You are currently browsing the tag archive for the ‘design-in-progress’ tag.

sjal F

I går blev jeg endelig færdig med kanterne (de buler ikke længere) på den lille børnetrøje, kastede jeg mig straks over den bunke Tilia og Indiecita, som jeg har haft liggende fremme til almindelig fristelse og fordærv et stykke tid. Det skal blive til et sjal til Filcolana og jeg har egentlig god tid, men jeg kunne ikke vente længere. Billedet herover viser begyndelsen af første sektion af sjalet, hvor hulmønsteret lige så stille er begyndt at dukke frem. Jeg strikker med en tråd af garnerne på en lidt stor pind, og kombinationen af mohair og alpaca gør det til det blødeste, lækreste strikketøj, man næsten kan forestille sig.

Yesterday evening I finished the button bands on the little cardigan (the edges now lies perfectly and nicely flat), and I immediately collected the little pile of Tilia and Indiecita, which has been waiting for their turn in the spotlight for some time. The yarn is destined to become a shawl design for Filcolana, and I have a long time before the deadline, but was perfectly unable to resist any longer. The picture above shows the beginning of the first section of the shawl, where the lace pattern just has begun to be visible. I’m knitting with a strand of each of the yarns held together. The combination of alpaca and mohair makes this the softes piece of knitting I have on the needles by far. 

???????????????????????????????

Det bliver et stort sjal med en sjov og anderledes konstruktion. Jeg har et klart billede af, hvordan jeg gerne vil have resultatet til at blive, og jeg har skam også en plan for, hvordan jeg kommer derhen. Godt nok er planen ikke mere end den hurtige stregtegning herover, som ikke nødvendigvis giver mening for andre end mig. Heldigvis er det jo også nok, at jeg forstår den. Under alle omstændigheder nyder jeg mit nye strikketøj og er generelt i den lykkelige rus, som kommer når man får en ide på pindene.

It will end up as quite a big shawl with a different construction. I have a clear vision of how I want the result to look like, and even better I have a plan for how to get there. The plan is in the quick sketch above – I don’t know if it makes sense to anybody but me, but then again it doesn’t have to. In any case I am enjoying my new knitting and am generally in the blissful state only a new design process brings.

Der er en grundlæggende, utilgivelig sandhed i et stykke strikketøj. Det kan godt være, at du tænker “det jævner sig” eller “man ser det ikke efter vask”, men som Yarnharlot så klogt konstaterer, hvis der er noget grundlæggende galt med strikketøjet, vil det ikke blive bedre lige meget, hvor meget du håber, tror eller tænker (og blokning er ikke et magisk værktøj). Det er en sandhed jeg sådan set har erkendt længe, men selv designere og garvede strikkere kan nu godt blive fanget af ønsket om, at hvis man nu bare tror på det, så går det nok. Eller rettere, hvis jeg nu ignorerer problemet, behøver jeg ikke at strikke det om… dum med dumt på.

There is a fundamental, unforgiving truth in a piece of knitting. You may think “It’ll cancel out over the rows” or “you’ll never notice after blocking”, but as the Yarnharlot wisely writes that if there are essential problems with the construction of your knitting, it will not get better nomatter how much you hope, wish or pray for it to (and blocking is not a magic fix-it-all). It is a truth I’ve known for a long time, but even experienced knitters and designers can be trapped in wishful (self-delusional) thinking that if you just believe it will be ok, it will be ok. Or rather, if I ignore the signs of a problem, I won’t have to reknit this section… stupid is as stupid does.

???????????????????????????????

I har sikkert en anelse, hvor jeg vil hen med denne post, ikke? Jep, klassisk fejl nr. 3: jeg samlede for mange masker op langs kanten af den lille børnetrøje. Selvom jeg nogle retriller inde i knaphulskanten godt kunne se, at det bulede lidt, så blev jeg ved med at strikke med den blåøjede tro på at det nok skulle blive fint, når jeg vaskede det (fejl nr. 4 – se ovenstående). Selv da jeg havde lukket af og sandheden var foran mig, tænkte jeg, at jeg hellere liiiige måtte prøve at vaske den for at se om dog det ikke blev bedre…

Selvfølgelig gjorde det ikke det! Med mindre trøjen blev trukket fuldstændig ud af facon, så var der bare for mange masker. Efter at have udtrykt min uforbeholdne mening om mine egne evner (og mangel realitetssans) trak jeg saksen frem og klippede kanten af. Knaphulskant nr. 2 er under strikning og med 20 m mindre på hver forkant ser det temmelig meget bedre ud.

Dagens læresætning: lyt til mavefornemmelsen, når den fortæller at noget er galt og spar en masse dobbeltarbejde!

You will probably have an idea of where this blogpost is going, right? Yup, I made rookie mistak no. 3: I picked up too many stitches for the button band on the little childrens cardigan I’m working on. Even though I spotted the problem a couple of rows into the band and noticed that it really looked like it would flare, I shut of the inner voice of reason and kept on knitting in the delusional belief that it would be ok after blocking (mistake no. 4 – see above). Even after binding off and with the truth staring me in the face, I still held onto mistake no. 4 and thought “I’ll just wash it and see if it gets better”…

Nope, of course it didn’t. Unless the cardigan was streched beyond the resemblance of shape, there simply were too many stitches. I will admit that it took a couple of minutes of good honest swearing (expressing my opinion of my own skills and lack of sense) before I could pull out the sissor, cut of the band and start over. The second incarnation of the button band is underway, and with 20 sts less on each side, it looks quite a lot better.

Lesson of today: listen to your gut, when it’s telling you that something is wrong, and save a whole lot of work!

Englegarn 1

Dette design (for Englegarn) har ligget stille længe, alt for længe. Jeg kæmpede med at finde ud af, hvordan jeg ville have afslutningskanterne og ærmerne. Nu har jeg taget en beslutning, og arbejdet skrider atter fremad. Mon ikke det bliver meget godt?

This design (for Englegarn) has been hibernating for far too long. I deliberated a lot with finding just the right edging and sleeves. Finally I just decided on a course and now the work on the little cardigan progresses again. I think it will end well.

blog wip 1

Jeg strikker på livet løs på en prototype på et nyt design til et babytæppe. Garnet er det skønne Hverdagsuld fra Tusindfryd, og farverne får mig til at længes mod efteråret og de varme, bløde farver i skoven og de mørke aftener med tedrikning og strik. Indtil videre er jeg godt tilfreds, men der er nogle ting, der skal rettes førend tæppet er klar, så der skal et tæppe mere på pindene. Jeg overvejer, om ikke næste version skal være i blå og grønne toner.

I’m knitting away on a prototype for a new baby blanket design. The yarn I’m using is the wonderful Hverdagsuld from Tusindfryd, and the colours make me long for autumn and the soft, warm colours in the forest and the dark nights filled with tea and knitting. So far I like how it looks, but there are some problems with the current version, which needs to be corrected, so I’ll need to cast on for another blanket soon. I’m contemplating on whether the next version should be in green and blue hues.

 

Det bliver stort, rigtig, rigtig stort. Men forhåbentlig bliver det også ligeså godt, som jeg ser det inde i hovedet. Ideen er nedtegnet, der er leget med (meget) garn hos Nanna, og nu ligger der så et mindre bjerg derhjemme, der “bare” skal strikkes til et tæppe – et stort og farverigt et af slagsen. Men jeg glæder mig, gør jeg. I kommer nok til at se en hel del til det, som det skrider frem.

This will be a big one, a really, really big one. But hopefully, it will also be just a right and pretty as it is in my head. The idea has been drawn (and calculated), I’ve played with lots and lots of yarn together with Nanna, and now I’ve got something resembling a mountain of yarn at home, which “just” needs knitting into a blanket. A big and colourful blanket. But I’m looking forward to it – a lot! I guess you’ll be seeing it from time to time now on as I work on it this fall.

G3

a1

Jeg gad godt vide, hvorfor jeg altid ender med at sidde og skrive opskrifter i allersidste øjeblik. Der er deadline for aflevering af mine designs til Filcolana i dag, og jeg sidder og kæmper med at få opskriften til Kaprifolie færdig – det skal nok gå, det gør det jo altid, men måske skulle jeg komme i gang i bedre tid næste gang. Sjalet Kaprifolie og handskerne Vinterhjerte er med i Filcolanas augustkollektion, så de bliver begge to udgivet som gratisopskrifter senere på året.

I wonder why I always end up racing to get the patterns written in the last possible moment before a deadline. The deadline for the August collection for Filcolana is today, and I’m currently finishing up the pattern for Kaprifolie – I’ll make it, I always do, but perhaps I should try something new and get the patterns done with time to spare next time. The shawl, Kaprifolie, and the gloves, Vinterhjerte, are both part of the August collection for Filcolana, so both will be published as free downloads later this year.

wip1

wip3

wip2

IMG_2769

Når man nu prøver at tage sig lidt mere sammen som designer, får man pludselig et problem som blogger. For hvis de ting, man designer, ikke må vises frem mens man strikker på dem, hvad i alverden skal man så blogge om? Nu er det heldigvis ikke alle designopgaver, der er pålagt tavshedspligt (og nej, jeg er heller ikke blevet hellig og holdt op med at lave alle mulige andre ting). Alligevel kan jeg bedst lide, at der er et eller andet slør af mystik omkring det, indtil jeg er klar til at vise det færdige design i al sin glorværdige endelighed.

When you decide to take your designing a bit more seriously and start working more focused on your coming designs, you are suddenly met with a problem as a blogger. If you can’t show the things you are knitting, because they are design samples, whatever are you going to blog about? Luckily not all design projects are secret (and neither have I suddenly stopped making non-design stuff – don’t worry). But still, I like it best, when there is at least a little mystique left before unveiling a new design in all its finished glory.

IMG_2778

Jeg tænkte, om jeg skulle indføre “Teaser tirsdag” som en blogkategori, men bestemte mig alligevel for, at det nok var bedre med en lidt bredere kategori. Så nu forsøger jeg mig med at vise igangværende projekter frem lidt af gangen (der er rimelig mange at tage af, så kategorien løber ikke tør foreløbig). Det øverste billede tog jeg, da jeg sad og strikkede sammen med Signe på Filcolanas stand på TEX-Stil messen i Vejle for et par uger siden. Det er selvfølgelig et nyt design til Filcolana, et lace sjal, der gerne skulle være klar omkring august. Det andet billede er første prøve på det design til et større selvudgivelsesprojekt, som jeg pusler lidt med. Mere om det en anden gang.

I pondered whether I should make a new category “Teaser Tuesday” for my blog, but decided that I’d probably be happier with the wider definition of “WIP Wednesday”. I’ll try to show updates on my current knitting and designing and sewing (etc. etc.) of which there are quite a few, so I’m not worried of running out of content. The first picture is taken as I sat and knitted along with Signe at Filcolana’s booth at the TEX-Stil trade show in Vejle a couple of weeks ago. The project is a new lace shawl design for Filcolana (of course), which should be ready around August. The second picture is the first sample of a design I’m working on for a bigger self-publication project, which I’m slowly trying to make true. More on that another time.

Min søster skal giftes i begyndelsen af december, og jeg glæder mig på hendes vegne (næppe nær så meget, som hun selv gør – heldigvis). Hun har styr på kjole og slør og sko, men mangler en lille ting til skuldrene. Helst en lille ting, der matcher hendes knaldrøde sko. Her kommer den strikkende storesøster så på banen, for jeg har tilbudt at designe og strikke sådan en lille sjælevarmer.

My sister is going to be married in early December, and I am so happy for her and looking forward to the day (probably not nearly as much as she looks forward to it – luckily). She’s got the dress, the weil, and the shoes, but lacks a little thing to cover her shoulders and arms. Preferably it should be a little thing that matches her bright red shoes. Enter the knitting big sister! I’ve offered to design and knit such a little lacey shrug for her.

Efter tre-fire mislykkedes forsøg har jeg nu fundet en version, jeg er tilfreds med. Så håber jeg bare, at jeg rammer søsterens smag. Ellers må jeg gøre det om, for hvis jeg på nogen måde kan give hende bare en ekstra lille flig af lykke ved hjælp af mine strikkepinde, så skal hun dæleme have det bedste jeg kan give.

After a couple (or four) failed beginnings I’ve now found a version I like. Now I only hope that I make something she’ll love. Otherwise I’ll just have to reknit it, because if I can in any way give her a tiny bit more happiness with her day, she’ll get very, very best I can offer.

Der er Sock Summit i Portland lige nu… jeg gad godt have været med, men både finanserne og maven har været lidt i vejen, så i stedet deltager jeg i “Sulk Summit” i en af mine Ravelry grupper. Det er nu også mere underholdende, når man er flere, der er smågrønne af misundelse… og så kan vi jo samtidig heppe på hinandens sokkestrikning og gejle hinanden op til lidt flere skønne sokkeprojekter.

Jeg ved ikke om det er Sulk Summit, der har gjort sin indflydelse, eller om jeg bare har fundet min sokkestrikningsmojo igen. Under alle omstændigheder er sokkerne fløjet af pindene, og jeg kan nu præsentere endnu et færdigt par.

Sock Summit is going strong in Portland at the moment… I really long to be there, but since both finances and the baby-belly interfered with the dreams, I am instead attenting “Sulk Summit” in one of my Ravelry groups. It happens to be way more entertaining when you are several, who are slightly green with envy… and we use the time cheering each others’ sock knitting on and enabling each other to even more projects.

I don’t know if it’s the influence of Sulk Summit, or if I just have refound my sock knitting mojo. In any case, the socks seem to have flown off the needles lately, and I am now able to present one more finished pair.

  • Solid Slip Socks (Ravelry project)
  • Mønster/Pattern: mit eget under udarbejdelse / my own, due to be written soon
  • Garn/Yarn: Cascade Yarns Heritage Solids, 76 g
  • Pinde/Needles: 2½mm
  • Noter/Notes: Jeg startede på sokkerne d. 29. januar, så det har taget ret præcist et halvt år at få snøvlet sig færdig / I started these socks January 29th, so it has taken half a year (pretty exactly) to finish these

 

Lykkefanten on Instagram

I’m twittering

Find me on Ravelry as Lykkefanten

Copyright

This page is protected by copyright. Please do not use materials without my permission.

I respect other designer's copyrights and will not break them by copying or distributing patterns. Please do not ask me to.