You are currently browsing the tag archive for the ‘Knitting’ tag.
Der er en grundlæggende, utilgivelig sandhed i et stykke strikketøj. Det kan godt være, at du tænker “det jævner sig” eller “man ser det ikke efter vask”, men som Yarnharlot så klogt konstaterer, hvis der er noget grundlæggende galt med strikketøjet, vil det ikke blive bedre lige meget, hvor meget du håber, tror eller tænker (og blokning er ikke et magisk værktøj). Det er en sandhed jeg sådan set har erkendt længe, men selv designere og garvede strikkere kan nu godt blive fanget af ønsket om, at hvis man nu bare tror på det, så går det nok. Eller rettere, hvis jeg nu ignorerer problemet, behøver jeg ikke at strikke det om… dum med dumt på.
There is a fundamental, unforgiving truth in a piece of knitting. You may think “It’ll cancel out over the rows” or “you’ll never notice after blocking”, but as the Yarnharlot wisely writes that if there are essential problems with the construction of your knitting, it will not get better nomatter how much you hope, wish or pray for it to (and blocking is not a magic fix-it-all). It is a truth I’ve known for a long time, but even experienced knitters and designers can be trapped in wishful (self-delusional) thinking that if you just believe it will be ok, it will be ok. Or rather, if I ignore the signs of a problem, I won’t have to reknit this section… stupid is as stupid does.
I har sikkert en anelse, hvor jeg vil hen med denne post, ikke? Jep, klassisk fejl nr. 3: jeg samlede for mange masker op langs kanten af den lille børnetrøje. Selvom jeg nogle retriller inde i knaphulskanten godt kunne se, at det bulede lidt, så blev jeg ved med at strikke med den blåøjede tro på at det nok skulle blive fint, når jeg vaskede det (fejl nr. 4 – se ovenstående). Selv da jeg havde lukket af og sandheden var foran mig, tænkte jeg, at jeg hellere liiiige måtte prøve at vaske den for at se om dog det ikke blev bedre…
Selvfølgelig gjorde det ikke det! Med mindre trøjen blev trukket fuldstændig ud af facon, så var der bare for mange masker. Efter at have udtrykt min uforbeholdne mening om mine egne evner (og mangel realitetssans) trak jeg saksen frem og klippede kanten af. Knaphulskant nr. 2 er under strikning og med 20 m mindre på hver forkant ser det temmelig meget bedre ud.
Dagens læresætning: lyt til mavefornemmelsen, når den fortæller at noget er galt og spar en masse dobbeltarbejde!
You will probably have an idea of where this blogpost is going, right? Yup, I made rookie mistak no. 3: I picked up too many stitches for the button band on the little childrens cardigan I’m working on. Even though I spotted the problem a couple of rows into the band and noticed that it really looked like it would flare, I shut of the inner voice of reason and kept on knitting in the delusional belief that it would be ok after blocking (mistake no. 4 – see above). Even after binding off and with the truth staring me in the face, I still held onto mistake no. 4 and thought “I’ll just wash it and see if it gets better”…
Nope, of course it didn’t. Unless the cardigan was streched beyond the resemblance of shape, there simply were too many stitches. I will admit that it took a couple of minutes of good honest swearing (expressing my opinion of my own skills and lack of sense) before I could pull out the sissor, cut of the band and start over. The second incarnation of the button band is underway, and with 20 sts less on each side, it looks quite a lot better.
Lesson of today: listen to your gut, when it’s telling you that something is wrong, and save a whole lot of work!
Der er snart deadline for aflevering af designs til Filcolanas forårskollektion. Jeg har en lille ting, der skal være færdig i den anledning, nemlig en to-sidet børnetrøje. Ideen er, at strikkeren vælger hvilken af siderne, der skal være “ud” inden ærmerne syes sammen og den afsluttende kant strikkes på. Jeg strikker denne i Indiecita og resultatet bliver meget blødt og lækkert. Jeg er mest til versionen herunder, mens Nanna vist bedst kan lide den ovenover, og da hun er bossen får hun lov at bestemme (denne gang).
There is not long before the deadline for handing in the designs for the spring collection for Filcolana. I only have one thing, which needs to be finished, a two-sided children’s cardigan. The idea is that the knitter chooses, which side will be “out” before sewing the sleeve seam and knitting the button edge. This version is knit in Indiecita and the result is very soft and with a great drape. Personally, I like the side in picture 2, while I think Nanna prefers the one above – and as she’s the boss, she’ll get to decide (this time).
Jeg strikker på livet løs på en prototype på et nyt design til et babytæppe. Garnet er det skønne Hverdagsuld fra Tusindfryd, og farverne får mig til at længes mod efteråret og de varme, bløde farver i skoven og de mørke aftener med tedrikning og strik. Indtil videre er jeg godt tilfreds, men der er nogle ting, der skal rettes førend tæppet er klar, så der skal et tæppe mere på pindene. Jeg overvejer, om ikke næste version skal være i blå og grønne toner.
I’m knitting away on a prototype for a new baby blanket design. The yarn I’m using is the wonderful Hverdagsuld from Tusindfryd, and the colours make me long for autumn and the soft, warm colours in the forest and the dark nights filled with tea and knitting. So far I like how it looks, but there are some problems with the current version, which needs to be corrected, so I’ll need to cast on for another blanket soon. I’m contemplating on whether the next version should be in green and blue hues.
Min fætter blev gift med en skøn kvinde i foråret, og da jeg spurgte, hvad de ønskede sig, svarede de “vi er jo ret vilde med strikkede puder”. Det er jo lige det man skal sige til en inkarneret strikker. Jeg elsker at strikke til dem, som jeg elsker, hvis de værdsætter arbejdet. Jeg bestemte, at vores gave skulle være en strikket pude og en stor, lækker (købt) plaid til deres sofa. Der er bare det med pudestrik, at det faktisk tager længere tid end som så – så til bryllupsfesten afleverede vi en lækker plaid (fra Silkeborg Uldspinderi) og et “fortsættelse følger” kort, som gælder puden. Nu er puden så endelig helt færdig, så sidste del af gaven kan blive afleveret til rette ejere.
My cousin got married to a wonderful woman this spring. Some time before the wedding, I asked them if they had any wishes, and they answered “we just love knitted pillows and such”. You don’t need to say that twice to a knitter. I love knitting for people I love, who actually appreciate knitting. I decided that our gift should be a knitted pillow and a big and soft (bought) plaid for their sofa. I just forgot the little detail about pillows that they take up quite a lot of fabric = rather a lot of knitting – so for the wedding we presented them with the plaid (from Silkeborg Uldspinderi) and a “to be continued” gift card for the pillow. I have finally finished the pillow, so now they get to have the last piece of the present.
Puden er strikket i Filcolana Peruvian Highland Wool, og der er brugt knap 6 nøgler til den. Mønsteret er en tilpasning af mit Gullfoss tæppe, og jeg synes, at de klare linjer i mønsteret passer rigtig godt i pudeform også. Min mor var så utrolig sød at donere knapperne, som er lavet af rensdyrtak. De passer rigtig godt til puden og er prikken over i’et i mine øjne.
The pillowcase is knit in Filcolana Peruvian Highland Wool, and I’ve used just under 6 balls for it. The pattern is an adaptation of my Gullfoss blanket. I think the strong lines of the pattern fits the pillow well. My mother was kind enough to donate the buttons, which are made from reindeer antler, and which is the perfect touch to finish of the pillow in my eyes.
Det bliver stort, rigtig, rigtig stort. Men forhåbentlig bliver det også ligeså godt, som jeg ser det inde i hovedet. Ideen er nedtegnet, der er leget med (meget) garn hos Nanna, og nu ligger der så et mindre bjerg derhjemme, der “bare” skal strikkes til et tæppe – et stort og farverigt et af slagsen. Men jeg glæder mig, gør jeg. I kommer nok til at se en hel del til det, som det skrider frem.
This will be a big one, a really, really big one. But hopefully, it will also be just a right and pretty as it is in my head. The idea has been drawn (and calculated), I’ve played with lots and lots of yarn together with Nanna, and now I’ve got something resembling a mountain of yarn at home, which “just” needs knitting into a blanket. A big and colourful blanket. But I’m looking forward to it – a lot! I guess you’ll be seeing it from time to time now on as I work on it this fall.
I går tilbragte jeg dagen i Stockholm i forrygende solskinsvejr og sommerlige temperaturer.
I spent yesterday in Stockholm in brilliant sunshine and summer temperatures.
Desværre havde jeg ikke tid til at nyde det skønne vejr eller den ligeså smukke solbeskinnede by – det blev kun til en enkelt gåtur tidligt om morgenen fra et hotel til et andet. Jeg var nemlig deroppe til en konference og måtte pænt blive indenfor med den næsten obligatoriske sok, jeg havde på pindene.
Unfortunately I didn’t get to enjoy the weather or the beautiful city much – I only had a very brief morning walk from one hotel to another. I was there to attend a conference and had to stay put indoor with the obligatory sock-in-progress.
Sokken og jeg måtte konstatere, at ingen af os egentlig passede til sektorens dresscode – se blot alle de mørke jakker. En gang imellem føler jeg en stor frihed ved at være kvinde og kunne klæde mig pænt uden absolut at falde i jakkesætsfælden (og dermed ikke sagt, at mænd ikke kan klæde sig pænt uden jakkesæt). Sokken blev faktisk beundret af flere, der måtte indrømme, at de også kunne ønske noget at holde hænderne beskæftiget med (hint: lær at strikke!).
The conference sock and I had to agree that neither of us fit that well in what seemed to be the standard dress code – just look at all those dark suits! Sometimes I feel a great freedom by being a woman and be able to dress nicely (professionally?) without having to resort to a suit (not that men can’t dress up without suits, it’s just the easy way). The sock was admired by several, who all commented that it would be nice to have something to keep your hands occupied with (hint: learn to knit!).
Det blev til en del strikketid både i løbet af dagen og på rejsen hjem, og jeg må indrømme, at nogle gange er det faktisk meget rart bare at strikke rundt på en simpel lille sok. Jeg må også overgive mig og indrømme, at selvmønstrende garn faktisk er ret sjovt (det er Schachenmayr Regia Mix-it color fv. 09383) på en ret afslappende måde. Nu må vi se, om fremdriften i sokkestrikningen holder, nu hvor jeg er hjemme igen – man kan jo håbe.
I managed quite a bit of knitting both during the conference and on the homeward journey, and I have to admit that sometimes a simple sock is the perfect knitting project. I also have to surrender and admit that self patterning yarn is rather fun and relaxing to knit with (the sock is knit with Schachenmayr Regia Mix-it color, 09383). We’ll have to see if the progress keeps up now that I’m home again – one can always hope.
En fredelig søndag giver i sin bedste inkarnation tid til leg og hygge med garn. Jeg fået nyt garn (nye farver) indenfor dørene og gav i den anledning mig selv lov til bare at lege lidt med det nye garn (selvom der er deadline-strik der kalder fra hjørnet – ignorer det!).
Today is a delightfully peaceful Sunday with enough time to just sit and play with yarn. I have new yarn (and colours) in the Stash, and thus I felt the need to play around with it (instead of knitting on the deadline project calling helplessly from the basket in the corner – ignore it!).
Da jeg var ude at aflevere designs hos Nanna (Filcolana) spurgte hun, om jeg ikke ville have nogle nøgler af de nye farver med hjem og lege med… det siger man jo ikke nej til, og Indiecita er et forbasket dejligt garn at strikke med. Jeg har haft stribehumør i strikkeprøvet og synes selv, det ser lovende ud.
When I visited Nanna (Filcolana) to hand in my new designs, she asked if I’d like a couple of balls of the new colours to take home and play with… that is an offer I couldn’t resist (who could?), and Indiecita is just such a lovely yarn to knit with. I felt the urge to stripe away, and so far, I like what I’ve got.
Stribeforsøgene fik mig til at tage Tusindfryds Hverdagsuld frem, som jeg købte for ikke ret længe siden. Nu brænder det i fingrene for at komme i gang med et stribeforsøg i det også… bølgede striber måske? Denne kriblen i fingrene efter nye projekter får mig til at overveje, om jeg har fået raget mig en infektion af Startitits til huse… det ville passe meget godt med årstiden og det skønne forårsvejr, der har været på det sidste.
All those stripes made me pull out my new purchase of Tusindfryd Hverdagsuld. Those colours just call out for stripes – perhaps of the wavy persuasion? I’m itching to cast on … which makes me think, that this perhaps is a case of a Startitis infection. It would fit with the spring weather we’ve been having lately.
Der er et lille design på vej til Filcolana, et par ganske simple handsker. Jeg elsker at nørde med at få fingrenes placeringer helt rigtige, og så glæder jeg mig til at brodere pynten på lige om et par endehæftninger (eller 12).
I’m almost done with a new design for Filcolana, a pair of simple gloves. I love getting really, really focussed on detail and getting the position of the fingers just right, and I’ll also love adding the embroidered details after I’ve secured all the ends.
Magens fødselsdag nærmer sig, og jeg må hellere se at få hans ægtepagtsbestemte sokker strikket færdig (og så snakker vi ikke nærmere om, at de oprindeligt var tænkt som julegavesokker). Garnet er Misty Alpaca Hand Paint og pindene er mine uknækkelige kulfiberpinde (Knit Pro Karbonz). Jeg mangler kun en halv sok, så det burde ikke blive alt for snævert. Problemet er snarere, hvad han så skal have derudover…
The Mate will soon celebrate his birthday, and I’d better get his socks (as per article one in the marriage settlement) done – and let’s not talk about how I originally planned these as a Christmas gift. The yarn is Misty Alpaca Hand Paint and the needles are my unbreakable carbon DPNs (Knit Pro Karbonz). I only need to get another half sock done, so it should be more than doable. The problem is rather what to get him besides the socks…
lykkefanten.com 
