Jeg giver mig! En overlocker er et vældig smart og fikst stykke udstyr, som jeg faktisk må indrømme, at jeg rigtig godt kunne tænke mig. Jeg har ellers standhaftigt ment, at det da lød vældig smart, men at jeg alligvel sikkert ikke ville få sådan en brugt. Men nu har jeg prøvet at sy på en… og det havde den absolut øjeblikkelige effekt, at jeg nu længes efter at have sådan et dyr stående på sybordet.

Det hele begyndte med, at jeg skulle sy en t-shirt. Jeg havde ellers forsøgt at finde en nogenlunde brugbar købe-t-shirt, men der var ingen røde, upyntede t-shirts at finde, hverken her eller der. Så måtte jeg jo købe stof og finde ud af at sy en i stedet. Efter at have gransket mit mønster (Onion mønster 20035) opdagede jeg, at anvisningerne gik på, at overlocke stykkerne sammen. Det kunne jeg jo godt se, ikke kunne lade sig gør på min lille symaskine, og så måtte jeg jo finde på noget. Løsningen blev at indsmiske mig hos Nanna, der heldigvis godt ville lade mig komme forbi og sy trøjen sammen på hendes overlocker.

I give in! An overlocker is a really cool and useful piece of equipment, which I have to admit to have a craving for. I have long thought that ok, it sounded like a pretty cool machine, but I would probably never use it. But now I have tried sewing on such a thing… and the immediate effect is that I now long for the day, when an overlocker graces my sewing table.

It all started with my needing to sew a t-shirt. I had tried finding a suitable t-shirt in a shop, but to no avail, since apparently pure red, simple, unadorned t-shirts are unobtainable in the surrounding area. Well, then I had to buy fabric and sew one instead. After having looked more closely at my pattern (Onion pattern 20035), I realised that the directions were to overlock the pieces together. That wasn’t doable on my little sewing machine, so I had to figure out a solution. The result was that Nanna was gracious enough to let me come and use her overlocker to sew tother the t-shirt.

Det blev ikke kun til en, men to t-shirts. En i bomuldsstræk med et sejt tryk af flyvere, som jeg så på vej ud af butikken (Stof 2000 i Lyngby), og så måtte jeg jo tilbage til kassen, for MM ville elske en trøje i det stof. Den anden i helt enkelt rødt bomuldsstræk. Årsagen til den røde t-shirt er såmæn, at min ældste nevø synes, at De Utrolige er noget af det sejeste, og så skulle han da have en t-shirt med dem. De er ikke lige til at opdrive, men så kan man heldigvis trykke mærket selv. Opdagede dagen inden den skulle overleveres, at mærket ikke bare er gult og sort, men også orange og hvidt, så min version er vel nærmere en tilnærmelse. Jeg har brugt stoftryk fra Panduro og skar trykskabelonerne af et par almindelige plastiklommer.

De er blevet så fine, og både MM og nevøen blev glade. Finishen er super god, og jeg var også lidt chokeret over, hvor hurtig selve syningen var. Så nu står en overlocker meget højt på ønskelisten! Gad vide om Ulla ender med at have ret i, at jeg har en inden næste år?

The final result is not one, but two t-shirts. One in stretch cotton with a cool print of airplanes, which I only saw as I left the shop with the result that I turned around and went back to the cashier, because MM would simply love such a t-shirt. The other is a simple red one in strech cotton. The reason for the red t-shirt is simple. My oldest nephew thinks The Incredibles is the coolest thing ever, so of course I wanted to give him a t-shirt (it happens to be my favorite Pixar movie as well). Such t-shirts are not to be found commonly, but I thought the print couldn’t be too hard to do. The day before delivery I found that the logo isn’t just black and yellow, but orange and white too, so my version is more of an adaption. I used fabric paint from Panduro and cut out the templates in a couple of plastic sheets.

They turned out really well, and both MM and my nephew were happy with their t-shirts. The finish is really marvelous, and I am also a bit chocked that the actual sewing went so quickly. All this means that an overlocked is now rather high on my wish list! I wonder if Ulla will turn out to be right in her prediction that I had one before next year?