You are currently browsing the tag archive for the ‘Knitting’ tag.
Det her var LB i sommers, da Lene havde fotografering til sit babyhæfte. Lækkerbisken, ikke sandt? Jep, moderstoltheden er stor.
Nu er han så blevet 8 måneder større og frækkere, men stadig lige lækker i mine øjne. Mine fotograferingsevner står slet ikke mål med de professionelle, men jeg synes jo alligevel det er lidt sjovt, at han har den samme vestmodel på i de to billeder.
Now he’s 8 months older and cheekier, but still just as adorable in my oppinion. My photographic abilities far from matches Lene’s choice, but I still think it’s quite cute that he’s wearing the same model vest in the two pictures.
- Vintervest (Ravelry projekt)
- Opskrift/Pattern: Viggos vest af Lene Holme Samsøe fra “Babystrik på pinde 3”
- Garn/Yarn: Hanne Thorsen Nicolaj uld/silke i en ukendt farve (oldsag fra lageret), præcis 100 g / Hanne Thorsen Nicolaj wool/silk in an unknown colourway (it’s an oldie from the stash), exactly 100 g
- Pinde/Needles: 3mm + 2½mm
Jeg strikkede vesten en del længere end foreslået, hvilket giver et fint resultat på min lange og slanke dreng. Både start, slut og halskanterne er strikket med enkelt tråd, hvor resten er strikket med dobbelt. Som et hyggeligt lille minde kan jeg fortælle, at de tre små knapper er de sidste af 10, som jeg købte i Ry, da min mand og jeg hold bryllupsferie i det jyske for efterhånden 6 år siden. Hvor tiden dog flyver.
I knitted the vest a bit longer than suggested, which gives a good fit for my long and slim boy. The garter stitch edges at the bottom and neckline of the vest are knitted with only one strand of yarn to prevent curling, while the rest is knitted with the yarn held double. As a sweet little history, I can tell that the 3 buttons are the last of 10 that I bought in Ry while on honeymoon with the Mate almost 6 years ago. How the time flies.
Må man godt være en stolt moder, når man ser et skønt professionelt billede af sin yngsteøgle? Jeg synes, jo han er ganske overordenligt bedårende, og så går det jo lige i moderstoltheden, når andre også synes det. Stoltheden bliver kun værre, når den anden er søde Lene Holme Samsøe, der spørger om han må lånes som model. Måske har I set, at Lene er kommet med et lille lækkert hæfte “Babystrik på pinde 3” med 20 opskrifter til de små op til 2 år. Alle opskrifterne er med samme strikkefasthed, hvilket jeg synes er en ret fed finte. Jeg ved, at det blot er første hæfte i en serie, og at “pind 4” allerede er planlagt.
Am I allowed to be a proud mother, when I see a beautiful professional photo of the youngest offspring? Not surprisingly, I think he’s exceptionally cute, which means that my mother-pride inflates quite a lot, when others think the same. I’m possibly in danger of bursting, when one of the others is the sweet Lene Holme Samsøe, who asked if I would “lend” him out as a model. Perhaps you’ve seen that Lene has recently published a little booklet “Baby strik på pinde 3” (Baby knitting on 3mm needles) with 20 patterns for the wee ones up to 2 years. All the patterns require the same gauge, which I personally think is rather a stroke of genious. I know it’s only the first in a series, and that “4mm” is already in the works.
Selvfølgelig har jeg slået op til den vest, som LB har på i hæftet. Veste kan man aldrig få nok af, og det er en hurtig lille ribstrikket sag med godt med voskepotentiale. Bagefter tror jeg, at en af de små piger i mit bekendtskab må have en yndlig lille “Bella baby” med det søde hulmønster, og så får jeg vel også strikket en “priktrøje” på et tidspunkt. Der er mange favoritter og rigeligt med projekter at gå i gang med. Hæftet er lækkert at sidde med, og jeg synes der er en god blanding af billeder af strik og strik-på-nuttede-børn.
It probably isn’t surprising that I’ve cast on for the vest, which LB wears in the booklet. You can’t go much wrong with a little vest, and such a quick little ribbed thing, is perfectly snackworthy and has a lot of wearability (ribbing is nice and stretchy, so it will fit for a long time). Afterwards, I think I’ll have to knit a little “Bella baby” with the sweet lace leaf pattern for one of the wee girls in my acquaintance, and then perhaps I’ll make dotted cardigan. There are plenty of favorites and quite a lot, which I’d like to knit some time. The booklet is also rather lovely just to sit and flick through, it has a really good mix of pictures of gorgeous knits and knits-on-gorgeous-children.
Endnu en gang er jeg så heldig, at Lene har lovet mig et hæfte, som jeg kan give til en af jer derude. Alt hvad I skal gøre er at efterlade en kommentar til denne post inden udgangen af søndag d. 2. februar. Jeg trækker lod blandt de indkomne kommentarer først i næste uge.
Once more, Lene has been kind enough to sponsor a booklet for a giveaway on my blog. If you’d like the chance of winning this (and please note that it’s in Danish), you just need to leave a comment on this blogpost before midnight on Sunday February 2nd. I’ll draw a winner among the comments in the beginning of next week.
En gang imellem er det dejligt at kunne strikke en lille pigeting, især når man så endda er så heldig at kende en lille pige med nogle søde forældre, der værdsætter godt hjemmestrik. Den lille Roseberry frakke er fra bogen “Born & Bred“, som er det nyeste skud på stammen af bøger hos en af mine yndlingsdesignere, Ann Kingstone.
Once in a while it is really nice to be able to knit a wee thing for a little girl, especially when you are lucky enough to know such a little girl with knitworthy (i.e. properly apreciative) parents. The little Roseberry coat is from the book “Born & Bred“, which is the newest book from one of my favorite designers, Ann Kingstone.
Jeg havde ikke noget garn i den passende tykkelse, men efter en jagt på lageret fandt jeg ud af, at jeg kunne kombinere en rest Geilsk tynd uld med et garn, som jeg købte i november 2006 i Greymouth, New Zealand. Det er ret hyggeligt at bruge sådan noget vellagret garn, der har gode minder indbygget. Jeg håber nogle af de hyggelige følelser og tanker vil være med til at gøre frakken ekstra lun. Resultatet er måske lidt spraglet, men egentlig synes jeg det er en fin pige-kamouflage-farve.
I didn’t (and still don’t) have any aran weight yarn in my stash, but a good dig yielded a combination of a leftover bit of Geilsk thin wool with a yarn, which I bought in November 2006 in Greymouth, New Zealand. It is rather wonderful to use such well-stashed yarn, which has good memories built in. I hope some of the good thoughts and memories and feelings will make this coat even cozier and warmer. The result of the mix might be call a wee bit messy, but I actually think it is rather lovely as a sort of girlie camouflage colour.
- Roseberry (Ravelry project)
- Opskrift/Pattern: Roseberry from Born & Bred by Ann Kingstone
- Garn/Yarn: Geilsk tynd uld, 60g, + Hummingbird Calliope, 143 g
- Pinde/Needles: 6mm
Den eneste ændring jeg har lavet er at lukke frakken med “norske” tinhægter i stedet for at lave strikkede løkker som knaphuller. Det synes jeg passede lidt bedre med det spraglede garn. Ellers kan jeg kun varmt anbefale opskriften. Den er nem at gå til, har gode forklaringer og detaljer, og så går det tjept på pind 6mm.
The only change I made is to close the coat with “Norwegian” pewter clasps instead of making knitted loops as button holes. I think the clasps fit the rather colourful yarn better. In any case I can only recommend the pattern warmly. It is easy to work from, has good explanations and pretty little details, and as an extra plus the knitting goes really quickly on size 6mm needles.
Jeg nåede at blive færdig med et par ting op mod jul, som jeg ikke har blogget om endnu. En forhindring er altid muligheden for et ordenligt billede. Det lykkes nemlig ikke altid at lokke nogen til at fotografere, og selvportrætter er jeg notorisk dårlig til, men har måtte ty til et af slagsen alligevel.
I managed to finish a few things in the weeks before Christmas, which I haven’t blogged about before. One of the challenges have been the possibility (or lack of the same) of getting a good or at least decent picture. I don’t always succeed in my attempts at ensnaring a volunteer, and I notoriously dislike self portraits (at least of me), but I’ve had to live with one in this post anyway.
Den første færdige ting er den lækre hue, der blev strikket som en mysterie strik-along. Opskriften er Woolly Wormheads og den er velskrevet og god og med en masse god information undervejs. Det var det første stykke mysteriestrik jeg nogen sinde har prøvet, og jeg må sige, at jeg nød det temmelig meget. Det var hyggeligt at strikke en “portion” af gangen og ikke bekymre sig om flere. Jeg tror nu ikke, at jeg bliver den helt store mysteriestrikker, med mindre jeg kender designerens arbejde godt, men Woolly’s huer er fine og fascinerende, og jeg har faktisk købt adskillige opskrifter med tanke om at strikke nogle stykker til migselv, når jeg får fundet lidt tid (note til mig: find tid!). Der skal egentlig en knap på kanten, men det har jeg ikke fået taget mig sammen til, og huen bliver flittigt brugt alligevel.
The first finish is the KAL mystery hat of 2012 by Woolly Wormhead. It was my first ever mystery knit and I must say I enjoyed it immensely. I don’t think I’ll go much for mysteries unless I know the designer well, but Woolly’s hats have always fascinated me and I’ve actually bought several more patterns for when I get time to knit hats for myself (note to self: must find some time!). It is intended to have a button on the brim, but I haven’t gotten around to a) finding one and b) sewing it on, but the hat is my favorite and much used anyway.
- Mystery Hat (Ravelry project)
- Opskrift/Pattern: Encircle by Woolly Wormhead (Ravelry link)
- Garn/Yarn: 100 g Lana Grossa Pashmina
- Pinde/Needles: 4mm
- Noter/Notes: jeg strikkede båndet noget længere og strikkede en hel gentagelse mere af mønsteret i omkredsen for at få den til at passe til mit grødhovede, og det var godt, for jeg ELSKER den hue! / I knit the brim quite a bit longer to accomodate a whole repeat more of the pattern in the “body”, just to make it fit my rather large head, and that’s a good thing cause I absolutely LOVE it.
Det andet færdige projekt er såmæn bare et par sokker, men nogle dejlige nogle af slagsen. Strikket i selvstribende garn i glade farver og så er der endda glimmer i (!). Det var også dette par, der i deres spæde begyndelse var med mig på cykel fra Odense til København, men resten af parret er strikket til møder og kursus, så strikketøjstilværelsen var ikke helt så glamourøs alligevel. Parret er allerede taget i brug af migselv, for det var på høje tid, at der blev suppleret lidt i sokkeskuffen. Flere detaljer (bl.a. om garnet) kan findes på sokkernes projektside på Ravelry.
The other December finish is nothing more than a pair of socks, but a lovely pair all the same. They are knit in a selfstriping yarn in happy colours with sparkles in it (!). These socks where with me on a bike from Odense to Copenhagen, but the rest is mostly knit in meetings and lessons, so the life of a wip wasn’t all glamour. They have been added to my sock drawer and are already well used (the sock drawer is rather empty at the moment due to many socks in need of darning). More info (ex. about the yarn) can be found at the project page on Ravelry.
Min mor fik den oprindelige version af Heartgate hue og luffesættet, men efter at være flyttet til Grønland måtte hun indrømme, at huen lige var det korteste. Tilsyneladende er bare øreflipper ikke et hit i den grønlandske vinter. Det kunne jeg på ingen måde have siddende på mig, så jeg bestilte en ny omgang garn (dejligt med en undskyldning) og gik i gang med en erstatning/opgradering. Det er et hurtigt stykke strik, så nu er der en ny hue til min mor.
My mother got the original version of the Heartgate hat and mitten set, but after moving to Greenland, she had to admit that the hat was a bit short for her. Apparently exposed earlobes aren’t a good thing in the Greenlandic winter. I promised a replacement and joyfully caught at the excuse to shop for yarn at my favorite supplier of malabrigo Eat.Sleep.Knit. It was a quick knit, so now I’ve got a new hat for my mother.
Der er ændret en smule i forhold til den oprindelige version og opskriften. Jeg bestemte mig for, at en dobbelt kant omkring ørene ville være værdsat. Så efter at have strikket en god lang rib, strikkede jeg en omgang vrang og så skød jeg ribben med 2 masker, så den dobbelte kant kom til at “passe ind” i sig selv. Jeg har også strikket stykket over flerfarvesektionen længere, så nu tør jeg godt tro på, at huen nok skal blive, hvor den skal nemlig nede omkring ørene.
I’ve changed a few things compared to the original version and the pattern as written. I decided that a double brim would be a good thing (two layers of malabrigo around the ears can’t be bad). So after a good long ribbing, I worked a purl round and the shifted the ribbing two sts, so that it folds neatly into itself. I’ve also knit the section after the stranded pattern longer, so I’m hoping it will stay where it’s supposed to, i.e. around the ears.
- Hearts for Head (Ravelry project)
- Opskrift/Pattern: Heartgate Hat (Ravelry link)
- Garn/Yarn: Malabrigo Worsted Merino, 85 g, Col. Cabernet & Sunset
- Pinde/Needles: 3½mm & 4 mm
Min søde og skønne lillesøster blev gift forrige weekend med hendes rigtig flinke og søde kæreste. Det var årets første vinterdag, der var sne i luften, gæsterne var glade, og brudeparret var både søde og smukke.
My sweet and beautiful little sister got married to her wonderful boyfriend on December 1st. It was the first day of the winter, snow was in the air, the guests were happy, and the bridal couple were beautiful and utterly sweet in their happiness.
De blev gift i Hyltebjerg kirke, der er en smuk og ret moderne kirke. Det ottekantede kirkerum og den smukke belysning udgjorde en rigtig fin ramme.
They were married in Hyltebjerg kirke (church), which is a beautiful and rather modern church. The octagonal church room and the simple, yet pretty lighting was just the right place for them.
Min søster var i forberedelsen op mod brylluppet bange for at blive alt for bleg, hvis hun nu var helt i hvidt. Kjolen og sløret var bestemt, men hun havde brug for noget farve også. Så det blev til et par fine røde sko, og så spurgte hun så pænt, om ikke jeg ville strikke hende en rød boleo også. Det kan man jo ikke sige nej til, og det lykkedes heldigvis også til både hendes og min tilfredshed.
During the preparation for the wedding, my sister was anxious about wearing all white, she thought she’d be too pale. The dress and weil was settled, but she needed some colour. As a beginning she chose a pair of deep red shoes, and then she asked if I would knit her a matching red bolero as well. How could I refuse, and luckily I managed to knit one to both our satisfactions.
Boleroen er strikket i en tråd Tvinni fra midten af ryggen og ud. Den er strikket fladt hele vejen, hvorefter jeg har spændt den ud, syet den sammen og samlet op til ribkanten i “kropshullet”.
The bolero is knit in one thread of Tvinni from the middel of the back and out towards the sleeves. I’ve knit “flat” all the way and then blocked it before sewing the sleeves and picking up for the ribbing in the “body hole”.
Jeg er særlig glad for detaljen med perler på kanten af ærmerne. Dels binder de hvide perler det hele lidt sammen, og dels giver de en tyngde til dråbeærmet, så det falder pænt. Hele baduljen er efter eget hovede, men jeg har skrevet en midlertidig opskrift, som jeg håber at få finpudset på et tidspunkt.
Tak kære søster, fordi jeg måtte være en del af din store dag, og fordi jeg måtte give af min tid for at gøre den til det du ønskede dig. Tillykke til jer begge.
I am especially happy about the beading detail at the sleeve edge. The white beads make the bolero fit the dress, and the beads in themselves gives the sleeve a weight so that the drop sleeve falls perfectly. All of it is thought up by myself, but I’ve written a temporary pattern, which I hope to be able to finish at one point.
Thank you my dear sister for letting me a part of your big day and for letting me give of my time to make the day the way you wished it. Many congratulations to you both.
Den forgangne weekends luksusøjeblik var en smuttur gennem regnen med MM til Østrebro, nærmere bestemt til Fåreavlernes Julemarked i Remisen. Vi fik kigget lidt på fibre og julepynt, leget med de medbragte Schleich dyr (får selvfølgelig), spist æbleskiver og snakket med gode venner, som vi stødte ind i. Dejlig eftermiddag!
Et hit blandt boderne var dette fantastiske fine nålefiltede landskab med dyr og træer og sten og vand. Vi var fascinerede. Desværre fik jeg ikke et visitkort med, så jeg kan faktisk ikke sige, hvem kunstneren er. Men jeg fik heldigvis lov til at tage et billede.
This weekend’s definite luxury moment was a short trip through the rain with MM to “The Sheep Breeders’ Christmas Fair”. We had a good time and looked a fibre and Christmas ornaments, played with MM’s Schleich toy animals (sheep, of course), ate pancake puffs (æbleskiver) and talked with good friends, who we met by chance. A really good afternoon!
One of our favorite stalls was this fantastically fine needle felted landscape, complete with animals, trees, stones, and water. Both MM and I were fascinated. Unfortunately I didn’t remember to get a card, so I can’t tell who the artist was, but I did get permission to take a picture.
Intet julemarked uden lidt indkøb, og når det handler om får, så bør der vel også være fibre med hjem. Jeg følte trang til lidt selvforkælelse, så jeg kom hjem med en lille pose med spindefibre. I posen er der 700 g silke/merino (20/80), henholdsvis 600 g af den mørkeblå og 100 g af den grå. Det er utrolig blødt og lækkert, og jeg glæder mig til at få det på rokken.
No fair without purchases, and as it was the sheep breeders’ fair, some spinning fibre did make it home with me. I felt the urge for some self pampering, so I bought some luxury fibre. To be precise, 700 g of silk/merino (20/80), 600 g of the dark blue and 100 g of the grey. It is incredibly soft and beautiful, and I look forward to spinning it.
For en sjælden gangs skyld har jeg faktisk et helt bestemt projekt i tankerne. Som regel plejer jeg ellers bare at spinde for min egen fornøjelse, og så må jeg finde på noget at bruge garnet til bagefter (ofte bliver det foræret væk). Men denne gang har jeg langsigtede planer. Fibrene skal forvandles til 2-trådet garn og derefter strikkes til den skønne Wetwang (Ravelry link), som Ann Kingstone har designet, og som er med i hendes nyeste bog “Born & Bred“. Hun har også været så sød at give mig lov til at bruge billederne herunder.
I rarely buy fibre with a definite project in mind. I usually just spin for my own pleasure and figure out what to do with the yarn afterwards (often I gift it to others). But this time is different. I have long term plans with this fibre. First I’m going to spin it to a 2-ply yarn, and then I’m going to knit it into the beautiful Wetwang (Ravelry link) by Ann Kingstone . The pullover is also part of her newest (and very good) book “Born & Bred“. Ann has also been sweet enough to allow me to use the pretty pictures of Wetwang below.
Konstruktionen på Wetwang er den samme som på Mallorn (Ravelry link), dog med lidt mindre halsåbning. Det betyder, at det runde bærestykke strikkes først, og derefter vinkles det med forkortede rækker, så det kommer til at sidde højere bagtil. Ærmerne er en blanding af raglan og “set-in”, som også er ret fin. Jeg er stadig overlykkelig for min Mallorn sweater og bruger den ofte. Tanken om en ligeså klædelig og smuk trøje i hjemmespundet garn er ret perfekt.
Det er ikke noget hurtigt projekt, jeg her har kastet mig ud i. Det er sådan set heller ikke meningen, for jeg vil prøve at nyde processen samtidig med, at jeg glæder mig til resultatet. Jeg håber, at jeg måske kan være færdig til næste vinter, men nu må vi se. I hvert fald lover jeg at dokumentere processen flittigt her på bloggen.
The construction of Wetwang is very similar to the one of Mallorn (Ravelry link) though it has a slightly smaller neck opening. You begin by knitting the round yoke, and then angle it by short rows, such that the neck is higher than the front. The sleeves are a mix of raglan and “set-in”, which also gives a nice fit. I am still over the moon happy about my Mallorn sweater and use it often. The thought of a similar pretty and wearable sweater, but this time in handspun yarn, entices me.
It wont’ be a quick project, and I actually don’t intend it to be, because I am planning to enjoy the process all the way through, even as I look forward to the finished result. I hope, I may be able to finish come next winter, but we will have to see. In the meanwhile I promise to document the process here on the blog.
Jeg er blevet færdig med et af mine nye designs til BC Garn, som skal vises frem på messen til januar. Jeg er i usædvanelig god tid, men garnet inspirerede mig, og mønsteret var nemt at strikke. Det tog mig kun en god uge at strikke prøven op, inkl. et par fejlslagne opstarter.
I’ve finished a new design, which I’m making for BC Garn. It will be shown properly at the trade show in January. I’m in unusually good time with the finished sample, but the yarn inspired me, and the pattern was easy and rather addictive to knit. It only took me about a week to knit the sample, and that’s including a couple of mistaken starts.
Garnet er BC Garns Yorkshire, et lækkert uldgarn til at begynde med. Men når det så bliver farvet af Garngalleriets Birte P, så bliver det kun endnu mere lækkert. Jeg gav mig selv den udfordring, at strikket et sjal/tørklæde, hvor der kun gik et fed garn til hele projektet, og jeg synes egentlig, det er blevet meget godt. Tørklædet er omkring 2 m langt og 40cm dybt på midten. Lige perfekt til et par gode gange om halsen.
The yarn is BC Garn Yorkshire, a very lovely woollen yarn to begin with. However, after Birte P of Garngalleriet has hand dyed it in lovely colours, it is nothing short of gorgeous. I challenged myself to knit a shawlette/scarf, which only needed one skein of yarn for the whole project, and I think I succeeded. The shawlette is about 2 m on the long edge and 40 cm wide at the middle. Just perfect for wrapping a couple of times around the neck.
Efteråret er over os og heldigvis har jeg et par drenge, der godt gider at have hjemmestrik på. Ok, den lille kan ikke rigtig sige fra, men den store har sin egen mening og er heldigvis glad for mors strik. Jeg er blevet færdig med en vest til ham. Jeg startede på den tilbage i februar efter, at jeg havde været på workshop med Helga Isager, men den er altså først blevet færdig nu. Heldigvis havde jeg tænkt mig om og regnet lidt for at få en større størrelse (opskriften går kun op til 3 år), så den passer faktisk perfekt lige nu, og der er endda lidt vokserum i den.
The fall is here and luckily I have a couple of boys, who like wearing handknits. Ok, to be honest, the wee one can’t really decide anything, but MM has his own oppinion and is happily glad to wear what I make for him. I’ve just finished a vest for him. I started knitting it back in February after I had been on a workshop with Helga Isager, but I haven’t finished it before now. Fortunately I had thought a bit and resized the pattern, so it would fit my large boy (the biggest size in the pattern is 3yo), which results in a perfect fit at the moment and there even is hope of it fitting for a while.
- Larkin (Ravelry project)
- Opskrift/Pattern: Lark by Helga Isager (Ravelry link)
- Garn/Yarn: Design Club Duo + Isager Alpaca 1, 121 g
- Pinde/Needles: 3½mm
Jeg har skrevet mine ændringer på vestens Ravelry side, men vil lige nævne en ting her. Det gik kun lige akkurat med kun et nøgle Alpaca 1, i min forstørrede version. Hvis jeg nogenside strikker den større endnu, så skal der helt sikkert købes lidt ekstra af det garn.
I’ve written my adaptations on the project page in Ravelry, but I’ll mention one thing here. I only just managed my upsized version with the one skein of Alpaca 1 I had. If ever I’ll make an even bigger one, I’ll definetely buy another skein of yarn.
Min søster skal giftes i begyndelsen af december, og jeg glæder mig på hendes vegne (næppe nær så meget, som hun selv gør – heldigvis). Hun har styr på kjole og slør og sko, men mangler en lille ting til skuldrene. Helst en lille ting, der matcher hendes knaldrøde sko. Her kommer den strikkende storesøster så på banen, for jeg har tilbudt at designe og strikke sådan en lille sjælevarmer.
My sister is going to be married in early December, and I am so happy for her and looking forward to the day (probably not nearly as much as she looks forward to it – luckily). She’s got the dress, the weil, and the shoes, but lacks a little thing to cover her shoulders and arms. Preferably it should be a little thing that matches her bright red shoes. Enter the knitting big sister! I’ve offered to design and knit such a little lacey shrug for her.
Efter tre-fire mislykkedes forsøg har jeg nu fundet en version, jeg er tilfreds med. Så håber jeg bare, at jeg rammer søsterens smag. Ellers må jeg gøre det om, for hvis jeg på nogen måde kan give hende bare en ekstra lille flig af lykke ved hjælp af mine strikkepinde, så skal hun dæleme have det bedste jeg kan give.
After a couple (or four) failed beginnings I’ve now found a version I like. Now I only hope that I make something she’ll love. Otherwise I’ll just have to reknit it, because if I can in any way give her a tiny bit more happiness with her day, she’ll get very, very best I can offer.
lykkefanten.com 
