You are currently browsing the category archive for the ‘Design’ category.
Det er med glæde, at jeg kan præsentere babytæppet “Zigzaggy”. Det er et barnevognstæppe strikket i Tusindfryd Hverdagsuld, der egner sig godt til ture i efteråret, eller leg på gulvet, eller bare til at putte sig under. Hverdagsulden kommer i så mange fine farver, så der er utrolig mange muligheder for kombinationer af farverne i zigzaggen.
I have the pleasure to present the baby blanket “Zigzaggy”. It is a baby blanket knitted in Tusindfryd Hverdagsuld, which is perfect for covering the stroller during walks during autumn days, playing on the floor, or just taking a nap under. The yarn, Hverdagsuld, comes in many beautiful colours, so there are plenty of possibilities to make the zigzag your own.
- Garn/Yarn: Tusindfryd Hverdagsuld i 4 farver – 300 g. af bundfarven og 60 g af hver af mønsterfarverne. / Tusindfryd Hverdagsuld in 4 colours – 300 g of the main colour and 60 g of each of the pattern colours.
- Størrelse/Size: Onesize – 85 x 110 cm
- Pinde/Needles: 4 mm rundpind – 80 cm / 4 mm circular needle – 80 cm
- Sprog/Languages: Dansk og engelsk / Danish and English
- Pris/Price: 35 Dkkr
- Flere detaljer kan ses her på Ravelry / More details here on Ravelry
Tak Tusindfryd Cph for muligheden for at arbejde med det skønne garn, og tak til min helt fantastiske teststrikker Christine, der med sine utroligt fine strikkeevner har hjulpet med at opskriften blev klar til jer andre også. Jeg håber, I synes om den og vil kaste jer ud i en leg med farver i både zig og zag.
Thank you to Tusindfryd Cph for the possibility to work with the wonderful yarn, and a heartfelt thank you to my fantastic test knitter, Christine, who helped me make this pattern ready for the rest of you. I hope you like it and will enjoy playing with colours both in zig and in zag.
Begge mine drenge er glade for tog, men LB slår dog MM med flere banelængder. Han er helt og aldeles pjattet med tog i alle former og farver, og stod det til ham, kunne en hel weekend sådan set sagtens bruges på at køre s-tog i døgndrift.
Both of my boys love trains, but it must be admitted that LB has an unequaled passion for all things train. He is completely enamoured, and if he could have things his way he’d gladly spend a whole weekend just riding the trains around Copenhagen.
Nu er det sådan, at det er gået op for LB, at alt mit strikkeri også kan føre til fornuftige ting (han er ikke særligt interesseret i sjaler eller lignende). Han har nemlig indset, at han kan bestille en helt særlig trøje og så strikker mor den … derfor har han med stor alvor og den sødeste stemme bedt om jeg ikke godt ville strikke en togtrøje til ham.
I so happens, that LB has realized that all my knitting might end in useful stuff (he’s not that interested in huge lace shawls and the like). He’s gotten the idea that he can ask for a special sweater and then his mom will make one… thus I was presented with the sweetest voice and begging eyes when he asked me to knit him a train sweater.
Det vil jeg jo rigtig gerne, og efter at have tegnet lidt på et mønster viste jeg ham skitsen for at få den godkendt. Det var så en fejl, for siden da er der ikke gået mere end et par time imellem at han har spurgt til, hvordan det går med hans togtrøje! Indtil videre går det efter min optik fint – jeg har strikket en god stor strikkeprøve og har fået regnet størrelserne igennem, men LB er ikke helt enig – han synes, det bør gå noget hurtigere. Jeg må hellere kridte pindende og få lidt mere fart på (hvis man kan det, når man strikker flerfarvestrik på 3 mm) – der er en kraftig efterspørgsel, der skal opfyldes!
I immediately agreed, because how could I not, and after some drawing, I presented him with a sketch of the trains to be approved. That was a mistake, because since that moment he’s asked about my progress on his sweater 2 or 3 times every day! So far, I happen to think it goes well – I have knitted a rather big swatch (and washed it), and have calculated the sizes and so on, but LB seems to disagree with me – he thinks I should be working faster. I must admit, it’s rather motivating me to work a little faster (if stranded knitting on 3 mm needles can ever be called fast) when the demand is so obviously there!
Jeg er i gang med et design til Filcolana – noget med regnbuer og hyggetrøjer. Hele ideen til trøjen kom af at jeg gerne ville bruge resterne fra Spectra til noget fornuftigt. Jeg har allerede strikket en version til mig selv (den på billedet) og er nu i gang med at strikkes designet igen, denne gang i en lidt mindre størrelse.
I am working on a design for Filcolana – something with rainbows and comfy fall clothes. The idea for the design when I wanted to used the left-overs from Spectra for something useful. I have already knit a sample for myself (the one in the picture) and now I’m working on knitting a sample for Filcolana.
Jeg skal til TEX-stil messen i Vejle i den kommende weekend. Det er en forhandlermesse for garn- og stofbutikker, men for mig er det en halvårlig mulighed for at socialisere med en masse mennesker fra strikkeverdenen. Jeg glæder mig. En anden grund til at glæde sig, er at der altid er spændende nye ting at se. Som sædvanlig har jeg også et nyt design med hos Filcolana. Det er mig en stor fornøjelse at præsentere Spectra. Opskriften er nu gratis tilgængelig på Filcolanas hjemmeside, hvis der nu er andre tæppebegejstrede strikker derude.
I’m going to the TEX-stil trade show in Vejle this weekend. It is a show for yarn and fabric shops, but for me it’s a half-yearly opportunity to socialize with a lot of people from the knitting world. I’m really looking forward to it. Another reason to be excited is that there always are new things to see and be inspired by. And also because I have a new design for Filcolana, which will be at their stand. It is a great pleasure to be able to present Spectra. The pattern for this blanket is available as a free download from Filcolana’s home page, if there are other blanket enthusiasts out there.
Omkring påske var jeg knap så begejstret, for der havde jeg helt utrolig travlt med at blive færdig (hint: det er rimelig stort og tager dermed ret lang tid at strikke, selvom det er nemt). Jeg nåede aldrig at tage et billede af det færdige tæppe, så derfor er jeg ret glad for Nannas billeder, der som altid er vildt flotte!
At Eastertime I wasn’t quite so thrilled, but that may have been a result of me hustling to finish before the deadline (hint: it’s rather bit and thus takes a lot of time to knit, even if it is an easy knit). I never got to take any pictures of the finished blanket, so I’m really happy with Nanna’s beautiful pictures.
Tæppet er strikket i Peruvian Highland Wool og der er brugt 36 farver + den grå til kanten. Det er en hyldest til Filcolanas fantastiske farvekort og er faktisk ret nemt at strikke. Halvdelen af tæppet strikkes som små stykker, så det er nemt at strikke ude – i hvert fald noget af tiden. Nu hvor jeg ser billederne (og ikke har en skarp deadline hængende over hovedet) indrømmer jeg at have vældig lyst til at strikke et på mindre pinde i Arwetta Classic… fristende.
The blanket is knit with Peruvian Highland Wool using 36 colours + the grey for the edge. It is meant as a tribute to the brilliant colour card, which Filcolana has in most yarns. It is actually quite an easy knit. Half of the blanket is worked in small sections, so it’s an easy project take with you – at least some of the time. As I sit here looking at the pictures (and don’t have a deadline looming) I’ll admit to having a rather intense urge to make one on smaller needles in Arwetta Classic… tempting
Overraskende mange af mine igangværende projekter (dem, som jeg strikker aktivt på – ikke de hengemte projekter i kurven og skabet) er sjaler. Der er bare et eller andet med sjaler og mig for tiden. Jeg elsker alle de muligheder, som der er i et sjal. Retningen, strukturen, hulmønsteret (og hvordan det ene mønster glider over i det andet). Alle ting synes mulige, og jeg får altid mindst tre ideer, når jeg egentlig bare skal bruge én.
Nåmen, så kan man jo bare starte flere sjalsprojekter op, ikke sandt? Det er i hvert fald det jeg siger til mig selv for tiden, mens jeg skifter mellem at strikke på mine 3 sjalsprojekter. Det ene (det gule) er til et design for Filcolana. De to andre er til et større projekt, som jeg er i gang med selv (gulp!). Men de bliver alle tre gode, tror jeg.
Quite a large part of my current projects (the ones that I actively work on – not the ones that languish in the work basket or in the closet) are shawls. Something about shawls work for me at the moment. I love all the possibilities there are in a shawl. The direction, the structure, the lace (and how one lace pattern flows into another). All things seem possible, and I usually end up with at least three ideas, when all I needed was one.
The obvious solution to that particular problem is of course to start up several (or 3) shawls, right? At least it’s the solution I have chosen, and I’m having fun alternating between these 3 lovelies. One of them (the yellow) is for a design for Filcolana, while the other two are part of a bigger project, which I’m slowly incubating for myself (yikes!). But all three will be glorious, or so I think.
Fra vinter til forår i fuldt flor. Det gør underværker for mit humør, når vejret er friskt og solskinssmukt, og skoven er lysegrøn, og anemonerne stadig står i skovbunden. Jeg er tilhænger af alle årstiderne, men allermest lige når de begynder.
From winter to beautiful spring time. My mood improves with leaps and bounds when the weather is sunny and brilliant beautiful, and when the wood is soft green with new leaves, and the anemones still stand on the forest floor. I’m a lover of all seasons, but fickle as I am, I love them best in the beginning.
Mens drengene legede sørøvere blandt stenene i en lysning, legede jeg med at forårsstyle billeder af mit nyeste kommende design. Det bliver et stort sjal (en gang), men lige nu er det lille og fint og forårsagtigt (nye projekter føles lidt som forår på pindene, ikke sandt?). Garnet er Anina fra Filcolana.
While the boys play acted pirates among the stones of the clearing, I played with spring styling a picture of my newest coming design. It will become a big shawl (at some point), but right now it’s small and neat and pretty and perfectly spring-time-ish (new projects feel like a kind of spring time on the needles, right?). The yarn is Anina from Filcolana.
Min fætter fik en fin lille dreng sidste år, og jeg har en tradition om, at det første barn i gren af min familie skal have et hjemmestrikket tæppe. Det blev til et zig-zag tæppe, der er godt at gemme sig under i barnevognen, og som forhåbentlig kan tåle at blive puttet med både ude og inde i mange år.
My cousin had his first child, a wonderful little boy, last year. As I have a tradition to gift the first child of any branch of my family with a hand knit blanket, I also made one for him. It became a zig-zag blanket, to use in the trolley, or as a napping blanket or to play on, and which will hopefully be in use for many a year into the future.
Tæppet er strikket i Tusindfryds Hverdagsuld på pind 4½ mm. Det var første gang, jeg strikkede med dette garn, og jeg kan ret godt lide det til dette tæppe. Garnet føles lidt rustikt (uden at være kradsende) og jeg er meget begejstret for farverne. De er bløde og rare og varme at se på.
Jeg har planer om at skrive opskriften, men der var et par ting, der drillede, og størrelsen er heller ikke helt rigtig i mine øjne. Så dels skal tallene tjekkes lidt grundigt igennem en gang eller to, og så må jeg vist også hellere få strikket tæppet igen (eller få nogen til at gøre det for mig). Men den slags kan jo have lange udsigter her på adressen, så jeg ville hellere vise billedet (som så faktisk er temmelig gammelt, hvilket kan ses på årstiden i baggrunden) nu og så håbe på, at jeg snart kan vise det endelige design.
The blanket is knit on 4½mm needles using Tusindfryd Hverdagsuld. It was the first time I worked in this yarn, but I quite like it for this project. The yarn is a bit rustic (without being scratchy) and I love the colours, they are soft and warm and quite beautiful to look at.
My plan is to write the pattern for this blanket, but there were a couple of things that played tricks on me as I worked the original version, one thing being the size, which could be a bit better. So first I need to crunch some numbers (again), and then I’d better knit the blanket again (or get someone to do it for me). But such things take time – a long time, when it involves me – so I’d better show you the picture (and it’s an old one, as you can probably see from the heaps of snow in the background) now, and hope that I will be able to show the final design soon(ish).
Jeg kom i tanke om, at jeg vist aldrig har fået vist de fine billeder, som Nanna har taget af “Krat” som er en børnetrøje, som jeg designede til Filcolana til forårskollektionen. Det må der jo rådes bod på, for børnetrøjer er nu finest med børn indeni.
I am playing catch up on the blog, and in that spirit I’d like to show you these wonderful pictures of “Krat” that Nanna took for the official pattern. Krat is a children’s cardigan that I designed for the spring collection for Filcolana. I have shown the piece before, but a children’s sweater is best shown with a child wearing it.
Opskriften kan fås ganske kvit og frit på Filcolanas hjemmeside og findes både på dansk og engelsk. Nogle af jer kan måske huske, at jeg havde et vældigt bøvl med at kanten flanede, og jeg må indrømme, at den model, jeg afleverede stadig havde et mindre problem med det. Det problem er korrigeret i opskriften, så hvis I skulle få lyst til at strikke den, så burde I ikke få nogen problemer der.
The pattern is available as a free download from Filcolana’s home page, and you can find the pattern in both Danish and English. Some of you might recall that I had quite the problem with getting the button hole edge to play nicely, and I must admit that the sample still had a wee bit of a problem in that area. However I adjusted the pattern, so if any of you should feel like knitting a Krat, you can be assured that it won’t lead to the same problems (hopefully).
Jeg er endelig blevet færdig med dette kæmpe arbejde (det vejer omkring 2 kg). Jeg har afleveret det færdigstrikkede farvecirkeltæppe til Filcolana. Desværre nåede jeg ikke at få taget et godt billede af det færdige tæppe, så jeg kan kun vise det næsten færdigt og i skramlet iphone billedkvalitet. Nanna plejer jo heldigvis at tage vidunderlige billeder af de nye designs, så mon ikke jeg får nogle bedre billeder senere.
Nu mangler jeg bare at finpudse opskriften helt og få den sendt af sted, men det er nu også næsten gjort. Så I kan forvente at opskriften på den sekskantede farvecirkel kommer ud i forbindelse med august messen i Vejle.
I’m finally nearing the finish line on this massive piece of knitting design (that afghan weighs in around 2 kg). I’ve handed over the finished colour circle afghan to Filcolana. Unfortunately this happened before I got some good pictures of it, so I can only show a picture of the almost finished afghan in a rather bad iphone quality. Luckily Nanna takes really beautiful pictures of the new designs, so I’m counting on getting some better pictures later on.
All I need to do is finish the pattern writing and get that to Filcolana HQ as well, but I’m nearly done there as well, so you can expect the pattern for the hexagonial colour circle to be online around the August trade show in Vejle.
Magen har snart fødselsdag. Som i meget snart. Pludselig slog det mig, at han trænger til en ny hue og halstørklæde. Jeg hæklede et sæt til ham, da bloggen var i sin ungdom (og vi i New Zealand for første gang), og han har troligt brugt det hver vinter.
It won’t be long before the Mate adds another year to his age. Actually his birthday is very, very soon, and I suddenly had the idea that he really needed a new hat and scarf. I crocheted a set for him, when the blog was young and we were in New Zealand, and he has used it every winter since then.
Den slags trofasthed og ærekær brug af fibergaver bør belønnes, så jeg forsøger mig med en smule strik på deadline. For at ære det gamle sæt og vores minder fra New Zealand gravede jeg noget possum-merino garn, som blev købt på den seneste tur dernede. Blødt som en sommersky og i den skønneste blå farve. Det føles temmelig fantastisk at tage dette velmarinerede garn (det er næste fire år siden, at det blev købt og lagt på lager), som har indbyggede minder om en vidunderlig ferie, og bruge det til at lave en gave til Magen, som var med på selvsamme ferie. Så er der ligesom bundet en fin ende på historien, og det er et af de bedste argumenter jeg har for at købe mere end et nøgle, når jeg vælger souvenir garn.
That sort of dedication should be rewarded, so I’m trying my hand on a bit of deadline knitting again. In the spirit of the old set and to honour our memories of a wonderful country, I dug out som possum and merino yarn that I bought on our second time in New Zealand. It’s soft as a summer cloud and in the most wonderful blue colour. It feels very rewarding to use this well matured yarn (it’s almost four years since we were last in New Zealand), which has memories of a lovely vacation and make a gift for the Mate who was with me on that vacation. It’s full circle and the best argument I have for buying more than one skein when selecting sourvenir yarn.
















