Det lader til, at jeg ikke kan tåle at være sekskantsfri ret længe af gangen… i hvert fald er jeg startet på endnu et tæppe af enkeltstrikkede stykker. Det kan så passende agere teststrik for mønsteret.

Jeg har opdaget, at det er strikkens version af fredagsguf i skål – man skal liiiige have en mere. Det bliver også kun bedre af, at jeg denne gang har givet mig selv ordre på kun at strikke én sekskant i en farve garn. Det giver afveksling og munterhed og glæde (det er skønt at afprøve sine garner)… men også et vist problem. For når det nu skal være blåt og grønt (og det skal det), så må jeg indrømme at selv mit temmelig rimelige lager har sine grænser, og jeg er ved at løbe tør for alternativer.

Hvis der er nogen, der har lyst til at bytte nogle rester (ca. 5 gram eller 20 m skal der bruges til en sekskant) strømpegarn i blå eller grønne farver til hele nøgler (ratio 7-10 rester til et 100 grams nøgle), så sig endelig til!

It seems like I can’t really bear to be without hexagons for any longer period… as it happens, I’ve just started working on another blanket, which is made from these little individually knit pieces. At least I can claim that the new project has the added benefit of acting test knit for the pattern.

I have discovered that these hexagons are a knitted version of Friday night candy in a bowl… you just need one more. It only gets better from my self-inforced rule that I must only knit one hexagon in each colour. This leads to variation and great fun (it is a wonderful thing to try out your yarns)… but it also gives me a wee bit of a problem. As I’ve decided that the blanket should be in blues and greens, I have to admit that even my, rather ample, stash has its limits, and I’m running out of alternative yarns.

If anybody has some sock yarn leftovers (I need about 5 g or 20 m in a colour) that they’d like to swap for whole skeins (the ratio is 7-10 leftovers for a 100 g skein), please do tell me!

Sokkestrik er rekonvalcensstrik, i hvert fald i dette tilfælde. Jeg behøver ikke at tænke ret meget, når jeg strikker sokker (af den “kedelige” standard slags), hvilket nok er årsagen til, at det er blevet til to nye par under sygemeldingen.

Sock knitting is recovery-knitting, at least in my world. I don’t have think too much when I knit (vanilla) socks, which probably is the reason for my having knit two new pairs during my sick leave.

 

  • Stripey Man socks (Ravelry project page)
  • Mønster/Pattern: Variation over min standard sokkeopskrift, str. meget stor (herre 47) / Variation on my standard sock pattern, size very large (men’s 15)
  • Garn/Yarn: Regia 4-Fäig Uni (col. 2000) + Lorna’s Lace Sheperd Sock (col. Ice House), total 84 g = 4,1 % for Sock-Yarn-O-Meter
  • Pinde/Needles: 2½ mm
  • Noter/Notes: Par nr. 1 af 26 / Pair no. 1 of 26

Dette par er også det først par i det nye sokke år (som af uvisse årsager går fra 1. juni til 31. maj). Denne gang har jeg ikke været helt så optimistisk og har kun meldt mig til at strikke 26 par. Sidste år nåede jeg ikke engang halvvejs til de 52 par, så 26 par er skam stadigvæk en udfordring.

 The above pair is also the first in the new year of the sock knitting challenge (which from reasons unknown to me runs from June 1st to May 31st). This time I have been more moderate and have only signed up for 26 pairs. Last year I didn’t even get to the halfway point of the 52 pairs, so 26 will still be a challenge.

  • Possum Argyles (Ravelry project page)
  • Mønster/Pattern: Igen min standard sock, dog tilsat intarsia og jumperpinde for at få argyle mønsteret / Once again my standard sock, though modified and knit back and forth on the leg to enable the intarsia knitting of the argyle pattern.
  • Garn/Yarn: Supreme Possum Merino i Demin, Green og Natural (købt hos J.O.Y), samt Arwetta, i alt 86 gram, desværre tæller kun 32 som ægte sokkegarn, så det giver 1,6% til Sock-Yarn-O-Meteret / Supreme Possum Merino in colours Demin, Green, and Natural (bought at J.O.Y) and some Arwetta, a total of 86 grams. Unfortunately only 32 g are true sock yarn (the arwetta) which gives 1,6% for the Sock-Yarn-O-Meter.
  • Pinde/Needles: 3mm jumper + DPN
  • Noter/Notes: Par nr. 2 af 26 / pair no. 2 of 26

Jeg forstærkede hæl og tå på argylesokkerne ved at holde en tråd arwetta med. Dvs. at sokkerne har dobbelt tykkelse disse steder. Jeg håber, det gør at de holder lidt længere end jeg frygter. Lad mig bare sige, at possumgarnet er virkelig lækkert og blødt, men det føles godt nok ikke slidstærkt. Magen gik dog og drømte (i vinters) om et par sokker i sådan noget garn, og så går man jo som god strikkende kone i gang. Jeg håber, han får lidt fornøjelse ud af dem inden de fordamper.

I strengthened the heels and toes of the argyle socks by knitting with a strand of arwetta held together with the possum yarn. Thus the socks have double thickness these places. I hope this helps them wear better, because honestly I fear that they will wear out quickly. I love the possum yarn, no doubt about that, it is soft and gorgeous, but I don’t think it’s very strong. However, the Mate dreamt about such socks (sometime in the winter) and then my course was laid as a (sometimes) obliging knitting wife. I hope he’ll get som joy out of them before they evaporate.

Sådan nogle tvungne hjemmedage, hvor computerarbejde er mere eller mindre forbudt kan give anledning til lidt af hvert. Jeg benyttede lejligheden til at lave en hovedgennemgang af mit lager. Sådan en, hvor alle kasser og kurve var ude og blev tømt, og alle nøgler blev vendt og drejet og vurderet. Var det noget jeg ikke kunne se mig selv strikke med inden for de næste par år røg det i en pose, der vil blive doneret til den lokale børnehave.

Der er nu stadig meget tilbage, selv efter gennemgangen. Lageret måler lige omkring de 24 kg, og det er vel egentlig ikke småting. Risikoen ved sådan en lagergennemgang er høj! Man bliver nemt ramt af en ubændig lyst til at starte på det og det og det og det… men det er også en god øvelse, for jeg føler ro ved at have overblik. Og inspirationen (som start-lysten vel også kan kaldes) er god og kan minde mig om, hvor meget utrolig lækkert garn, jeg ejer. Nu ved jeg også præcis, hvor (i hvilken kasse) jeg skal søge, hvis jeg skal bruge et bestemt nøgle strømpegarn, eller det tykke uldgarn fra New Zealand, eller de fine Habu lace garn, jeg købte i New York.

Og nu et emneskift: Jeg vil gerne sige mange tak for de “god bedring” kommentarer I lagde på sidste blogpost. Det gjorde godt! Jeg har det meget bedre og skal starte på nedsat tid på mandag. Jeg glæder mig utrolig meget til at komme i gang med arbejdet igen.

Such a stream of forced stay-at-home-days, where work/play at the computer is more or less forbidden, can be the cause of many different things. I used the opportunity of an uninterupted morning to take a thorough stock of my stash. You know the kind where all boxes and baskets and bags where emptied, and all skeins and balls where turned and examined. If I met something I couldn’t see myself knitting with in the cause of the next few years, I put it in a bag to be donated to the local kindergarten.

There is still rather a lot of yarn left, even after the stock taking. The stash is fully grown, measuring about 24 kg, which isn’t small, however much I attempt to say so. Such a survey of the stash has its risks! It is very easy to get caught in the feeling that you really should start this and this and this… but it is a good excersize, because now I feel a kind of ease and calmness coming to me due to a now good overview. And the inspiration – another word for the lust-of-new-cast-ons – is good and reminds me of how much wonderful yarn I actually own. I now also know exactly where (in which box) I should search for any specific skein of sock yarn, or the gorgeous woollen worsted yarn from New Zealand, or the fine lace from Harbu that I brought home with me from New York.

And now for something completely different: I’d like to say thank you for the “get well” wishes in the comments on the last post. I’m much improved and can look forward to starting work, albeit at a reduced number of hours, this coming Monday.

Hmmm… det er jo lige før der er støvet herinde på bloggen. Det er da i hvert fald et stykke tid siden, jeg har ladet høre fra mig. Først var årsagen mangel på strik, men i de sidste par uger har det været, at jeg har plejet hovedet og en hjernerystelse, som jeg var dum nok at pådrage mig selv (begge de gange, jeg har haft hjernerystelse, har jeg selv været “kraften” bag slaget…). Det går stille og roligt fremad, men jeg er nødt til at tage den en hel del mere med ro, end jeg måske synes er rimeligt. Om ikke andet, kan jeg nu tænke med længsel efter almindelig hverdagstravlhed, for lige nu går det trægt med at få fyldt timerne ud… lad mig bare indrømme, at jeg sover ganske meget i løbet af en dag. Dette besøg ved computeren (oh fryd, det første i næsten en uge) er et forsøg på at se, hvordan min hjerne tolererer den slags stimuli… sidste gang gik det ikke så godt. Så lige nu krydser jeg fingre for, at jeg ikke får kvalme af at sidde her bag skærmen.

Hmmm… there seems to be settled a bit of dust here at the blog. It seems to be a bit of a time since I last wrote something. First the reason was that I had no knitting whatsoever to show you, but lately (i.e. the last two weeks) the reason has been a need to take care of my head and nurse the concussion I was stupid/clumsy enough to give myself (interesting fact: the only two concussions I’ve ever had, has been with me as the “force” behind the hit…). I am slowly improving, but I have to take it a great deal more easy than I’m inclined to think reasonable. At least in my current situation I can think with longing after normal everyday business… at the moment it takes some effort to fill the hours of the day, I’ll freely admit that my solution is to sleep a lot. This visit by the computer (oh joy, for the first time in nearly a week), is a test to see how my brain tolerates this form of input… last time it didn’t got too well. So right now I’m crossing my fingers and hoping that I don’t get nauseated by staying here by the screen.

I dag har jeg vundet en ikke strikkerelateret sejr. Jeg har nemlig kørt de 112 km, som er distancen i Tøserunden (et cykelløb for kvinder). Det var en smuk dag, en dag med godt selskab, mange smil og meget bedre ben, end jeg havde turde håbe på. Åbenbart har forårets træning båret frugt, og jeg kørte igennem på en tid, som jeg føler meget tilfredsstillende.

Tak til alle jer andre, der også var ude og trampe i pedalerne denne dag. Det var meget, meget hyggeligt. Nu vil jeg til gengæld sætte mig med et glas kold sodavand og slappe af med strikketøjet i aftensolen. Det må vist være fortjent.

Today I have won a non-knitting related victory. I rode my bike the 112 km that is the course of the “Tøserunden” (“Womens Round” a bike race for women). It was a beautiful day with great company, a lot of smiles and way better legs than I had hoped for. The training I’ve done this spring seems to have worked, and I completed the course in a time that I am very happy with.

Thanks to all the rest of you girls who braved the sunshine and the asphalt today. It was very enjoyable. Now, however, it’s time for a cold drink and some knitting in the evening sun. I think, I deserve it!

Alle drengene i familien er vilde med filmen “Biler” og med biler og busser og maskiner i det hele taget (en af nevøerne kan sige “traktor” men ikke “far”), så mit nye flerfarvestrikketøj er meget passende, især da det er tiltænkt ældste-nevøen.

Selvom jeg ikke er helt så langt som Lena, så er der da genkendelige biler at finde allerede. Det hjælper også, at mønsterrapporten er væsenligt mindre end hos Fisk, hvor jeg ikke kunne klare mig uden diagrammet. Mine strikkede biler er allerede så godt inde i fingrene, at man sagtens kan se “Biler” for femhundredefireogtresinstyvende gang (mon man skulle købe en ekstra dvd, til når den første bliver slidt op?).

All the boys in the family love the movie “Cars“. As a matter of fact they love cars, busses, and maschines in general (one of the nephews can say “tractor”, but not “dad”), so my new stranded knitting project seems fitting, especially as it is inteded for the oldest of the nephews.

Though I’m not as far along as Lena is, there are now recognizable cars to find in the knitting. I must admit that the progress is more easy that I expected, but it also helps that the pattern report is markedly smaller than it was with Fishes, where I could not knit without keeping close track in the diagram. My knitted cars are already absorbed into my fingers, and I now have no problems with knitting on them while watching “Cars” for the uptenth time (I wonder if I should buy an extra dvd for when the first one is worn out?).

Jeg var så heldig at få lov til at teststrikke Manu for Kate Davies , og nu er den endelig færdig. Der var en længere periode, hvor den hvilede eftersom jeg var bange for at løbe tør for garn. Det viste sig lige akkurat at gå, men det var lige til øllet.

I have been fortunate enough to have been allowed to test knit Manu for Kate Davies, and now it is finally finished. There was a long period where it rested in my wip basket as I was afraid of running out of yarn. As it happened I barely made it, but the yarn scare almost just made me feel even more proud.

  • Silver Manu (Ravelry project link)
  • Mønster/Pattern: Manu (Ravelry link) by Kate Davies
  • Garn/Yarn: Artesano Inca Cloud, col. YH, 12 nøgler = 580 g / 12 skeins = 580 g
  • Pinde/Needles: 3,5mm, 4mm, 4,5mm
  • Noter/Notes: Forlænget krop og ærmer og undladt lommer. Afstanden mellem knaphullerne er også forøget en smule / Made the body and sleeves longer and left out the pockets. Also widened the space between the button holes

En af årsagerne til garnmangelen er, at jeg har gjort kroppen og ærmerne længere. Resultatet er, at trøjen er den perfekte længde, men at jeg måtte undlade at strikke lommerne. Jeg er nu egentlig meget godt tilfreds med den lommeløse model, da lommerne nok havde understreget mine brede hofter i en lidt for høj grad.

I made the cardigan and sleeves longer to accomodate my long torso and long arms. This of course resulted in the afore mentioned yarn scare, which meant I had to drop the pockets. Actually I’m rather well pleased with the pocketless version, as I think the pockets would have highlighted my rather wide hips just a bit too much. And I’d rather have a cardigan that fits my body perfectly than one that is too short but has pockets.

Detaljerne i trøjen er virkelig lækre. Opskriften kæler for de små ting, der tilsammen gør det færdige resultat helt perfekt. Jeg er vild med i-cord afslutningen, som får kanterne til at se meget pæne og ordentlige ud, og de integrerede knaphuller i i-corden er en detalje jeg helt sikkert vil tage med mig til andre trøjer, for det er godt nok meget pænt.

Knapperne er i sig selv en fortælling værd, for de er hjembragt fra Færøerne af min mor. De er af rent sølv og bliver normalt brugt i folkedragten eller til lukningen over skulderen på de færøske sweatre. Jeg har fra barnsben (jeg boede på Færøerne nogle år da jeg var lille) synes de knapper var noget af det smukkeste, og jeg synes at den enkle, smukke cardigan og de fine, blanke, sølvknapper er det perfekte match.

The details in the cardigan are truly awesome. The pattern manages to get all the small tings right, which in total makes the finished result absolutely perfect. I am loving the i-cord finish, which makes the edges look very neat, and the integrated buttonholes is a detail I am certain to use a lot in future knitting, because they are perhaps the neatest and prettiest I have ever seen.

The buttons are worth a story in themselves. They were given to me by my mother after she had been on vacation on the Faroe Isles. They are made of pure silver and are traditinally used in the folk costumes, or for the closing of a traditional sweater along the shoulder. Since I was a child (I lived on the Faroes for a couple of years when I was little), I have thought those buttons some of the most beautiful in the world, and now I am lucky enough to have a perfect fit between a gorgeous, simple, beuatiful cardigan and those wonderful, shiny silver buttons. A perfect match and one I’m very happy with.

Det er ikke så tit jeg spinder for tiden, men sidste år fik jeg faktisk produceret en del garn. Det har så siden bare ligget på lager, for af en eller anden grund er jeg process-spinder, dvs. jeg nyder det at skabe garnet.

Det er egentlig lidt synd, for der er næsten ikke noget bedre end at strikke med sit eget hjemmespundne, lækre (hvis man nu selv skal sige det) garn. Af og til lykkes det endda at finde et mønster, der kan bruges til de begrænsede meter, der jo ofte er resultatet af spinderier, når man altså ikke lige får købt fibre i rigelige nok portioner. Det er sådan et lille projekt, det er blevet til i denne omgang.

I haven’t spun a lot this past 10 months, but last year I managed to produce a rather handsome amount of yarn. Since then it has been lingering in my stash, because I happen to be more of a process spinner, enjoying the creation of the yarn, not necessarily the usage of it.

It’s kind of sad, because it is almost an unmatched pleasure to knit with your own gorgeous (if one may say so) handspun yarn. Sometimes I succeed in finding just the right pattern for a limited amouth of the treasured handspun, cause limited it often is, that is when I haven’t happened to buy a lot of fibre in one go. One such small project was finished recently.

Sea Ribbon Scarf (Ravelry link)

  • Mønster/Pattern: Lace Ribbon Scarf by Veronik Avery
  • Garn/Yarn: mit eget håndspundne 100 pct. silke, 66g = 295m / my own handspun silk, 66g = 295m
  • Pinde/Needles: 3mm
  • Noter/Notes: Fordi jeg havde en begrænset mængde garn, slog jeg lidt færre masker op (44 i stedet for 53) / As I had a limited amout of yarn, I cast on fewer stitches (44 instead of 53).

   

Det er blevet helt perfekt! En lille halsklud til en forårsdag… eller rettere nok en sensommerdag, for foråret synes at være blevet sprunget over i denne omgang. Det er blevet sommer på et øjeblik – ikke at jeg på nogen måde brokker mig over det. Silken er blød og lækker og fin, og jeg er glad for at have brugt rub og stub af denne lille skat. Tror muligvis, at det kunne blive startskuddet til at få brugt lidt andet af mit hjemmespundne lager.

It turned out perfectly. A little scarf for a spring day… or maybe possibly a late summer or early autumn day, because spring seems to have gone missing in the transition from winter to summer. Summer has more or less come overnight – not that I’m complaining in any way. The silk is soft and lovley and shiny, and I am very happy to have used every last bit of this little treasure. Perhaps this will be the start of a series of knit using my handspun stash.

Så fik frøken startitis endelig lov til at få en fod indenfor. I går så jeg, at Lena allerede er kommet temmelig langt med sin “Biler”, og så gik det ikke længere. Så nu er jeg et stykke oppe ad kanten på min version, og i aften skal jeg forhåbentlig til at begynde på selve bilerne. Men jeg er bagud, så jeg må hellere rubbe mig. Men ikke nok med det, så kommer der også et par sokker på pindene i aften, så wip status er blevet opdateret med to nye projekter. Til gengæld er Six’es også blevet vasket og strukket pænt, så nu er den helt færdig og klar til brug.

Miss startitis finally got things her way, at least a little. Yesterday, while scanning blogs, I saw that Lena already is a good way into her “Cars”, and then I didn’t last longer. So now my own version is underway and I am a little way up the edge. Hopefully I will be able to start the stranded part, i.e. the cars tonight. But I’m a good deal behind so I’d better get a move on. But that’s not all, tonight I will start a new pair of socks, so my wip count has been upped by two new projects. On the other hand, I’ve managed to wash and stretch the Six’es afghan, so now that is officially done and ready for use.

Så er det kæmpestore, temmeligt arbejdskrævende sekskantstæppe endelig færdig. Eller det vil sige, det mangler stadig en vask og stræk for at blive helt perfekt, men det må vente til der bliver lidt mere tid i hverdagen. Skønt jeg har travlt og ikke får strikket meget, synes jeg alligevel, at jeg ikke kunne lade være med at dele denne triumf med jer. Derfor bliver det til en forsmag her i denne post og så kommer den store billedserie (og forhåbentlig et mønster) lidt senere.

The giant, rather time consuming hexagon afghan is finally finished. Though a washing and stretching will work wonders, it will have to wait until there is more time for such things than my life leaves me at the moment. I am rather busy and don’t knit as much as I’d like to, but even so I thought I had to share this triumph with you all. Therefore a quick preview in this post, and later a more detailed post with more pictures (and hopefully a pattern) will be written.

Find me on Ravelry as Lykkefanten

Unknown's avatar

I have more than 100 patterns available on Ravelry.

Nerven Shawl pattern - buy now on Ravelry
Pearl Sisters Sweater pattern - buy now on Ravelry
Balance Shawl pattern - buy now on Ravelry

Copyright

This page is protected by copyright. Please do not use materials without my permission.

I respect other designer's copyrights and will not break them by copying or distributing patterns. Please do not ask me to.