You are currently browsing the tag archive for the ‘fo’ tag.
Min fætter blev gift med en skøn kvinde i foråret, og da jeg spurgte, hvad de ønskede sig, svarede de “vi er jo ret vilde med strikkede puder”. Det er jo lige det man skal sige til en inkarneret strikker. Jeg elsker at strikke til dem, som jeg elsker, hvis de værdsætter arbejdet. Jeg bestemte, at vores gave skulle være en strikket pude og en stor, lækker (købt) plaid til deres sofa. Der er bare det med pudestrik, at det faktisk tager længere tid end som så – så til bryllupsfesten afleverede vi en lækker plaid (fra Silkeborg Uldspinderi) og et “fortsættelse følger” kort, som gælder puden. Nu er puden så endelig helt færdig, så sidste del af gaven kan blive afleveret til rette ejere.
My cousin got married to a wonderful woman this spring. Some time before the wedding, I asked them if they had any wishes, and they answered “we just love knitted pillows and such”. You don’t need to say that twice to a knitter. I love knitting for people I love, who actually appreciate knitting. I decided that our gift should be a knitted pillow and a big and soft (bought) plaid for their sofa. I just forgot the little detail about pillows that they take up quite a lot of fabric = rather a lot of knitting – so for the wedding we presented them with the plaid (from Silkeborg Uldspinderi) and a “to be continued” gift card for the pillow. I have finally finished the pillow, so now they get to have the last piece of the present.
Puden er strikket i Filcolana Peruvian Highland Wool, og der er brugt knap 6 nøgler til den. Mønsteret er en tilpasning af mit Gullfoss tæppe, og jeg synes, at de klare linjer i mønsteret passer rigtig godt i pudeform også. Min mor var så utrolig sød at donere knapperne, som er lavet af rensdyrtak. De passer rigtig godt til puden og er prikken over i’et i mine øjne.
The pillowcase is knit in Filcolana Peruvian Highland Wool, and I’ve used just under 6 balls for it. The pattern is an adaptation of my Gullfoss blanket. I think the strong lines of the pattern fits the pillow well. My mother was kind enough to donate the buttons, which are made from reindeer antler, and which is the perfect touch to finish of the pillow in my eyes.
Sokkestrikning er min afslapningsstrik. Det første jeg strikkede var sokker, og jeg vil tro, at jeg strikker sokker til den dag jeg stiller træskoene (med eller uden striksokker i). Der har nu været en længere pause i min sokkestrikning (eller i hvert fald i antallet af færdige sokker), fordi jeg (ikke overraskende) havde gang i lidt for mange ting. Men rejser er en herlig motivation og sokker så yderst praktiske, så jeg har atter fundet sokkestrikkelysten.
Sock knitting is my go to relaxation knitting. The first thing I ever knit was socks, and I’ll bet my needles that the last thing I knit will probably be socks as well. There have been a rather long pause in my sock knitting (or rather in the number of finished pairs), mostly because I’ve had a bit of a break from knitting, but probably also because I’ve got quite a few projects going at the same time. But as mentioned before, travelling makes for a rather good motivation for simple knitting, which is where socks win big time. And since I’ve travelled quite a bit lately, I’ve relocated my sock knitting mojo.
På den seneste rejse blev jeg færdig med et par enkle og dejlige sokker – mission “Fyld sokkeskuffen” er dermed på rette spor. De er strikket på pind 2½ mm i Schachenmayr Regia Mix-it Color fv. 09383 og vejer nette 71 g. Flere har snakket om at farven ligner det svenske flag, men i mine øjne er det mine Tardis-sokker! Min søster var meget flink og lå og luftede fødderne som sokkemodel, mens jeg legede med indstillingerne på mit nye kamera.
While I was on my latest little journey, I finished a pair of simple and quite lovely socks – the mission “Restock the sock drawer” is thus underway. The new socks are knit on 2½ mm needles in Schachenmayr Regia Mix-it Color (col. 09383) and weighs 71 g. I adore the colour and in my mind I see them as the Tardis socks. My sister was very kind (even when she knew the socks were for myself) and rather patient as she lay on the rocks and aired her feet as the sock model, while I played with the settings on my new camera.
Jeg havde selvfølgelig fuldgarderet mig og medbragt endnu et nøgle sokkegarn (og diverse andre strikkeprojekter) i kufferten. På flyturen hjem blev der strikket en del, men jeg fik også en ekstra oplevelse, idet vi sad ved nødudgangen og stewarden var så flink at vise, hvordan man åbnede døren, hvis der nu skulle blive brug for, at vi skulle hjælpe (det blev der heldigvis ikke).
There was no cause for panic since I of course had more sock yarn (and several other projects) with me, so I immedieately cast on for a new pair. I got a fair bit of knitting done on the homeward flight, but I also got a rather unusual (for me) experience. We had seats at the emergency exit (the glorious leg space), so the steward kindly showed us how to open the door in an emergency. Luckily we didn’t need it, but it was fun seeing anyway.
Nu har jeg fået afleveret både kollektionsprøverne, opskrifterne og oversættelserne til Filcolana, så nu må det være på sin plads, at I får et ordenligt kig på, hvad min andel i efterårets Filcolana kollektion er.
As I’ve now handed in both the samples, the patterns and the translations for Filcolana, it is probably in its place to give you a proper look at my share of designs in the fall collection for Filcolana.
Først er der et sjal – et trekvart sjal, fordi jeg elsker sjaler, der ligger pænt på skuldrene og bliver liggende. Lige nu hedder det Kaprifolie, men måske skifter det navn. Det ved man aldrig helt. Jeg tror aldrig, jeg helt bliver færdig med forskellige former for bladmønstre i hulstrik.
The first design is a shawl – a three-quarter shape, because I love shawls, which stays put on the shoulders. At the moment the name is Kaprifolie (Caprifolium), but it’s not certain to stay. You never know with names. I don’t think I’ll ever be tired of different leaf shapes in lace knitting.
Dernæst er der et par relativt enkle handsker med en lille anatomisk detalje omkring lillefingeren. Handskerne er strikket helt ensfarvet, og man kan jo lade være med at pynte på dem, hvis man nu bedre kan lide dem sådan. Men jeg elsker lidt fint broderi, så der er kommet et par snefnug med hjerter på oversiden af handskerne. Begge opskrifter vil blive udgivet på Filcolanas hjemmeside som gratisopskrifter efter messen i august.
Then there are a relatively simple pair of gloves with a little anatomical detail around the little finger. The gloves are worked in a single colour, and if you like them simple, you can just leave them as is. But I do like a little embroidery to liven up the knitting, so there are directions for duplicate stitching a snow flake with a heart on both gloves. Both of these designs will be published as free downloads on Filcolana’s homepage after the trade show in August.
I august fortalte jeg her på bloggen om det tæppeprojekt, som min mor og jeg har gang i. Vi kom ikke videre i juleferien, skønt både kant, mellemfor og bagsidestof er indkøbt, men vi når det nok, for jeg skal heldigvis til Grønland igen til maj og besøge hende (glæder mig allerede). Men faktisk handler dette slet ikke om tæppet, men om, hvad jeg har brugt nogle af resterne til. Jeg var nemlig så heldig, at jeg fik alle stofresterne fra tæppeblokkene med mig tilbage. Det meste af disse var strimler, men strimler kan bruges til mange gode ting, og der var mange fine stykker stof imellem. Da vi så var ude og handle kantstof mv. (i Speich Design selvfølgelig), købte jeg et stykke ekstra, for jeg tænkte, at det kunne være en fin julegave til min mor at sy et pudebetræk med stof, der også er i hendes tæppe.
Back in August, I told about the big quilt project, which my mother and I am working on. We didn’t get any further during the Christmas holiday, even though we had the necessary fabric for framing and the back and also the batting on hand. But we’ll get there eventually, and luckily I’m going back to Greenland in May to visit her (I already look very much forward to it). But as a matter of fact, this isn’t about the bed spread, but rather about a project in which I used some of the scraps from the big quilt. I was fortunate enough to travel home this summer with all the scraps from our sewing. Most of it was in strips, but strips are useful in many patchwork projects, and the fabrics were glorious. When we went out to find the fabric for the edge etc., I bought an extra piece of that, as I planned to make a Christmas gift of a pillow case for my mother with the fabrics used in her bed spread (to be).
Planer går bare ikke altid efter bogen, og jeg måtte opgive at få pudebetrækket færdig til julen, men nu har mor fået det som en lidt forsinket julegave. Jeg er rigtig glad for det færdige resultat. Stjernen er lavet af 8 kvadrater, der er dækket af strimler (syet henover papir efter denne tutorial). De fire kvadrater skar jeg over diagonal til spidserne og syede sammen med baggrundsstoffet. Derefter skar jeg alle firkanter til igen, så de var ensartede i størrelsen. Denne langsommelige grundige tilgang har ført til de mest præcise spidser i sammensyningen, som jeg endnu har præsteret. Ren lykke! Jeg quiltede stjernen “in the ditch” samt to indre stjerner, mens baggrunden er quiltet med tætte lige linjer, og jeg er meget glad for den endelige effekt. Heldigvis blev min mor også glad for den, og så må vi også hellere se at få syet det sengetæppe helt færdigt.
Best laid plans and all that aside, I had to abandon the attempt at getting the pillow case finish for Christmas. So instead my mother has just gotten it as a slightly delayed Christmas gift. I am really happy with the finished pillow, and luckily so is she. The star is made up of 8 squares, which were covered in the scrap strips (paper founded, following this tutorial). I then cut 4 of the squares diagonally for the tips and sewed these to squares with the backing. Then I trimmed the pieces (again) and then sewed the pillow together. The dull patient approach has resulted in the most precise points I’ve ever achieved. Pure bliss! I’m also pretty happy with the effect of the quilting, so the overall satisfaction is pretty high. Now we’d better get that big quilt finished too.
Nogle gange er en af udfordringerne som designer, at man skal aflevere de ting man designer til garnfirmaerne og ikke kan få lov til at beholde kollektionsprøven selv. Sådan havde jeg det, da jeg var færdig med Springline, et halstørklæde/minisjal, som jeg har designet for BC Garn. Den kloge designer, der har et øje på tidsforbrug osv., ville nok have sukket en ekstra gang og så ladet det glide af sinde, men jeg kunne ikke lade være med at grave lidt i Lageret og finde noget tilpas lækkert garn til endnu en version.
Sometimes the difficulty in being a designer lies in the fact that you often have to hand over your design to the yarn company, even (or especially) when you’ve fallen in love with a sample. I felt like that, when I had finished Springline, a design for a scarf/shawlette which I did for BC Garn. The wise designer, who knows her own time restraints etc., would probably sigh and let it go, but I couldn’t help myself and had to dig a bit around in The Stash to find that perfect yarn for yet another version.
Valget faldt på et lille nøgle håndspundet garn, der var blevet tilovers fra da jeg spandt og strikkede min mors store sjal. Der var ikke så meget tilbage, kun 74 gram, men det gode ved dette sjal er netop, at det strikkes sidelæns fra spids til spids, så jeg kunne strikke med sindsro, indtil jeg havde brugt halvdelen og så bare strikke anden halvdel af sjalet. Der var blot halvanden meter tilbage af garnet, da jeg lukkede af, så det passede perfekt. Til alt held kunne jeg også finde en model i lokalområdet, der havde tid til at stå stille på trods af bidende kulde og vind. Statuer er nu så praktiske!
The choice was easy, I found the single ball of yarn, which was left from when I spun and knitted my mothers’ birthday shawl. There wasn’t much left, only 74 grams, but the good thing about this shawl is that it’s knit sideways from point to point, so I could camly knit on until my scale told me that I had used up half of the yarn, and then I just went on to knit the other half. There was only 1½ meters left, when I bound off, so it was the perfect story. Luckily I also found a model in my local area to help me with the photographing. She stood silently and patiently despite the snow and bitter cold. Statues are really handy!
Tørklædet er blevet præcis som jeg ønskede, og selvom min Ravelry projektside fortæller mig, at jeg begyndte det d. 1. november 2012, så har det faktisk ikke taget så lang tid at strikke. Her på matriklen er der bare ofte så mange igangværende projekter, at marineringstiden i wip-posen mellem perioder med strikkeaktivitet kan være temmelig lang. Men meget godt kommer som bekendt til den der venter, og i dette tilfælde er det altså blevet til et fint lille sjal/tørklæde. Nu skal jeg så bare lige beslutte, om jeg kan få det over hjertet at aflevere det som gave…
The scarf or shawlette has turned out precisesly as I wished for, and even though my Ravelry project page tells me, that I began it on November 1st 2012, it actually didn’t take that long to knit. This house hold just happens to be so riddled with wips that the incubation time from cast on to finished project can be rather long – there are often long time outs in between sessions of knitting. But all is well that ends well as you say, and I’ve ended up with a lovely little lacey scarf. Now I just have to decide if I can manage to give it away or if I end up keeping it for myself…
November er en god uldmåned, og det er en rigtig god måned at begynde på at strikke evt. julegaver, eller i det mindste til at få afsluttet nogle af dem. Huen er blev nu faktisk påbegyndt tilbage i februar inden min mere eller mindre frivillige strikkepause. I lang tid lå den stille pga. en småflækket pind, som jeg ikke lige gad finde en erstatning for, men da det først blev gjort, fik jeg strikket den færdig på en aften.
November is a good wool month, both for wearing and for knitting. It’s also a really good month to start knitting Christmas gifts, or at least to try to finish some of the ones already on the needles. This hat is an example of the latter, since I started this back in February before my more or less voluntary knitting break. For a long, long while it sat abandoned due to a problem with a splintered needle, which I didn’t bother finding a replacement for. But as soon as I managed that, the knitting went smoothly, and I finished the hat in an evening.
Egentlig var det pels pom pom’en, der startede det hele. Jeg fandt den hos Rasmilla og fik straks sådan en lyst til at strikke en hue til den. Hjemme i garnlageret gravede jeg noget skønt håndspundet garn frem, der har ligget og marineret et par år. Men jeg havde en snigende fornemmelse af, at der nok ikke var nok til en hel hue (og halve huer falder altså ikke i nær så god jord). Så jeg supplerede med lidt naturfarvet Malabrigo Worsted, hvilket viste sig at være en god ide. Huen har en indvendig ribkant, der kan bukkes om eller ej alt efter behov/lyst. Den ydre del er strikket i det håndspundne (bortset fra 5 omgange helt i toppen) i et løs-af snoningsmønster. Pelsdutten er monteret med en af Rachels håndslåede knapper og et stykke elastik, så den kan tages af, hvis nu huen skulle få behov for en omgang vask – eller hvis modtageren trænger til en pom pom fri dag.
Actually, it was the fur pom pom, which started this project. I found it at Rasmilla, and immediately felt the urge to knit a hat for it. Back home, I dug out some rather wonderful handspun yarn out of the stash, where it had been marinating for a couple of years. But I had a nagging feeling that there wouldn’t be enough yarn for a whole hat (and half hats aren’t nearly as well received). So I supplemented with a bit of natural Malabrigo Worsted, which turned out to be a good idea. The hat has a ribbed lining, which can be worn turned out or in after the mood. The outer part is knit in the handspun (apart from a couple of rounds near the top) in a slip stitch cable pattern. The fur pom pom is fitted with a handmade button (made by Rachel) and can be attached to the hat by a bit of elastic. Thus it can be taken of if the hat needs washing – or the wearer feels it’s more of a pom pom less day.
Det samlede garnforbrug endte på 85 g, og jeg fik fuld fornøjelse af det håndspundne, hvilket altid er årsag til glæde. Og endnu en årsag til glæde er, at der nu er én ting mere i gavebunken til jul. Der kan ses flere detaljer på projektsiden på Ravelry.
The final weight (pom pom less) is 85 g, and I used every last bit of the hand spun, which always is a reason for joy. Another reason is that I now have one more thing in my gift pile for Christmas. More details on the hat can be found on Ravelry.
Jeg har i al stilhed begået et nyt design for Englegarn, i deres absolut skønne merinogarn. Det er et babytæppe inspireret af patchwork og af den ofte brugte nordiske stjerne. Tæppet måler ca. 1 x 1 m.
Though the blog has been silent, the design proces has still been going on, and I’ve recently completed a new design for Englegarn using their absolutely wonderful merino yarn. It is a baby blanket inspired by patch work and the ofte used “Nordic” star. The blanket measures approximately 3 feet on each side.
Det var et godt design for mig, for jeg havde brug for en succesoplevelse, og det fik jeg så. Nogle gange kan jeg gå i stå og synes, at det er vældig meget op ad bakke i en designproces. Men denne gang klappede alting (ok, jeg blev ret tidspresset til sidst, men man kan vel heller ikke få det hele), og tæppet blev rent faktisk sådan som jeg havde tænkt det fra allerførste håndtegnede skitse – hvor ofte sker det lige?
It is a good design for me in many ways, as I really needed a succes at that time, and that was what I was given. Sometimes I can get really stuck in a design proces, and either abandon the project or really have to fight it. But this time everything was wonderful (ok, not the deadline – but I guess you can’t have everything), and the blanket ended up being just as I had hoped when I drew those first sketches on my paper – how often do that happen?
Tæppet er strikket i små lapper, som så er syet sammen. Meget ligesom mit Six’es tæppe. Det er ren terapistrik – man skal lige strikke én lap mere. Jeg synes, det så vældig sjovt ud, da jeg spændte lapperne ud, så det billede måtte I også lige have. Så vidt jeg kan se på Englegarns hjemmeside er tæppet ikke kommet helt ud på hylden endnu, men jeg skal nok sige til, når det er der. I mellemtiden vil jeg hygge mig med endnu en designopgave i det skønne, skønne garn.
The blanket is knit as individual pieces, which are then sewn together. It’s a lot like my Six’es blanket. It’s pure potato chip knitting – you just want to knit one more patch. I really liked how it looked, as I blocked the small patches before sewing them together, so I included that picture as well. As far as I can see, it isn’t yet up on Englegarn’s homepage, but I’ll give an update when it is. In the meantime, I’ll be cozy with another design job in the rather addictive yarn.
Øj, jeg kiggede lige i mit lagerstyringsark for at se, hvornår jeg sidst var blevet færdig meget noget strikket. Det viste sig at være tilbage i februar, hvilket egentlig giver meget god mening, idet det er før flytningen. De sidste par sokker jeg blev færdige med er så endnu længere tilbage (i starten af december), så det er på høje tid, at der atter dukker strik op her på kanalen.
I just dug through my stash-keeping spread sheet to find out, when my last finished knit … well was finished. It turned out to date back to February, which actually makes sense, since it was just before we moved house. The last finished pair of socks is even further back (in early December), so it is high time that knitting and especially knitted socks return to this blog.
Det er blevet til et par restesokker i ankelsokkelængde til en god veninde, der ikke bryder sig om lange sokker. Jeg løb tør for garn (MacKintosh Celtic, et nu desværre udgået garn) nær tåen af sok nummer to, men havde heldigvis noget mere i en anden farve. En lilla tå behøver ikke at være en dårlig ting. Jeg begyndte på dem lige efter flytningen, så strikkehastigheden har ikke været høj. Men lysten er langsomt på vej tilbage, og nu er da der en UFO mere, der ikke roder i område 51, men er klar til at varme et par fødder på en kølig efterårsdag.
Der er kommet vildt mange kommentarer på giveaway posten med Lenes nye hæfte – og tusinde tak for det – men hvis du nu ikke skulle have set den og gerne vil have chancen for at vinde hæftet kan du stadig nå at lægge en kommentar på blogposten inden dagens udløb.
The finish is a pair of socks in left-over yarn. The are for a good friend, who loves handknit socks, but loathes long socks, thus the ancle lenght. I ran out of yarn (MacKintosh Celtic, a sadly discontinued yarn) near the toe of sock number two, but I had a bit in another colour. A purple toe luckily doesn’t have to be a bad thing. I remember starting these just after we moved, so my knitting speed has been at snails pace. But the enjoyment is coming back and knitting and me are slowly warming to each other. And thus another UFO has left area 51 and is ready to warm a pair of feet on a cool autumn day.
There are are many lovely comments already on the giveaway post with Lene Holme Samsøe’s new booklet, but if you haven’t seen it before and still wants in on the chance of winning the booklet (in Danish), there is still a chance to leave a comment on the blog post before the end of today.
Jeg kan ikke være den eneste strikker/patchworker/multihobbyperson, der har et blindt område i min kreaverden – et område, som ingen kender det faktiske indhold af, heller ikke mig selv. Hemmeligheder, fortrængelser og andre gode ting gemmer sig i mit Area 51, hvor UFO’erne holder til i mange lag. Men i forsøget på at revitalisere min krealyst skal der gøres noget ved de UFærdige Objekter, så jeg får frigivet lidt lyst, når de langtidsmarinede projekter ikke længere ligger og afgiver skyldfølelse. For ikke at overvælde mig selv helt, har jeg inddelt angrebstaktikken i tre forskellige fronter, nemlig 1: broderi, 2: syning/patchwork og 3: strik. Indenfor hver front, har jeg så udvalgt et par (eller flere) UFO’er, der skal prioriteres, og enten skal de gøres færdige, eller også skal de trævles op eller kasseres.
I hope I’m not the only knitter/patchworker/multicraftual person, who has a blind spot in her/his creative world – an area, which no one knows the contents nor limits of. Secrets, feigned ignorance, and lost hope are all a part of my Area 51, where the UFO’s roam free. But in my attempt at rebooting my joy in crafting, I need to attack the UnFinished Objects hiding in there. When the longtime, well marinated projects no longer sit in there and attempt to give me a bad consience, I might be able to enjoy myself fully in my crafting again. I’m not going to overwhelm myself in an attempt to deal with everything in there, but I’ve plucked out some projects and divided them into three categories, 1: embroidery, 2: sewing/patchwork, and 3: knitting. All of these projects will be prioritized, and will either be finished ere long or frogged/thrown out.
For ikke at overanstrenge mig selv, valgte jeg med stor omhu min første UFO. Nemlig Lakridskonfekt nålepuden, som jeg købte i Broderi Moderne sidste år i vinterferien, og som har været i gang, næsten lige siden. Der var virkelig ikke meget arbejde tilbage, selv når kreatiden er begrænset af MM og LB. Jeg blev færdig i går aftes og er rigtig glad for den. Faktisk så glad, at jeg har fået utrolig lyst til at sy en hel sofapude med motivet. Men den lyst bliver nødt til at vente, til der er lidt mere ryddeligt i Area 51 – ellers kommer jeg jo ingen vegne.
I didn’t want to overreach here in the early days, so I was careful in the choice of the first UFO. The Licorice Allsorts pin cushion has been a UFO since I bought it in Broderi Moderne in February last year. It really didn’t lack much work, even when the time for crafting is severely limited by MM and LB. I finished it last night and am really happy with it. Actually, I’m so happy with it that I’m having a hard time ignoring the idea to make a full size cushion for the sofa. But that idea has to wait until I’ve tackled some more UFO – otherwise Area 51 will stay unchanged.
Det er et rigtig hyggeligt lille projekt, der slet ikke behøver at tage så lang tid, som jeg har været om det. Jeg kan klart anbefale det som et godt startprojekt. Instruktionerne er meget gode, og der er rigeligt med broderitråd i pakken, så man er på igen måde i fare for at løbe tør.
It is a really neat little project, which doesn’t take nearly as long as I needed. I absolutely recommend it, perhaps as a starting point into the world of cross stitch. The instructions are clear and there are more than enough thread in the kit, so you never worry about running out.
En af mine kusiner blev student tilbage i juni og inviterede på festivitas i den anledning. Desværre ville vi på det tidspunkt allerede være i Grønland, så vi måtte melde afbud. Det ærgrede mig noget, for jeg ville godt have set hendes ansigt, da hun åbnede pakken fra mig (ok, også fra resten af familien, selvom de mest biddrog med arbejdsro). Jeg havde nemlig besluttet, at det rodede stjernetæppe skulle gives til hende. Sådan får projekter pludselig andre modtagere en gang imellem, ligemeget hvad man egentlig selv havde tænkt, da man startede. Hun blev rigtig glad siges det, og hun har skam også takket mig flere gange allerede, så jeg er bare glad for, at jeg gav det til hende.
One of my cousins graduated from High School in June, and we were invited for the celebration in July. Unfortunately we’d already be in Greenland at that time, so we had to pass. I was sad that I couldn’t be there to give her a hug and say congratulations, but also because I’d rather like to see how she looked, when she opened my gift to her. This was because I had decided, that the “Stars in the Scrap” blanket was going to be a present for her. Thus projects suddenly change their intended recipient, nomatter what you thought at the beginning. Happily she loved it and has told me so several times already, so I’m really glad, that I made it for her.
Jeg havde lidt travlt til sidst, så jeg forsøgte mig med at sy den sidste kant fast på maskine via et tutorial fra Red Pepper Quilts, og det gik rimeligt (pga. mine manglende evner, ikke pga. tutorialen). Ikke perfekt, men godt nok, og i det mindste blev tæppet færdigt i tide.
I was rather pressed for time at the end, so I tried out a machine binding tutorial from Red Pepper Quilts, and it worked well enough. Not perfectly (due to my lack of skill, not due to the tutorial), but well enough, and at least the blanket was finished on time.
Det færdige tæppe efter vask og tørretumbling blev fotograferet på den nærmeste parkeringsplads aftenen inden afrejse til Grønland. Jeg quiltede først den sidste zigzag på kanten efter at afslutningskanten var syet på, for på den måde kunne jeg få spidserne til at gå helt ud.
The finished, washed and tumbled blanket was photografed on a nearby parking lot the evening before we went to Greenland. I only quilted the last zigzag on the edge after the binding was sewn on. That way, I could get the points to go all the way to the binding.
Jeg elsker, hvor tydeligt man kan se quiltningen på bagsiden (fleece med en indsats af forsidestoffet). Det er det mest komplicerede quiltning, jeg har prøvet endnu, og det har bare givet mig mod på mere. Mon det er snart jeg skal prøve frihåndsquiltning?
I love how clearly you can see the quilting on the back (fleece with a strip of the front’s fabric). It is the most complicated quilting I’ve tried yet, and it’s only given me appetite for more. Perhaps I’ll attempt a free motion quilting soon?
Det er måske lidt svært at se, men stjernerne og zigzaggen i kanten er quilted med to typer glimmertråd – man kan aldrig få glimmer nok, vel?
It is perhaps a bit difficult to see, but the stars and the zigzag on the edge are quilted with two types of sparkly thread – you can never have enough sparkle in your life, right?
lykkefanten.com 