardigan med en lækker, integreret zigzag. Ideen har været i mit hoved i flere år, og nu hvor den lille babytrøje er færdig (og næsten finpudset i opskriften) tør jeg godt kaste mig ud i endnu et børnedesign. Strikkeprøven viser vejen, og jeg er glad for, at jeg lavede den, for jeg er allerede blevet klogere. Dejligt med et nyt “lege”projekt.
On the other hand I’ve begun seeing the reason in a good swatch, when I’m working on developing a new design. It isn’t much use trying to get a garment to go together without first having tried a few of the components and by that having seen if the idea will work at all.
I’ve been playing around with some newly aquired (woops, this is the first time I have broken my own no-yarn-buying-promise this year) Rasmilla Favorite. The plan is for it to become a children’s cardigan with a nifty little zigzag integrated into the body. The idea for this design has been haunting my brain for several years, and now as the little baby cardigan is finished (and almost through the final edit) I have allowed myself to go for another design for kids. The swatch shows the way, and I’m very happy I did that swatch, as I’m already aware of several good and bad points. It’s wonderful to have a new “play” project.
Det er altså ikke min skyld, at tælleren for lageropbygning stiger. Jeg har faktisk ikke købt garn i år (endnu), men til gengæld har jeg allerede fået en hel del (nåååhhhh, hvor eeeer det synd… ikke?). Sidste fantastiske forøgelse skete i dag, da jeg hentede en længe ventet pakke fra Liz, med bl.a. hemmeligt garn til den næste sokkeklub, som jeg designer for hende. Men selv når det hemmelige er pillet ud af bunken, er der rimelig meget tilbage. Nyt garn giver ny inspiration, og jeg er allerede kommet til at gå i gang med (endnu) en vest til mig selv i noget af garnet.
It’s not my fault that the counter for in-flow to the stash has been rising. I actually haven’t bought any yarn at all this year (yet), but others have already given me quite a lot of yarn (yes, I know, it’s soooooo sad … or not). Last stash enhancement happened today, as I picked up a long awaited package from Liz, containing among other things the super secret yarn for the next sock club, which I’m designing for her. But even with those skeins set aside, the pile remained pretty impressive. New yarn equals new inspiration for me, and I’ve already started (another) vest for myself in some of the yarn.
Min far blev 50 i mandags, og siden jeg længe har vidst, at han ønskede sig en hjemmestrikket vest, måtte det jo være den perfekte lejlighed. Da det nu er min far, vi snakker om, så måtte der jo lidt mere til, så derfor har jeg strikket en vest, der bruger noget af mit hjemmespundne garn. Den blev færdig i weekenden, men er endnu ikke blevet afleveret. Heldigvis ved han godt, at han får den, så det gør ikke noget, at jeg viser den frem på bloggen.
My father turned 50 this Monday, and since I have long known that he wanted a home knitted vest it was the perfect time to make one for him. As we’re talking about my father, I had to go a bit further, so I have knitted a vest incorporating some of my handspun yarn. It was finished in the weekend, but hasn’t been given to him yet. Luckily he knows that he’s getting it, so posting about it here doesn’t make a big difference.
- Handspun father’s vest (Ravelry project link)
- Mønster/Pattern: Mit eget, men med inspiration fra en gratis opskrift (Ravelry link) / my own, but with inspiration from a free pattern (Ravelry link)
- Garn/Yarn: Håndspundet merino og Clifton Wool’n’Things 8 ply i farven “fog”, et uldgarn jeg købte, da vi var i New Zealand, i alt 407 gram / Handspun merino and Clifton Wool’n’Things 8 ply in the colour “fog”, a pure wool yarn I bought when in New Zealand, the total used is 407 grams
- Pinde/Needles: 5 mm til kroppen og 4½ mm til afslutningen i hals og om ærmehullerne / 5 mm for the body and 4½ mm for the finishing edges around the neck and at the armholes.
- Noter/Notes: Vesten er 72 cm lang og 65 cm bred / The vest is 72 cm long and 65 cm wide.
Igen var jeg utrolig heldig og havde kun akkurart lige hjemmespundet nok til at færdiggøre den sidste stribe. Jeg må have gjort et eller andet godt, siden strikkeguderne er så venlige for tiden.
Again, I was incredibly lucky and had just enough of the handspun to finish the last stripe. I must have done something right to please the knitting gods, since they have been so friendly lately.
Meget kan man sige, men ikke at Holst garn har nogen langsom service! Min garnordre fra i fredags kom i går, og siden da har jeg prøvet at overtale mig selv til, at jeg hellere må vente med at starte et nyt projekt, før jeg har færdiggjort mindst et par stykker mere.
Much can be said of the world, but not that Holst garn runs a slow service. My order from Friday arrived yesterday and since then I have been trying to convince myself that I really should finish a least a couple more things, before I start another project.
Så er det jo heldigt, at jeg faktisk ligeså stille bliver færdig med tingene på min liste. Det sidste nye fra pindene er et luksushalstørklæde. Næste project med prioritet er en vest til min far, hvor jeg næsten er oppe ved ærmegabet.
Perhaps it is good luck then that I really do finish my ongoing projects one at a time. The most recent of the needles is a luxury scarf. The next project with priority is a vest for my father, and I am nearly at the armholes, so it’s going pretty well.
- Luxury Lamina (Ravelry project link)
- Mønster/Pattern: Lamina (Ravelry link) by Lykkefanten
- Garn/Yarn: hjemmespundet merino/cashmere/silke garn spundet i årets Tour de Fleece, 212 g i alt / homespun merino/cashmere/silk yarn spun during this year’s Tour de Fleece, 212 g
- Pinde/Needles: 5½ mm
- Noter/Notes: Jeg var meget tæt på at løbe tør for garn, så jeg fiflede lidt med afstanden mellem de sidste to “blade” til stort held, for jeg havde ca. 10 cm garn tilbage til slut. Det færdige halstørklæde måler 240 cm. / I almost ran out of yarn towards the end, so I adjusted the pattern a bit by adjusting the space between the last two “leaves”, which turned out to be prudent as I only had 4 inches of yarn left over afterwards. The finished scarf is 98 inches long.
Det er nu noget helt særligt at strikke af hjemmespundet garn. Jeg bliver så glad, hver gang jeg sidder med strikketøjet. Måske det er følelsen af, at jeg har fulgt projekte, så langt jeg kan, helt fra fibre til færdigt halstørklæde (og når designet så ovenikøbet er ens eget, går man jo helt i selvsving). Jeg tror lige, jeg kender den helt rette, der nu skal have en luksuriøs blød klud at svinge mange gange om halsen…
It is something special for me to knit with home spun yarn. I am happy everytime I sit with my knitting. Perhaps it is the feeling of having followed the project through as long as I could, from fibres to finished scarf (and when the design is my own, I can only wallow even more in that feeling). I think, I know just the perfect person, who will soon be able to sport a luxury soft scarf to wrap many times around her neck…
Mine tiltag synes at virke. Jeg kan se fremskridt i det projekt, jeg fokuserer på, og henover weekenden har jeg reduceret listen af igangværende projekter med 3. Det synes jeg egentlig er helt godt.
Men egentlig er der ikke nogen grund til at belønne det, for det bærer lønnen i sig selv. Jeg kan mærke, at det får mig til at slappe lidt mere af. Tværtimod handler belønningen om, at jeg for noget tid siden ramte 100 % på mit Sock-Yarn-O-Meter. Det tog mig ikke voldsom lang tid at finde ud af hvad det skulle være, for en gang i sommers havde jeg den store fornøjelse at få lov til at gramse på et ganske stort udvalg af Slavi’s Cascade 220. Det blev til 8 nøgler i farven Provence – den smukkeste rustrøde med lige det hint af orange, som gør mig helt salig. Det bliver til en Vivian (uden hætte), når jeg engang “får lov” til at begynde nye projekter. Indtil videre går jeg bare og aer garnet og glæder mig over, at muligheden er derude i fremtiden.
My self-limiting rules seem to be working. I am enjoying seeing actual progress in the project, which has focus, and during the weekend I have reduced the list of wips by 3. That’s pretty good in my book.
But this post isn’t about rewarding myself for following that. Those measures carry their own reward. I can feel that I am more calm and able to relax with my knitting. The reward in the post title refers to the fact that I hit the 100 % on my Sock-Yarn-O-Meter a couple of weeks ago. It didn’t take me long to decide what to give myself, as I had been in company with a rather ample selection of Slavi’s Cascade 220 on one fine afternoon in the summer. I picked 8 skeins in the colour Provence – it is a most beautiful rusty red with just a hint of orange which makes it glow from within. It will become a Vivian (without the hood), once I again am “allowed” casting on. So far, I am just admirering and petting the yarn and enjoying thinking about the future, which holds such promises.
Min Tour går rigtig godt i år. Af en eller anden grund er jeg produktiv, men jeg klager ikke, for når fibrene bliver til garn, så bliver der jo plads til flere fibre, ikke? Det er i de sidste par dage blevet til hele to færdige garner.
My Tour is going really well this year. For some unexplicable reason I seem to have become productive. It’s no reason for complaint, since I figure that when the fibres become yarn, I have room for more fibres, right? In the last couple of days, I’ve finished two new yarns.
- Luxury yarn (Ravelry link)
- Start: July 15th
- Finished: July 20th
- Fibre: Den grå tråd er en blanding af merino og cashmere og den hvide er ren silke / The grey single is a mix of merino and cashmere, while the white is pure silk
- Vægt/weigth: Garnet vejer 212 gram og løber 348 meter, så det er en worsted tykkelse / The yarn weighs in at 212 grams and runs 348 meters (380 yards), so it’s about worsted weight.
- Silk yarn (Ravelry link)
- Start: July 15th
- Finished: July 20th
- Fibre: Ren silke, resten af den tråd, jeg brugte til det ovenstående garn / Pure silk, the rest of the single from the yarn above.
- Vægt/weight: 38 g, 2-trådet, og der er 120 meter / 38 g, 2ply and there is 120 m (131 yards)
Mit næste projekt er at spinde noget rimelig brugbart sokkegarn. Jeg er gået i gang, men det tager godt nok lang tid at spinde de tynde, tynde tråde, der skal tvindes til et 4-trådet garn. Selvom jeg ikke når i mål med det sidste projekt, vil jeg sige, at Touren har været en success for mig. Jeg har genopdaget glæden ved at sidde ved rokken, og så har jeg fået noget virkelig skønt garn ud af det, som jeg glæder mig rigtig meget til at strikke med.
My next project is to spin some useable sock yarn. I have started, but oh my, it does take long to spin the fine, fine singles that are destined to be plied into a 4ply yarn. Even though I may not finish this latest project, I’d say that the Tour has been a roaring success for me. I have rediscovered the joy of sitting by my wheel, and furthermore, I’ve managed to spin some really lovelly yarn, which I look forward to knitting with.
Tour de Fleece er en god motivationsfaktor. Efter næsten ikke at have rørt min spinderok siden sidste års Tour, har jeg nu færdiggjort et rimelig stort spindeprojekt på under to uger.
Tilbage i august sidste år gik jeg i gang med at spinde den store portion Blue Faced Leicester uld, som jeg havde købt på Fåreavlernes Julemarked i 2007. Jeg var nået knap en spole ind i den før jeg gik i stå, og der blev ikke spundet mere før jeg, motiveret af de herrers cykelløb og gruppen på Ravelry, fik sat mig tilbage ved rokken i begyndelsen af juli. Nu er jeg så færdig og har hjemmespundet garn nok til en sweater (det håber jeg i hvert fald)… det føles lidt som en drøm.
Tour de Fleece is good for motivation. I had hardly touched my spinning wheel since the Tour of last year, and now I have just finished a rather large spinning project in under two weeks.
Back in August last year, I started spinning the large portion Blue Faced Leicester wool that I bought at the “Sheep breeder’s Christmas Fair” in 2007. I had managed to fill a bobbin before the progress halted, and nothing more was spun until I, moved by the sweating men on bikes and the group on Ravelry, again sat down by the wheel at the beginning of July. Now I am finished and have enough home spun yarn for a sweater (at least I hope so)… it feels rather like a dream.
- Start: August 2009
- Slut/Finished: 15th July, 2010
- Fibre: Blue Faced Leicester
- Vægt/Weight: 527 g worsted
- Længde/Length: 737 m
Jeg har tvundet garnet med 3 tråde for at få et lidt tykkere garn, end jeg normalt spinder. Jeg blandede spolerne med entrådet garn, mens jeg tvandt (hedder det det?) for at blande eventuelle forskelle mest muligt. Efter vask slappede garnet meget af og er blevet blødt og elastisk og meget lækkert. Jeg glæder mig til at strikke med det, men jeg har bestemt mig for at tage lidt til og prøve at finde den helt rigtige opskrift.
Det næste spindeprojekt er allerede godt i gang. Jeg spinder nogle af de fibre, jeg købte på sidste års julemarked, til et rigtigt luksusgarn … en blanding af merino og cashmere, der bliver tvundet sammen med en tyndere tråd ren silke!
I plied a 3 ply yarn to get a slightly thicker yarn than I normally spin. I mixed the bobbins with singles as much as I could while I plied to try to even out eventual differences in the singels. After a washing the yarn relaxed beautifully and has become very soft and elastic and very very yummy. I look forward to knitting with it, but I have decided that I will take some time and carefully search for the “perfect” pattern.
The next spinning project is already going well. I am spinning some of the fibres I bougth on the most recent Christmas fair. They are destined for a pure luxury yarn… a mix of merino and cashmere that is to be plied with a thinner single of pure silk!
Det er ikke så tit jeg spinder for tiden, men sidste år fik jeg faktisk produceret en del garn. Det har så siden bare ligget på lager, for af en eller anden grund er jeg process-spinder, dvs. jeg nyder det at skabe garnet.
Det er egentlig lidt synd, for der er næsten ikke noget bedre end at strikke med sit eget hjemmespundne, lækre (hvis man nu selv skal sige det) garn. Af og til lykkes det endda at finde et mønster, der kan bruges til de begrænsede meter, der jo ofte er resultatet af spinderier, når man altså ikke lige får købt fibre i rigelige nok portioner. Det er sådan et lille projekt, det er blevet til i denne omgang.
I haven’t spun a lot this past 10 months, but last year I managed to produce a rather handsome amount of yarn. Since then it has been lingering in my stash, because I happen to be more of a process spinner, enjoying the creation of the yarn, not necessarily the usage of it.
It’s kind of sad, because it is almost an unmatched pleasure to knit with your own gorgeous (if one may say so) handspun yarn. Sometimes I succeed in finding just the right pattern for a limited amouth of the treasured handspun, cause limited it often is, that is when I haven’t happened to buy a lot of fibre in one go. One such small project was finished recently.
Sea Ribbon Scarf (Ravelry link)
- Mønster/Pattern: Lace Ribbon Scarf by Veronik Avery
- Garn/Yarn: mit eget håndspundne 100 pct. silke, 66g = 295m / my own handspun silk, 66g = 295m
- Pinde/Needles: 3mm
- Noter/Notes: Fordi jeg havde en begrænset mængde garn, slog jeg lidt færre masker op (44 i stedet for 53) / As I had a limited amout of yarn, I cast on fewer stitches (44 instead of 53).
Det er blevet helt perfekt! En lille halsklud til en forårsdag… eller rettere nok en sensommerdag, for foråret synes at være blevet sprunget over i denne omgang. Det er blevet sommer på et øjeblik – ikke at jeg på nogen måde brokker mig over det. Silken er blød og lækker og fin, og jeg er glad for at have brugt rub og stub af denne lille skat. Tror muligvis, at det kunne blive startskuddet til at få brugt lidt andet af mit hjemmespundne lager.
It turned out perfectly. A little scarf for a spring day… or maybe possibly a late summer or early autumn day, because spring seems to have gone missing in the transition from winter to summer. Summer has more or less come overnight – not that I’m complaining in any way. The silk is soft and lovley and shiny, and I am very happy to have used every last bit of this little treasure. Perhaps this will be the start of a series of knit using my handspun stash.
Jeg er stadig ikke faldet i! Dvs. jeg er ikke fraveget mit wip wrestling mål og har ikke startet nye projekter. Man kan nu også sige, at med det antal igangværende projekter, der var udgangspunktet, så var der også ganske rig mulighed for variation indenfor wip wrestlingens rammer. Nå, men jeg er altså ikke plumpet i startitis endnu (har en mistanke om, at det måske vil ske, når maj måned begynder), men der har været flere fristende projekter, som næsten har knækket min viljestyrke (når udgangspunket er en rygrad som en regnorm, så er der heller ikke så meget at bekæmpe).
I have still not succumbed to temptation. That is to say, I have not yet deviated from my wip wrestling goal and started a new project. A wry comment might be that with the starting number of wips in this case there should be ample opportunity for variation in my knitting even though I only keep to existing projects. Well, still I haven’t caved in and cast on (sometimes I have a feeling that a nasty case of startitis is waiting for me in May), but there have been several close calls.
Først (og værst – på den gode måde) er Biler af Hanne Thorsen. Jeg havde løbepas fra familien og havde en vidunderlig strikkeaften hos Bette Design, hvor både garn og opskrift til de nævnte køretøjer kom med hjem. Det ligefrem kribler i fingrene for at komme i gang, og for at holde migselv fra opstart lige her og nu, har jeg forsøgt mig med at “love” den som præmie til mig selv, når april er omme.
The first and worst case is Biler (=Cars) by Hanne Thorsen. I had a free-from-family-go-to-knit-night pass and used it for a wondeful evening at Bette Design. Both pattern and yarn for the mentioned vehicles came with me home. It is almost painful not to begin knitting it right now, but to keep me from casting on asap I have tried a tactic involving having “promised” the project as a reward for when April is over.
Dernæst var der et lidt for godt udsalg på Lucca… i lige min røde farve. Selvom jeg ikke helt har bestemt, hvad det skal være (måske en FLS, måske et lille sofa-hygge-tæppe, måske…) så har jeg forfærdelig lyst til at slå op og strikke med det. Men det gør jeg ikke (endnu)! I det mindste ikke før jeg har bestemt, hvad det skal være)
There was also a rather good (too good!) sale on Lucca… in just my shade of red. Though I haven’t actually decided what it is to be (maybe a FLS, maybe a little lapghan, maybe…) I still have a terrible urge to cast on and knit with it. But I won’t (yet)! At least not until I have decided what to make!
Ind imellem arbejdet og strikningen på igangværende projekter, strikker jeg på en ny ting (jep, kun én). Det er et par argyle sokker, strikket med intarsia eller gobelin metoden. Dog er jeg lidt af en kryster, for jeg nøjes med at have gang i fem dunter, da jeg regner med at brodere enkeltstriberne på bagefter med maskesting. Det gjorde også, at jeg kunne komme i gang nu, og ikke først når resten af garnet dukker op efter den lange rejse fra New Zealand. Det er kun anden gang jeg strikker intarsia, men hvor er det altså bare sjovt og svært og udfordrende og underholden og ganske enkelt fascinerende!
Between work and the knitting on older wips, I’ve begun a new project (yes, only one). The new project is a pair of argyle socks, knitted using intarsia. I will have to admit being somewhat of a coward, because I only have five yarns going at once. I count on adding the single stripes afterwards by embroidering with duplicate stitches. This decision also meant that I could start now and not have to wait for the rest of the yarn to appear after the long journey from New Zealand. It’s only the second time I knit intarsia, but I’m caught by the fun, difficulty, challenge, entertainment thing it is. It is simply fascinating!
Garnet hedder Supreme Possum Merino og er en blanding af merino, possum pels og silke. Det er vidunderligt at strikke med og også dejlig varmt. Jeg regner med at tage en anden tråd med ved hæl og tå for at styrke sokken en smule. De to første nøgler er fra Strikkeboden i Lyngby, mens de resterende nøgler er blevet bestilt fra Joy of Yarns i New Zealand.
The yarn is called Supreme Possum Merino and is a mix of merino, possum fur, and silk. It is absolutely wonderful to knit with and also gorgeously warm. I am planning to add another strand of yarn (a thin sock yarn) for the heels and toes to strengthen it a bit. I bought the first two skeins in Strikkeboden in Lyngby, and the remaining skeins have been ordered from Joy of Yarns in New Zealand.
lykkefanten.com 