You are currently browsing the tag archive for the ‘life’ tag.
Ferie er nu noget af det bedste jeg ved! At komme helt ned i gear, gå lange ture, nyde livet og familien og udsigten og tiden… Det er til gengæld tilsvarende hårdt at skulle tilbage op i gear. Dagene flyver pludselig igen afsted, og er fyldt med hverdagens trummerum. Men det er jo præcis det, der gør ferie så skønt – kontrasten mellem den og hverdagen. Heldigvis kan jeg så forlænge ferienydelsen ved at vise et par glimt af den her på bloggen.
Vacation is one of my favorite activities! To gear down completely (almost to a full stop), go on long walks, enjoy life and family and the view and time… It is proportionally hard to get my behind back into gear now that everyday life has returned. The days fly by (again) and has been re-filled with all the little things that make up an “everyday”. But that is exactly what makes vacations so wonderful – the contrast to everyday life. And luckily I can extend the vacation feeling (at least a little) by showing you some pictures here on the blog.
Familiens sommerferie gik (igen) til Norge – det var en god beslutning. Den norske natur gør noget godt for mig og får mig til at slappe fuldstændig af.
Our vacation was (once more) spent in Norway – it was a good decision. The Norwegian nature triggers something good in me – makes me relax perfectly.
Det er godt at vide, at Norge ikke løber nogen steder – og at jeg skal derop igen lige om straks, når jeg skal til Oslo Strikkefestival. Efteråret ser allerede ud til at blive travlt og godt.
It is good to know that Norway wont go away – and that I’ll return in a short while, when I’m going to Oslo Knitting Festival. My fall looks to be wonderful and busy already.
Jeg håber, at resten af blogland også har haft en dejlig sommer!
I hope that all of you on the other side of this blog also have had a wonderful summer.
I starten af juni gik turen til Madrid (det er faktisk første gang jeg er “rigtigt” i Spanien – Lanzarote tæller på en eller anden måde ikke helt). Jeg deltog i en konference om kvalitet i offentlige statistikker (jo jo, jeg er nørdet på mange måder).
Konferencen var spændende, hvilket også var godt, for det er godt nok nogle lange dage (der er dog bonus strikketid at hente sig, når man skal holde koncentrationen på foredragene). De lange dage betød til gengæld, at der ikke var særlig meget tid til at udforske byen og bare nyde stemningen.
At the beginning of June, I went on a trip to Madrid (actually my first time in Spain “proper” – somehow a jaunt on Lanzarote doesn’t really count). I participated in a conference on quality in official statistics (yup, I’m geeky in more ways than one).
The conference was very good and interesting, which was a good thing, because it’s some seriously long days (on the plus side that means quite a bit of knitting time as you keep you hands busy and your head clear to concentrate on the presentations). The long days unfortunately meant that there was little time to explore the city.
På en eller anden måde er det ikke helt så eksotisk at være i syden, når man kigger ud fra mørke konferencelokaler.
Somehow it’s not as exciting to be visiting a foreign capital, when you mostly get to look at it out the windows of a dark conference room.
Det lykkedes dog at se lidt – bl.a. fordi spanierne er sent ude og der er liv i byen til langt ud på aftenen. Der var en god spadseretur fra hotellet til konferencen, så med et par omveje lykkedes det at få lidt af stemningen ind under huden og få set nogle seværdigheder. Jeg havde en lidt blandet fornemmelse af byen til at starte med, men den vandt absolut et par dage inde i turen – og nu har jeg det sådan, at jeg godt kunne tænke mig, at turen gik dertil igen snart.
I did manage to squeeze in some sightseeing – among other things because the city was alive until late in the evening. There was a good walk from my hotel to the conference, so by the simple tool of meandering a bit off the straight line I got to experience some of the mood and see some of the sights. To begin with, I must admit that the city wasn’t my favorite, but after a day or two I found that I had change my opinion – and now I’d quite like to get a chance to visit again soon.
Kr. Himmelfartsferien var som sendt fra himlen (hæ) – den ramte lige, hvor der var brug for den, og nøj, hvor er den blevet nydt. Det var ligesom om tiden strakte sig meget længere end de fire dage, og der var tid til afslapning (med og uden strikketøj), leg med sand og vand på stranden, spisning af is, soldyrkelse og i det hele taget ren afslapning.
Jeg håber, at alle jer derude også har haft mulighed for nogle dage (i det mindste forhåbentlig en weekend) med god afslapning og nydning.
This past four days have been a wonderful minivacation (one of the Danish spring holidays) – it was sorely needed, and utterly and completely enjoyed. It was as if time stretched and lasted much longer than the four days, and there was plenty of time for relaxation (with and without knitting), playing in sand and water on the beach, eating icecream, enjoying the sun, and much more.
I hope that all of you out there have had an opportunity for a couple of days (at least hopefully the weekend) for some relaxation and general enjoyment.
… jeg når det ikke. I hvert fald ikke til deadline i morgen. Trods et ihærdigt forsøg på en spurt her i dag, må jeg erkende, at togtrøjen ikke bliver afleveret til min oprindelige deadline i morgen (billedet herover er taget her kl. 23.15). Heldigvis har Nanna været så sød at forlænge fristen for mig (tak for det!).
Men hvad så med den lille konkurrence? Tja, jeg har besluttet at uddele 2 præmier. Den ene til Christine, der havde det seneste færdiggørelsestidspunkt (i nat mellem kl. 1 og 2), og én til en tilfældig udtrukket kommentar blandt de resterende. Random number generatoren valgte tallet 6, som er Lines gæt på, at jeg blev færdig her til aften kl. 22. Jeg har sendt en mail til jer begge to.
Tusind tak – til jer alle – for jeres bud og opmuntrende ord – det viste sig, at denne deadline alligevel var for hård, men sådan er livet jo en gang imellem, og heldigvis er dette jo “kun” strik.
… I won’t make it. At least not before my deadline tomorrow. Even though I really tried putting in a last effort sprint, I have to realize that this train jumper won’t be handed over for my original deadline tomorrow (the picture above was taken at 11.15 pm). Luckily, Nanna has been kind enough to give me leave to hand it over later (thanks you!).
But what then about the little contest? Well, I’ve decided to give away 2 prizes. One for Christine, who had the latest finishing time guess (tonight between 1 and 2 o’clock), and one for a random selected comment. The Random number generator choose the number 6, which is Line’s guess that I’d finish tonight at 10 pm. I’ve e-mailed both of you.
Well, thanks for playing along – to all of you – and for your support and cheering. It turned out that this deadline was too hard, but that’s how life plays it from time to time, and at least it’s “just” knitting.
Ahhhhh, ferie! Det er altså en af mine yndlingsbeskæftigelser – især når den tilbringes sammen med familien i smukke omgivelser. Det var også ved at være tiltrængt med en pause i hverdagen.
Ahhhhh, holidays are my favorite kind of days – especially when they bring vacationing with my family in beautiful surroundings. This year I really needed this break from everyday humdrum, so it’s been wonderful to relax.
Det er skønt, når det eneste man “skal” er at sove længe, lege i sneen, lære MM og LB at stå på ski (mest LB, siden MM lærte meget sidste år og synes at mene, at det var i går han sidst var ude at løbe), spise dejlig mad og drikke et glas god vin. Nå ja, og strikke (det er så kun mig, der strikker, men ifølge Magen strikker jeg også for flere personer).
And it’s even better when all we need do is sleep late, play in the snow, teach MM and LB to ski (mostly LB, since MM learned a lot last year and seemingly didn’t need refreshing), eat wonderful food and share a good bottle of wine. Oh, and of course knit (well, only I knit, but I knit enough to cover the need for several people according to the Mate).
Jeg håber, at I alle har en dejlig påskeferie fyldt med det, I allerbedst kan lide. God påske!
I hope that all of you have a wonderful Easter holiday, filled with whatever you need or like the most. Happy Easter!
Nogen har sat mit liv op i højeste gear. Selvom jeg kigger skulende rundt i lokalet, må jeg nok erkende, at det er mig selv, der er den skyldige. Jeg har fået kastet rigtig mange bolde op i luften, som jeg lige nu løber rundt for at prøve at gribe. Problemet er jo, at de alle sammen er nogle vildt interessante bolde, som jeg rigtig gerne vil lege med og så ryger der lige en bold eller to mere op, end måske er godt (jeg bilder mig ind, at jeg ikke er alene med den tendens). Nå pyt – det er heldigvis sjovt og krævende og kreativt og spændende … og desværre for denne blogpost, hemmeligt! Ak ja, jeg kan ikke en gang vise jer ret meget af det, jeg går og leger med for tiden. Så det bliver ikke til mere end en flok pausefisk i denne omgang.
PS: denne post skal ikke læses som en intention om at holde blogpause – for det er skam ikke meningen. Jeg havde blot brug for lige at ynke mig selv en smule over, hvor mange ting jeg har gang i.
Somebody has shifted my life into a very high gear. Even as I cast annoyed glances around the room, I have to admit that I’m probably mostly to blame. I have started a whole bunch of projects, which suddenly all require attention to get somewhere. The trouble is that all of them are interesting and things I really like working with, and sometimes I tend to start one or two too many (I hope I’m not unique in this regard – being busy (as well as misery) loves company). Ah well – it is luckily fun and demanding and creative and exciting … and unfortunately for this blog post secret! Oh yes, I can’t even show you much of what is keeping me busy at the moment. So for this post, intermission fish (it’s a Danish thing… I think) will have to do.
PS: this post is not meant to be read as an announcement of a blog break – because it is no such thing. I just needed to vent a bit of frustration (mostly with myself) over all the projects I’ve got going at the moment.
Jeg har fået det fineste møbel. Et smukt, lille, lækkert sybord, fuld af kvalitet og historie. Det er et arvestykke, der blev givet specifikt til mig, hvis jeg lovede at bruge det.
I have been given a fantastic piece of furniture. A beautiful, little sewing table of lovely quality and filled with history. It is an inheritance given specifically to me, if I promised to use it.
Den oprindelige ejer hed også Karen, og hun var en skøn dame, der holdt meget af håndarbejde. Jeg tænkte meget på hende, da jeg i weekenden gjorde bordet rent og sorterede i de ting, hun havde haft liggende i bordet. Der var mange fine og nogle sære ting. Mange strikkepinde (de fleste røg ud – de var helt slidt i stykker), lynlåse, sysæt fra hoteller og mange, mange knapper.
The original owner was also named Karen, and she was a wonderful lady, who loved sewing and knitting. I thought a lot about her, when I cleaned the table and sorted the stuff that filled it. There were many pretty and some weird stuff in there. A lifetime collection of knitting needles (most of them so used that they were beyond salvaging), zippers, sewing kits from random hotels, and many, many buttons.
Nogle af knapperne sad stadig på de papstykker, de var købt på. Andre lå hulter til bulter – dem har jeg nu grovsorteret i tre størrelser og blandet sammen med min egen knapsamling. Og så var der de helt særlige, hvor Karen ganske sirligt havde noteret på en lille konvolut, hvilken jakke knapperne passede til. “2 knapper til ternet frakke” – de fik så lov til at blive i kuverten og blive gemt som et lille stykke historie i mit nye, gamle bord.
Some of the buttons were still on the cardboard from shops that no longer exist. Others were mixed together – I’ve sorted those in three sizes and mixed them with my own button collection. And then there were some few special ones, where Karen had noted in her neat hand, which piece of clothing they were a match for. “2 buttons for checkered coat” – they got to stay in their little envelope and were saved as a piece of history in my new, old table.
Jeg håber, at I alle er kommet godt ind i 2016 – må det været et lykkeligt og godt og udfordrende og kreativt og frustrerende og givende og levende år. Jeg og min familie havde en dejlig nytårsaften med den helt rette kombination af venner, mad, grin, gøjl og fyrværkeri.
I hope that all of you have arrived well and happy in 2016 – may it be a happy, good, challenging, creative, frustrating, giving, and most importantly living year. I and my family had a wonderful New Years eve, with just the right combination of food, friends, fun, and fireworks.
Det er ved at udvikle sig til en tradition at tage i Zoologisk have her den første januardag. Der er altid en god stemning og hyggeligt at gå rundt mellem andre nytårsgæster og se på de fine dyr. Drengene elsker det, og det gør vi også. Vejret var ikke godt, men når provianten var god og rigelig, og kaffen var varm og stærk, så gik det hele fint. Hvad har I af nytårstraditioner her den første dag i 2016?
It has begun to be somewhat of a tradition to go to Zoo on the first of January each year. There is always a good mood in the garden and it is cozy walking around with the other new year guests and look at the animals. The boys love it, and frankly speakning so do we. The weather wasn’t good today, but when the food is good and plentiful, and the coffee is hot and strong, everything was perfect. What are your New Year traditions here on the 1st day of 2016?
Jeg er en stor fan af bloggen Epbot, hvor Jen viser skønne sider af nørdethed og kreativitet – bl.a. via rigtig gode tutorials. En af de tutorials, jeg gerne har ville afprøve, er hendes julekugle-luftballoner. Det har jeg så prøvet i år – og fordi jeg har brugt nogle andre ting og metoder, så tænkte jeg, at jeg ville vise min version her på bloggen.
I’m a big fan of Epbot, where Jen shows of amazing crafting and nerdy skills especially in her tutorials. There is especially one tutorial, which I’ve been itching to try – her mini hot air balloons. This year I’ve made a little fleet of miniature ballons – and as my materials and approach differs slightly from Jen’s, I decided to show my version on the blog.
Materialer: Mini julekugler (ca. 3 cm i diameter) af glas, sølv smykkewire, glasperler, mini limpistol (den må ikke have for stort mundstykke), sandpapir, bidetang, sølvtush.
Materials: Miniature glas ornaments (approximately 1 inch in diameter), silver jewelry wire, glas beads, mini hot glue gun (the nozzle needs to be pretty small), sand paper, wire cutter, and a silver pen.
Først skiller du julekuglerne ad. Gem alle stykkerne, da de bliver genbrugt.
First dismantle the ornaments. Save all the pieces, as they will be reused.
Klip de lange ben af øjet, og pres det sammen til et smallere øje. Klip stykker af smykkewiren – jeg brugte stykker, der ca. var 2 cm lange. Du skal bruge 4 stykker pr. ballon.
Cut off the long legs on the hanger, and press the eye of the hanger together, so it’s narrower. Cut pieces of jewelry wire – I used pieces about 3/4 inch long. You will need 4 pieces per balloon.
Brug sandpapiret til at ridse lidt i bunden af kuglen (der bliver til toppen), så limen kan sidde bedre fast. Slib også gerne lidt på halsen, hvor du skal lime senere. Sæt en dråbe lim på “toppen” af ballonen og sæt øjet fast i limen. Lim de 4 wirestykker fast i den lille metaltop, der kommer til at blive kurven på ballonen. Jeg fandt ud af, at det var nemmest at putte lim i den ene halvdel og sætte 2 wirestykker fast og så bagefter putte lidt mere lim i den anden side til de næste 2 stykker.
Use the sand paper to scorch the bottom of the ornament (which will become the top), so the glue sticks better to the surface. Sand down the neck of the ornament as well. Put a drop of glue on the “top” of the balloon and stick the wire eye into the glue. Glue the 4 jewelry wire pieces into the little metal top piece, which then becomes the basket. I found that the easiest was to fill glue in one side and stick 2 pieces in, then glue the other side for the 2 other pieces.
Sæt en lille glasperle på hver af wirestykkerne. Lim en ring rundt i halsen af glaskuglen, hvorefter du presser de 4 wirestykker op i limringen, så de sidder fast.
Put a little glas bead on each of the wire pieces. Place a ring of glue around the neck of the ornament, then press the 4 wire pieces into the glue, so they stick.
Tegn dekorationer på ballonen med sølvtushen (det kan også gøres før du limer, men jeg synes, det var nemmest bagefter). Du kan evt. også bruge en glimmertush eller glimmerlim eller lignende. Sæt et stykke sytråd i øjet og hæng din ballon op.
Draw decorations on the balloon with the silver pen (you can do that before beginning the glue work, but I found it was easier afterwards). You can also use glitter glue or pens or similar for decorations. Put a piece of thread through the eye and hang your balloon.
Både drengene og jeg er helt vilde med vores balloner og planlægger at nå at lave nogle stykker mere inden jul. Håber, at I kan lide dem, og tak til Jen for inspirationen.
Both the boys and I love our new fleet of balloons and plan to make several more before Christmas. I hope you all like them, and thank you so much to Jen for the inspiration.
Begge mine drenge er glade for tog, men LB slår dog MM med flere banelængder. Han er helt og aldeles pjattet med tog i alle former og farver, og stod det til ham, kunne en hel weekend sådan set sagtens bruges på at køre s-tog i døgndrift.
Both of my boys love trains, but it must be admitted that LB has an unequaled passion for all things train. He is completely enamoured, and if he could have things his way he’d gladly spend a whole weekend just riding the trains around Copenhagen.
Nu er det sådan, at det er gået op for LB, at alt mit strikkeri også kan føre til fornuftige ting (han er ikke særligt interesseret i sjaler eller lignende). Han har nemlig indset, at han kan bestille en helt særlig trøje og så strikker mor den … derfor har han med stor alvor og den sødeste stemme bedt om jeg ikke godt ville strikke en togtrøje til ham.
I so happens, that LB has realized that all my knitting might end in useful stuff (he’s not that interested in huge lace shawls and the like). He’s gotten the idea that he can ask for a special sweater and then his mom will make one… thus I was presented with the sweetest voice and begging eyes when he asked me to knit him a train sweater.
Det vil jeg jo rigtig gerne, og efter at have tegnet lidt på et mønster viste jeg ham skitsen for at få den godkendt. Det var så en fejl, for siden da er der ikke gået mere end et par time imellem at han har spurgt til, hvordan det går med hans togtrøje! Indtil videre går det efter min optik fint – jeg har strikket en god stor strikkeprøve og har fået regnet størrelserne igennem, men LB er ikke helt enig – han synes, det bør gå noget hurtigere. Jeg må hellere kridte pindende og få lidt mere fart på (hvis man kan det, når man strikker flerfarvestrik på 3 mm) – der er en kraftig efterspørgsel, der skal opfyldes!
I immediately agreed, because how could I not, and after some drawing, I presented him with a sketch of the trains to be approved. That was a mistake, because since that moment he’s asked about my progress on his sweater 2 or 3 times every day! So far, I happen to think it goes well – I have knitted a rather big swatch (and washed it), and have calculated the sizes and so on, but LB seems to disagree with me – he thinks I should be working faster. I must admit, it’s rather motivating me to work a little faster (if stranded knitting on 3 mm needles can ever be called fast) when the demand is so obviously there!



































