You are currently browsing the category archive for the ‘Knitting’ category.

Nu hvor barselen er officielt i gang (fejrede det ved at sove 3 timer i formiddags) er det vist tid til at  vise noget ægte barselsstrik, en lille babyvest.

Now as the maternaty leave has officially started (I celebrated by taking a 3 hour nap) I think it must be time to show some true maternaty knitting, a little baby vest.

  • Wee one’s vest (Ravelry project link)
  • Opskrift/Pattern: Pebble (Ravelry link) by Nikol Lohr
  • Størrelse/Size: ca. nyfødt (sådan på øjemål) / about newborn (in my estimate)
  • Garn/Yarn: Wilfert’s Tweed fra Fingerbøllet i Farum, 59 g
  • Pinde/Needles: 4½mm
  • Noter/Notes: Jeg er helt vild med de forskellige knapper, det giver sådan et glad finish til en sød lille vest. Nogle gange kommer der noget godt ud af ikke at have særlig mange ens knapper på lager. / I’m very happy with the look with the different buttons, it gives such a happy feel to the sweet little vest. Sometimes it’s a good thing not to have a full set of buttons on hand.

Det er en sød lille sag, der overhovedet ikke burde tage så længe at strikke, som jeg har været om det. Jeg brugte lidt mere end et nøgle til vesten og har det meste af det andet nøgle tilbage. Jeg overvejer om der skal en ekstra vest på pindene, hvor bærestykket så får en kontrastfarve. For én vest er da virkelig alt for lidt, når det nu er til en vinterbaby.

It is a cute little knit, which in no way should take as long to make as I took. I used a bit more than one skein for the vest and have most of the second skein left. I’m considering making a second vest with a contrasting hem and yoke. In any case, one vest is not nearly enough for a coming vinter baby.

Hmfff… hvor man bare elsker, når wordpress æder et helt, næsten færdigt indlæg inden man kan trykke “gem”… nå, men I slipper ikke, for jeg vil vældig, vældig gerne fortælle om min nye strikkebog.

Don’t you just love it when wordpress eats an almost finished blogpost before you manage to press “save”… oh well, you still won’t escape, as I really, really want to tell you about my new book of knitting patterns.

Jeg bladrede i “Mere feminin strik” af Lene Holme Samsøe for første gang til en strikkeaften for noget tid siden. Dagen efter måtte jeg omkring den nærmeste boghandel, der heldigvis havde et eksemplar stående, som fluks kom med mig hjem. Det er nu ikke ofte, jeg køber bøger med strikkeopskrifter, mit strikkebibliotek er mere opslagsværker med mønsterdiagrammer og lignende til inspiration, men af og til er der en bog, der fejer al modstand væk af den simple årsag, at jeg bliver forelsket i den ene efter den anden af modellerne. Dette er en sådan bog for mig.

I leafed through “More feminine knitting” by Lene Holme Samsøe for the first time at a knit night some while ago. The very next day I found the nearest book shop and bought one for myself. It isn’t often I buy books with knitting patterns, my knitting library tend more towards the inspirational works of stitch guides and such other items, but from time to time a book comes along that charms all defences away by the number of gorgeous models in it. This is such a book for me.

Bogens 27 designs er opdelt i fem kategorier: riller, bladmønstre, struktur, fletmønstre og hulmønstre. Det virker rigtig godt, for hvert afsnit får et smukt sammenhængende tema, og bogen fremstår meget klar i sin helhed. Jeg har valgt at vise mine favoritter i hvert af afsnittene, men der er mange flere smukke ting, der også frister, og jeg vil ikke være overrasket, hvis jeg ender med at strikke ganske mange af modellerne.

The 27 designs in the book are sorted in five categories: ridges, leaf patterns, structure, braid patterns and lace. It works perfectly, as each section has a beautifully uniting theme and the book as a whole presents itself structured and whole. I’ve chosen to show my favorites from each of the sections, but there are many more beautiful models that also tempt me, and I won’t be surprised if I end up knitting quite a few of them.

Afsnittet om riller er fokuseret på retstrikning og riller. Det er enkle, men smukke designs. Min yndlings i dette afsnit er Siris sjælevarmer, der ser smuk ud i sin enkelthed. Den ser rar ud og jeg tænker, at den vil være god at have at putte i, når man tusser rundt en mørk og kold vinterweekend.

The section about ridges is focused on garter stitch and other ridges. The designs are simple, yet beautiful. My particular favorite in this section is a shrug called Siri, which is beautiful in all its simplicity. It looks like a cozy thing to cuddle in when cold winter weekend hits again.

Afsnittet om bladmønstre indeholder min måske absolutte favorit i hele bogen, nemlig Palma. Det er en slå-om cardigan med mellemlange ærmer og et utrolig smukt mønster med snoninger på ryggen. Den står meget, meget højt på min ønskeliste over nye projekter.

The leaf pattern section contains perhaps my favorite of the entire collection. A beautiful wrap cardigan with middle length sleeves and a gorgeous cabled panel on the back. Palma, as the design is named, is very high on my to-cast-on list indeed.

Der var flere smukke modeller i strukturafsnittet, men jeg faldt for Raya på grund af det fine mønster, den flotte konstruktion med den dybe åbning fortil og en hætte, der vokser så smukt ud af blusen, at jeg faktisk kunne se mig selv bruge den (stor ros fra en notorisk antihættetrøje person).

There were several beautiful models in the section about structure, but I chose Raya because of the very beautiful stitch pattern, the beautiful shape of the jumper with the deep opening in the front (I think it’s called a henley) and a hood, which grows so prettily out of the garment that even I could see myself wearing it (a pretty large compliment from a firm anti-hood person).

Snoninger er jeg altid glad for. Favoritten i dette afsnit er faktisk todelt, idet opskriften er en dobbeltopskrift. Lea og Lola er den samme trøje, der kan laves i to længder, som en kort bolero og som en lang trøje. Jeg har kun et billede af den lange, idet det nok er den, jeg selv ville strikke. Men konceptet er smart, især når det bliver så smukt udført som her.

I’m always happy to see cables used. The favorite in this section is actually two pieces, as the pattern is a two-in-one. Lea and Lola is the same cardigan, but in two lenghts, one a short bolero, the other a long cardigan. I’ve only got a picture of the long, as it would probably be this version I knit for myself. But the concept is clever, especially when it is as well executed as it is here.

Den valgte favorit i hulmønsterafsnittet er ikke en, jeg selv vil komme til at gå med, men modellen er så smuk og fin, at jeg alligvel var nødt til at begynde den samme dag, som jeg købte bogen. Cecilia er med den simple konstruktion og det store hulmønster så fin og let og lækker, og jeg kender den helt rette at putte indeni, når jeg har strikket min version færdig.

The chosen favorite in the lace section isn’t one I would ever wear myself, but the design is so beautiful and pretty and fine that I had to cast on as soon as I bought the book. With its simple construction and huge lace pattern, Cecilia is yet so fine and light and lovely, and I know just the person to put inside, once I finish my own version.

MM har sidste dag i dagplejen i morgen. I overmorgen begynder han i børnehaven. Jeg har det, som så mange andre forældre, nemlig ret svært ved at forstå, at tiden er fløjet, og at han meget snart er tre år gammel. Det er nu alligevel meget godt, og jeg nyder også, at han nu er min store dreng.

Vi valgte dagpleje, fordi vi tydeligt kunne mærke, at MM blev overvældet, når der skete for meget omkring ham. Han havde brug for én person at kunne knytte sig til, én han kunne være tryg ved. Hans dagplejemor har været alt, hvad vi har kunne ønske. Hun var et scoop at få ham i pasning hos. I morgen skal vi så aflevere MM hos hende for sidste gang og så sige tak for de sidste knap 2½ år. Hvordan siger man tak for den tryghed, kærlighed, tid og omsorg, éns barn har fået? Som strikker kender jeg kun en måde, der måske kan nærme sig – ved at give noget af min egen tid, så jeg har strikket hende et par sokker. Dem får hun i morgen sammen med mange knus og mange tak for en dejlig dagplejetid for vores søn.

MM is going to his daycaremom for the last time tomorrow. The day after he’ll have his first day in kindergarden. I think, I feel what all parents do at such a time, that time has flown beyond my comprehension, and that he’s now suddenly almost three years old. In some ways it’s a mystery, and in others it’s luckily a blessing, as I hugely enjoy his emerging personality.

We chose a daycare mom, as we early on could see that MM needed calmness and the possibility of forging tight ties with one particular person, a person who could give him a feeling of safety in a big world without mom and dad. His daycare mom has been everything we could wish for. She was a scoop! Tomorrow will be the last day, where we’ll take MM to her, and we will have to say thank you for the past almost 2½ years. How do you say thank you for all the love, time, care and tenderness that has been given to ones own child? As a knitter I know of only one way that can even come close – to give some of my own time, so I’ve knitted her a pair of socks. She’ll get them tomorrow along with many a hug and thank you for giving our son a wonderful daycare time.

  • Daycare socks
  • Mønster/Pattern: standardopskriften, str. 39 / my standard pattern, size 39 (European)
  • Garn/Yarn: Opal Hundertwasser vundet hos Christine, 63 g / Opal Hundertwasser won as a prize on Christine’s blog
  • Pinde/Needles: 2½mm

Profetien holdt stik… den ene af trøjerne overlevede ikke, men har lidt optrævlingsskæbnen.

The profecy was true… one of the sweaters didn’t make it for long, but has suffered the frogging fate.

Det er dog ikke noget at være ked af på dens vejne, for den er genopstået i ny form, til stor glæde for både den og mig. Det nye mønster er Cecilia (Ravelry link) fra den nye bog “Mere feminin strik” af Lene Holme Samsøe. Mønsteret og garnet og pindene spiller sammen til en harmoni af himmelske dimmensioner!

It’s not something to be very sorry about, not even on behalf of the frogged project, as it has reincarnated in a new form with much satisfaction for it and me as a result. The new pattern is Cecilia (Ravelry link) from the new Lene Holme Samsøe book “Mere feminin strik” (More feminin knitting). The pattern and yarn and needles all merge into a harmony of untold beauty!

Ganske som forudset, blev det nyeste sweaterprojekt færdigt først. Den lille Noro-sag er færdig og er afleveret i venindens butik, hvor den skal agere blikfang. Forhåbentlig får hun vasket den først, for det nåede jeg ikke lige i farten. Det var et behageligt stykke strik, og det er ikke helt umuligt, at jeg ender med at strikke en til mig selv.

Just as I imagined, the newest of the sweater projects is the one, which is finished first. The little Noro cardigan is finished and has been handed over to my good friend’s shop, where it’s to enter a career as a shop sample. Hopefully she’ll wash it first, as I didn’t manage to do that before delivery. It was an enjoyable knit and I might just make another one for myself.

  • Noro Cardigan (Ravelry project link)
  • Mønster/Pattern: Design nr. 4 fra Noro Silk Garden hæfte nr. 3 / Design no. 4 from the Noro Silk Garden booklet no. 3
  • Størrelse/Size: M
  • Garn/Yarn: Noro Silk Garden, col. 47, 275 g.
  • Pinde/Needles: 4mm til kanter og 5mm til glatstrik / 4mm for edges and 5mm for the stockinette
  • Noter/Notes: Det var første gang jeg har strikket med Silk Garden og det var faktisk en fornøjelse. Der var en smule hø/snavs i, men ikke værre end det sagtens kunne pilles ud. Jeg forestiller mig, at garnet bliver endnu blødere ved vask, og så vil den absolut være en lækker sag at gå rundt med. / It was the first time I knit with Silk Garden and it was actually a pleasure. There was a bit of vegetable matter in the yarn, but it was soon got rid of. I imagine that the yarn will be even softer after washing and then I think this cardigan would be lovely to wear.

Og så må Magens sweater vist komme op i rækken igen… der heppes igennem i kommentarerne på sidste post, og I har fuldstændig ret, han mere end fortjener en ny sweater, så han må hellere få den snart.

And now the jumper for the Mate had better get priority again… a whole cheer leading squad turned up in the comments on the last post, and you are all perfectly right, he more than deserves a new sweater, so he’d better get it soon.

Jeg har fundet alle mine sweaterprojekter frem og gjort status. Det er sundt, for nogle gange bliver det lidt uoverskueligt, hvis poserne med projekterne bare ligger og gemmer sig, og opgaven vokser sig større og større inde i hovedet. Jeg var faktisk positivt overrasket over mit resultat. Jeg har 5 trøjer eller lignende i gang for tiden, og faktisk er en del af dem ret langt. Den ene bliver muligvis trævlet op, da jeg er usikker på størrelsen, men de 4 andre kommer nu i fast cirkulation i strikketiden, og så bliver de forhåbentlig færdig inden længe. Status er altså med ældste project først:

I’ve been through all my sweater projects and looked at their state of completion. It is a rather healthy excersize, since they sometimes lie in their project bags and grow out of proportion in my head – or at least they seem to do so. I was actually positively surprised over the result of my little rummage. I have 5 sweaters or similiar in progress at the moment, and several of them are pretty far in the process. One of them may end up being frogged, since I’m uncertain about the size, but the remaining 4 will now be moved into circulation to get a share of the knitting time, which hopefully results in them being finished soon. The account on the sweater front thus stands, with the oldest project first:

Ældste sweaterprojekt er fra april 2009. Magens jumper i hør og bomuld (Ravelry link) (på pind 2½ husker I nok) har nydt godt af at være sommerferieprioritet. Kroppen og ryggen er blevet færdig og jeg er i gang med forstykkerne. Ærmerne skal samles op fra kroppen og strikkes ned, så der er ingen montering, hvilket nok er meget godt. Magen er i højt humør over det pludselige fremskridt, og jeg håber, at han kan have en ny sweater inden alt for længe. Den bliver i hvert fald ikke gemt væk igen – nu skal den sgu være færdig.

The oldest sweater project is from April 2009. The jumper for the Mate in cotton and linen (Ravelry link) (knitted on 2½mm needles, as you may recall) has had a glorious summer. The body and back are finished and I’m currently knitting on the fronts. The sleeves are picked up from the body, so there is no seaming whatsoever, which is probably just as well. The Mate is happy over the progress and I hope he’ll be able to wear a new sweater before long. And he will, as I’ve promised that this wont be put away before it’s finished.

Miss Beezy (Ravelry link) er næstældst. Hun blev startet i februar 2010 under olympiaden. Jeg begik den fodfejl at regne ud, hvor mange masker jeg i gennemsnit skulle strikke om dagen for at blive færdig… det viste sig at være dumt, for resultatet var flere end jeg kan strikke på en dag, hvor jeg kun strikker, og jeg var lige startet på fuldtidsarbejde. Hun endte i skammekrogen af ren ærgrelse og er siden kommet frem af et par omgange. Jeg er faktisk næsten færdig med skørtet og skal til at begynde bærestykket, så måske hun skulle have lidt opmærksomhed igen.

Miss Beezy (Ravelry link) is the runner up in age. She was begun in February 2010 during the olympics. I then made the monumental error of calculating the number of stitches I needed to knit each day to finish… it turned out to be more than I can knit during a day where all I do is knit, and I had just then started a full time job. She ended in the corner of shame out of sheer anoyance with myself and have since made one or two appearances. It turns out that I’m actually very close to finishing the skirt part and am jus tabout to start on the upper body, so perhaps she has deserved my notice now.

Så er der det usikre projekt. Det er meningen det skal blive en tunika til min søster (Ravelry link), men jeg er temmelig usikker på størrelsen. Dette er ikke fremmende for strikkeglæden, og selvom den har været igang siden marts 2010 er den kun på babystadiet hvad angår det strikkede. Opskriften er skøn, Zickzack Tunica fra Interweave Knits, Spring 2009, og garnet er vidunderligt (malabrigo lace), men på en eller anden måde slår det ingen gnister for mig. Jeg er bange for, den må ofres på optrævlingsalteret for at give mig lidt mental ro.

Then comes the project with an uncertain fate. It is to be a tunica for my sister (Ravelry link), but I’m very uncertain about the size. This hampers the knitting spirit, and though it has been in process since March 2010, it is only in its infancy with regard to the amount of work left over. The pattern is beautiful, the Zickzack Tunica from Interweave Knits, Spring 2009, and the yarn is great (malabrigo lace), but somehow it doesn’t click. I fear I need to sacrifice it on the alter of frogging to gain some mental peace.

Den første af årsungerne, påbegyndt i februar i år, er min strikkesoduko/mysteriestrik/garnspagetti også kaldet Kinaskak Vest af Marianne Isager (Ravelry link). Den er faktisk rigtig sjov at strikke, men får jævnligt pauser i bar frustration over opskriften. Nu er jeg dog nået op til ærmegabet, så mon ikke den nok skal blive færdig, ikke mindst fordi jeg glæder mig vildt til at kunne bruge den (efter graviditeten, selvfølgelig).

The first of the yearlings, started in February this year, is my knitting soduko / mystery knit / yarn spaghetti also known as Kinaskak Vest by Marianne Isager (Ravelry link). It is actually a pretty fun knit, but it gets frequent turns of time-outs in pure frustration over the pattern. However, I’ve reached the sleeve hole, so it will probably be done in due time, especially since I can’t wait to use it (after the pregnancy, of course).

Nyeste skud på stammen er nok også den, der bliver først færdig. Det er et lille cardigannummer fra det nyeste Noro Silk Garden hæfte (Ravelry link). Dejlige farver, lækkert garn, simpel strik og pind 4 og 5mm giver god vind i pindene. Den blev startet i sommerferien som “behøver ikke at tænke” strik, og det har den opfyldt på det skønneste. Har strikket begge ærmer, ryggen og er i gang med det første forstykke.

The newest project on the sweater front is probably also the one, which will be finished soonest. It is a little cardigan from the newest Noro Silk Garden booklet (Ravelry link). Wonderful colours, yummy yarn, easy knitting and needles 4 and 5mm makes for speedy knitting. I started it this summer vacation as my “I don’t have to think” knitting, and it has proved itself worthy of the chance. I’ve completed both sleeves, the back and am currently some way up on the first of the fronts.

Jeg tænker på snoninger for tiden. Jeg går og overvejer, om jeg tør tage springet og begynde at undervise i strik. En anden overvejelse er, hvad det i givet fald skal handle om. Jeg er (synes jeg selv) god til en hel del forskellige strikkemæssige ting, som sokker, fingervanter, dobbeltstrik, men en særlig ekspertise (og kærlighed) har jeg nok i snoninger.

Min umiddelbare ide er et begynderkursus, hvor man kan få forklaret de forskellige måder et snoningsdiagram kan se ud på (og der er mange) og forskellige måder, hvorpå snoninger kan laves, for eksempel med hjælpepind og uden. Når man skiller selv de mest komplicerede snoningsmønstre ad, er det jo ikke særlig vanskelige dele, de er opbygget af. Målet skulle så være, at deltagere kan gå hjem og overskue langt de fleste snoningsdiagrammer de måtte støde på. Er det mon for ambitiøst?

Jeg er gået i gang med at planlægge, hvad der skal være i et kompendie til sådan et kursus, og hvilket omfang det skal have. Det sværeste er egentlig at begrænse sig. Men der er lang vej endnu. Forhåbentlig kan jeg afholde det første kursus i foråret, mens jeg stadig har barsel, men nu må jeg jo se, hvad Lillebror viser sig at være for én, førend jeg lægger alt for vilde planer.

Hvilke ting synes I hører til på et begynderkursus i snoninger? Hvad kunne I tænke jer at lære, hvis I ikke kender/kendte til det at strikke snoninger? Er det overhovedet en brugbar idé? Mange spørgsmål hober sig op i mit hovede… svar eller gode råd vil blive modtaget med kyshånd og megen taknemmelighed.

Currently, I think a lot about cables. I am considering if I dare take the jump and begin teaching classes in knitting. Another consideration is what these classes should be about. I am (if I am to say so myself) rather good at many things in knitting, for example socks, fingerless gloves, and double knitting. But I have a special love for (and perhaps some skill in) knitting cables.

My current idea is a beginners course, where I would explain the many different ways a cable diagram may present itself in a pattern, and some of the different ways there are to knit cables (for example with and without a cable needle). When you take apart even the most complicated cables, the different pieces that make up the whole are all rather simple. The goal could be that the students would be able to go home and manage most cable patterns they encounter. I wonder if this is too ambitious.

I’ve started planning what would be needed in a teaching material for such a course, which things to explain and how much it should cover. I find the last most difficult, as it is hard to restrain myself. But there is still a long way to go. Hopefully I will be able to hold my first course in the spring, while I am still on maternaty leave, but I’d better wait and see what kind of baby Little Brother turns out to be before I dream up too many plans.

What do you think should be in a beginners course in cables? What would be good to learn if you’re starting out with this technique? Is it even a usable idea? Many questions are filling my head… answers or good advice will be welcomed with a hug and much gratitude.

Der er Sock Summit i Portland lige nu… jeg gad godt have været med, men både finanserne og maven har været lidt i vejen, så i stedet deltager jeg i “Sulk Summit” i en af mine Ravelry grupper. Det er nu også mere underholdende, når man er flere, der er smågrønne af misundelse… og så kan vi jo samtidig heppe på hinandens sokkestrikning og gejle hinanden op til lidt flere skønne sokkeprojekter.

Jeg ved ikke om det er Sulk Summit, der har gjort sin indflydelse, eller om jeg bare har fundet min sokkestrikningsmojo igen. Under alle omstændigheder er sokkerne fløjet af pindene, og jeg kan nu præsentere endnu et færdigt par.

Sock Summit is going strong in Portland at the moment… I really long to be there, but since both finances and the baby-belly interfered with the dreams, I am instead attenting “Sulk Summit” in one of my Ravelry groups. It happens to be way more entertaining when you are several, who are slightly green with envy… and we use the time cheering each others’ sock knitting on and enabling each other to even more projects.

I don’t know if it’s the influence of Sulk Summit, or if I just have refound my sock knitting mojo. In any case, the socks seem to have flown off the needles lately, and I am now able to present one more finished pair.

  • Solid Slip Socks (Ravelry project)
  • Mønster/Pattern: mit eget under udarbejdelse / my own, due to be written soon
  • Garn/Yarn: Cascade Yarns Heritage Solids, 76 g
  • Pinde/Needles: 2½mm
  • Noter/Notes: Jeg startede på sokkerne d. 29. januar, så det har taget ret præcist et halvt år at få snøvlet sig færdig / I started these socks January 29th, so it has taken half a year (pretty exactly) to finish these

 

På trods af mine sommerstrikkeplaner og gode intentioner om at følge disse, så kom jeg lige til at lave en lille overspringshandling… eller måske en overhalingshandling. For det er på under en uge blevet til et par sokker med biler til en af nevøerne.

In spite of the best of my summer-knitting-plans and all the good intentions of following them, I happened to indulge myself in a little furtive (and off plan) knitting, or perhaps I could call it a case of knitting overtaking? In under a week, I’ve managed to knit a pair of car rich socks for one of my nephews.

Jeg har aldrig før prøvet, at et par sokker med flerfarvestrik på den måde fløj af pindene. På den anden side var det også svært at stoppe, for jeg var liiiiiige nødt til hele tiden at strikke en omgang biler mere. Ren snack-strikning!

I’ve never before experienced a pair of stranded socks flying off the needles like this. On the other hand, it was quite difficult to stop knitting these, as I all the time wanted to knit juuuust one more repeat of the little cars. Pure snack knitting!

De oplevelsesrige sokker er blevet færdige, og de holdt til det sidste af at komme med på tur og se sjove og spændende ting. Udover de mærkelige ting, der skete i juni, så har de også været med veterantogbane (til MM’s store jubel… altså over toget, ikke sokkerne), i alskens venteværelser og en tur i skønne Sverige, hvor de også blev strikket færdig.

Nu klæder de fødderne på en rigtig, rigtig god ven (som gik ind på at få dem i løn for at sidde model med dem på), der måske fra tid til anden kan få brug for at få lidt solskin på fødderne. Humøret bliver i hvert godt af den skønne orange farve.

The adventurous socks are finished, and to the end they enjoyed a rich life of experiences. Besides the strange things that happened to them in June, they have also been on a veteran train (MM was very happy about that… the train that is, not the socks), in a multitude of waiting rooms and for a vacation in wonderful Sweeden, where they were also finished.

Now they adorne the feet of a very, very good friend (who agreed to get them as “payment” for posing with them for the camera), who perhaps could need to have a bit of sunshine on the feet. In any case, it’s hard to stay sombre when looking at the gorgeous, happy orange colour.

  • Treasure socks (Ravelry project)
  • Mønster/Pattern: Et ægte hjemmegjort design, der egentlig handlede om, hvor mange snoninger jeg kunne få til at danse ind og ud på sokkerne / A truly homemade design, which actually had the purpose of seeing how many cables I could make happen on these socks
  • Garn/Yarn: Wollmeise Superwash, col. Sonne, 103 g
  • Pinde/Needles: 2½mm
  • Noter/Notes: Det var første forsøg på at få snoningen til at fortsætte henover hæl og vrist… det kan gøres bedre næste gang, men det er godt at afprøve noget nyt /It was my first attempt at making the cables run over heel and through the arch of the foot… there’s definite room for improvements, but it is good to try something new.

Lykkefanten on Instagram

Good morning Tuesday ❤️☕️ Stealing a little luxury knitting and coffee time before work.
_________________________________________
#knitandcoffee #strik #strikk #knittingbreak #dipdyejunior #wip #knit #knitting #strikkepause

I’m twittering

Find me on Ravelry as Lykkefanten

Copyright

This page is protected by copyright. Please do not use materials without my permission.

I respect other designer's copyrights and will not break them by copying or distributing patterns. Please do not ask me to.
Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 55 other followers