You are currently browsing the tag archive for the ‘gulddk’ tag.
Jeg er blevet færdig med endnu en Eiri Baby til lille frøken AM. Den er strikket i et sæt Fnug mini (farveholdning ‘Oktober’) fra Cleo Garn med et ekstra minifed i den lysegrå farve.
Jeg er helt vild med, hvor fin Eiri Baby er til disse mini-garn-sæt. Jeg har nemlig tidligere gået og sukket over dem (for helt ærligt, det er da svært at modstå super nuttede luksus minifed), men har aldrig haft et godt projekt til dem – det har jeg så nu.
I have recently finished another Eiri Baby for little miss AM. It is knit from a set of mini skeins in the Fnug yarn from Cleo Garn in the colour combination ‘October’. I got an extra mini skein of the light grey to make it fit the pattern.
I just love how perfect Eiri Baby is for these mini skeins. I have often admired them at shops or shows (how can you not? They are small and adorable), but have never had a good project for them before now.
Den lille dame vokser dog nærmest hurtigere, end jeg strikker, så trøjen passer hende allerede (og sikkert ikke længe), men sådan må det være, når man strikker til sådan en lille ukrudtsbønne.
Jeg har forresten også prøvet noget nyt, nemlig at afslutte med at sy et bånd på indersiden af knapkanten til at forstærke kanten. Det tror jeg ikke bliver sidste gang, for det er både pænt og giver en rigtig god kant, der ikke trækker sig.
The little lady grows faster than I can knit (at least at this gauge), so the cardigan already fits her (and probably not for long), but that’s a knitter’s life with a wee one.
I did something, I never tried before on this one. I finished the button band off by sewing a ribbon to the back side to strengthen the band. I love how it looks and feels, so it will definetely not be the last time I use this trick.
Først var der Eiri sjalet, så Eiri Baby og nu er der så begyndelsen af en Eiri Voksen. Jeg kan slet ikke lade være (og ja, jeg har også planer om en Eiri Junior) for jeg er vild med det vævestrikkede mønster og farveskiftene og mulighederne på trøjer.
Jeg håber på at sende opskriften på voksentrøjen til teststrik snart, men computertid er en knap ressource i barselsland, så hvornår det bliver er et godt spørgsmål.
Min Eiri Voksen bliver strikket i New Zealandsk Lammeuld fra G-uld i tre skønne farver, og jeg glæder mig meget til at få den færdig og i brug.
The Eiri shawl came first, then Eiri Baby, and now I have at least the beginnings of Eiri Voksen (voksen is the Danish word for adult). I just can’t help myself (and yes, I do plan on making a pattern for a junior version as well), as I just love the mosaic patter, the colour shifts and all the possibilities of a cardigan.
I really hope to send the pattern for the grown up version to testers soon, but computer time is a scarce ressource when you have a small baby, so the timing remains somewhat uncertain.
My Eiri Voksen is knit in New Zealand Lambswool from G-uld in three lovely colours that I had in the Stash, and I really look forward to finishing it and getting to wear it.
Jeg er blevet helt færdig med begge mine Eiri sjaler, som jeg startede til KAL’en tilbage i februar. Må faktisk indrømme, at der gik nogle dage, fra jeg var færdig, til jeg fik spændt sjalerne op, for jeg er ikke super god til at kravle rundt på gulvet lige for tiden – det er vist meget almindeligt, når man er mere end 33 uger gravid.
Mine to drenge kunne heldigvis hjælpe, da nålene skulle pilles ud næste dag (og de var godt tilfredse med, at der var et sjal til dem hver). Dernæst skulle jeg lige lokke ældsteknægten med ud på en lille fotoopgave og det viste sig, at klare farver mod en frodig grøn skov næsten er for meget af det gode for et kamera. Jeg krydser fingre for, at jeg kan få en lille hjemmefotograf ud af ham.
I have finally finished both my Eiri shawls, which I started for this KAL back in February. I have to admit that they lay finished for several days before I got round to blocking them, as I’m not the most agile person for crawling around on a floor at the moment (I believe that’s pretty normal when being 33 weeks pregnant).
My boys were delighted to help me next morning as the pins needed to be collected (and they were very satisfied with having one shawl each to unpin). Then I had to tempt my oldest to go out with me to try to take some pictures, and it turned out that beautiful saturated colours in a lush green forest is a wee bit too much for most cameras, but that’s the lay of the land at the moment.
Men nu er de helt færdige – og hold da fast, hvor synes jeg de er skønne begge to. Men jeg er vild med begge sjaler – de er smukke og luftige og lækre – og selvom jeg nu kun har et tilbage (jeg har givet det indigofarvede blå til min mor), så var de stadig en fornøjelse at strikke.
Noget der også er sjovt at se, er at min “solnedgang over Fanø” version i Hampshire 4-ply fra The little grey sheep er næsten ligeså stor som indigoversionen i g-uld garn, selvom der faktisk kun er seks farver i det første, mod syv i det andet. Det er magien ved en større pind.
Faktisk er det sådan, at man kan vælge at strikke præcis ligeså mange sektioner i Eiri sjalet, som man har lyst til, for hvis man bare følger systemet, vil kanten altid passe lige meget om der er strikket fem eller otte sektioner. Elsker når matematikken går op i en højere enhed.
But now they are both finished – and oh boy, they are gorgeous both of them. It is also rather interesting to see that my “sunset over Fanø” version in the Hampshire 4-ply yarn from The little grey sheep has turned out almost as big as the indigo version in yarn from g-uld, even though there are seven colours in the latter and only six in the first. That’s the magic of gauge and different yardages.
Actually you can choose to knit Eiri with as many or few sections as you wish. If you follow the system, the edge will fit even if you knit five, eight or 12 sections. I love it when mathematics play nicely!
Det bedste ved denne KAL har dog at se alle de smukke versioner, der er blevet strikket rundt omkring. Har altid sagt (og vil blive ved med det), at det bedste ved at være designer er at se alle de smukke versioner af ens design, som andre strikker. Jeg kan anbefale at tage et kig på Instagram på hashtagget #eirisjalkal eller inde i gruppen “Lykkefantens Strikkevenner” på FB og beundre de dygtige strikkeres versioner. Jeg er vildt imponeret!
Det har været super sjovt at strikke sammen med jer alle sammen. Tak fordi I ville lege med.
The best thing about this KAL has been seeing the beautiful versions that have been knitted by all the participating knitters. I have always said (and will continue to do so) that the best thing about being a designer is to see all the versions of your design that people knit. I can heartily recommend taking a look at Instagram on the hashtag #eirisjalkal and admire they different versions.
It has been a pleasure and joy to knit along with all of you. Thank you for playing along.
Jeg er endt med ikke at kunne vælge mellem mine to garnalternativer til mit næste Eiri – så nu strikker jeg et i hver af dem!
Begge garnerne er anderledes end det originale garn, som jeg har brugt til opskriften i bogen ‘Sjaler Nordfra’, men det betyder jo så heldigvis, at jeg kan skrive denne blogpost om, hvad jeg gør, når jeg skifter garnet ud i en opskrift.
I ended up not being able to pick a favorite among my two contesting yarns for my next Eiri shawl – so now I’m going to knit one in each yarn!
Both yarns are different than the original yarn, which I used for the pattern in my book ‘Sjaler Nordfra’ (Nordic Shawls), but fortunately that only means I can write this blogpost about what I do, when I swap yarn in a pattern.
New Zealand lammeuld fra Filcolana – originalgarnet til Eiri – løber 300 m per 50 gram. Selve garnet er rimelig fast, men det blomstrer smukt efter vask og udspænding. I opskriften strikker jeg på en pind 3,5 mm med en strikkefasthed på 22 m per 10 cm. Det giver et nogenlunde ‘fast’ udtryk i de vævestrikkede stykker, som er det ønskede i dette design. Jeg strikker ofte med løsere strikkefasthed, når jeg strikker hulmønster, men det er netop pointen, at alt efter hvilket udtryk, man ønsker i sit strik, skal man vælge forskellige pindestørrelser.
New Zealand lambswool from Filcolana – the original yarn for the Eiri shawl – has a yardage of 300 m per 50 grams. The yarn itself is pretty firm, but it blooms beautifully after wash and blocking. In the pattern, I use a size 3.5 mm needle to get a gauge of 22 sts per 10 cm. That results in a reasonably firm fabric, which is what I wanted for the mosaic knitted sections. I very often knit this yarn with a looser gauge, when working a lace pattern, but that is exactly the point, that you have to choose needle and gauge depending on what fabric you wish to achieve.
Det første af mine alternative garner er New Zealand Lammeuld fra g-uld. Det løber 450 m per 100 gram. For at få det rigtige udtryk i sjalet er jeg dermed nødt til at gå en pindestørrelse op, ellers vil sjalet blive for ‘stift’, og garnet vil ikke have plads til at få det rigtige fald. Jeg strikker på pind 4 mm, hvilket giver mig en strikkefasthed på 16-18 m per 10 cm. Jeg ved derfor, at jeg kommer til at ende med et noget større sjal (hvilket også var planen) og at jeg skal være opmærksom på garnmængderne, særlig til den sidste sektion. Da jeg har hele 100 gram af hver nuance, regner jeg med at være på den sikre side (ved, det er at indbyde til problemer).
My first alternate yarn is New Zealand Lambswool from g-uld. The yardage is 450 m per 100 gram. To get the right fabric in the shawl, I have to go up a needle size, otherwise the fabric would end up too tight and stiff, and the yarn would not have room to blooms properly. Bearing this in mind, I have started on a size 4 mm needle, which gives me a gauge of 16-18 sts per 10 cm. Since I’m knitting at a looser gauge, I know that I’ll end up with a bigger shawl (this is not so much a problem in shawls, but it might be a sizeable (heh heh) problem in a sweater), and I’ll need to keep an eye on the amount of yarn I have for the project, especially for the last section of the shawl. But since I have a whole 1oo gram of each shade, I should be home free (famous last words, I know).
Mit andet garnvalg er British Hampshire 4-ply fra the little grey sheep. Det er et skønt garn, men det er endnu tykkere end lammeulden fra g-uld – kun 210 m per 60 gram. Jeg er derfor krøbet en pindestørrelse mere op – til 4,5 mm. Strikkefastheden er nu på 14-16 m per 10 cm, og jeg ved, at hvis jeg strikker uden ændringer får jeg et meget, meget stort sjal.
Det ønsker jeg ikke, så min plan er kun at strikke med seks farver, og dermed gøre den sjette sektion til kantsektionen. På den måde regner jeg med at få et overkommeligt størrelse sjal, som stadig er Eiri, eller rettere en variation over Eiri. Hvis jeg ikke – som designeren af sjalet – kan finde ud af den modifikation, vil jeg blive noget overrasket. Jeg har kun 20 gram af hver af de første tre nuancer, mens jeg har hhv. 40, 60 og 60 gram af de sidste. Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke har lavet noget regnearbejde for at se, om det mon kommer til at passe (hermed et tip til jer – regn på det (gang garnmængden med løbelængde per gram, så har I antal meter, dernæst divider med den nye løbelængde, hvilket bør fortælle jer nogenlunde, hvor meget af det nye garn I skal bruge). Så det bliver spændende at se, om min mavefornemmelse er korrekt. Indtil videre har jeg i hvert fald ikke problemer (kryds venligst fingrene for, at det fortsætter).
My second choice is British Hampshire 4-ply from the little grey sheep. It is an absolutely gorgeous yarn, but it is even thicker than the lambswool from g-uld – with a yardage of only 210 m per 60 gram. In accordance with how I want my fabric to be, I have crept up another needle size – to 4.5 mm. The gauge is now around 14-16 sts per 10 cm, and I know that if I worked without modifications, I would end up with a very big shawl.
I don’t want this, so my plan is to only work six sections (thus I only have bought six colours) and make the sixth section the edge section. Thus I’m hoping I’ll end up with a reasonable size shawl, which will still be an Eiri, or rather a variation of Eiri. If I – the designer – can’t figure out that mod, I’d be pretty surprised. I only have 20 grams of the first three colours, while having 40, 60, and 60 gram of the last three. I hereby admit to having done absolutely no calculations in order to determine the amounts required for each section with this alternate yarn (hereby I give you a tip – do the math if you don’t like to knit dangerously). So it’s going to be exciting to see, if my gut feeling will be correct. So far I don’t have problems (please cross your fingers that this happy state continues).
Jeg indrømmer det gerne. Jeg elsker garn! Jeg elsker at ‘møde’ nyt garn og drømme om, hvad jeg mon kan strikke i det, men jeg er ligeså vild med at besøge gamle og elskede kendinge og måske (ret ofte) tilføje et nøgle eller to (eller ti) til Lageret.
I admit it. I love yarn! I love ‘meeting’ new yarns and dream about what I can make of them. But I also equally love visiting old and trusted yarn friends, and perhaps adding a skein or two (or ten, who’s counting) to the Stash.
Sidste weekend havde jeg af andre årsager arrangementer på Vejlekanten og så at der var åbent hus hos G-uld… Det krævede lidt tidsoptimering, men selvfølgelig fandt jeg ud af at køre omkring og ose (læs: købe) garn.
Last weekend I had plans in the area, and saw that G-uld had an open house event the same day… It took a bit of juggling, but I managed to eek out time to visit and look at (i.e. buy) yarn.
Anne og Daniel of Louise har allerede gjort et kæmpe stykke arbejde med at indrette en gammel staldbygning til et hyggeligt butikslokale med plads til at sidde og hygge og få en kop kaffe, mens slagplanen overvejes. Daniel fortalte mig om nogle af de næste planer, og jeg må indrømme, at det lyder virkelig godt. Jeg glæder mig til at følge med i udviklingen.
Anne and Daniel and Louise have already done a huge amount of work by refurbishing an old barn into a cozy shop and show room with places to sit and have a cup of coffee, while you contemplate the attack strategy. Daniel told me a bit about the plams for the future and it sounds really great. I’m looking forward to following the adventure.
Men selvom jeg holder utrolig meget af de skønne folk bag G-uld, så er det deres garn, der for alvor trækker i mig. Jeg er helt vild med spillet i de plantefarvede nuancer – at hver enkelt farvning er unik, fordi naturen ikke lader sig sætte på formel. Og garnet er jo også skønt at strikke af. Gik derfra med smil om læben og en ganske godt fyldtpose, som jeg glæder mig til at omsætte til sjaler og et tæppe og en enkelt lille børnetrøje. Jo, jeg havde garn nok med, da drog videre.
Jeg kan varmt anbefale en tur forbi, når de holder ‘Guld på gården’. De næste datoer her i foråret er allerede på deres hjemmeside.
Even though I sincerely love the people behind G-uld, it is their yarn, which have my devotion. I am utterly defenseless against the beautiful play of the natural dyed tones – the idea that each dye bath is unique since nature not so easily can be nailed down. And the yarn itself is a joy to knit with. I left with a smile on my face and a stuffed bag, which will become shawls, and a blanket and a sweater with time. Yes, I did rather indulge myself.
I can highly recommend visiting, when they have their open house (or rather open farm) events ‘Guld på gården’. The next several dates are already up on their website.
Det er faktisk ikke så tit, at jeg køber garn mere (lageret er sådan set også velvoksent nok uden min hjælp – tror stadig nogle gange, at det yngler inde bagerst i skabet). Men så er der nogle gange, hvor det er helt umuligt at modstå fristelsen. En sådan gang var i mandags, hvor jeg var inde og besøge [g]uld’s pop-up butik på Fredericiagade i København.
It not often I buy yarn anymore (one of the reasons is that the Stash is rather well grown as it is – I still think it breeds new skeins at the back of the closet). But sometimes, it’s just impossible to resist. One of those impossible times was Monday, where I went to visit [g]uld’s pop-up store in Copenhagen.
[g]uld er et foretagende, som jeg synes er helt fantastisk. Passionen for plantefarvning og de variationer, det giver – at man aldrig kan vide sig sikker på, præcis hvilken farve man får op af gryden – det er da spændende, næsten magisk. Anne og Louise er så også nogle ualmindelig søde mennesker, der synes at trives bedst med at øse af deres erfaring og tips og tricks. Jeg glæder mig rigtig meget til, at jeg til efteråret får mulighed for at lege med indigo under kyndig vejledning fra en af dem.
[g]uld is a wonderful enterprise. They show and share the passion for natural dyes and the variations that yields – you never know precisely what colour you’ll get from the dye pot – that is exciting, almost magical. Anne and Louise are also utterly sweet people, who seems to thrive on sharing their love for the craft and the tips and tricks of their trade. I am really looking forward to having the opportunity for playing with indigo with one of them this fall.
Noget af det jeg holder allermest af ved plantefarvet garn er, at farverne på en eller anden måde alle passer sammen. Jeg brugte (næsten) urimelig lang tid på at finde ud af hvilke farver jeg skulle have i alpacaen og havde egentlig mest lyst til et par stykker af hver. Det lykkedes mig dog at begrænse mig, så jeg “nøjedes” med at købe fire smukke fed alpaca og 2 skønne i New Zealand lammeuld. Nu skal jeg så bare lige finde ud af præcis, hvad de skal bruges til – men det bliver helt sikkert fantastisk.
One of the things I love the most with plant dyed yarns is that the colours all seem to fit one another. I spent an (almost) unreasonable time figuring out what colours to get in the alpaca, and honestly I’d have loved to just get two of each. Somehow I managed to temper myself and only buy four beautiful skeins of alpaca and two utterly gorgeous in New Zealand lambs wool. Now I just need to figure out exactly what to use the for – but I’m pretty sure it’s going to be great.
lykkefanten.com 