| Page 19

Warming…

November 10, 2013 in Knitting, Spinning, stash, yarn | Tags: fo, gift, handspun, hat, Knitting, yarn | 2 comments

November er en god uldmåned, og det er en rigtig god måned at begynde på at strikke evt. julegaver, eller i det mindste til at få afsluttet nogle af dem. Huen er blev nu faktisk påbegyndt tilbage i februar inden min mere eller mindre frivillige strikkepause. I lang tid lå den stille pga. en småflækket pind, som jeg ikke lige gad finde en erstatning for, men da det først blev gjort, fik jeg strikket den færdig på en aften.

November is a good wool month, both for wearing and for knitting. It’s also a really good month to start knitting Christmas gifts, or at least to try to finish some of the ones already on the needles. This hat is an example of the latter, since I started this back in February before my more or less voluntary knitting break. For a long, long while it sat abandoned due to a problem with a splintered needle, which I didn’t bother finding a replacement for. But as soon as I managed that, the knitting went smoothly, and I finished the hat in an evening.

Egentlig var det pels pom pom’en, der startede det hele. Jeg fandt den hos Rasmilla og fik straks sådan en lyst til at strikke en hue til den. Hjemme i garnlageret gravede jeg noget skønt håndspundet garn frem, der har ligget og marineret et par år. Men jeg havde en snigende fornemmelse af, at der nok ikke var nok til en hel hue (og halve huer falder altså ikke i nær så god jord). Så jeg supplerede med lidt naturfarvet Malabrigo Worsted, hvilket viste sig at være en god ide. Huen har en indvendig ribkant, der kan bukkes om eller ej alt efter behov/lyst. Den ydre del er strikket i det håndspundne (bortset fra 5 omgange helt i toppen) i et løs-af snoningsmønster. Pelsdutten er monteret med en af Rachels håndslåede knapper og et stykke elastik, så den kan tages af, hvis nu huen skulle få behov for en omgang vask – eller hvis modtageren trænger til en pom pom fri dag.

Actually, it was the fur pom pom, which started this project. I found it at Rasmilla, and immediately felt the urge to knit a hat for it. Back home, I dug out some rather wonderful handspun yarn out of the stash, where it had been marinating for a couple of years. But I had a nagging feeling that there wouldn’t be enough yarn for a whole hat (and half hats aren’t nearly as well received). So I supplemented with a bit of natural Malabrigo Worsted, which turned out to be a good idea. The hat has a ribbed lining, which can be worn turned out or in after the mood. The outer part is knit in the handspun (apart from a couple of rounds near the top) in a slip stitch cable pattern. The fur pom pom is fitted with a handmade button (made by Rachel) and can be attached to the hat by a bit of elastic. Thus it can be taken of if the hat needs washing – or the wearer feels it’s more of a pom pom less day.

Det samlede garnforbrug endte på 85 g, og jeg fik fuld fornøjelse af det håndspundne, hvilket altid er årsag til glæde. Og endnu en årsag til glæde er, at der nu er én ting mere i gavebunken til jul. Der kan ses flere detaljer på projektsiden på Ravelry.

The final weight (pom pom less) is 85 g, and I used every last bit of the hand spun, which always is a reason for joy. Another reason is that I now have one more thing in my gift pile for Christmas. More details on the hat can be found on Ravelry.

Vacillations – knitter and/or designer…

November 7, 2013 in General life | Tags: knitting design, life, me | 3 comments

Nu handlede sidste post jo om et højdepunkt, nemlig et vellykket og tilfredsstillende design. Men min strikketilværelse er nogle gange konfliktfyldt, ikke mindst når strikkeren Karen kommer op at slås med designeren Karen.

Jeg har et fuldtidsjob, der på ingen måde handler om strik, jeg har en dejlig mand og to små børn, og jeg vil egentlig også gerne ud og motionere cyklen en gang imellem. Det efterlader ikke specielt meget strikketid (med mindre man ofrer nattesøvnen, hvilket jeg prøver at holde igen med), og så er det at konflikten kommer, for jeg har jo også en lille selvstændig virksomhed, hvor jeg er strikdesigner. Er det vigtigere for mig at sørge for at skabe og sælge designs end at strikke bare for hyggens og lystens skyld?

Jeg er med i et rigtig godt netværk, der tæller en masse inspirerende mennesker, som alle sammen har strik som deres primære levevej. Det kan være ret så svært at huske, at det ikke er min primære levevej, når jeg sidder der og tænker “hold da op, hvor når de meget – hvorfor får jeg ikke produceret mere?”. På den anden side er der så de gange, hvor jeg sidder og tørstrikker og surfer rundt på Ravelry og ser den ene dejlige trøje efter den anden, alle sammen ting som jeg rigtig gerne vil strikke til mig selv, men som ville betyde at den sparsomme strikketid ikke gik til virksomheden, men til hyggen (som også er god, men ikke særlig produktiv). Der er stadig kun 24 timer i døgnet, og det er kun et fåtal af dem, der er til strik hos mig.

Den samme konflikt går egentlig også igen mht. syning og bloglæsning, og nogle gange vinder designeren, andre gange vinder hyggepersonen. Det kan ikke siges, at jeg har fundet en egentlig balance, og nogle gange bliver det for meget og jeg smider det hele over i et hjørne og prøver at lade som om, at jeg ikke mente det seriøst med den virksomhed – men det gør jeg jo. Jeg vil gerne, men jeg vil også gerne bare nyde strikningen.

Måske handler noget af min følelse af konflikt om, at jeg stadig tror, at jeg er en strikker, der også designer lidt? Måske skulle jeg i stedet arbejde for, at jeg er en designer, der nogle gange strikker hyggeting? Måske burde jeg være mere seriøs og tro på mig selv? Jeg føler, at jeg har taget det første skridt på vejen med denne lidt navlepillende blogpost, det hjælper nogle gange at sige tingene højt (eller skrive dem på sin blog). Som afslutning kan jeg jo passende vise et par strikkeprøver på nogle af de næste designs, som jeg arbejder på (godt nok tidligere vist på Instagram).

My last post was about a knitting highlight, a design succes. But my knitting life is often somewhat conflicted as the knitter Karen vies for time against the designer Karen.

I have a full time job, which in no way relates to knitting, I have a wonderful husband and two young children, and I rather like it when I make time for a bike ride once in a while. That doesn’t leave much time for knitting (unless you sacrifice sleep, which I really try not to), and then the conflict arrives, because I do have a little business, where I am a knitting designer. But is it more important for me to create and sell designs than just to knit for fun and relaxation?

I am a member of a really wonderful network with a lot of inspirering people, who all have knitting (or related works) as their primary work. It can be really hard to remember that I have another primary work, especially as I sit at a meeting with a nagging feeling of “oh my, they have a lot of really cool projects going on – and how many things they have managed since last time – why can’t I do as much?”. On the other hand, there comes the times when I sit and dry knit and surf on Ravelry and look at all the wonderful sweaters (and other stuff) that I’d really, really love to knit, but which would mean that the rather sparse allotment of knitting time would diverge from my business to pure hobby time (which is relaxing, but not as productive). There are still only 24 hours in a day, and only a couple of those can be knit related in my current life.

I feel the same conflict with regard to sewing, blog reading, and even reading normal books. Sometimes the designer wins, other times the champion of relaxation wins. I can’t say, I’ve found a balance yet, and sometimes it all gets too much and I mentally throw it all into the corner and hides from the fact that I have a business by reading bad romatic novels on my iPad. But I do have a business, and I do want to go somewhere with it. But I also want to enjoy and relax with my knitting.

Perhaps some of the conflict comes from my remaining belief that I’m a knitter, who does a bit of designing? Perhaps I need to work with that attitude and change it to the fact that I’m a designer, who also likes to knit for relaxation? Maybe I need to be more serious and believe in myself and the business I’ve started? I feel like I’ve taken the first baby steps on the road to that with this rather self-centered post. It helps saying suchs thoughts out loud (or writing them on your blog for all to see). As a compensation for reading through all of this, I offer a picture of a couple of swatches of the next couple of designs I’m working on (though previously seen on Instagram).

Unveiling a new design…

November 5, 2013 in Design, Knitting, yarn | Tags: blanket, Design, englegarn, fo, Knitting, yarn | 10 comments

Jeg har i al stilhed begået et nyt design for Englegarn, i deres absolut skønne merinogarn. Det er et babytæppe inspireret af patchwork og af den ofte brugte nordiske stjerne. Tæppet måler ca. 1 x 1 m.

Though the blog has been silent, the design proces has still been going on, and I’ve recently completed a new design for Englegarn using their absolutely wonderful merino yarn. It is a baby blanket inspired by patch work and the ofte used “Nordic” star. The blanket measures approximately 3 feet on each side.

Det var et godt design for mig, for jeg havde brug for en succesoplevelse, og det fik jeg så. Nogle gange kan jeg gå i stå og synes, at det er vældig meget op ad bakke i en designproces. Men denne gang klappede alting (ok, jeg blev ret tidspresset til sidst, men man kan vel heller ikke få det hele), og tæppet blev rent faktisk sådan som jeg havde tænkt det fra allerførste håndtegnede skitse – hvor ofte sker det lige?

It is a good design for me in many ways, as I really needed a succes at that time, and that was what I was given. Sometimes I can get really stuck in a design proces, and either abandon the project or really have to fight it. But this time everything was wonderful (ok, not the deadline – but I guess you can’t have everything), and the blanket ended up being just as I had hoped when I drew those first sketches on my paper – how often do that happen?

Tæppet er strikket i små lapper, som så er syet sammen. Meget ligesom mit Six’es tæppe. Det er ren terapistrik – man skal lige strikke én lap mere. Jeg synes, det så vældig sjovt ud, da jeg spændte lapperne ud, så det billede måtte I også lige have. Så vidt jeg kan se på Englegarns hjemmeside er tæppet ikke kommet helt ud på hylden endnu, men jeg skal nok sige til, når det er der. I mellemtiden vil jeg hygge mig med endnu en designopgave i det skønne, skønne garn.

The blanket is knit as individual pieces, which are then sewn together. It’s a lot like my Six’es blanket. It’s pure potato chip knitting – you just want to knit one more patch. I really liked how it looked, as I blocked the small patches before sewing them together, so I included that picture as well. As far as I can see, it isn’t yet up on Englegarn’s homepage, but I’ll give an update when it is. In the meantime, I’ll be cozy with another design job in the rather addictive yarn.

Textile Art Exhibition by Randi Samsonsen…

September 12, 2013 in General life, inspiration | Tags: exhibition, inspiration, life | Leave a comment

randi1

Det var en god dag i går. Først et spændende og lærerigt kursus på arbejdet, så en stille og fin strikkestund hos Rasmilla, og endelig mødtes jeg med CPH Knitwork om aftenen. Vi spiste en dejlig middag og var derefter til et endnu dejligere strikkecafe/foredrag med den færøske textildesigner Randi Samsonsen, der netop nu udstiller på Nordatlantisk Brygge.

It was a good day yesterday. First I attended a good workshop, then I had a quiet and peaceful time knitting at Rasmilla, and finally I met with CPH Knitwork in the evening. We had a lovely dinner, and then attended an even lovelier knit cafe/talk with the faroese textile designer Randi Samsonsen, who has an exhibition at North Atlantic Brygge just now.

Randi fortalte levende og meget sødt om sin glæde ved udstillingsrummets råhed, om sin søgen efter inspiration, om inspirationen i den følelse af rodløshed, der fulgte efter hun flyttede tilbage til Færøerne. Hun fortalte om sin arbejdsprocess, hvor hun tager en masse billeder og leger med fokus og motiv og bagefter analyserer, hvad billederne siger hende. Derefter leger hun med materialer og teknikker og strikker og hækler og broderer en helt fantastisk mængde prøver for at se, hvad former og udtryk og farver giver. Hun forklarede, hvordan hun også tit lagde de forskellige prøver op af hinanden for at se, hvordan de spillede sammen. Randi fortalte, hvordan den drivende inspiration i denne udstilling var naturen, stenen, luften, fuglen på Færøerne – det der flyver, løsrevet gennem luften.

Randi talked sweetly and openly about her joy in the exhibition space’s raw walls, about her search for inspiration, about the inspiration from the feeling of free fall, which followed her moving back to the Faroe Islands. She talked about her work proces, where she takes a lot of pictures and plays with focus and motif and afterwards analyses, what the pictures tell her. Then she plays with materials and techniques and knit and crochet and embroider a rather astounding stack of swatches to see what shapes, colours, textures, etc. gives her. She explained how she often puts swatches together to see how the different textures plays off each other. Randi told us, that the driving inspiration in the exhibition was the nature, the rock, the air, the birds of the Faroes – and that which flies, loosely through the air.

Der var noget fascinerende ved en kunstudstilling, som man må pille ved (vi fik i hvert fald lov i går – det er ikke sikkert, man må til hverdag). Randi fortalte, sådan at jeg levende så hendes inspiration i værkerne. Som den døde sule, hvis mange teksturer og knopper og farver tydeligt gik igennen flere af værkerne. Eller som lavvæksten på stenene, der er uendelig lang tid om at vokse frem, og som både er rodet og ordnet på samme tid.

There is something fascinating by an art exhibition, where you can feel the art works (at least, we got to touch them – I don’t know if you’re allowed to do that normally). Randi talked so I saw her inspiration in her art. Like the dead fulmar, whose many textures and pimples and colours were clear in many of the works. Or like the rocks with it’s shapes and growths, which are so delicate and long in growing, and which are both structured and random at the same time.

Hun havde sin skitsebog og alle sine strikkeprøver med. Som strikdesigner følte jeg mig meget heldig sådan at kunne se og mærke en andens arbejde og tanker og på den måde få inspiration til noget af det, som jeg selv går og leger med. Inspirationen var ikke nødvendigvis direkte, men mere en ide om at lege mere med sammensætninger. Jeg gik derfra med lysten (og modet) til at prøve mere og til bare at lege og se hvad der sker, i stedet for at arbejde udfra en klar forestilling om, hvad det skal være på forhånd.

She had brought her sketch book and all her swatches. As a knit designer I felt privileged to be able to see and feel another designer’s thoughts and from that retrieve some inspiration for the things I myself work with. The inspiration wasn’t necessarily direct, but more an inspiration to play more with compositions and mixes. I went home with a willingness (and perhaps courage) to try more and just to play and see what happens, instead of working with a fixed notion of what something is supposed to be.

Udstillingen “Der er noget i luften” løber fra d. 17. august til d. 20. oktober på Nordatlantisk Brygge. Det er klart et besøg værd.

The exhibition “There is something in the air” runs from August 17th og October 20th on North Atlantic Brygge in Copenhagen. I can absolutely recommend a visit.

So much knitting, and so little time… (and winner announced)

August 30, 2013 in books, contest, Knitting | Tags: giveaway, Knitting | 1 comment

For lige at tage hængepartiet først, så udtrak jeg her til morgen (med venlig hjælp af random.org) vinderen blandt de 49 indkomne kommentarer på blogposten med Lene’s nye babyhæfte. Vinderen blev kommentar nr. 23 som var lagt af Mette. Jeg har skrevet mail til dig Mette, og jeg håber, du vil synes om bogen.

To begin with the unfinished business, I’ve just (with the kind assistance of random.org) drawn a winner among the 49 comments on the blogpost with Lene’s new baby knit booklet. The winner was comment number 23, who was written by Mette. I’ve send you an email Mette, and I hope you’ll like the booklet.

leneholmevinder

Det viser sig, at der både er fordele og ulemper ved at lokke strikkelysten frem igen. Strikning er en tidskrævende aktivitet – især, når man som jeg ikke kan begrænse sig til et enkelt (eller bare tre) projekt ad gangen. Mit moskusbløde lokkemiddel har virket over al forventning, og jeg har faktisk strikket de fleste dage i august. Ikke meget hver dag, men i hvert fald et par pinde. Problemet er så bare, at resultatet af den øgede strikketid ikke kun er dejligt strikketøj, men også en overproduktion af nye ideer. Det er åbenbart ikke muligt for mig at strikke på en ting uden at få ideer til en anden. Men jeg holder stand (indtil videre, i hvert fald) og strikker løs på et begrænset udvalg, som jeg har sat et par deadlines op for.

It turnes out that there are both pros and cons connected to reviving the knitting mojo. Knitting is a rather time consuming activity – especially if you, like me, can’t restrict yourself to just one (or three) project, but have to have a lot going on and a lot to “just knit one row” on. My musk ox temptation worked beautifully, and I have actually knit most of the days in August. Not necessarily a lot each day, but at least a couple of rows. My “problem” is that the increased knitting time hasn’t just upped the production of beautiful knit wear, but also the inception of a myriad of new ideas. Apparently, it’s not possible for me to knit on one thing without thinking up ideas for another. But I’m holding fast (at least so far) and am concentrating my knitting on a few things, which I’m on a deadline for.

Det første er en lille, hyggelig og uendelig afslappende teststrikning af fru Rasmilla’s nyeste børnetrøje. Det går over stok og sten og kan absolut anbefales som bilstrikketøj, selv med post-bryllupsfest-småtømmermænd (i søndags) gik det fint fremad.

Det andet er et nyt design til et babytæppe til Englegarn i det nye, superlækre merino. Jeg strikke lapper på livet løs og har bestemt, at det skal være færdigt d. 11. september. Jeg mangler 32 lapper og en kant, men jeg tror på, at det går. Jeg glæder mig til at kunne vise det frem herinde.

The first project is a cozy, sweet and incredibly relaxing test knit of mrs. Rasmilla’s new children’s sweater. I’m zooming ahead with the knitting, and I can absolutely recommend it as car knitting, even when in the troes of after-wedding-celebration (last Sunday).

The other project is a new design for a baby blanket for Englegarn in their new, really soft and pretty merino yarn. I’m knitting patches with a vengeance and have decided that I want it finished on September 11th. I have 32 patches (and an edge) to go and I think I’ll make it. I really look forward to being able to show you, as I’m really happy with how it looks.

Return of the knitted socks…

August 26, 2013 in Knitting | Tags: fo, Knitting, socks | 3 comments

Øj, jeg kiggede lige i mit lagerstyringsark for at se, hvornår jeg sidst var blevet færdig meget noget strikket. Det viste sig at være tilbage i februar, hvilket egentlig giver meget god mening, idet det er før flytningen. De sidste par sokker jeg blev færdige med er så endnu længere tilbage (i starten af december), så det er på høje tid, at der atter dukker strik op her på kanalen.

I just dug through my stash-keeping spread sheet to find out, when my last finished knit … well was finished. It turned out to date back to February, which actually makes sense, since it was just before we moved house. The last finished pair of socks is even further back (in early December), so it is high time that knitting and especially knitted socks return to this blog.

Det er blevet til et par restesokker i ankelsokkelængde til en god veninde, der ikke bryder sig om lange sokker. Jeg løb tør for garn (MacKintosh Celtic, et nu desværre udgået garn) nær tåen af sok nummer to, men havde heldigvis noget mere i en anden farve. En lilla tå behøver ikke at være en dårlig ting. Jeg begyndte på dem lige efter flytningen, så strikkehastigheden har ikke været høj. Men lysten er langsomt på vej tilbage, og nu er da der en UFO mere, der ikke roder i område 51, men er klar til at varme et par fødder på en kølig efterårsdag.

Der er kommet vildt mange kommentarer på giveaway posten med Lenes nye hæfte – og tusinde tak for det – men hvis du nu ikke skulle have set den og gerne vil have chancen for at vinde hæftet kan du stadig nå at lægge en kommentar på blogposten inden dagens udløb.

The finish is a pair of socks in left-over yarn. The are for a good friend, who loves handknit socks, but loathes long socks, thus the ancle lenght. I ran out of yarn (MacKintosh Celtic, a sadly discontinued yarn) near the toe of sock number two, but I had a bit in another colour. A purple toe luckily doesn’t have to be a bad thing. I remember starting these just after we moved, so my knitting speed has been at snails pace. But the enjoyment is coming back and knitting and me are slowly warming to each other. And thus another UFO has left area 51 and is ready to warm a pair of feet on a cool autumn day.

There are are many lovely comments already on the giveaway post with Lene Holme Samsøe’s new booklet, but if you haven’t seen it before and still wants in on the chance of winning the booklet (in Danish), there is still a chance to leave a comment on the blog post before the end of today.

Q and A with Lene Holme Samsøe + giveaway…

August 21, 2013 in books, contest, pattern | Tags: books, giveaway | 54 comments

Det er vel ikke nogen stor hemmelighed længere, at jeg er ret vild med Lene Holme Samsøe og hendes design. Hun har lige selv-udgivet to nye hæfter “Babystrik på pinde 3½-4” og “Børnestrik på pinde 3½-4” og sendte mig to eksemplarer af babystrikhæftet fordi LB var en af de søde små modeller (jep, moderstoltheden har det stadig helt fint). Jeg benyttede lejligheden til at spørge, om jeg måtte give det ene hæfte væk og i den anledning stille et par små spørgsmål til hende her på bloggen. Det var Lene heldigvis med på. Alle billederne her i blogposten er fra babystrik hæftet.

It probably does not come as a big surprise that I’m rather a big fan of Lene Holme Samsøe and her design. She has just self published two new booklets “Babystrik på pinde 3½-4” and “Børnestrik på pinde 3½-4” (so far only in Danish) and sent me two copies of the Baby knit booklet because LB was one of the wee models (yup, I’m still bursting with mother pride). I used the opportunity and asked if I could give away one of the copies and ask a few questions for the blog as well. Lene, being the kind person she is, happily agreed. All the pictures in this post are from the baby knit booklet.

Q: Hvordan planlægger du, hvad der skal med i sådan et hæfte? Er det en struktureret eller en mere organisk process? / How do you plan, what to include in such a booklet? Is it a structured process or a more organic one?

A: Det kan nok bedst beskrives som en organisk proces, der styres med hård hånd, så hæftet bliver alsidigt. Grundlæggende er min overskrift, at der skal være en god portion klassikere i hæftet, men tilført noget aktuelt som nu f.eks. trøjerne med harlekin og bølger i de nyeste hæfter. / It can probably best be described as an organic process, which I then control rather tightly, so that the booklet is diverse enough. My main working point is that there needs to be a good deal of classics in the booklet, but with added details that makes them modern, for examle the sweaters with harlekin and waves in the newest booklets.

Q: Hvad kan du allerbedst selv lide at strikke? / What is your favorite thing to knit yourself?

A: Det svinger utrolig meget, hvad der er mit foretrukne strikketøj. Jeg har som regel gang i både noget helt enkelt og noget mere kompliceret. Fletmønstre er blandt mine favoritter – både fordi jeg godt kan lide at strikke dem, men også pga. deres tekstur. Jeg laver mange strikkeprøver, men de bliver strikket uden familie, tv eller andre forstyrrende elementer omkring mig. / My favorite knitting varies incredibly much. I usually work on several things and usually both something simply and something more complex. Cables are among my favorite – both because I like knitting them, but also due to their texture. I also knit a lot of swatches, but they are knit when there are no family, tv or other disturbances around me.

Q: Hvor finder du inspiration til nye designs? / Where do you find inspiration for new designs?

A: Inspiration finder jeg overalt. Det handler jo både om at finde inspiration til farvesammensætninger, faconer og mønstre. Så jeg holder øjnene åbne, og tager også på textilmesser, modemesser mm. / I find inspiration everywhere. Designing is about finding inspiration for many things, for example colour combinations, shapes and patterns. So I keep my eyes open and also attent textile shows, fashion shows and ect.

Q: Har du planer om flere hæfter i serien? / Do you have plans for more booklets in the series?

A: Jeg vil rigtig gerne lave nye hæfter i serien, og har også et par på tegnebrættet, men nu er der kommet 3 hæfter i år, så det ihvertfald først til næste år. / I’d really love to make more booklets in the series, and I actually have a couple on the drawing board at the moment. But I’ve published 3 booklets this year, so any new one will have to wait at leat until next year.

Tak til Lene, både for hæfterne og for at gide at svare på de små spørgsmål. Nu er der så bare detaljerne omkring lodtrækningen, der skal fortælles. Hvis du har lyst til at være med i lodtrækningen om “Babystrik på pinde 3½-4” skal du sådan set ikke gøre andet end at lægge en kommentar til denne blogpost inden midnat d. 26. august. Så trækker jeg en vinder blandt deltagerne snartest mulight derefter. For god ordens skyld skal det siges, at Lene har givet mig hæftet til lodtrækningen.

Thank you Lene, both for the booklets and for answering my little questions. Now I only need you tell you all about the give away. If you want to be in the draw for the booklet “Babystrik på pinde 3½-4”, which I’ll have to underline is in Danish, you only need to leave a comment on this blog post before the end of August 26th. I’ll draw a winner among the comments as soon as possible afterwards. In the interest of full disclosure it has to be mentioned that Lene gave me the booklet for this give away.

Project “Summer Holiday Quilt”…

August 16, 2013 in patchwork, Sewing, Travelling | Tags: patchwork, quilt, sewing, travelling, wip | 4 comments

blog3

Min mor og jeg barslede en hyggelig plan i foråret, nemlig at vi skulle bruge nogle af aftenerne i sommerferie (som bekendt foregik hos mor i Nuuk) på at sy toppen til et quiltet sengetæppe til hendes seng. Jeg foreslog, at vi skulle sy “Mountain Majesties” fra Quiltville, hvilket hun var med på. Stoffet blev indkøbt i Speich Design i foråret, og da der skulle pakkes til sommerferien røg skærepladen, rulleskæreren og den store lineal med i taske. Vi fik god hygge ud af projektet og blev helt gode til at hjælpe hinanden med at skære, nåle og sy. Det var nyt for mig at prøve at lave blokke, der først skulle skæres på den ene måde, så sys, trimmes og skæres igen på en anden måde, men det var sjovt. Både mor og jeg lærte også noget om værdier i et sådant patchwork projekt, bl.a. at man ikke skal lade to mellemværdier være forskellige (dvs. enten “lys” eller “mørk”), men sådan blev toppen også et bevis for læring.

My mother and I agreed on a plan this spring. We wanted to use some of the evenings of our summer holiday (which as mentioned were spent visiting her in Nuuk) to sew the top of a quilted bed spread for her bed. I suggested that we should make “Mountain Majesties” from Quiltville, which she happily agreed on. She chose the fabric at Speich Design during her last visit in the Spring, and when I was packing for our holiday, I remembered to include my cutting mat, rotary cutter and ruler in the bag. We had great fun with the project, and were really good at helping each other cut, pin and sew. It was a rather advanced pattern for me with all the cutting, sewing, pressing, trimming and cutting, but it was fun to be challenged. Both mum and I learned more about values in such a project, among other things, that you should put two medium values in different categories (“light” or “dark”), but at least we can view the top as a learning process.

Der herskede til tider en kontrolleret form for kaos. Her er det efter, at vi har skåret 120 felter, der skulle parres lys og mørk. / At times a controlled form for chaos ruled, especially after we finished cutting the initial 120 squares, which then needed to be paired light and dark.

Derefter blev processen anderledes kontrolleret, og jeg blev drillet (kærligt) med min tendens til at lægge ting pænt i bunker. Men systemet virker altså glimrende, når man syr kontinuerligt. / Afterwards the process was more controlled, and I got teased (albeit with love) about my tendency to stack things neatly. But the system is rather good, when you are chain piecing and don’t want to get the blocks mixed up.

Næste del af projektet bliver at vælge stof til kanterne og sy det i rammer omkring toppen, derefter skal der selvfølgelig vælges mellemfor og bagsidestof, og så glæder jeg mig til at hjælpe med at quilte den, næste gang jeg er på besøg langt nordpå. / Next part of the project will be to pick out fabric for two edges around the top. Then we’ll need to find a fabric for the back and some batting. I’m looking forward to helping mother quilt this beauty next time I’m vacationing in the far north.

Organizing Area 51…

August 13, 2013 in Embroidery, stash | Tags: cross stitch, embroidery, fo | 3 comments

Jeg kan ikke være den eneste strikker/patchworker/multihobbyperson, der har et blindt område i min kreaverden – et område, som ingen kender det faktiske indhold af, heller ikke mig selv. Hemmeligheder, fortrængelser og andre gode ting gemmer sig i mit Area 51, hvor UFO’erne holder til i mange lag. Men i forsøget på at revitalisere min krealyst skal der gøres noget ved de UFærdige Objekter, så jeg får frigivet lidt lyst, når de langtidsmarinede projekter ikke længere ligger og afgiver skyldfølelse. For ikke at overvælde mig selv helt, har jeg inddelt angrebstaktikken i tre forskellige fronter, nemlig 1: broderi, 2: syning/patchwork og 3: strik. Indenfor hver front, har jeg så udvalgt et par (eller flere) UFO’er, der skal prioriteres, og enten skal de gøres færdige, eller også skal de trævles op eller kasseres.

I hope I’m not the only knitter/patchworker/multicraftual person, who has a blind spot in her/his creative world – an area, which no one knows the contents nor limits of. Secrets, feigned ignorance, and lost hope are all a part of my Area 51, where the UFO’s roam free. But in my attempt at rebooting my joy in crafting, I need to attack the UnFinished Objects hiding in there. When the longtime, well marinated projects no longer sit in there and attempt to give me a bad consience, I might be able to enjoy myself fully in my crafting again. I’m not going to overwhelm myself in an attempt to deal with everything in there, but I’ve plucked out some projects and divided them into three categories, 1: embroidery, 2: sewing/patchwork, and 3: knitting. All of these projects will be prioritized, and will either be finished ere long or frogged/thrown out.

For ikke at overanstrenge mig selv, valgte jeg med stor omhu min første UFO. Nemlig Lakridskonfekt nålepuden, som jeg købte i Broderi Moderne sidste år i vinterferien, og som har været i gang, næsten lige siden. Der var virkelig ikke meget arbejde tilbage, selv når kreatiden er begrænset af MM og LB. Jeg blev færdig i går aftes og er rigtig glad for den. Faktisk så glad, at jeg har fået utrolig lyst til at sy en hel sofapude med motivet. Men den lyst bliver nødt til at vente, til der er lidt mere ryddeligt i Area 51 – ellers kommer jeg jo ingen vegne.

I didn’t want to overreach here in the early days, so I was careful in the choice of the first UFO. The Licorice Allsorts pin cushion has been a UFO since I bought it in Broderi Moderne in February last year. It really didn’t lack much work, even when the time for crafting is severely limited by MM and LB. I finished it last night and am really happy with it. Actually, I’m so happy with it that I’m having a hard time ignoring the idea to make a full size cushion for the sofa. But that idea has to wait until I’ve tackled some more UFO – otherwise Area 51 will stay unchanged.

Det er et rigtig hyggeligt lille projekt, der slet ikke behøver at tage så lang tid, som jeg har været om det. Jeg kan klart anbefale det som et godt startprojekt. Instruktionerne er meget gode, og der er rigeligt med broderitråd i pakken, så man er på igen måde i fare for at løbe tør.

It is a really neat little project, which doesn’t take nearly as long as I needed. I absolutely recommend it, perhaps as a starting point into the world of cross stitch. The instructions are clear and there are more than enough thread in the kit, so you never worry about running out.

New luxury knitting…

August 10, 2013 in Knitting, yarn | Tags: Knitting, lace, qiviut, wip, yarn | 1 comment

Det er ved at være et godt stykke tid siden, at nogen sidst har set strik her på kanalen. Det er der sådan set en meget god årsag til, for jeg har nemlig stort set ikke strikket noget i det sidste halve år. Det har været rigeligt at se til med flytning, ny chef, nye institutioner til børnene, og livet i al almindelighed, og strikning og jeg har bare ikke klikket i den tid. Jeg har i stedet haft en heftig affære kørende med symaskinen, der både har været varm og villig og god til hurtig tilfredsstillelse. Men jeg har nu savnet strikningen alligevel, den der nydelse ved bare at snuppe en pind i ny og næ og se noget vokse (langsomt) frem fra pindene. Så da jeg pakkede til Grønland, bestemte jeg mig for at finde det mest luksuriøse projekt frem og se, om det ikke kunne lokke gløden frem igen.

It has been rather a long time since anybody saw any knitting on this channel. This has a good reason, since I’ve hardly knitted during the last six months. There have been a lot going on with moving into our now house, adjusting to a new boss at work, getting the boys settled in their new daycare and kindergarten and so on and so forth. Knitting and me hit a hard patch and couldn’t seem to get along. Instead I’ve had a rather hot romance going with the sewing machine, who above all else could give me some quick satisfaction. But still, I’ve missed knitting, missed the slow and steady, missed seeing beautiful things grow quietly on the needles. So when I packed my things for our summer vacation in Greenland, I decided that I would give knitting a chance, and dug out the most luxurious project I could imagine in an attempt at finding the passion again.

Valget faldt meget naturligt på det moskusgarn, jeg tog med hjem fra mit sidste besøg i Nuuk. Blødt som en sommersky. Det var lidt sværere at bestemme mig for, hvad det skulle blive til, men efter lidt søgen rundt på Ravelry, faldt valget på Rock Island af Jared Flood (der har en af mine yndlingsblogs Brooklyn Tweed). Let, luftigt, enkelt og meget, meget smukt. Jeg er nu næsten færdig med kanten og glæder mig til at komme i gang med inderdelen af sjalet. Det er ikke en stormende romance, men gløden er ved at genfinde sig i strikningen.

The yarn choice was rather easy. I naturally picked out the qiviut (musk ox) yarn I brought with me home from my last visit in Nuuk. It’s soft as a summers cloud. I had rather more difficulty in deciding what to knit with it, but after som pattern browsing on Ravelry, I chose the Rock Island shawl by Jared Flood (who has one of my favorite blogs Brooklyn Tweed). Light and airy, simply and yet utterly beautiful. At the moment, I’m almost finished with the edge and am looking forward to beginning the centre of the shawl. It’s not a stormy romance, but the glow and love has definetely reappeared in my knitting.