You are currently browsing the tag archive for the ‘Knitting’ tag.
Nogle gange er en af udfordringerne som designer, at man skal aflevere de ting man designer til garnfirmaerne og ikke kan få lov til at beholde kollektionsprøven selv. Sådan havde jeg det, da jeg var færdig med Springline, et halstørklæde/minisjal, som jeg har designet for BC Garn. Den kloge designer, der har et øje på tidsforbrug osv., ville nok have sukket en ekstra gang og så ladet det glide af sinde, men jeg kunne ikke lade være med at grave lidt i Lageret og finde noget tilpas lækkert garn til endnu en version.
Sometimes the difficulty in being a designer lies in the fact that you often have to hand over your design to the yarn company, even (or especially) when you’ve fallen in love with a sample. I felt like that, when I had finished Springline, a design for a scarf/shawlette which I did for BC Garn. The wise designer, who knows her own time restraints etc., would probably sigh and let it go, but I couldn’t help myself and had to dig a bit around in The Stash to find that perfect yarn for yet another version.
Valget faldt på et lille nøgle håndspundet garn, der var blevet tilovers fra da jeg spandt og strikkede min mors store sjal. Der var ikke så meget tilbage, kun 74 gram, men det gode ved dette sjal er netop, at det strikkes sidelæns fra spids til spids, så jeg kunne strikke med sindsro, indtil jeg havde brugt halvdelen og så bare strikke anden halvdel af sjalet. Der var blot halvanden meter tilbage af garnet, da jeg lukkede af, så det passede perfekt. Til alt held kunne jeg også finde en model i lokalområdet, der havde tid til at stå stille på trods af bidende kulde og vind. Statuer er nu så praktiske!
The choice was easy, I found the single ball of yarn, which was left from when I spun and knitted my mothers’ birthday shawl. There wasn’t much left, only 74 grams, but the good thing about this shawl is that it’s knit sideways from point to point, so I could camly knit on until my scale told me that I had used up half of the yarn, and then I just went on to knit the other half. There was only 1½ meters left, when I bound off, so it was the perfect story. Luckily I also found a model in my local area to help me with the photographing. She stood silently and patiently despite the snow and bitter cold. Statues are really handy!
Tørklædet er blevet præcis som jeg ønskede, og selvom min Ravelry projektside fortæller mig, at jeg begyndte det d. 1. november 2012, så har det faktisk ikke taget så lang tid at strikke. Her på matriklen er der bare ofte så mange igangværende projekter, at marineringstiden i wip-posen mellem perioder med strikkeaktivitet kan være temmelig lang. Men meget godt kommer som bekendt til den der venter, og i dette tilfælde er det altså blevet til et fint lille sjal/tørklæde. Nu skal jeg så bare lige beslutte, om jeg kan få det over hjertet at aflevere det som gave…
The scarf or shawlette has turned out precisesly as I wished for, and even though my Ravelry project page tells me, that I began it on November 1st 2012, it actually didn’t take that long to knit. This house hold just happens to be so riddled with wips that the incubation time from cast on to finished project can be rather long – there are often long time outs in between sessions of knitting. But all is well that ends well as you say, and I’ve ended up with a lovely little lacey scarf. Now I just have to decide if I can manage to give it away or if I end up keeping it for myself…
I dag er sidste chance for at deltage i lodtrækningen om Rachels bog “Ti Trøjer” (læg en kommentar her), så jeg synes, det måtte være passende, hvis jeg nu viste mine favoritter frem. Det er ikke helt nemt at vælge, og så alligevel for “Ti” stjal mit hjerte med det samme. Både farve og teknik og hele looket er jo hamrende godt. Den trøje er krøbet ret så langt op på listen over ‘ting, jeg ville strikke, hvis jeg havde tid’.
Today is the last day where you can enter my draw to win Rachel’s book “Ti Trøjer”, so I thought it appropriate if I showed, which cardigans are my favorites. It wasn’t that easy, because all ten of them are beautiful, but then again “Ti” (ten) stole my heart from the first moment I saw it. The colour combination, the technique, and the complete look for the cardigan is over the top WOW! This particular cardigan has crawled quite high on the list over ‘Things I Would Knit If I Had Time’.
“Ti” (c) Rachel Søgaard & Kira Brandt
Det var straks en hel del sværere, at udvælge de næste favoritter, men “Fire” blev jeg ved med at vende tilbage til. Den ser bare så skøn og hyggelig og brugbar ud. Jeg er sikker på, at den ville få fast plads i rotationen i mit klædeskab, ikke mindst på råkolde januardage, eller på sommerhusferier i foråret og efteråret, hvor man mere eller mindre bare bor en i dejlig trøje.
It was quite a bit harder to choose the next favorites, but I kept returning to “Four“. It looks utterly cozy (and beautiful, but that goes almost without saying) and wearable. I am sure it would be a favorite on cold January days or when spending a spring or autumn weekend in a cabin – and I could definetely see myself wearing it all the time during my next holiday in Greenland (a place perfect for sweater wearing!).
“Fire” (c) Rachel Søgaard & Kira Brandt
Den sidste favorit er “Otte“, som er endnu en stjernetrøje (ja, jeg kan godt lide stjerner i strik). Endnu en enkelt, smuk og meget Rachelsk trøje. Jeg kunne sagtens se mig bruge den på arbejde – det er måske den af alle trøjerne, jeg bedst ville kunne bruge i arbejdshverdagen (jeg arbejder et temmelig konservativt sted, men kan dog alligevel slippe afsted med at gå i striktrøjer).
The last favorite in this round is “Eight“, which is another star embossed cardigan (yes, I like stars in my knitting). Once again a beautiful, simple and very Rachel-type cardigan. I can easily see myself wearing it at work – perhaps this is the one cardigan from the book, which would be most easy to fit into my work-day wardrobe (I work in a rather concervative business, but can still wear my knitted beauties most of the time).
“Otte” (c) Rachel Søgaard & Kira Brandt
Egentlig er det lidt morsomt, at det måske ikke er den mest “brugbare” trøje, jeg drømmer mest om at strikke, men den som jeg tror er sjovest at strikke. Jeg er nu helt sikker på, at jeg ville gå meget med “Ti”, hvis den nogensinde bliver strikket, men en del af fristelsen ligger helt sikkert også i de teknikker, der er brugt. På den måde er jeg nok ret meget en proces-strikker, altså en hvor en ret stor del af fornøjelsen ligger i selve strikningen og ikke nødvendigvis i forventningen til det færdige stykke strik. Hvad med jer? Hvordan vælger I, hvilke trøjer I har lyst til at strikke?
As I write this post, it strikes me that it’s rather funny that it isn’t the most practical cardigan, which I dream of making first, but rather the one, I think would be most fun to knit. I’m pretty certain that I’d wear “Ten” <u>a lot</u>, if I ever knit it, but a great part of the lure lies in the techniques. In that way, I’m probably more of a proces knitter, i.e. one who gets a great deal of enjoyment in the knitting proces and not necessarily in the finished knit. What about you? How do you choose which garments you’d like to knit?
Når man nu prøver at tage sig lidt mere sammen som designer, får man pludselig et problem som blogger. For hvis de ting, man designer, ikke må vises frem mens man strikker på dem, hvad i alverden skal man så blogge om? Nu er det heldigvis ikke alle designopgaver, der er pålagt tavshedspligt (og nej, jeg er heller ikke blevet hellig og holdt op med at lave alle mulige andre ting). Alligevel kan jeg bedst lide, at der er et eller andet slør af mystik omkring det, indtil jeg er klar til at vise det færdige design i al sin glorværdige endelighed.
When you decide to take your designing a bit more seriously and start working more focused on your coming designs, you are suddenly met with a problem as a blogger. If you can’t show the things you are knitting, because they are design samples, whatever are you going to blog about? Luckily not all design projects are secret (and neither have I suddenly stopped making non-design stuff – don’t worry). But still, I like it best, when there is at least a little mystique left before unveiling a new design in all its finished glory.
Jeg tænkte, om jeg skulle indføre “Teaser tirsdag” som en blogkategori, men bestemte mig alligevel for, at det nok var bedre med en lidt bredere kategori. Så nu forsøger jeg mig med at vise igangværende projekter frem lidt af gangen (der er rimelig mange at tage af, så kategorien løber ikke tør foreløbig). Det øverste billede tog jeg, da jeg sad og strikkede sammen med Signe på Filcolanas stand på TEX-Stil messen i Vejle for et par uger siden. Det er selvfølgelig et nyt design til Filcolana, et lace sjal, der gerne skulle være klar omkring august. Det andet billede er første prøve på det design til et større selvudgivelsesprojekt, som jeg pusler lidt med. Mere om det en anden gang.
I pondered whether I should make a new category “Teaser Tuesday” for my blog, but decided that I’d probably be happier with the wider definition of “WIP Wednesday”. I’ll try to show updates on my current knitting and designing and sewing (etc. etc.) of which there are quite a few, so I’m not worried of running out of content. The first picture is taken as I sat and knitted along with Signe at Filcolana’s booth at the TEX-Stil trade show in Vejle a couple of weeks ago. The project is a new lace shawl design for Filcolana (of course), which should be ready around August. The second picture is the first sample of a design I’m working on for a bigger self-publication project, which I’m slowly trying to make true. More on that another time.
November er en god uldmåned, og det er en rigtig god måned at begynde på at strikke evt. julegaver, eller i det mindste til at få afsluttet nogle af dem. Huen er blev nu faktisk påbegyndt tilbage i februar inden min mere eller mindre frivillige strikkepause. I lang tid lå den stille pga. en småflækket pind, som jeg ikke lige gad finde en erstatning for, men da det først blev gjort, fik jeg strikket den færdig på en aften.
November is a good wool month, both for wearing and for knitting. It’s also a really good month to start knitting Christmas gifts, or at least to try to finish some of the ones already on the needles. This hat is an example of the latter, since I started this back in February before my more or less voluntary knitting break. For a long, long while it sat abandoned due to a problem with a splintered needle, which I didn’t bother finding a replacement for. But as soon as I managed that, the knitting went smoothly, and I finished the hat in an evening.
Egentlig var det pels pom pom’en, der startede det hele. Jeg fandt den hos Rasmilla og fik straks sådan en lyst til at strikke en hue til den. Hjemme i garnlageret gravede jeg noget skønt håndspundet garn frem, der har ligget og marineret et par år. Men jeg havde en snigende fornemmelse af, at der nok ikke var nok til en hel hue (og halve huer falder altså ikke i nær så god jord). Så jeg supplerede med lidt naturfarvet Malabrigo Worsted, hvilket viste sig at være en god ide. Huen har en indvendig ribkant, der kan bukkes om eller ej alt efter behov/lyst. Den ydre del er strikket i det håndspundne (bortset fra 5 omgange helt i toppen) i et løs-af snoningsmønster. Pelsdutten er monteret med en af Rachels håndslåede knapper og et stykke elastik, så den kan tages af, hvis nu huen skulle få behov for en omgang vask – eller hvis modtageren trænger til en pom pom fri dag.
Actually, it was the fur pom pom, which started this project. I found it at Rasmilla, and immediately felt the urge to knit a hat for it. Back home, I dug out some rather wonderful handspun yarn out of the stash, where it had been marinating for a couple of years. But I had a nagging feeling that there wouldn’t be enough yarn for a whole hat (and half hats aren’t nearly as well received). So I supplemented with a bit of natural Malabrigo Worsted, which turned out to be a good idea. The hat has a ribbed lining, which can be worn turned out or in after the mood. The outer part is knit in the handspun (apart from a couple of rounds near the top) in a slip stitch cable pattern. The fur pom pom is fitted with a handmade button (made by Rachel) and can be attached to the hat by a bit of elastic. Thus it can be taken of if the hat needs washing – or the wearer feels it’s more of a pom pom less day.
Det samlede garnforbrug endte på 85 g, og jeg fik fuld fornøjelse af det håndspundne, hvilket altid er årsag til glæde. Og endnu en årsag til glæde er, at der nu er én ting mere i gavebunken til jul. Der kan ses flere detaljer på projektsiden på Ravelry.
The final weight (pom pom less) is 85 g, and I used every last bit of the hand spun, which always is a reason for joy. Another reason is that I now have one more thing in my gift pile for Christmas. More details on the hat can be found on Ravelry.
Jeg har i al stilhed begået et nyt design for Englegarn, i deres absolut skønne merinogarn. Det er et babytæppe inspireret af patchwork og af den ofte brugte nordiske stjerne. Tæppet måler ca. 1 x 1 m.
Though the blog has been silent, the design proces has still been going on, and I’ve recently completed a new design for Englegarn using their absolutely wonderful merino yarn. It is a baby blanket inspired by patch work and the ofte used “Nordic” star. The blanket measures approximately 3 feet on each side.
Det var et godt design for mig, for jeg havde brug for en succesoplevelse, og det fik jeg så. Nogle gange kan jeg gå i stå og synes, at det er vældig meget op ad bakke i en designproces. Men denne gang klappede alting (ok, jeg blev ret tidspresset til sidst, men man kan vel heller ikke få det hele), og tæppet blev rent faktisk sådan som jeg havde tænkt det fra allerførste håndtegnede skitse – hvor ofte sker det lige?
It is a good design for me in many ways, as I really needed a succes at that time, and that was what I was given. Sometimes I can get really stuck in a design proces, and either abandon the project or really have to fight it. But this time everything was wonderful (ok, not the deadline – but I guess you can’t have everything), and the blanket ended up being just as I had hoped when I drew those first sketches on my paper – how often do that happen?
Tæppet er strikket i små lapper, som så er syet sammen. Meget ligesom mit Six’es tæppe. Det er ren terapistrik – man skal lige strikke én lap mere. Jeg synes, det så vældig sjovt ud, da jeg spændte lapperne ud, så det billede måtte I også lige have. Så vidt jeg kan se på Englegarns hjemmeside er tæppet ikke kommet helt ud på hylden endnu, men jeg skal nok sige til, når det er der. I mellemtiden vil jeg hygge mig med endnu en designopgave i det skønne, skønne garn.
The blanket is knit as individual pieces, which are then sewn together. It’s a lot like my Six’es blanket. It’s pure potato chip knitting – you just want to knit one more patch. I really liked how it looked, as I blocked the small patches before sewing them together, so I included that picture as well. As far as I can see, it isn’t yet up on Englegarn’s homepage, but I’ll give an update when it is. In the meantime, I’ll be cozy with another design job in the rather addictive yarn.
For lige at tage hængepartiet først, så udtrak jeg her til morgen (med venlig hjælp af random.org) vinderen blandt de 49 indkomne kommentarer på blogposten med Lene’s nye babyhæfte. Vinderen blev kommentar nr. 23 som var lagt af Mette. Jeg har skrevet mail til dig Mette, og jeg håber, du vil synes om bogen.
To begin with the unfinished business, I’ve just (with the kind assistance of random.org) drawn a winner among the 49 comments on the blogpost with Lene’s new baby knit booklet. The winner was comment number 23, who was written by Mette. I’ve send you an email Mette, and I hope you’ll like the booklet.
Det viser sig, at der både er fordele og ulemper ved at lokke strikkelysten frem igen. Strikning er en tidskrævende aktivitet – især, når man som jeg ikke kan begrænse sig til et enkelt (eller bare tre) projekt ad gangen. Mit moskusbløde lokkemiddel har virket over al forventning, og jeg har faktisk strikket de fleste dage i august. Ikke meget hver dag, men i hvert fald et par pinde. Problemet er så bare, at resultatet af den øgede strikketid ikke kun er dejligt strikketøj, men også en overproduktion af nye ideer. Det er åbenbart ikke muligt for mig at strikke på en ting uden at få ideer til en anden. Men jeg holder stand (indtil videre, i hvert fald) og strikker løs på et begrænset udvalg, som jeg har sat et par deadlines op for.
It turnes out that there are both pros and cons connected to reviving the knitting mojo. Knitting is a rather time consuming activity – especially if you, like me, can’t restrict yourself to just one (or three) project, but have to have a lot going on and a lot to “just knit one row” on. My musk ox temptation worked beautifully, and I have actually knit most of the days in August. Not necessarily a lot each day, but at least a couple of rows. My “problem” is that the increased knitting time hasn’t just upped the production of beautiful knit wear, but also the inception of a myriad of new ideas. Apparently, it’s not possible for me to knit on one thing without thinking up ideas for another. But I’m holding fast (at least so far) and am concentrating my knitting on a few things, which I’m on a deadline for.
Det første er en lille, hyggelig og uendelig afslappende teststrikning af fru Rasmilla’s nyeste børnetrøje. Det går over stok og sten og kan absolut anbefales som bilstrikketøj, selv med post-bryllupsfest-småtømmermænd (i søndags) gik det fint fremad.
Det andet er et nyt design til et babytæppe til Englegarn i det nye, superlækre merino. Jeg strikke lapper på livet løs og har bestemt, at det skal være færdigt d. 11. september. Jeg mangler 32 lapper og en kant, men jeg tror på, at det går. Jeg glæder mig til at kunne vise det frem herinde.
The first project is a cozy, sweet and incredibly relaxing test knit of mrs. Rasmilla’s new children’s sweater. I’m zooming ahead with the knitting, and I can absolutely recommend it as car knitting, even when in the troes of after-wedding-celebration (last Sunday).
The other project is a new design for a baby blanket for Englegarn in their new, really soft and pretty merino yarn. I’m knitting patches with a vengeance and have decided that I want it finished on September 11th. I have 32 patches (and an edge) to go and I think I’ll make it. I really look forward to being able to show you, as I’m really happy with how it looks.
Øj, jeg kiggede lige i mit lagerstyringsark for at se, hvornår jeg sidst var blevet færdig meget noget strikket. Det viste sig at være tilbage i februar, hvilket egentlig giver meget god mening, idet det er før flytningen. De sidste par sokker jeg blev færdige med er så endnu længere tilbage (i starten af december), så det er på høje tid, at der atter dukker strik op her på kanalen.
I just dug through my stash-keeping spread sheet to find out, when my last finished knit … well was finished. It turned out to date back to February, which actually makes sense, since it was just before we moved house. The last finished pair of socks is even further back (in early December), so it is high time that knitting and especially knitted socks return to this blog.
Det er blevet til et par restesokker i ankelsokkelængde til en god veninde, der ikke bryder sig om lange sokker. Jeg løb tør for garn (MacKintosh Celtic, et nu desværre udgået garn) nær tåen af sok nummer to, men havde heldigvis noget mere i en anden farve. En lilla tå behøver ikke at være en dårlig ting. Jeg begyndte på dem lige efter flytningen, så strikkehastigheden har ikke været høj. Men lysten er langsomt på vej tilbage, og nu er da der en UFO mere, der ikke roder i område 51, men er klar til at varme et par fødder på en kølig efterårsdag.
Der er kommet vildt mange kommentarer på giveaway posten med Lenes nye hæfte – og tusinde tak for det – men hvis du nu ikke skulle have set den og gerne vil have chancen for at vinde hæftet kan du stadig nå at lægge en kommentar på blogposten inden dagens udløb.
The finish is a pair of socks in left-over yarn. The are for a good friend, who loves handknit socks, but loathes long socks, thus the ancle lenght. I ran out of yarn (MacKintosh Celtic, a sadly discontinued yarn) near the toe of sock number two, but I had a bit in another colour. A purple toe luckily doesn’t have to be a bad thing. I remember starting these just after we moved, so my knitting speed has been at snails pace. But the enjoyment is coming back and knitting and me are slowly warming to each other. And thus another UFO has left area 51 and is ready to warm a pair of feet on a cool autumn day.
There are are many lovely comments already on the giveaway post with Lene Holme Samsøe’s new booklet, but if you haven’t seen it before and still wants in on the chance of winning the booklet (in Danish), there is still a chance to leave a comment on the blog post before the end of today.
Det er ved at være et godt stykke tid siden, at nogen sidst har set strik her på kanalen. Det er der sådan set en meget god årsag til, for jeg har nemlig stort set ikke strikket noget i det sidste halve år. Det har været rigeligt at se til med flytning, ny chef, nye institutioner til børnene, og livet i al almindelighed, og strikning og jeg har bare ikke klikket i den tid. Jeg har i stedet haft en heftig affære kørende med symaskinen, der både har været varm og villig og god til hurtig tilfredsstillelse. Men jeg har nu savnet strikningen alligevel, den der nydelse ved bare at snuppe en pind i ny og næ og se noget vokse (langsomt) frem fra pindene. Så da jeg pakkede til Grønland, bestemte jeg mig for at finde det mest luksuriøse projekt frem og se, om det ikke kunne lokke gløden frem igen.
It has been rather a long time since anybody saw any knitting on this channel. This has a good reason, since I’ve hardly knitted during the last six months. There have been a lot going on with moving into our now house, adjusting to a new boss at work, getting the boys settled in their new daycare and kindergarten and so on and so forth. Knitting and me hit a hard patch and couldn’t seem to get along. Instead I’ve had a rather hot romance going with the sewing machine, who above all else could give me some quick satisfaction. But still, I’ve missed knitting, missed the slow and steady, missed seeing beautiful things grow quietly on the needles. So when I packed my things for our summer vacation in Greenland, I decided that I would give knitting a chance, and dug out the most luxurious project I could imagine in an attempt at finding the passion again.
Valget faldt meget naturligt på det moskusgarn, jeg tog med hjem fra mit sidste besøg i Nuuk. Blødt som en sommersky. Det var lidt sværere at bestemme mig for, hvad det skulle blive til, men efter lidt søgen rundt på Ravelry, faldt valget på Rock Island af Jared Flood (der har en af mine yndlingsblogs Brooklyn Tweed). Let, luftigt, enkelt og meget, meget smukt. Jeg er nu næsten færdig med kanten og glæder mig til at komme i gang med inderdelen af sjalet. Det er ikke en stormende romance, men gløden er ved at genfinde sig i strikningen.
The yarn choice was rather easy. I naturally picked out the qiviut (musk ox) yarn I brought with me home from my last visit in Nuuk. It’s soft as a summers cloud. I had rather more difficulty in deciding what to knit with it, but after som pattern browsing on Ravelry, I chose the Rock Island shawl by Jared Flood (who has one of my favorite blogs Brooklyn Tweed). Light and airy, simply and yet utterly beautiful. At the moment, I’m almost finished with the edge and am looking forward to beginning the centre of the shawl. It’s not a stormy romance, but the glow and love has definetely reappeared in my knitting.
Jeg havde den store fornøjelse at vise en flok strikkecruiseturister rundt i København i tirsdags. De var kommet i land om morgenen efter et 11-dages cruise fra Rom, og København var sidste stop på turen. Ragga Eiriksdóttir og Stephen West havde undervist ombord på båden og var med på den første del af gåturen, der havde Torvehallerne og Uldstedet som destination, sådan at man kunne kombinere osning af garn og strik med en frokostpause med god mad. Ragga og Stephen var for høflige til at sige noget da jeg “tvang” dem over til fiskehjørnet. De tilgav mig vist, da de smagte på den friturestegte, skønne fisk. Vi havde en hyggelig stund og fik grint og snakket en del, selvom jeg også må indrømme, at jeg havde et temmeligt stort fangirl (squeeeee) øjeblik eller to.
I had the great pleasure to show a bunch of knitting cruise tourists around Copenhagen this Tuesday. They had arrived that morning after an 11-day cruise from Rome, and Copenhagen was the last stop on the journey. Ragga Eiriksdóttir and Stephen West had been teaching classes on board the ship, and they joined us for the first part of the walk. The destination for that part was Torvehallerne (the new food halls in Copenhagen) and Uldstedet. That way a lunch break could handily combine yarn shopping and knit browsing with lovely food. Ragga and Stephen were “forced” by me to try out the fried fish in my favorite deli, but I think they kindly forgave me after tasting it. It was lovely and fun, and quite a big fangirl moment for me, to be perfectly honest (though they both were kind enough not to be bothered). Thank you for a fun chat to both of you!
Næste del af turen endte efter noget mere vandren rund ude hos Rasmilla, hvor fru Rasmilla Sanne, Signe, Charlotte og Rachel stod klar til snak og hygge og betjening. Senere kom Lene, Pernille og Trine også så netværket var fuldtalligt, og Stephen var sød nok at komme og strikke med os om aftenen. Her fortalte han bl.a. at han skal optræde ude i Dansehallerne i morgen (lørdag) med et moderne dans arrangement, der hedder “Knitting Project / Thousand Threads 5“. Jeg tror, det bliver et god arrangement og vil se, om det ikke kan lade sig gøre at komme derud. Ses vi?
The next part of the walk ended up at Rasmilla, where Mrs. Rasmilla Sanne, Signe, Charlotte, and Rachel were ready for chatting and good help in the shop. Later Lene, Pernille and Trine joined us completing our network group, and Stephen were kind enough to visit in the evening for a little sit’n’knit. During the evening he told us that he’s perfoming in the Dance Halls tomorrow (Saturday) with a modern dance piece called “Knitting Project / Thousand Threads 5“. I think, it’s going to be a really interesting and fun arrangement and will definetely try to get there. It’s not that often you get to see a knitting dance performance, right?
-
Jeg elsker gåturene i området omkring vores nye hjem, det er dejligt at være tæt på sø og skov igen. / I love the walks in the area close to our new home. It is wonderful to be close to woods and lakes again
- Påskeskivejret var fantastisk / The weather for the Easter ski trip in Norway was wonderful
- Jeg fik ikke stået meget på ski, men fandt ud af, at man godt kan strikke liggende fladt på ryggen i sengen / I didn’t get to ski much, but found out that I’m able to knit while flat on my back in the bed
- En slags selvportræt i håndspundet broderigarn / A kind of self portrait in handspun yarn
- Man skal fejre udpakningen af den sidste flyttekasse med maner / It seemed right to celebrate the unpacking of the last of the boxes in style
- Nyt lækkert garn fra Englegarn at lege designe med / New lovely yarn from Englegarn to play design with
lykkefanten.com 